A for AI. B for Bellabeat. C for krypto. D for downrounds og diversitet. Og måske E for EIFO. Der skete en masse 2023. Lad os få samlet op på det her år, der var super for AI og big tech og mindre fantastisk for small tech og alle os andre i vores – da alligevel altid – ret så herlige økosystem.

 

 

Esben Gadsbøll, formand for Danske Tech Startups og bestyrelsesmedlem i DanBAN, havde taget et kagehus med hjem til mig fra Ukraine. Det tabte jeg på cykel, men som foto er det jo ret illustrativt for, hvad krig gør: Slår i stykker. Derfor er der også brug for de 10.000 infusionssæt, tabt fra de noget større Mærsk containers på vej mod Polen/Ukraine, der driver omkring nede på stranden her ved Svinkløv. Nu går jeg dog ikke på strandhugst, jeg nøjes med at samle året op.

Infusions-devices skal bruges til ukrainere, der såres og dør i kamp for demokrati og frihed, så de – og vi – selv kan vælge vores liv og fremtid. Nye forsvarsfonde fra EU og NATO kom på trapperne i ’23, og NATO’s kvantecenter på Niels Bohr Instituttet kom i gang. I miljøet har vi startups som Sparrow Quantum og Kvantify, der arbejder med ekstremt hurtige, komplekse beregninger, der også kan bruges i mange industrier ud over de militære. Omvendt har Ukraines startups ifølge Esben Gadsbøllmasser af livsvigtige projekter, der bare kalder på vores investeringer.

Livet som startup handler om det modsatte af destruktion – at bygge op. At udnytte at mennesket er det eneste væsen, der kan lægge planer, for alvor konstruere og bygge avancerede værktøjer – efterhånden måske mere avancerede end vi selv helt kan tænke dem. Men ud over krig, faktisk to krige relativt tæt på, og et Europa fanget i geopolitisk ”slowbalisation” mellem USA og Kina, hvad gjorde så indtryk i året?

 

Hvis vi starter med et F for fintech, er det ikke engang to år siden, at en række udenlandske kapital- og venturefonde betalte omkring 100 gange ARR for at komme ombord i Jeppe Rindoms Pleo. Ja, det virker surrealistisk i dag. Og de udenlandske VC’s er da også langt hen væk fra vores marked. Deres LP-investorer skal rebalancere og -allokere væk fra vækstaktier. Fintech flest er 50-80 % nede i værdi i forhold til Jeppe’s topværdi. Svenske Klarna var fx i sommer faldet til 1/7 fra toppen, dvs. fra 320 mia. kr. til 46 mia. kr. i valuation – men forbereder ikke desto mindre nu, ifølge founder Sebastian Siemiatkowski, en IPO. Det samme gør Pleo.

Downrunder blev hverdag for alle i hele 2023, selv om mange founders gjorde hvad de kunne for at undgå det og dermed også undgå en reduktion af egen ejerandel. Alle har mærket, at penge nu, sjovt nok, igen og fremover vil koste penge, som Tommy Andersen sagde i Bootstrapping Podcast #3 ”Vil danske venturefonde hjælpe blødende startups?” Og lån, også coronalån, skal betales tilbage. Henstand er muligt, forskelligt på forskellige lån, som EIFO’s Anders Chr. Andersen detaljerede først på året her om gældsbjerget og sidst på året her.

Betød det, at der ingen investeringsaktivitet var? Nej, måske tværtimod. Antallet af møder med nye investorer og især med gamle om runway, om mulighed for bridgelån og en dag mulig ny kapital var evindelig for founders. Ikke kun på TechBBQ og Slush bliver founders spurgt til deres burn-multipel, forholdet mellem årligt burn og annual recurring revenue. Startups er nu engang defineret af at skulle vækstfinansieres – nu i lavere væksttempo og med klarere fokus mod profitabilitet. Alt handler for en startup om forskellen mellem at være Default Dead eller Default Alive, som vi pindede ud i Dead or Alive? Regn ud, hvilke startups der overlever!

Men nogle founders måtte gå i zombie-mode og nogle investorer tilsvarende i dvale. Andre, som Allan Sønderskov Darré, kunne samle nødlidende op og give dem nyt liv – uden deres founders. Det gjaldt fx ved den måske mest iøjnefaldende konkurs dette år af Certainly (BotXO). Men sandt at sige, kig Statstidende igennem for konkurser: Du finder mange holdingselskaber og murermestre, men heldigvis kun få startups.

