• Der kom masser af spændende tech og nye startups i året. Men alle råber på kapital. Founders har haft svært ved at rejse den i 2023. Bliver 2024 bedre med mere stabil rente? Men måske værre for nogle VC’s?
• Alverden, og især talere fra USA, var fløjet ind til Slush og Helsinkis kulde og mørke. Men fra 2/3 af al kapital i 2021 er kun 1/3 af Europas startups i 2023 finansieret fra USA. Kan EIFO nu hjælpe VC’s endnu bedre?
• Alle havde regnet med Bødskovs iværksættereform kom før jul. Leder regeringen efter, hvordan de fremmer investeringer i startup-vækst? Eller er julen bare udskudt til påske?

Ja, der er næsten alt for meget, vi skal i dybden med denne fredag, bl.a.:

• Bellabeat eller Uglybeat. Warnøe eller Berlingske?
• Yes! EIFO får nu flere midler til at investere i venture- og growthfonde
• Mia Wagner ”råbte og skreg” – og holdt efter 14 dage
• Startups har det svært. Måske får VC’s det værre!
• 1.200 dages venten på Bødskov! Nu forventer vi reform af grand cru kvalitet
• Deep tech spinouts. Listen hvor DK glimrer ved sit fravær!
• CVX. Strategi eller strategisk selvmål?
• Kvinder i spidsen for Oasicare, Undo, GoodiePack, TGTG m.fl.
• Green tech startups får kapital: Hymne, Again, Airwatergreen.

 

Bellabeat el. Uglybeat – Berlingske el. Warnøe

Det kan godt blive noget af et drama – sådan FCK mod Brøndby gange 26 milliarder. Berlingske Business har startet en føljeton på venturefonden Nordic Eyes ’guldæg’ Bellabeat. Den myteomspundne health- og wellness startup ligner i serien mest noget fra overdrivelsernes holdeplads.

Kernen i casen til nu er, om værdisætningen af Bellabeat, som Nordic Eye angiver til 26 mia. kr., er plausibel. Ifølge Peter Warnøe til hans 350 LP’s viser 2022 regnskabet for Bellabeat-selskabet i Delaware en omsætning på 3,6 mia. kr. I så fald kan værdien af forretningen Bellabeat fint – i al fald i 2021-22 værdisætning – være deromkring, ”hvis vi kan forudsætte, at Bellabeat stadig har fine salgstal på det amerikanske marked.” Det påpegede jeg i tirsdags i ”Hvad er guldægget Bellabeat værd?”. Så langt så godt.

Nu er jeg bare kommet mere i tvivl om forudsætningerne. For hvem har set det regnskab i hermetisk lukkede Delaware? Det må jeg formode Deloitte har. De har revideret Nordic Eye i 2022, hvor vi ved, at Bellabeat udgør langt hovedparten af fondens værdi. Deloitte skriver i 22-regnskabet side 15-16, at deres værdisætninger af selskaber i fonden er baseret “on budgeted revenue per 2023 with an implied market multiple for a group of comparable companies”. Det i min verden sådan cirka luft med luft på.

Hvorfor tjekkede jeg lige det? Fordi jeg har svært ved at forstå de fantastisk fine salgstal på det amerikanske marked. Altid ’irriterende’ kritiske aktieanalytiker Nicolai Frisch skrev i ugen på min og Bootstrappings LinkedIn profiler og spurgte, om jeg havde tjekket brugerdata på Bellabeat, for det havde han. Og han havde 3 pointer – som så også kan problematiseres:

1. Hvordan kan de fra Zagreb køre en milliardomsætning mange gange konkurrenter med meget færre medarbejdere, spørger Nicolai og flere andre på LinkedIn? (Men konkurrenter kan så her være forskelligt fra smykke- og til både sundheds- og menstruationsapps)
2. Hvordan kan man sælge absurd mange smykker (til 99$) i USA uden at være kæmpe store på Amazon – og uden at have mere end 1.758 reviews der, hvoraf kun 6 (!) er på flagskibsprodukt Bellabeat Ivy fra 2021? (Der kunne selvfølgelig være målt på forkerte selskaber)
3. Hvorfor har vi aldrig set og registreret markedsføring fra selskabet, når de må have minimum et USA Corporate Top 100 størrelse budget til det (med 3 m/k bemanding) for på få år at nå 10 mio. kvinder, heraf 5 millioner betalende? (Det kan selvfølgelig være ekstremt succesfuldt targeted).

