Et stærkt dansk børsmarked giver founders bedre mulighed for at bevare ejerskab, egen beslutningskraft og arbejdspladser i Danmark. Ikke mindst når ens virksomhed når et punkt, hvor der er behov for mere kapital til vækst. Og for investorer (LP’s) giver det mulighed for at geninvestere og recirkulere kapital i økosystemet.
Dermed er der også en politisk interesse i at få børsen til at fungere som en reel og attraktiv kapitalvej, så centrale dele af forretningerne ikke sælges ud af landet.
Men den vej har længe været næsten lukket.
Danmark halter efter de øvrige nordiske lande, når det gælder nye IPO’er og brugen af børsen som kapitalvej. Ved indgangen til 2026 er der gået mere end 1.100 dage siden den seneste danske børsnotering.
Samtidig er antallet af selskaber på den danske hovedbørs faldet fra 204 i 2007 til 114 ved udgangen af 2025.
Kort om analysen
Foreningen af Børsnoterede Virksomheders analyse identificerer et kvalificeret felt af danske virksomheder, som kan være relevante IPO-kandidater i perioden 2026–2030. Formålet er ikke at forudsige konkrete børsnoteringer, men at pege på, hvor næste generation af børsnoterede selskaber kan opstå.
Analysen bygger på en screening af mere end 500 danske virksomheder baseret på offentlige kilder, vækst- og erhvervslister samt input fra det danske vækst- og børsøkosystem. Denne bruttoliste er efterfølgende vurderet af 10 rådgivere og aktører med tæt indsigt i kapitalmarkedet, som har peget på de mest oplagte kandidater og kunnet supplere med egne forslag.
De 54 virksomheder på listen er dem, flest har fremhævet. Virksomheder med venturekapital er vægtet en smule højere.
Analysen er ikke en rangering og siger ikke noget om sandsynligheden for, at den enkelte virksomhed går på børsen. Virksomhederne har ikke selv medvirket, og vurderingerne bygger udelukkende på offentligt tilgængelige oplysninger samt markedsinput.
De 54 potentielle børskandidater fra 2026-2030
Oversigten skal ifølge FBV ikke læses som en rangering eller en forudsigelse af konkrete børsnoteringer, men som et samlet billede af virksomheder, der ud fra analysens metode og ekspertinput kan være relevante at se på som potentielle børskandidater frem mod 2030.
23 af vores største og mest kendte scaleups
Blandt kandidaterne findes både familie- og stifterejede virksomheder, fondsejede selskaber, private equity-ejede virksomheder samt datterselskaber. Af de 54 kandidater har hele 23 rejst venturekapital og har dermed været eller er scaleups.
Analysen har altså især peget på det store potentale, vi har i danske scaleups som virksomheder, der kan vokse i Danmark. Og det er da også de største og mest omtalte virksomheder i økosystemet, der dominerer listen, fx:
Fintech: Pleo, Lunar, Flatpay,
SaaS: Veo, Podimo, Formalize, Leapwork, Queue-it, Onomondo, Templafy, Trackunit, Zenegy, Zensai.
Health og biotech: Corti, 3Shape, Abacus, Dawn Health, Lenus
Andre: Monta, TooGoodToGo, Twoday, Mydefense, Keepit
Børsen relevant for ventures og andre
For FBV viser analysen, at børsen fortsat kan være relevant på tværs af virksomhedstyper:
- Venture-backed virksomheder kan bruge børsen til at rejse ny vækstkapital og udvide ejerkredsen.
- Private equity-ejede virksomheder kan se en børsnotering som et naturligt næste skridt i modningen af selskabet.
- Familie- og stifterejede virksomheder kan rejse kapital og professionalisere virksomheden uden nødvendigvis at opgive den strategiske kontrol.
- Fondsejede virksomheder kan kombinere langsigtet ejerskab med adgang til nye investorer og større kapitalbase.
Hvad skal der så til?
Selvom kandidaterne er der, så realiserer potentialet naturligvis ikke sig selv. Thomas Black-Petersen, FBV har gennem årene gentagne gange i Bootstrapping beskrevet, hvad der skal til af børsreformer.
Vigtigst af alt er selvsagt at få gjort op med, at Danmark har en exceptionel høj beskatning på 42% af fortjeneste på aktier. Bl.a. derfor taber vi kampen i Norden om vækstvirksomheder, hvor nabolandene ligger omkring 30%. FBV’s ønsker til en børsmarkedsreform er samlet her.