Bliver det hele lidt bedre i 2024? Om vi får recession eller blød landing – renten vil stadig være høj. Omvendt skal den VC-kapital, der findes i fondene, sættes i arbejde. Så måske bliver 2024 lidt bedre. Men ingen forventer vel et jubelår for alle i startup-land. Matthæusprincippet – ”For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod.” –fik meget medvind i 2023. Og vil kun blive skærpet, når det gælder kapitaltilførsel. For de fleste investorer vil fortsat holde krudtet tørt til eksisterende porteføljeselskaber og løbe så lidt risiko så muligt, som Jesper Jarlbæk sagde i Bootstrapping post kollapset af Silicon Valley Bank. Og alle vil kæmpe om at få de bedste lodder i startup-rouletten, når de endelig tør satse lidt.

 

Årets darling: ChatGPT og AI hypen

ChatGPT blev årets ord i Danmark og slog benene væk under alt fra skolelærere til journalister. AI-hypen peakede. OpenAI selv kom i forudsigelig intern kamp mellem profit-potentialet og open source-idealismen. Det diskuterede vi med Casper Wilstrup, Abzu og investor Lars Fløe, der tørt konstaterede, at når Microsoft investerer knap 91 mia. kr. i OpenAI, så vil de på et tidspunkt forvente et afkast af deres investering. Og generativ AI var med i mange afkroge af Bootstrapping, fint illustreret i podcast med Andreas Cleve om Cortis succes-AI-rejse, senest med en 60 mio. dollars serie B runde.

For en ”almindelig SaaS-startup” er en AI-kobling blevet til noget, der minder om et krav. Så den slags startups, der har fået ”medvind på at lave en “AI Wrapper” omkring ChatGPT, har et ret spinkelt eksistensgrundlag”, som Morten Primdahl fortalte i Bootstrapping. Men igen, dem der virkelig kan applicere AI først på et domæne, skal nok mærke Matthæusprincippet.

Der er mange store spørgsmål tilbage. Bliver AI samfundsændrende tech som dampmaskinen for den industrielle revolution, flyvemaskinen for globaliseringen og vaskemaskine og køleskab til at få kvinder ud på arbejdsmarkedet? Foreløbig har computeren og dataficeringen jo kun været med til at hæve produktiviteten med et par procent om året. Det er den slags håb, der drev de store tech-aktier til nye højder i 2023. Frygten er klart nok, som fx Mikkel Hippe har beskrevet den, hvordan autokratier kan (evigheds)forlænge deres liv med AI-baseret overvågning.

 

Året hvor både MeeW og ”skatten fra helvede” blev lagt i graven

Det sker formelt først i 2024 med iværksætterreformen, men ’23 var året, hvor lagerbeskatningen mistede sin legitimitet. Den kan så passende tage fantomskattens milepælsbetalinger for LS-investeringer og beskatningen af warrants og medarbejderaktier med sig mod graven. Ingen fatter længere, hvorfor founders som fx Niels Buus, Gomspace skal betale 22 mio. kr. eller medarbejderaktionærer som Nico Blier-Silvestri, Unity 13,7 mio. kr. i skat, vel at mærke af penge, de aldrig har set. I forvejen har vi en absurd høj aktieavancebeskatning. Vi skrev om det hele foråret, ikke mindst fordi Foreningen for Børsnoterede Vækstvirksomheder, FBV og dens direktør Thomas Black Petersen rejste problemstillingen på møder med – og uden! – skatteminister Jeppe Bruus og andre politikere. Og da Berlingske så gentog det hele og tilsatte flere cases, blev det for meget. Peter Mühlman sagde det nok bedst sådan her til Bootstrapping i oktober: ”Det er da klart, at ingen gider børsnotere sig, hvis du beskattes mere, end hvis du ikke børsnoterer dig. Det er reelt stats-sanktioneret røveri af uskyldige mennesker, der har prøvet at bidrage til samfundet”.

