Iværksætterreform: Vi skal have fat om skat og SKAT

Den nu grundigt forberedte iværksætterstrategi bliver vigtig for Danmarks fremtid som startup-nation. Direkte benspænd omkring lagerbeskatning og medarbejderaktier skal helt væk. Men uden at få fat om nældens rod: Skat og den måde SKAT administrerer, gør, at vi aldrig får gjort Danmark attraktiv for vækstiværksættere.

Erhvervsminister Morten Bødskov annoncerede primo januar i år, at han ville komme med en ambitiøs iværksætterstrategi. Vi venter stadig på, at regeringens koordinationsudvalg får nikket til de forslag, vi kan gætte på, men endnu ikke være sikre på. Vi skal dog næppe – uanset hvem der bliver leder af Venstre – vente til julemåneden. Og Bødskov vil ikke gentage forgænger Simon Kollerups fejltagelse med ikke at få noget igennem. Det sker heller ikke. Denne gang er der gjort et seriøst arbejde af Erhvervsudvalget. Det gælder for at nævne nogen centrale, ud over Bødskov selv, fx Hans Andersen og Linea-Søgaard-Lidell fra Venstre, Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne, Mona Juul fra Konservative, Lars-Christian Brask og Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance og Katrine Robsøe fra Radikale. Samt ikke at forglemme Per Husted Socialdemokratiet.

Fra folkemødet til høringer på Christiansborg og ude i netværkene har stoffet været vendt. Kontorchef Julie Sonne og hendes team har haft god tid til at regne og botanisere i forslagne. Og de er ikke en så vildt en-i-alle-retninger-stikkende buket, som vi før har set. Der har nemlig været større enighed om udfordringerne, som Bødskov så også – knastørt, men relativt præcist – rammesatte i foråret med Iværksætteri i Danmark. Vi skal skabe flere startups og vækstvirksomheder. DI siger 1000 om året eller næsten dobbelt så mange som nu – ikke mindst ud af universiteternes forskning. Og at vi skal have flere startups efter serie A til at skalere længere i Danmark. Det kræver for mig at se vækstfonde, der kan operere i spændet mellem 50 og 500 mio. kr. i tilført kapital til hver scaleup. Ellers bliver det svært fx at fastholde de ellers politisk efterspurgte nye innovative greentech virksomheder som fx Seaborg i landet.

 

Skatten på initiativ er den store joker

Om Bødskov ikke i forårets publikation Iværksætteri i Danmark måtte eller for samarbejdets skyld turde gå tydeligt ind på Skatteministeriets felt, ved vi ikke. Men gentager det sig i reformen, kommer vi ikke langt. Skat er nu engang Danmarks suverænt største væksthæmmer.

Vi har OECD’s højeste niveau af beskatning af kapital. Og særskilt for vækstiværksættere har vi intet, der som fx SEIS/EIS-investorfradraget i UK helt åbenbart virker. Det fradrag demokratiserer og stimulerer stærkt til at tage den svimlende risiko at investere i tidlig innovativ tech og life science. Over halvdelen af startups er jo lukket ned igen inden 5 år. Derfor har DanBAN i Vi skal løfte fremtidens vækstvirksomheder peget på den type iværksætterfradrag som et af de allervigtigste forslag. Alle i økosystemet ved, at manglen på kapital er største udfordring for startup-miljøet. Ja, professor Toke Reichstein, CBS har sagt det forskerklart til Erhvervsudvalgets sidste høring: Al forskning viser, at det eneste sikre parameter for at skabe unicorns i et land, er at stimulere, at der er risikovillig kapital.

Moderaternes erhvervsordfører Charlotte Bagge Hansen og skatteordfører Mohammad Rona har på det sidste bidt til bolle og forslået massive skattelettelser for vækstvirksomheder. Ikke bare skal lagerbeskatningen og iværksætterskatten samt fantomskatten, (der rammer life science startups ved salg) selvfølgelig afskaffes. Men selskabsskatten skal sættes ned fra 22% til 15%. Venstre er afventende og Socialdemokratiet imod. Så det er ikke let bare mellem regeringspartierne at finde sin ben.

 

Læs også om ugens investor Torsten Kolind: Business Angels sidder ofte fast i deres egne succeshistorier.

 

SKAT selv gør det hele meget værre

SKAT selv er så også en direkte væksthæmmer i deres uhørt firkantede måde at administrere og regulere. Tag fx Skattekreditordningen (LL §8). Eksemplerne kommer stadig ind til hos os på Bootstrapping. Inden længe skal vi have stoppet den idioti, der hersker med, at egentlig softwareudvikling ikke er nyskabende og berettiget til den likviditetslettelse i budgettet, som den er hos udenlandske nyudviklende konkurrenter! Vi andre vil mene, at de startups, der for få millioner kroner bedre kan beregne ejendomsskatter end Skattestyrelsens 4 spildte milliarder på deres IT-system, er rigtig innovation. SKAT selv mener, software er opfundet en gang for alle. Erhvervsstyrelsen, UM og alle erhvervsvendte ministerier gør, hvad de kan for at styrke dansk innovation. Hvorfor Skattestyrelsen mener, de er sat i verden for at rulle hele det show tilbage, tror jeg aldrig, jeg helt lærer at fatte. I bedste fald, er de vel inkompetente og uden viden om, at både forskning og innovation altid er udvikling på ryggen af eksisterende viden. I værste fald er det venstresnoet bedrevidenhed under dække af, at det tjener samfundet.