Det var Frisch’s spørgsmål, og flere kan givet rejses. Og vil blive rejst – og kan forhåbentlig besvares med data på downloads, dataanalyser på betalinger, marketing-spend m.m. Lige nu er kampen åben. For holder den værdisætning på 26 mia. eller mere? Eller er den snarere som de 400 mio. kr., Nordic Eye købte deres oprindelige investering på? Det her er spændende. De mange investorer og carry-bærende medarbejdere synes måske, det er lidt for spændende, når de tænker på, hvad de år tilbage lavede af due diligence. Så jeg glæder mig stadig til at høre fra jer! Sidste ord er ikke skrevet i denne sag. Og den kan reelt komme til at handle om hele venturefondsmarkedets og økosystemets troværdighed.

 

Yes! EIFO får nu flere midler til at investere i venture- og growthfonde

Berlingskes artikelserie og ikke mindst den video, der har ligget længe på Vimeo, hvor Peter Warnøe for Nordic Eye skal overtale en tysk investor og hans LP’s til at investere i Bellabeat secondaries, giver et fantastisk indblik i, hvor meget founders og deres venturefonde er på overarbejde for at sælge deres bedste assets i et højrentemiljø. I et miljø hvor især sene tech-aktier er faldet 50-80 % er det selvsagt ikke let at prøve at sælge til de værdi-niveauer, man havde satset på i 2021-22.

Men nu kan EU’s statsstøtteregler på en sjov bagvendt måde komme danske venturefonde til glæde. ”Vi kommer til som minimum at bruge den kapital, vi før har brugt på Dansk Vækst Kapital (DVK) til at investere yderligere i venture og growthfonde”, fortæller investeringsdirektør i EIFO Erik Balck-Sørensen til Bootstrapping. Hvordan det?

Sagen er, at EU’s tolkning af statsstøttereglerne betyder, at buy-out fonde (altså kapitalfonde, der opkøber hele selskaber) ikke længere kan få investeringer fra staten, altså fra EIFO. Det er konkurrenceforvridende, fortalte CEO Peder Lundqvist for nylig til FinansWatch under rubrikken ”Staten må opgive milliardinvesteringer i kapitalfonde efter EU-dialog”. Det har EIFO ellers gjort via konstruktionen Dansk Vækstkapital (DVK). DVK-fondene var designet til, at pensionskasser sammen med EIFO investerede i kapitalfonde, der så igen har investeret i at udvikle op mod 700 danske vækstvirksomheder. I alt 9,8 mia. kr. er rejst til DVK I, II og III. Og afkastet har liget højt (IRR oppe mod 20 %). Men det er altså slut.

Det var derfor, jeg kontaktede investeringsdirektør Erik Balck-Sørensen, der fra Slush kunne forklare, at når DVK III er færdiginvesteret, kommer der ikke den planlagte DVK IV. ”Men det er kun buyout- fonde, der skal klare sig uden EIFO-kapital, når DVK III er færdiginvesteret.” Og det er jo vigtigt, for EIFO har minoritets-investeringer i mindst 50 danske og udenlandske venturefonde. Skulle de klare sig uden, ville det være meget bekymrende for at sige det mildt.

Det især fordi vi i forvejen har et hul i markedet fra omkring serie A-investeringer og ud. Og virkelig mangler growthfonde i samme felt, især til den grønne hard tech omstilling. Det kan du få udlagt knivskarpt i ugens Bootstrapping podcast #6 med Laurits Bach-Sørensen, Nordic Alpha Partners.

Så det, der længe har rumlet omkring EIFO og statsstøttereglerne og let kunne lyde som en skidt nyhed, er for startups og scaleups reelt en meget positiv nyhed. Måske en double up af kapital til feltet. Faktisk en tidlig julegave! Lad os gentage budskabet med Eriks egne ord: ”Vi kommer til som minimum at bruge den kapital, vi før har brugt på DVK, til at investere yderligere i venture og growthfonde. Så net positiv effekt for den del af markedet (der har mest brug for det).” Det er nu næppe givet at Nordic Eye får del i dem.