Vi bliver ikke en iværksætternation af, hvad vi afskaffer af benspænd og designfejl i skattesystemet. Men det hjælper. Administrationen i året af skattekreditordningen LL §8 er et godt eksempel. Skattestyrelsens direktører har skrevet i Bootstrapping, at det er ”en myte, at SKAT ikke vil godkende original softwareudvikling”. Virkeligheden er, at over tusind startups dårligt tør søge kredit af angst for den vilkårlige ikke-software fagligt funderede praksis, kontrollen udøves med, og som masser af founders fortæller os om anonymt. Så ”verdens bedste nation at udvikle software i”, det bliver vi nok aldrig. Det skal SKAT i al fald nok sørge for.

En diskussion, der kom lidt længere i året, var den ellers meget polariserede fra året før om First North. Fra nedrakning af ”eventyrbørser” fik vi en mere afspændt diskussion af fordele og ulemper ved børsnotering og krav til modenhed før nynoteringer. Ikke at der ikke var skandaler! Faktisk bød marts på en velvoksen med MeeW, der dog ikke nåede at komme på vækstbørsen inden founder blev afsløret som plattenslager og det hele som mest varm luft. Rådgivernes ører blev forhåbentlig mørkerøde!

Eventyr eller ej, så var vækstbørserne på standby i 2023. En del vækstselskaber blev faktisk afnoteret. For hvorfor betale en million om året i omkostning, hvis man alligevel ikke kan rejse kapital? Stadig diskuterer vi stramninger i vækstbørsreglerne, og det er fint. Jeg tror nu mest på, at soft regulering er mest virkningsfuld. Det er ikke godt i så lille et marked som det danske at sætte sig uden for det gode selskab. Børsmarkedet er vigtigt, både fordi det ligesom crowdfunding demokratiserer ejerskab, hvor vi er langt efter de andre nordiske lande (1,5 % af den nordiske børsnoteringskapital på i alt 14,7 mia. kr. er dansk.) Men også fordi LP-investorer her lettere burde kunne få return og så geninvestere, end i fonde hvor kapitalen er bundet 10-12 år.

 

De næste danske soonicorns? Mens vi ventede på Bødskovs iværksættereform

Noget, alle politikere har taget til sig, er, at vi mister vores unicorn-potentiale for tidligt. Måske mere slagkraftigt end præcist lavede Dansk Erhverv før sommer en rapport, vi viderebragte i Bootstrapping med listen på de næste 38 danske ”rising” unicorns eller ”teknologivirksomheder, der har et stærkt potentiale til at udvikle sig til unicorns i fremtiden”. Hvordan finansierer vi dem, så de bliver her bare lidt længere?

Det skal vi vel kunne svare på, hvis ”Danmark skal være verdens førende iværksætternation”, som erhvervsminister Morten Bødskov for nu præcis et år siden proklamerede ved sin udnævnelse. Samme projekt havde forgængeren brugt et par år på ikke at kunne få igennem sine egne partikammerater. Forslag til reformer endevendte vi her hele foråret. Både hurtigst og dybest af lobbyorganisationerne var nok DI, i kraft af 14 gennemregnede forslag inden for de 300 mio. kr., regeringsgrundlaget havde afsat. De rakte fra lavere aktie- og kapitalbeskatning til afskaffelse af lagerskat og fra at bæredygtighed kommer på programmet i uddannelserne (læs penge til Christian Vintergaards Fonden for Entreprenørskab) til at accelerere spinouts fra universiteter (læs penge til Jes Broengs Open Entrepreneurship). Sidst på året kom DanBAN’s 12 forslag. Så stor som lille havde givet deres input.

Men regeringen hørte vi ikke meget fra. Ventetiden blev til gengæld sødere end den sødeste julekonfekt. For fra de 300 knappe millioner kom vi op på 1,5 milliard kr. i årene 2024-2027 – og ovenikøbet en milliard årligt fra 2030. Så vi har en stærk minister i Morten Bødskov – han vil det. Og vi har fået en række dedikerede erhvervsordførere i regeringen som Hans Andersen og Linea-Søgaard-Lidell fra Venstre, Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne, og et pænt stykke Socialdemokraternes Per Husted. Og i oppositionen har Mona Juul fra Konservative fået følgeskab af Lars-Christian Brask og Steffen W. Frølund, Liberal Alliance og Katrine Robsøe, Radikale. Men en minister, der har været iværksætter selv, eller i al fald venture-investor, havde vi i år kun én uge. Mia Wagner måtte af personlige grunde opgive at løfte arven efter Tommy Ahlers. Og hun fik lige mærket pressens ’kærlighed’. Men nye kan vel rekrutteres med tre nye Han-Løver i Hule-programmet, der har været bedre til at levere ministre end til at vise dynamikken i tech-innovation.

