articial intelligence

AI investor amok. Er AI vejen til himmel eller helvede?

Investorerne går all in på AI. Det er stadig den ultimative hype. Og debatten om kunstig intelligens som utopi eller dystopi kører i højeste gear, bl.a. styrket af et Andreessen Horowitz manifest. Det og founders som Mikkel Hippe, Tradeshift og Casper Wilstrup, Abzu skal vi besøge for at finde en vej frem. Og imens har AI bevæget sig fra et tech- og forretningsspørgsmål til også at være en hot geopolitisk kampplads.

Pivoter til AI-startup! Kigger du som founder ind i stilstandens håbløshed, kan du ’bare’ starte forfra og teame op med en ekspert i AI. De bedste AI-drevne startups får hældt spandevis af dollars og euro på kontoen. Flere founders – af det, man i gamle dage vel ville have kaldt af ’god familie med AI-stamtræ’ som fx franske Mistral – kan rejse milliarder bare på deres navne og en skitse. Mistral startede i juni og har fået kastet ca. 2,2 mia. kr. til en værdisætning på 7,5 mia. kr. efter sig. Det kan man da kalde noget af et beløb til en proof of concept fase.

 

Er al AI rigtig AI?

Der er AI – og så er der rigtig AI-udvikling. Så – og det er vigtigt – det er ikke vejen til milliarder, i al fald ikke fra professionelle investorer, at skrive AI-startup, bare fordi man har købt et stykke standard AI-software. Til gengæld vil vi se rigtig meget af den slags AI-effektivisering i alle domæner og subdomæner. Og med pænt stort markedspotentiale. Af lige publicerede EY rapport fremgår, at 70% of CEOs recognize that they must act now on generative AI to avoid giving their competitors a strategic advantage”. Og anvendelserne er legio. En drone kan fx tage fotos af huller i byens tage eller af marker, der dyrkes med lavere CO2-udslip. Standard AI kan så gennemtrawle de mange fotos og opregne resultater. Den skillelinje mellem nyudviklet og tilpasset AI snakker jeg i dag – og dermed i en kommende podcast her – med Casper Wilstrup, founder af Abzu, om. Han er en af de mest erfarne på feltet og har patenteret en algoritme, der kan generere ny viden om kræft. Casper har før sagt, at 40 % af AI-baserede startups i EU ikke lavede reel AI. Mon ikke tallet er højere i dag.

 

Marc Andreessen og Silicon Vally’s genfødte tech-optimisme

Særligt i Silicon Valley har man selvsagt taget AI til sig. Intet sted er troen på, at tech kan løse alverdens kriser, så stærk som i Silicon Valley. Danskere har flokkedes de sidste tiår for at høre budskabet fra Sigularity University (som ikke er et universitet, men en kursusvirksomhed og ingen fra elite-universiteterne sætter deres ben i den menighed). Det står så lidt i modsætning til antallet af hjemløse, man skal skræve over på gaderne i San Francisco. Og ikke mindst aktiekursernes halvering på tech efter corona har svækket mangen en amerikaners tro på techs altid evige fremskridt.

Men nu skal AI (og AI-relaterede aktiers revival) genrejse troen. Marc Andreessen, i spidsen for den prominente venturefond Andreessen Horowitz (a16z) , har udgivet et AI-besyngende  The Techno-Optimist Manifesto. Det har givet det ideologiske grundlag for et håb om, at ”vi ikke er ofre for tech – vi er erobrere”. Det hører vi selvfølgelig også ekkoer af i Europa, om end Andreessen er ekstrem ved at mene, at ESG er latterligt, og alt der stiller spørgsmål ved eller vil regulere AI, vil have ansvar for dødsfald, der kunne undgås.

 

Lyt til Bootstrappings Podcast om AI med Lars Fløe Nielsen

 

Mikkel Hippe og demokratiets overlevelse med AI                                                

Hård kritik af de enøjede tech-optimister kan findes fra Financial Times til Wiredog slet ikke kun fra populære akademikere som Soshana Zuboff med kritik af overvågningskapitalismen. Der er faktisk en del softwareudviklere, der forholder sig skeptisk til udviklingen af generativ AI. En af de markante er Mikkel Hippe, co-founder af unicorn Tradeshift. Han har arbejdet i Asien og er i dag bl.a. formand for Tigerrådet, søsat af Dansk Erhverv. Jeg har snakket med Mikkel, og han har det stærke synspunkt, at er først AI og overvågning indført i autokratier, så bliver det umuligt at rulle tilbage. På den vis styrer vi mod udemokratiske masseovervågningssamfund. Så det er helt vitalt, at vi her i de vestlige demokratier fastholder, at borgernes skal sikre deres egne data. Ligesom det er vigtigt, at myndighederne har en plan B for alle de digitale infrastrukturer, vi har gjort os totalt afhængige af.

 

Midt mellem himmel og helvede

Er alle tech-fremskridt også fremskridt for verden? Næppe. Filosof og jurist John Danaher har efter min mening en fin mellemposition i hans analyse, der konkluderer, at de positive effekter af teknologi på lang sigt ser ud til at være større end de negative. Hvilket ikke er der samme, som at være ukritisk og ikke have fælles regler. Og det er som bekendt i fuld gang i USA, hvor Biden er nået frem til, at det her kan industrien ikke selv finde ud af. Polariseringen på sociale medier og (TikTok’s indflydelse på de næste generationers som bekendt altid dårlige moral!) har gjort indtryk. Og reguleringen har længe været under opsejling i EU.

Der er selvsagt mange borger- og NGO-forslag om regulering. Men fx er New York professor Scott Galloway imod for stærk regulering, da den ofte reelt ender med at beskytte de store techs og stoppe innovation. Og tilsvarende i debatten om EU’s AI Act. Her er et af de interessante dilemmaer, om EU’s hårdere regulering vil sætte os bagud, fx med en forbud mod nogle af systemerne til ansigtsgenkendelse. Og kommer vi i EU bagud med innovation, kommer vores indflydelse og demokrati indsats ude i verden så ikke også bagud? Fra at være en forretningsinnovation er AI i dag blevet livsvigtig geopolitik: Vil demokratierne tabe eller sejre, fx i Afrika?

 

Founders flest er ikke meget for stram regulering

Mange founders i Europa advarer således om, at EU kan blive sat endnu længere bagud i forhold til Kina og USA ved uhensigtsmæssig regulering. En tidligere fransk minister og investor sagde til Sifted i sidste uge, at the EU AI Act could “kill” one of Europe’s most prominent AI startups, Mistral. Så kom vi tilbage til Mistral, der nu næppe bliver slået ihjel med alle de over 2 mia. kr., de har så tidligt på rejsen! Det er vist som at være født med det, der hed en guldske i munden – og som nu er en AI-ske. Jeg må hellere spørge min OpenAI, hvordan sådan en ser ud? God appetit på den videre debat!