Så fik vi endelig en ny regering, og uagtet al larm er den nok ikke særlig meget værre eller bedre end den foregående. 

Et regeringsgrundlag mellem så forskellige firkløverpartier bliver tæt på 100 % retningsgivende for, hvad vi kan forvente at få af reformer frem til næste valg. Så det er nu, hvis der skal rykkes. Og det skorter i al fald ikke på gode intentioner i et regeringsgrundlag, der matcher min ønskeliste til konfirmation – meget lang, meget broget og meget dyr!

Det ved vi, der kommer af godt og skidt

Ros skal det ny regeringsgrundlag have for at være endnu offensivt på skat end VLAK-oppositionen. At sænke selskabsskatten med 3 % er vigtigt, dog mindst for underskudsgivende startups. At afskaffe toptopskat og mellemskat er perfekt. Og at lukke op for, at vi engang forskyder skat fra arbejde til boligavancer er modigt. Det er også klogt at hæve loftet på aktiesparekontoen, selv om den nok så vigtige kapitalbeskatning ikke lige ændres. Men det er mere det etablerede erhvervsliv end vores tidlige startups, der kan juble her.

Der er så omvendt mange dyre forslag i regeringsgrundlaget – milliarddyr tandpleje, svinestop, mad og grøn momsreduktion, højere klima- og energimål, beskyttelse af drikkevand. Svært at være meget imod. Nærmest god ide med unges gratis kollektive transport – men hvad med reduktion af SU til fordel for at højne kvaliteten af uddannelser? Hvem, der skal betale regningen for Enhedslistens og SF’s mange velfærdsforslag – ud over højere arveafgift, mindre rentefradrag og hovedaktionærskat – står hen i det uvisse.  

Det værste er for mig at se dog, at så mange velmenende tanker om et stærkt erhvervsliv og Danmarks AI er kønne ufinansierede hensigter. Forslag 4 kløverpartier næppe i praksis kan blive enige om. De skal behandles – nogle vil sige syltes – i et utal, i al fald en snes, arbejdsgrupper og kommissioner. De kan vel risikere at blive de rene luftfrikadeller. Og hver gang der foreslås en reform, må den ikke krumme et hår på nogen mennesker, dyr, planter eller skabe ulighed. 

Men de utallige forslag kan da bruges til, at vi kan lægge pres på lovgiverne. Så lad os se på de vigtigste, der unægtelig lyder som sød musik.

Det vil regeringen gerne gøre for startups

Regeringen vil gerne:

• Gennemføre en iværksætterreform 2.0, der skal sikre ”flere virksomheder, som vokser sig store, tiltrækker risikovillig kapital og skaber innovative løsninger og produkter og fremtidens arbejdspladser.” Ja, sæt i gang!

• Gennemføre en kapitalmarkedsreform, som en kommission skal forberede. Hvis det betyder lavere og forsimplet beskatning af kapital, herunder venturekapital, og at medarbejderaktier udbredes, vil det kunne være noget af det vigtigste, regeringen kan gøre for fremtidens vækstvirksomheder. Men det sker næppe i min levetid.
• Belyse, hvorfor pensionskasserne ikke investerer i startups og SMV’er. Det ved vi alt om, men så har vi en arbejdsgruppe at sparke døren ind til. Mere sandsynlig er en nordisk vækstalliance, der bl.a. med EIFO og pensionskasser skal sikre ”flere vækstfokuserede fonde, der skal investere i danske og nordiske/nordeuropæiske virksomheder.” Det arbejde er forhåbentlig allerede i gang.
  
• Fremlægge en national strategi “Fra kvanteforskning til kvanteindustri”. Den skal styrke ”suverænitet frem mod 2035 og arbejde for, at Danmark udvikler nye industrielle styrkepositioner og fastholder produktion, viden og værdiskabelse i Danmark”. Det er faktisk også så rigtigt – så vi må håbe, det sker. Der er på de 77 sider en vis forståelse for, at Europa skal reindustrialiseres grønt og AI-højteknologisk, så vi ikke ender som et museum for amerikanske og asiatiske turister.