Øverst på min ønskeliste til det, der må blive en reform engang i 2024, er et iværksætterfradrag i skatten efter engelsk forbillede. Det er det ene greb, der vil sikre langt mere kapital til at tage den svimle tidlige risiko, det er at investere i startups, hvor over halvdelen er døde som fluer den første efterårsdag. Så kan flere pludselig være med end os objektivt set ’idioter’, der ikke kan lade være. Det andet vigtige greb er, at EU og Danmark skal sikre fonde, der kan dække den nye grønne Dødens Dal fra serie A og frem mod unicorns, hvor langt hen kun udenlandske investorer i dag kan følge med. Den omfatter nemlig i særdeleshed hard tech omstillingen med fabrikker til PtX og anden grøn og cirkulær forvandling. Denne industrielle skaleringsrejse har Laurids Bach-Sørensen, Nordic Alpha Partners, skrevet præcist om flere gange i året. Men lyt let og med godt nytårshumør til hans podcast #6 – Har Danmark opgivet kampen om at skabe fremtidens grønne teknologier?

Og så er vi tilbage ved problemstillingen med de manglende unicorns – ikke ud af – men i Danmark. 2023 viste, at Re-Match nok allerede er tabt for Danmark, da First North ikke kunne finansiere fabrikkerne, og Seaborgs’ mobile atomkraft sejler til Korea i stedet for at fastholde viden her omkring Troels Schønfeldt og udviklingsteam. Danmarks står kun for 0,2 % af verdens samlede årlige udledning, så vi skal ikke blive for navlebeskuende. Men vi ender som et laboratorium – og vi har sandelig også mange dygtige forskere i det. Men vi kan ikke i længden selv leve alene af at skrive videnskabelige artikler, hvis den praktiske innovation straks bliver nuppet af det store udland. Vi skal skalere virksomheder som Green Hydrogen Systems, Everfuel, Spiiri,Monta, Better Energy, European Energy og Agreena. Vi kan kun håbe, nogle af dem på et tidspunkt kan få mange hundreder af millioner danske kroner til at ekspandere. Regeringen er faktisk startet med det projekt, men vi skal fra få milliarder til mange milliarder – og i hele EU.

Men lige nu venter vi altså på det interne slagsmål i regeringen om iværksættereformen. Det er, så vidt jeg ved, kapitalbeskatningen, man slås op. Den vil være guld for hele investeringsklimaet at få ned. Og det burde være let, også for en socialdemokratisk MF, at forklare, hvad det betyder for at vi kan skabe fremtidens arbejdspladser. Men nogle om julebordet har det nok lettere med at snakke om fordeling af kagen end at snakke om, hvordan kagen bliver den mest innovative i årets store bagedyst.

 

Mere diversitet. Men skal vi nu have et #MeToo?

Jeg synes, vi i løbet af et Bootstrapping-år får nævnt rigtig mange startups med kvindelige founders. Senest fx 12 deltagere i en større event hos Sine Linderstrøm, DI arrangeret af Jeanette Carlsson, Tech Nordic Advocates. I Dansk Erhvervs ”25 kvindelige iværksættere du bør kende“-rapport, som vi videreformidlede før sommer, fremgik det, at andelen af kvindelige founders i Danmark er steget med 20 % fra 2014-2020. Godt. Men så er det stadig kun 1-2 % af venturekapitalen, der sendes i den retning. Det med Matthæus tages åbenbart bogstavelig: For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod”.