 

Mia Wagner ”råbte og skreg” – og holdt op efter 14 dage

Det var ikke mange dage digitaliserings- og ligestillingsminister Mia Wagner fik på posten, før hun dejsede om hjemme i køkkenet foran familien. Hvad hun delte på Instagram og selvsagt fik stor sympati for. Blandt menigmand. Nu er Mia fortid i politik. Bagefter er det interessant at se mekanismerne. Fra starten fik Mia Wagner kniven fra kommentatorkorpset at føle. Finans vinklede fx hendes tiltrædelse og kvote-holdning således: ”Mia Wagner råbte og skreg for sin dybfølte mærkesag: Så fik hun tilbudt en ministerbil”. En rubrik, der havde så kønnet bias af hysterisk kvinde, at erhvervsredaktionen en time efter modtagelsen på LinkedIn måtte nedjustere ordvalget. Om det så er bedre at kaldes ”sød kvinde,” som det skete i BT, kan man vel diskutere!

Noa Reddington spiddede i Politiken mest Venstre for at udnævne endnu en ex Løvens Hule deltager: ”Ophøjet af DR til selve essensen af succes. Medieskabte klicheer på en iværksætter, vor tids pandabjørne.” Og han fortsætter sylespidst: ”Mia Wagner er i forvejen omklamret af det politiske Danmark, der har svært ved at rekruttere kompetence, der ikke er rundet af partiernes ungdomsorganisationer. I sidste uge blev hun udpeget til bestyrelsen for Det Kgl. Teater. Og i forvejen sidder den tidligere direktør for familien Wagners forskellige virksomheder i bestyrelsen for EIFO. En bestyrelse, som også hendes kollega fra DR og overløve Jesper Buch sidder i. Således er erhvervslivets repræsentanter i politik mere og mere blevet en del af kendiskulturen. Stærke brandingpersonligheder er den vigtigste kapital. Holdninger, visioner og bundlinje sekundært. Det skal nok blive sjovt”.

Selv om kritikken her er rettet mod dem, der udnævnte Mia, blev det måske heller ikke så sjovt for Mia selv. Se&Hør gravede i Mia’s vildere fortid. Frihedsbrevet stillede store spørgsmålstegn ved, om hun nogensinde selv har været iværksætter, Der skal både fysisk og psykisk helbred samt kvindemod til for at lade sig stille op i politik. Hurra for dem, der tør og gør. Nu kan Mia igen frit sige, at ”erhvervslivet er en lukket klub”. Hun har måske også en mening om bagsiden af at være på forsiden.

 

Startups har det svært. Måske får VC’s det værre!

EIFO’s investeringer i venturefonde er vigtig. Ikke bare kapitalen, men også den blåstempling, det giver for andre institutionelle investorer. Og det kan blive endnu vigtigere, for det kan blive rigtig svært for mange VC’s, især nye, at rejse deres næste fond. Det mærkede jeg tydeligt, da jeg var i Stockholm – altid lidt foran os – i sidste uge. En fond, jeg besøgte havde ganske vist overtegnet deres first closing, men de havde VC-kolleger i samme store ejendomskompleks, der efter 18 måneder stadig ikke havde rejst en krone til deres næste. Jeg kan også finde danske eksempler på teams, der har måttet opgive eller parkere deres forsøg. Tommy Andersen, byFounders udbyggede i den meget aflyttede Boostrapping podcast #3 ”Vil danske venturefonde hjælpe blødende startups?” den spådom, at vi vil se VC-portefølje der sælges og sammenlægges. Og nu altså ikke bare de gamle statslige fra Capnova m.fl.

Det høje rente betyder, at der er meget andet og sikrere end ventureinvesteringer at kaste sine penge efter. Og mange LP’s skal stadig rebalancere forholdet mellem deres likvide og illikvide investeringer. Det er dog ikke værre i EU end i Asien og USA. Tværtimod viser Atomico’s omfattende Annual State of European Tech, lanceret på Slush, at Europa er på et langsigtet vækstspor. Men lige nu varmer det næppe.