Erhvervsredaktør på Berlingske Thomas Bernt Henriksen var i går inde på at ”Jeppe Bruus holder iværksætterne hen med tågesnak og falske tal”. Skatteministeriet har i en uendelighed  præpareret politikerne med, at det at fjerne lagerbeskatningen på børsnoterede vækstvirksomheder vil koste 400 mio. kr. – underforstået: ’Hold nallerne væk’. Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder har beregnet, at det nærmest er provenuneutralt selv om ændringerne nok vil have en skattemæssig gevinst pga. adfærdsændringer. Jeg kunne godt tænke mig at høre departementschef i Skatteministeriet Jens Brøchner forklare, hvad hensigten er med ”falske tal”?

 

Hvad kommer i hvert fald på vores tallerken?

Sine Linderstrøm, DI, der nok er nærmeste eksterne iagttager af og politisk påvirker af reformen, udlægger sammen med mig i Bootstrappings podcast om en bedre iværksættereform, hvad vi i hvert fald kan vente os af reformen. Og givet er, at Morten Bødskov selv fra start har sagt, at vi ikke kan leve med skævhederne i kønsdiversitet. Det er bare ikke så let politisk at ændre kulturelle bias – uden for statens egne institutioner. Men langt bedre orlovsmuligheder for founders er fx oplagt.

Senest har to af de store meningsbærende aviser politikerne læser i den grad accelereret forventningerne til, at vi får afskaffet et par af de store benspænd. Politiken har kørt en serie med hårrejsende eksempler på, hvordan hårdtarbejdende, skatteydende familiepersoner fra Oceanien til Amerika bliver sendt hjem. Selv Pernille Vermund er forarget, hvilket vel er noget nær Danmarkshistoriens største dobbeltmoral. Når SIRI styrer så restriktivt på arbejdstilladelser, især for mindre virksomheder, er det da på grund af politikernes årtier lange kamp for at lukke døren til Danmark for ikke-EU-borgere. Forskningsminister Christina Egelund er her på banen i forhold til at skaffe udenlandske studerende. Godt. Ane Halsboe-Jørgensen i Beskæftigelsesministeriet er nok mere styret af fagforeninger. For startups handler det om at kunne få nok kvalificeret arbejdskraft ind i landet.

Berlingske har her genoptaget sin serie – hvor det seneste års velkendte founder-skrækhistorier om lagerbeskatning for Peter Holten Mühlmann, Trustpilot, Niels Buus, Gomspace og Jakob Neua Nørgaard, Penneo. Berlingske er fortsat med medarbejdere i Vivino, Brain+ m.fl., der har haft warrants i lønpakken, der nu skal betale absurde beløb i skat tilbage, af midler de aldrig har set. Bare for i startups at køre med en lidt konkurrencedygtig løn, er vi nødt til at tilbyde medejerskab – gerne tak, på gennemskuelige skattevilkår!

Denne gang er overvismand Johan Dalsgaard og tidligere direktør i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen med til at påpege ubalancen i det, vi her på Bootstrapping benævnte skatten fra helvede. Hvis ikke både skattereglerne ved lagerbeskatning ved børsnotering og medarbejderwarrant-reglerne ændres med reformen, har Bødskov selv et ’helvedes’ forklaringsproblem.

 

Har du hørt Bootstrappings nye podcast endnu?

 

Det er nu, vi skal have speederen i bund

Det er nu lige før, jeg kunne blive nervøs for, om vi har givet den for meget gas med lagerbeskatningen. Det er jo ikke sådan, at vækstvirksomheder efter en reform vil stå kø for at lade sig notere, og vækstbørserne i Danmark kommer op på siden af de nordiske broderlande! Vi har også selv noget at rette op på i forhold til ikke at kaste umodne selskaber på vækstbørserne – hvilket FBV så heldigvis er gået i spidsen for.

I al fald er det vigtigt, at reformens mange gode hjørner ikke står alene. Med gode hjørner tænker jeg fx på midler ud af de 1,5 mia. kr. over 4 år til gode initiativer til at støtte alt fra diversitet til at bæredygtighed kommer på programmet i uddannelserne (læs penge til Christian Vintergaards Fonden for Entreprenørskab). Og fra at støtte spinouts fra universiteter (læs penge til Jes Broengs Open Entrepreneurship) til ændring af aktiecrowdfunding-regler.

Hvis et land – som Estland, Frankrig m.fl. – sætter sig nogle reelle og målbare mål om at blive en iværksætternation, så er en tung ting givet: Rammebetingelserne for at founders får tilført kapital i opstarten og senere kapital til skalering skal være i top. Det sker på et marked. Og det sker med nogle skatteregler, der enten trykker på bremsen eller på speederen. I Danmark er bremsen trykket helt i bund. Her har politikere hellere skattepræmieret opsparing til alderdom i sikre pensioner, eller til mursten i dejlige parcelhuse. Og det altså i stedet for skattemæssigt at understøtte vækstiværksættere og dermed fremtidens arbejdspladser. På den måde kommer (el)-bilen ingen vegne. Ikke engang ud af garagen. Kom, det er nu chancen er der!