Vi har diskuteret årsager og foranstaltninger fra 8. marts med Maria Bo Flyvbjerg, Camilla Ley Valentin, Kristine Leerbeck til i forrige uge med Stine Colding Alstrup i Bootstrapping Podcast #7 Helt skæv diversitet. Hvem kan gøre hvad? Vi lavede også et overblik over, hvad 12 organisationer og netværk havde af forslag til den del af regeringens iværksættereform. Bedre orlovs- og barselsvilkår var en gennemgående prioritet. Men noget af det vigtigste er, at investorer selv sætter mål for diversitet, sådan som Innovationsfonden, EIFO, DanBAN, Danske Bank Growth, byFounders, Dreamcraft Ventures, PreSeed Ventures og Seed Capital samt Antler, Crowberry, Noon og Accelerace har med Diversity Commitment. 

Det er lettere at nå høje tal med tidlige investeringer for Michael Wiatr i Antler der snitter 30 % for kvindelige founderteams, end for Ulla Brockenhuus-Schack og Christian Brøndum ovre i Seed Capital, der er under 4 %. Og allersværest for BA-netværk som DanBAN at nå et 30 %-mål, når hundreder af selvstændige anarkister skal ’styres’. Men nu kan alle holde sig selv og alle andre op på deres egne mål. En starthjælp er det givet også at samle nye kvindelige investorer i egne netværk. Kristine Leerbeck fik rigtig fart i 2023 på Angella Invest. Så vi er startet på en lang tur med at gøre op med skjult bias og få indfriet det fulde potentiale for bedre forretning alene for kønsdiversitet.

Men ser vi nu ind i et #MeToo-opgør? Christian Lanng, founder og nu fhv. CEO i Tradeshift, en af vores unicorns ud af Danmark, har jeg kun mødt som en stille person. Men nu er han altså i USA anklaget for en sexslave-kontrakt, der måske startede som en leg. Men enhver kan regne ud, det ikke er en leg for begge parter – i al fald ikke ret længe og slet ikke i årevis. Nu er, ifølge New York Post, fhv. bestyrelsesformand Morten Lund endda medanklaget – engang den vildeste og mest grænsesøgende af os alle. Ingen er dømt. Men er det en moralsk dom over en – lille del – af 1. store unicorn generation? De havde så store muligheder, kunne udvikle software fra garagen til milliarder fra Sand Hill Road. Jeg vil sige, at dem jeg selv mest har mødt i året fra unicorn-generationen – Morten Primdahl, Mikkel Hippe, Peter Mühlmann og Teis Søndergaard – er helt igennem ordentlige og reflekterede personer. Men som de så tit sker, når opstigningen – i t-shirt & cap – mentalt går for stærkt, så kan enkelte miste deres moralske kompas og dømmekraft. Når den nye verden skulle erobres – og den gamle åbenbart lægges i lænker.

 

Sam Bankman-Fried og SVB-kollaps. Krypto og Web3 gennembrud i ’24?

Så over til en “poster boy for crypto” og blandt de 50 rigeste i USA. Sidste jul blev han fængslet, og nu til marts forventes Sam Bankman-Fried at skulle ruske tremmer i årtier for sin krypto-svindel. I marts kollapsede så den Silicon Valley Bank, der, modsat vores ”incumbent” banker, var indrettet på og havde startups som kunder. Mange som USA-orienterede Lars Jensen fra Scale Capital lagde i Bootstrapping ikke skjul på, at der var dage, hvor de var i ”High Alert”. Men staten i form af Janet Yellen og FED frelste alle, og HSBC overtog i Europa rollen. “Bitcoin-Jack“ (Jack Nekosian) pointerede efter SVB-kollapset, hvordan vi med Web3-universets DeFi (decentralized finance) staker eller låser aktiver, så de kan blive brugt til udlån. Og det er jo smart, når “hele fundamentet for at bruge en bank er tilliden til, at de kan holde på og forsikre ens penge“, som Patrick Theander, The Aventures udtalte ved samme lejlighed.

Og Sam Bankman-Fried-sagen har ikke stoppet krypto. 13 forskellige institutionelle TradFi-investorer har fx på det seneste ansøgt om ETF’er (heriblandt selvfølgelig verdens største asset manager, BlackRock). Ikke så underligt, at vi nu også ser danske tech-fonde så småt rykke på krypto, fx Heartcore Capital, som vi interviewede om deres nyligt annoncerede lille Web3-fond på 125 mio. kr. Det kan gavne danske startups som Republic og Northstake. Om vi så får den radikale mentalitetsændring i ’24 hos danske investorer, som netop Northstake kaldte på i Bootstrapping, får vi se. De 400 mio. globale brugere af krypto har typisk ikke dansk pas.