Sifted har i “Why VC M&A may be on the rise” belyst samme problematik om “VC firms merging with or acquiring each other”. Nogle som Stride har simpelthen lukket butikken ned. Mens andre er opkøbt. Amerikanske General Catalyst har erhvervet tyske La Famiglia, og Molten Ventures har købt en anden mindre engelsk Forward Partners. Nalin Patel, analytiker på PitchBook kommenterer med at: “There’s been a lack of exits, a lack of liquidity returning back to LPs and any way to potentially accelerate that or improve that is something VCs will explore.”

Udviklingen rejser mange sjove spørgsmål: Hvad tænker founders, når deres VC-kontakter er opkøbt og et stort minoritetsejerskab skiftet? Hvad betyder det for overtagne VC-managers carry osv. Men inden det sjove er det mere fundamentale spørgsmål lige nu, om vi har for mange, for små VC-fonde til det marked der nu er? En ting er jeg sikker på. Selv om EIFO får mere kapital til feltet, stopper de ikke med at stille krav til partners og deres fonde.

 

1.200 dages venten på Bødskov! Nu forventer vi reform af grand cru kvalitet!

Jeg ved ikke, hvad Bødskov trækker op og lader ilte af vin til jul hjemme i Rødovre-villaen, men kvaliteten skal altså være høj af hans iværksættereform. For nu er reformen igen udskudt. Denne gang til efter jul. Og julen kan som bekendt vare helt til påske.

Udskydelsen kan man tackle på to måder. Enten kan man som fx SMVDanmark i Børsen himle op om, at regeringen sylter iværksættere på snart 4. år. Eller man kan hæfte sig ved, at regeringen ønsker mere tid til forhandlinger om kapital- og aktiebeskatningen. Med andre ord er der ikke intern enighed i regeringen. Og derfor er vi nogen, der gerne venter på en bedre løsning i morgen. For DET vilkår, der bedst vil løfte Danmark som startup-land er, at lempe beskatningen på at investere kapital i et felt, hvor over halvdelen drejer nøglen om efter nogle år. Lempe, så det bare nogenlunde afspejlede den vilde risiko, det er. Allerbedst lave et iværksætterfradrag.

I det hele taget vil jeg gerne medgive, at fx de 12 forslag, vi har til reformen i DanBAN, var lettere at formulere, end de vil være at eksekvere. Meget griber ind i hinanden på tværs af ministerier, og ikke mindst i vores komplekse skattelovgivning. Så god gennemarbejdning er bedre end lovsjusk. Vi må skifte den søde gløgg ud med stram pinot noir, mens vi prøver at transformere ventetid til julens væretid.

 

Deep tech spinouts. Listen hvor DK glimrer ved sit fravær!

Jeg genbesøgte Skylab på DTU i onsdags – og man kan kun være meget imponeret. Der er også mange gode politiske initiativer, fx i forhold til kvantecomputing. Men vi har ingen samlet tværgående national strategi i Danmark for, hvordan vi kommer fra universiteternes forskning over spinouts til stærke fremtidsindustrier. Ikke engang for den tech innovation, der skal sikre den grønne deep tech omstilling. Det fremfører Laurits Bach Sørensen lysende klart i ugens Bootstrapping podcast #6 – Har Danmark opgivet kampen om at skabe fremtidens grønne teknologier? Lyt selv!

Det kan perspektiveres internationalt ved læsning af altid gode blogpost fra venturekapitalist Michael Jackson fra Paris. Han skriver på LinkedIn om The ‘2023 European Deep Tech Report lavet af Dealroom m.fl.: “Europe’s deeptech ecosystem is too fragmented. No place in Europe has enough critical mass in just about any deeptech vertical. Plus Europe’s universities and research institutes all too often behave as islands with little connection and collaboration with each other (also Europe’s top 5 engineering universities are not in the EU). Bridging these islands is a must.” Vi har en potential guldmine, der er helt nødvendig at aktivere op mod konkurrencen fra Asien og USA. England er med Oxbridge selvsagt længst. Schweiz slår næsten Tyskland. Danmark er end ikke med på listen!

