TechBBQ holdt et niveau klart over 2022 – og var en succes. Var der fejl? Ja, naturligvis. Men positive ting er der bestemt også at tage med mod næste år, hvor holdet bag med solid finansiering skal ramme højeste hylde for Tech-events. Vi diskuterer dilemmaerne, fx om det er en event for tech-entusiaster eller en legeplads for VC’s og banker.

Niels Buus skal betale 22 mio. kr. i lagerskat, af en værdi der i dag er 1,6 mio. kr.! Vi har – ligesom Berlingske, der nu begår en hel fin serie, inklusive nogle af de skrækeksempler vi det seneste år har fortalt på Bootstrapping – talt med Niels, der medskabte det danske satelliteventyr Gomspace. Erhvervspolitikere siger nu fra på stribe og meget tyder på at lagerbeskatningen af børsnoterede virksomheder ikke vil overleve regeringens kommende reform. Hvordan får vi den sejr?

Nyt EU-direktiv gør bæredygtighedsrapportering revisionspligtig for store virksomheder. Men med fleksible ’væsentlighedskriterier’ for rapportering er døren stadig åben for greenwashing. Hvordan kan avanceret rapporteringsteknologi hjælpe virksomheder med at navigere i det stadig komplekse landskab? Asbjørn Riis-Søndergaard giver et overblik over situationen bl.a. med input fra rådgivningsvirksomheden Celsia.

USA og Kina investerer i fremtiden. I Europa investerer de fleste i fortiden. Det skriver redaktør John Thornhill fra Financial Times. Vi mangler vækstkapital, der kan skalere scaleups. Samme budskab har Mia Grosen, tidligere hos Canute og nu hos Thursday, i dagens Bootstrapping. Hvad er det, der går galt?

Novo Nordisk er mere værd, end de næste 10 danske tilsammen. Mange spørger: Hvem skal skabe fremtidens næste store danske virksomhed? Vi har masser af iværksættere og pensionsmidler. Men omkring serie B og C for scaleups er den nye Dødens Dal. Det er nu ikke døden for scaleups, for de skal nok finde udenlandsk kapital. Så det er bare ’Døden for Danmark’. Hvad skal der gøres, for at scaleups bliver her længere? Det er det vigtigste spørgsmål for landet og for regeringens iværksætterpolitik. Eller burde være det.

Folkemødet med 114.000 deltagere er et politisk mini-Danmark, hvor vi nu fylder. Vi er med, vi er en del af det hele, som Henrik Teisbæk fra Veo sagde, da han havde ordet i åbningsdebatten torsdag morgen hos Danske Tech Startups. På folkemødet kan vi influere uden om gatekeepers og pressemænd. Og så var vi ophavet til årets suverænt største tværgående tema: AI!

Det vælter med gode, dygtige startup- og især scaleup founders på det Folkemøde ’23, der starter i morgen. Det er afgjort nyt. Og det er afgjort godt. Men opmærksomheden har også bagsider.

AI er et meget omtalt emne i disse dage, og vi har allerede set imponerende nye anvendelser af teknologien. Samtidig oplever jeg og mange andre forskere en stigende bekymring for vores manglende forståelse af de AI-modeller, vi selv har været med til at udvikle. Disse “black-box”-systemer leverer imponerende forudsigelser, men efterlader os i mørket, når det kommer til at forstå, hvordan de når deres konklusioner.

Regeringen taler om forår og optimisme for dansk økonomi. Men hvor er vi i ventures? Nogle startups ekspanderer så godt som Novo Nordisk. Andre balancerer på kanten af konkurs. Nogle mener, AI vil understøtte ny vild vækst, andre ser, at virkeligheden har indhentet techs forretningsmodeller efter 40 års lavrente optur. Hvad venter os?

En del vækstvirksomheder og startups slås nu for overlevelse, fordi de ikke vokser hurtigt nok i forhold til den nu dyrere og mere knappe kapital, de spiser til morgenmad. De er gået fra Default Alive til Default Dead. Skal du redefinere dig fra at være venture- til vækstcase – eller bare se, om du kan overleve?

Erhvervsminister Morten Bødskov skal inden efteråret igennem med sin iværksætterpolitik. Skal den virkelig op på den store klinge, bliver det udfordrende. Det er nu engang Aalborg Portland og ikke startups, der er født i Mette Frederiksen baghave. Meget snart spiller Morten Bødskov ud med de 5-6 temaer, der skal sætte rammen – og ideelt hæve beløbet op over 300 mio. kr. Lad os se på temaerne og give bedste bud på det sandsynlige indhold.

Scaleups som Vivino, Too Good To Go og Lunar har ligesom Simple Feast kørt med massive underskud efter hurtig ekspansion uden for eget hjemmemarked. Derfor melder de kritiske røde spørgsmålstegn sig selvfølgelig, når renterne stiger, og kapitalmarkedet vender. Vil investorer fortsat finansiere ekspansionen? Er det muligt at nå break even hurtigt nok?

Vi lever i en global kamp om innovation – ikke kun, når det gælder AI-revolutionen. Skal vi være med, er der for få af vores talenter på universiteterne, der laver skalerbare startups. Dem vi har, skriger på kapital. Og de 10 % der kommer over A-runden, skal til udlandet for at nå langt. Selv om meget cykler derudaf, er der nok at tage fat på i hele fødekæden. Jesper Højberg giver top 3 status på, hvor smørelsen kan blive gørelsen.

Vi har ca. 50 danske scaleups lige nu. Kan de så få kapital nok? Nej. Efter B-runden hentes venturekapital langt hen i udlandet. Og derfor ender viden, spinouts og arbejdspladser ude. Og snakker vi den store grønne omstilling med fabrikker, bliver det helt galt.

452 mio. kr. investerede det førende danske netværk for business angels for i 2022. Det var samme niveau pr. business angel som året før – og det er faktisk bemærkelsesværdigt taget nedturen fra andet halvår 2022 i betragtning. Særligt interessant er det også, at de 1033 startups DanBAN’s medlemmer har investeret i, har mange flere kvindelige founders end gennemsnittet i Danmark.

2030 og 2050 klimamålene er målestok for alt i den grønne omstilling. Hvorfor har vi ikke et nationalt mål for de virksomheder, vi skal leve af i fremtiden? Estland har længe haft det. Portugal, Spanien og Frankrig har det. Uden mål bliver alt spredte lappeløsninger. Men hvad skal vi sætte som mål? Lad os lære af andre og se på mulighederne, nu hvor Bødskov og politikerne snart skal lande en national iværksætterpolitik.