I vores venturemarked var der dog pres for nye typer finansiering, når nu de institutionelle trak sig mere tilbage. Vejen i året blev banet for nye former for kapitalformidling fra nye neo-banker og scaleups fra Revolut og Lunar til Mxney.io. De ligger et sted mellem egenkapital og klassiske banklån og EIFO-finansiering. Kim Lundberg fra sidstnævnte, der før har skrevet om venture debt og revenue based financing, kommer i ´24 med nye artikler om det hotte emne.

 

Bellabeat eller Uglybeat? Slaget om troværdighed er igang

 ”Det kan godt blive noget af et drama – sådan FCK mod Brøndby gange 26 milliarder”, skrev jeg før jul om det spektakulære drama om Nordic Eyes investering i den myteomspundne health- og wellness-startup Bellabeat – grundigt udgravet af Berlingske og kroatiske journalister. På den ene side har vi et 2022-regnskab med kroatisk revisor, der ligger i et lukket Delawareselskab (uden regnskabspligt). Det viser et overskud, som i al fald før markedet vendte, fint kunne berettige mindst 26 mia. kr. i værdi, såfremt salgstallene i USA ellers stadig er fine. Det skrev vi i ”Hvad er guldægget Bellabeat værd?”. På den anden side er det svært at forstå, at vi ikke kan se opdateringer på hovedprodukterne, at selskabet mangler reelle ansatte i USA, at tallene for salg over Amazon er små, og at de fysiske butikker er pop-up-væk. Og hvorfor har founders ud af selskabet investeret i en snes kroatiske startups og seks fonde? Hvorfor insisterer de dog i kroatiske medier på, at de da aldrig har været en unicorn?

Nu står det jo frit for Peter Warnøe at værdisætte sit ’guldæg’ i et salg. Deloitte, der reviderer Nordic Eyes eget regnskab, har her værdisat Bellabeat til det fremtidige budget gange en valgt multipel! I mine øjne lidt en opskrift på at blive papir-milliardær. Givet er, at Peter ikke har kunnet sælge Bellebeat-aktier eller den samlede portefølje i et svært år. Og secondaries fra founders fik ellers 80 % rabat i en Vimeo-video fra foråret, som Berlingske har gengivet. Vi er i en tid, hvor nogle venturefonde er på overarbejde for at sælge selv deres bedste assets i et højrentemiljø.

Mon ikke de 350 danske investorer og carry-bærende medarbejdere skal vente med at bruge af den formodede kommende formue. I al fald indtil Nordic Eye – der angiveligt selv har sat flere (store internationale) rådgivere i gang – har et overblik over de facto situationen. Et grimt scenarie opstår, hvis nu Jeppe Christiansen og Peter Warnøe – der er vistnok begge er i Bellebeats bestyrelse, men vistnok ikke er bestyrelsesformænd – reelt selv er blevet godt kroatisk snydt. Bootstrappings status var 1. søndag i advent: ”Lige nu er kampen åben. For holder den værdisætning på 26 mia. eller mere? Eller er den snarere som de 400 mio. kr., Nordic Eye købte deres oprindelige investering på? Det her er spændende.” En ven mente nu over julen, at ‘FCK-Brøndby var en forkert sammenligning; hans odds i den her kamp på, at Warnøe kommer ud som vinder, var mere som de 3 % chance for at FCK samlet vinder over Manchester City.‘ Ikke så overraskende omhandler årets to mest læste artikler i Bootstrapping Peter Warnøe. Hvad odds nu end er: I sidste ende”handler sagen om hele venturefondsmarkedets troværdighed.” 

 

Årets gode nyheder for venturefonde?

Og hvad med venturefondene selv? Ud over nye fonde fra de gamle VC’s kom i 2022 og 2023 trods markedsvendingen mange nye til som fx Climentum, VÅR Ventures, Blackwood Ventures, Ugly Duckling Ventures, Bjergegaard & co. Markedet er blevet mere modent, og det er sundt med flere typer og størrelser fonde til en diversitet af startups. Og især med specialiserede fx i byudvikling fra DanBAN’s nye PropTech-fonden i preseed til 2150.vc omkring serie A.