 

Tips & Tricks, Transaktioner & Personer

 

Hymne, Again og Airwatergreen. Kapital til grøn omstilling

Mange tænker, at Danmark er i førertrøjen med grøn omstilling. Tænk på CIP, der i ugen lancerede deres nye grønne fond II på 20 mia. kr., samt Vestas og Ørsted. Men det er nu engang mest vind. Danfoss-topchef Kim Fausing sagde i Børsen op til COP28, at dansk klimapolitik er gået i stå med sit vindfokus og forsømmer elektrificering, brint og udnyttelse af overskudsvarme.

Den helt store forsømmelse i finansieringen ligger mange milliarder neden under CIP. Ugens Bootstrapping podcast #6 stiller som nævnt skarpt på manglen på venture kapital til green techs fra seedfasen og ud. Og måske gør jeg så meget opmærksom på det hul for grøn kapital, at det lyder som om alt går udenom Danmark. Lad mig derfor nævne:

• Ask Emil Løvschall-Jensen og hans team på Hymne. De har rejst hele 60 mio. kr. fra Heartland, North-East Ventures og Nordic Makers samt VÅR Ventures. Og det er forståeligt, for de arbejder med batterier, der kan lagre ”energy during night time and use it when it’s needed, but also use energy during longer periods without wind or notable solar.”
• Torbjørn Jensen og team på Again, har rejst 75 mio. kr. fra ACME, Google Ventures og Atlantic Labs. De kombinerer tech og bakterier, der æder CO2. Ja, det lyder vildt og spændende.
• Bo Tiderman og hans team på svenske Airwatergreen arbejder med at reducere energiforbrug i industrielle processer og i bygninger. I runden deltager Nordic Alpha Partners, og så er vi tilbage igen ved ugens podcast!

 

CVX. Strategi eller strategisk selvmål?

CVX’s CSO, den strategiske leder i investeringsnetværket CVX må vi forstå, hedder Louis Wolf-Petersen. Af ham kan vel så forventes et vist niveau af strategisk refleksion, når han i deres nyhedsbrev beskriver, hvor meget bedre CVX’s forretningsmodel er end andre netværks. Men Louis, der har en bachelorgrad i virksomhedskommunikation fra SDU, har ikke lavet meget research. Han påstår nemlig, at i andre netværk investerer business angels individuelt og ud fra alt for mange potentielle muligheder. CVX’s meget mere snedige model er, at man her investerer sammen i de få startups, CVX har valgt. Sandheden er bare, at stort set alle i DanBAN og Keystones, selvsagt uden tvang, investerer sammen i syndikater. Og at de via Dealroom og mange kuraterede pitchevents får præsenteret et professionelt udvalg af startups. Hvis jeg nu ligeså hårtrukkent skrev om CVX, at de tager skamløse procenter af startup founders, og at investorer ofte kun får de suttede bolscher, andre har afvist, hvad ville Louis Wolf-Petersen mon så svare?

 

Oasicare og Undo viser vejen

Det kan godt være, tallene for kvinder, der er i founder teams, stadig er uhyggelig lave. Dansk Erhverv sagde i foråret 0,1 % for rene kvindeteams, hvor Unconventional Ventures opgørelser har ligget mellem 0,7 og 1,2 %. Men der er i al fald mange gode startups, hvor der er founders, der er kvinder. Tag fx de to sidste ugers startups på Bootstrapping. Oasicare med founders Ditte Marie Ibsen og Julie Skovsted. De har udviklet et device, der hjælper med at forebygge fødselsbristninger ved at assistere jordemødre med de rette tryk- og holdteknikker under fødslen. De arbejder nu på at opnå internationalt patent og planlægger at opskalere deres teknologi med en runde på 10-15 mio. til foråret. Ugen før havde vi lidt mere garvede Sophie Grønbæks Undo, der udnytter lokationssporingen på telefoner til at skræddersy bil- og rejseforsikringer. Unge – normalt mere hasarderende bilister – kan så få lov at bevise, at de ikke kommer til at koste forsikringsselskabet mere end os andre.