• Sikre, at det offentlige skal reducere erhvervslivets byrder med 25 % i 2035. Det tror vel ingen på sker (uden EU), men godt med et måltal og et afvikl eller forklar-regelsæt, som en ekspertgruppe så skal nørde med.

• Og meget mere, herunder Pelle Dragsteds andelstanker for ”socioøkonomisk og demokratisk iværksætteri”. En lingo vi måske bør lære. Og så er der nok så vigtigt en positiv holdning til international arbejdskraft med en certificeringsordning.

Sådan vil regeringen tackle AI

Det er positivt, at AI faktisk virkelig fylder. Tilgangen til AI skal både være strategisk og balanceret. Lidt af en balancegang mellem primært at gøre Danmark til en AI-skabende nation eller primært advare mod Big Tech. Men regeringen vil grundlæggende ”udnytte og skalere kunstig intelligens i både den private og offentlige sektor”. De vigtigste gode – stadig ufinansierede – initiativer er:

• At en produktivitetskommission skal belyse, hvordan ”Danmark får de rette forudsætninger for at blive en stærk nation inden for kunstig intelligens”. 

• At etablere en ”AI-accelerationsfond, der skal sætte turbo på udrulningen af kunstig intelligens” i den offentlige sektor og fortsætte udrulning af de tre vedtagne offentlige AI-storskala projekter, der bl.a. skulle frigøre 30.000 offentlige jobs.

• At sikre klare regler, kvalitet og ikke mindst tilgængelighed af offentlige data til brug for private. Ja, start med store datasæt fra sundhed til Rigsarkivet.

• At investere i supercomputer-kapacitet sammen med fonde.

• Tech-innovation og AI skal også med ind i forsvarets planer: ”Ukraine har vist vejen i forhold til hastig, nytænkende og højteknologisk innovation – der overføres direkte i storskala industriel produktion af omkostningseffektiv militær kampkraft”. En lære regeringen også har lært er, at vi nok bygger fregatter, men Ukraines droner sænker den russiske Sortehavsflåde. 

• At sikre alle danskere en sundhedsassistent i 2028. For så vidt det ikke er et nyt Netcompany Aula-projekt, lyder det lovende.

• En national strategi for brugen af AI i hele skole- og uddannelsessektoren bl.a. i form af differentieret undervisning.

• En opdateret life science-strategi ”skal samle kræfterne om adgang til behandling, kliniske forsøg, kommercialisering, eksport og bedre brug af sundhedsdata”. Corti og mange andre, kom på banen.

• Og meget andet, fx sikre, at der ”ikke gives mediestøtte til nyheder, som er generet af kunstig intelligens”, hvor så Corydons DR kan glæde sig.

Så sikkert som at St. Bededag ikke genindføres

SF har fået deres bededag tilbage – hvis der altså er råd til den i 2030. Som så mange andre af de mange ønsker i regeringens overflødighedshorn bliver det ikke til noget!  

Hvad jeg ville have elsket at se for vores økosystem, var to enkle mål:

– Vi skal have flere startups ud af al vores talent i kvante, droner, biosolutions, fintech, mm. Hvis vi ligger på 500-600 nye opstartere om året, skal vi op på 1000. 

– Danske tech- og life science-startups sælges for tidligt til udlandet og bliver ikke børsnoteret her. Vi skal have pensionskasserne til at levere vækstkapital. Så målet kan fx være at 10 % af de 1000 startups skal blive længere end til series A i Danmark.

Regeringen har givet bolden op. Og der er masser af ideer på banen. Men ligesom vi ikke kom til VM, er det desværre heller ikke lige til at se, hvordan vi denne gang kan komme så meget længere – i andet end 77 sider med mestendels gode ord.