Jimmy Fussing, Heartcore Capital mente i året, at den tendens ”med mange små specialiserede aktører i early-stage stadiet formentlig vil fortsætte”. Det er let at starte op, men måske gemmer der sig også, mente Jimmy, ”en form for ’romantisering’ af at arbejde i early-stage”. Mindre romantisk og endnu mere hard core udtrykte Tommy Andersen i Bootstrapping Podcast #3 ”Vil danske venturefonde hjælpe blødende startups?”, at med knapheden på LP-kapital vil det fremover kun være de store fonde, der for alvor kan lave return og føre scaleups videre til de senere runder. For en fond startet i 2020-21 vil have købt for dyrt ind og derfor får problemer med afkastet. Og en førstegangsfond startet i 2022-23 har måske for lille en kapitalisering og er så født med svær matematik i forhold til spredning og carry. Det er vel Matthæus, der er på spil her igen.

Årets gode nyhed for venturefonde (og dårlige for Christian Frigast, formand for kapitalfondenes – for mange iagttagere ret så inaktive – Aktive Ejere) kunne investeringsdirektør Erik Black Sørensen fortælle i Bootstrapping i december: EU’s statsstøtteregler har umuliggjort støtte til buy-out fonde (altså kapitalfonde, der opkøber hele selskaber). Men de midler vil EIFO så overføre til venturefonde og growth fonde! Hvor behovet for sådan en double up unægtelig også er størst, skulle jeg mene. Vi har, som allerede nævnt, nærmest skreget på behovet for growthfonde for at kunne bygge bro over den nye Dødens Dal – for at finansiere især hard tech fra serie A og ud.

 

Matchinglån som problem. EIFO som vores anker?

”Egentlig burde VF/EIFO jo have en signal-lampe, som lyser, når man skal iværksætte kontra-cykliske initiativer”, skrev Gregers Kronborg, DanBAN og tidligere North Zone til mig i året. Gregers mente nok, lampen nu burde blinke lystigt. Men jeg tror, at 12 personers bestyrelsen (der i 2024 vel må blive mindre) og ledelsen, især Peder Lundquist, Michael Zøllner og Erik Black Sørensen, følger udviklingen tæt. Nu fra det flotte nye hus på Haifagade, hvor EIFO i året kunne flytte sammen og lægge strategi (der heldigvis ikke for venture-armen rigtig ændrede noget). Mange var omkring fusionen stærkt anfægtede over EKF’s ’overtagelse’ af den Vækstfonden, Christian Motzfeldt og Rolf Kjærgaard fik skabt som driver for miljøet. Nu må alle vel indrømme, at EIFO har mindst de samme midler til at understøtte med lån og egenkapital til startups og danske som udenlandske fonde. Og de større muskler muliggør fx lån op i 100 mio. kr. klassen, som vi før jul så, da Karsten Rendemann, Cookie Information opkøbte en større adtech konkurrent.

Der er selvfølgelig founders, der ikke kan se mening i et EIFO-afslag, og mange, der synes rentesatser på lån kunne være mindre, uagtet at staten ikke må konkurrere med det private marked. Men der skal nok blive brug for EIFO også i 2024, når signallampen blinker. Ét værktøj kommer ikke i brug igen: 1:3 matchingen. I 2023 mærkede vi, hvor ondt det gør, hvis en startup ikke har vækstet nok til at kunne løfte umådeholden indtagelse af corona-gæld. På den anden side: Nogen rekonstruktionsbølge har vi ikke haft endnu. Kan du nævne mange sunde startups, der ikke må gå ned, som har gjort det? Det kan komme, og en god løsning, som Gregers påpeger, ville da være, hvis man kunne konvertere lån i EIFO til egenkapital engang i det nye år.

 

Hop flot ind i dit 2024. Og over muren

Så nåede vi vel fra A til Å. Og der er altså ikke grund til sort pessimisme eller angst for mange nødlidende startups her ved indgangen til 2024. Der er kapital fra fonde, familiekontorer og nye private engle – som der kommer mange af, fx fra nye hold i DanBAN og Danske Bank. Og de er klar til at investere og støtte både de bedste eksisterende og helt nye founders. Kravene er større, Matthæus-effekten tydeligere, men kom bare frem med dit projekt, og realiser dine mest ambitiøse nytårsforsætter!