 

12 rene kvindeteams

Mange talenter viste Tech Nordic Advocates med pitches på få minutter fra deres seneste arrangement hos DI. Lad mig nævne alle 12, der søger investeringer, hvor jeg før har fremhævet Pernille Ollendorff Hede , fordi hun vandt KPMG’s Global Tech Innovator:

 Charlene Putney – Co-Founder, Write With LAIKA; Jette Louise Larsen – Founder and CEO, Minplan International; Josefine Louise Schwarz Bonde – Co-Founder and CEO, Insutex; Khushboo Verma – CEO, vCare Denmark; Maria Maersk – Director and Founder, tactuus; Marianne Fibæk – CEO, PhoneStamp; Anne Merete Skov Pedersen – Co-Founder and Director, MiCollect; Mia Negru – CRO, 2030 Builders; Oline Stærke – Founder, Iotbee; Pernille Lydia Sørensen – Co-Founder, Monto; Pernille Ollendorff Hede – CEO, Healthycrop.world; Santa Krieva – Co-Founder, Coreestate; Thea Larsen – Founder and CEO, Compar.

 

Too Good To Go vinder igen

Hos app’en mod madspild må CEO Mette Lykke kunne tapetsere vægge på hovedkontoret med priser. Senest har TGTG vundet kategorien Cultural Impact Award i Apples App Award. Og det giver mening, da TGTG er med til at ændre synet på de 150.000 arbejdspladser, der er partnere på mad, klima og cirkularitet.

 

Lise og GoodiePack hyldes i EU

”I morgen skal jeg på talerstolen i EU-Parlamentet i Bruxelles”, skrev Lisa B. Dalsgaard til mig i sidste uge. Hun skulle nemlig ned og modtage prisen ”Most outstanding in Europe”. EU har altså fundet frem til denne nordjyske løsning, andre nok har overset siden 2015. Hendes GoodiePack hjælper event-arrangører i hele Europa med både salg, service og at eje deres egen data. Hvor mange konkurrenter er gået ned, har Lisa bootstrapped og klaret det flot til nu.

 

Professor, der ikke er professor, kritiserer igen First North

Finansforeningens nørde-tidsskrift Finans/Invest trykte i forrige nummer min gode DanBAN kollega Søren Hougaards seneste artikel om First North “Eventyrbørsen First North i et nyt perspektiv”. Det er prisværdigt, at Søren bliver ved at forholde sig til vækstbørserne. Hvor nyt det er, at Søren efterlyser bedre beskyttelse af investorerne med skærpet tilsyn og stærkere krav og regulering, kan andre diskutere. Nasdaq First North afviser i al fald de foreslåede stramninger i dagbladet Børsen, hvor Simon Kirketerp og Emil Stig Pedersen nu gentager kritikken i ”Professor efterlyser bedre investor­be­skyt­telse på frossen vækstbørs” I øvrigt: Søren Hougaard er lige så lidt professor som jeg er professionel fodboldspiller. Han har en fireårig ulønnet ærestitel på Aalborg Universitet som adjungeret professor – hvis den da ikke er udløbet. Jeg siger det bare, fordi det trick med at over-ekspertgøre sin kilde er lidt for billigt.

 

Marcus Tempte og Seedrs venter

Hvis der er nogen, der venter på regeringens iværksættereform, er det nok crowdfunding-folket. Marcus Tempte, energisk landechef for den britiske Seedrs equity-platformen var meget optimistisk, da han var ugens investor her på Bootstrapping i oktober. Så selvom han forventer politisk støtte til, at lovgivningen ændres, hvilket vil øge antallet af crowdfunding-kampagner betydeligt, så må han vente med at lave kampagner for ApS’er. Selskabslovens §1, stk. 3, tillader det endnu kun for aktieselskaber. Crowdfunding er et godt værktøj for mange, også som supplement og udbreder såvel ejerskab som loyalitet. Det ”demokratiserer”, som Marcus siger, investeringsprocessen ved, at alle kan investere på de samme vilkår som tunge investorer, men med langt lavere minimumsbeløb, end vi nogensinde ser på børsnoteringer – faktisk ned til 75 kr. Marcus understreger, at Seedrs’ grundige due diligence-proces sikrer, at investeringer er baseret på faktuelt korrekte oplysninger, hvilket giver investorerne sikkerhed og bidrager til projektets succes. Jo, han kan vel dårligt sige det modsatte.

 

Andre løsninger på domæneviden i fonde

Specialiserede managers i de store fonde er en anden oplagt løsning på udfordringen med, at founders selvsagt gerne vil kunne udnytte domæneviden. En anden lokal løsning er, at en udenlandsk specialiseret fond har en dansk repræsentant. Et eksempel er kæmpefonden Astanor. Ugens investor, sympatiske Thomas Nagy, fhv. koncerndirektør i Novozymes og nu DanBAN-medlem, fortæller i vores interview, at han nu ”fokuserer på at skabe en bæredygtig bioøkonomi gennem transformativ innovation inden for agrifood-teknologi”. Det lyder som om domæneviden, der er mere specifik end min viden om landbrug, her er nyttig.

 

Tyskland fører sørme EM i medarbejderaktier

”Den tyske venture capital association lykkedes med at ændre beskatningsreglerne for medarbejder aktier/optioner. Kom nu Danmark og navnebror Jeppe Bruus, vi kan godt. Dette har været stærkt belyst af mange forskellige sager i Berlingske over de seneste måneder. Bootstrapping.dk skrev også om det for et par måneder siden.” Så vidt LinkedIn post fra Jeppe med efternavnet Høier, der arbejder med corporate venture investeringer. Den tyske parallel til Danske Tech Startups har lavet rapporter og lobbyet i bedste Thomas Black-Petersen stil. Og nu er det lykkedes! Du kan læse om indholdet i Sifted artiklen her.

 

Today & Løw: Startup bøger til jul

Rob Copeland fra New York Times har skrevet “The Fund”, der diskuteres heftigt. Den dissekerer kulturen i den største amerikanske hedgefond ”Bridgewater” præget af overvågning og ydmygelse af medarbejdere.

David Today, manager gennem en årrække på Accelerace og deres mange fonde, har udgivet ‘The Insightful Startup’. Han fokuserer på nordiske eksempler på succes og fiasko i startup-verdenen, og hvordan de i høj grad handler om en ‘Original Insight’. Det er nok en meget god pointe, at det ikke bare er løsninger, men selv den originale indsigt, der er driver for meget innovation

Jonathan Løw har lavet noget af en coffetable moppedreng. Han er eminent til at kradse indlæg ind fra alverdens folk. Inklusive tunge i USA som Sam Godin (marketing), Edgar Schein (organisation) og selvsagt tech (fx David Heinemeier, Basecamp og Brian Chesky, Airbnb). Den sidste har i øvrigt store problemer med at få fut i væksten af Airbnb. Den er gratis som e-bog. Den trykte støtter Læger Uden Grænser. Når du ligger der med tømmermænd i julen kan du nappe lidt i sofaen – hvis du ellers kan løfte bogen.

 

Alle har vi vores kampe

Elon Musk har nok at se til: Tesla-strejker, AI investering og så X (Twitter), der bliver forladt af de store annoncører, ifølge CNN. De bruger i stedet Zuckerbergs Threads til deres historier. Og grunden er Elon Musk egne udtalelser, senest om Israel/Hamas konflikten, der jo har delt tech-communitiet. ”Twitter er død, og X er en kloak”, var den amerikanske tech-journalist Casey Newton kommentar til CNN.

Her fortsætter vi ufortrødent uagtet konflikter og krige med at formidle til og fra kampen om Bellabeat og andet i det trods alt mere rolige danske økosystem. Vi glæder os allerede til det nye år og er ved at spørge en række gode personer, hvad de forventer af det. Du kan starte her med at høre Hannah Ritchie med hendes helt fantastiske Ted Talk fremtidsprofeti. Hun udmaler, hvordan det først er nu, vi har tech og viden til at skabe en bæredygtig verden. Evangelisten Lukas gjorde det ikke bedre i juleevangeliet for 2000 år siden. Ha’ nu en herlig advents-weekend – i fred og ro!