Vækstfonden: ”Vi har brug for flere hårde penge”

Der er behov for de bløde penge til at skubbe startups, forskning og spinoffs ud på markedet. Men her skal de hårde penge tage over. En klar opdeling af midlerne er afgørende, hvis vi skal undgå suboptimering og for tidligt salg af lovende virksomheder, mener adm. direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt.

”Vi skal bruge både bløde og hårde penge til at skabe vækst. For væksten opstår i et symbiotisk samarbejde, hvor vi på den ene side af den berygtede dødens dal finder de bløde penge fra Innovationsfonden og universiteternes Proof-of-Concept-midler. Det er også her, innovationsmiljøernes penge hører til.”

Vækstfondens adm. Direktør, Christian Motzfeldt, tegner et finansielt landskab over den kapital, der skal skabe fremtidens LEGO, Mærsk og Novo Nordisk, og som andre gange skal sikre, at lovende teknologi og umodne selskaber sælges videre til rette ejermand. Målet er mest vækst for pengene.

Bropenge til dødens dal

Christian Motzfeldt illustrerer symbiosen med en tegning af dødens dal. På venstre side af dalen skubber de bløde penge startups i gang i deres garager, forskere i gang med iværksættertilværelsen og lovende teknologier ud af etablerede virksomheder. Venstre side bygges med bløde penge, der enten fungerer som rene tilskud eller simple lån.

”Vi mener, der er behov for bløde midler i Danmark. Men de skal fungere som bløde midler og skal ikke indeholde krav om ejerskab,” siger Christian Motzfeldt.

Fatalt med bløde hårde penge

Han mener, at f.eks. innovationsmiljøerne i dag fremstår med en uklar forretningsmodel i det øvrige landskab af bløde penge. Og det kan være fatalt for væksten i virksomhederne, hvis bløde penge opfører sig som hårde.

”Hårde midler skal fungere med store frihedsgrader. Har man kun 5 millioner kr. til rådighed til en virksomhed, der kræver flere hundrede millioner, så kan man ikke følge op på sin investering og ender med at sende den i dødens dal,” siger han.

Potentiel vækstdræber

Hårde midler skal nemlig recirkulere. Man skal som investor kunne forsvare at komme med flere penge end en enkelt pulje.

”Hvis man tror, man kommer med hårde penge uden at have instrumenterne til det, så risikerer man at suboptimere. For jo mere kapital, der skal til, jo mere udvandes man jo selv, og kommer virksomheden i en vanskelig situation, så er man tvunget til at sælge den som teknologi-slag og stemme for en løsning, hvor salget sker hurtigt frem for at bygge en stor virksomhed. Det er suboptimering,” siger Christian Motzfeldt.

Brobyggere på begge sider

Derfor er det afgørende, at hver type finansiering kender sin plads.

De bløde penge skubber potentielle vækstmager ud på den spinkle bro, som gerne skal bringe de spæde virksomheder levende hen over dødens dal uden at miste for meget undervejs, så de forbliver levedygtige.

Ude på broen møder de højresiden af dalen, hvor de hårde midler bor. Her har vi det private kapitalmarked og afsætningsmarkedet for de nye virksomheder.

Mødet med markedskræfterne

Mange iværksættere er i mødet med de hårde penge blevet ramt af, at investorernes krav for at finansiere væksten er både dyrt og hårdt. Men sådan er vækstkapitalens natur, lyder Christian Motzfeldts kommentar til den kritik.

”Naturen er, at iværksætterne bliver overraskede. Det er lidt som at komme i en kuvøse, når man får bløde penge. Men de skal stoppe på et tidspunkt, og der skal stilles krav til iværksætteren, som skal vænnes til den virkelige, hårde verden,” mener Christian Motzfeldt.

Og her hjælper ingen bløde penge. For det er kun de private midler, der kan trække de nye selskaber over broen og ind på et levedygtigt marked, og det sker kun, hvis kapitalen er en forlængelse af det private marked.

Vækstpush eller dødskys

Men siderne skal balancere. Hvis der er for mange bløde penge, så bliver der skabt flere virksomheder, end de hårde kan bære ud i markedet. Og så skubber man bare virksomhederne direkte ned i dødens dal.

Er der balance mellem pengene i dag?

”Hvis innovationsmidlerne fungerer på venstre side som bløde midler, så mener jeg, vi har nok i dag. Måske er der brug for lidt mere til at skalere op. Det er på den anden side af dødens dal, vi har brug for flere penge til at accelerere væksten,” mener Christian Motzfeldt.

Han henviser til, at det netop er derfor, at Vækstfonden vil gå direkte ind i børsnotering af små og mellemstore danske virksomheder.

TEMA: I sidste uge spurgte Bootstrappings formand Jesper Højberg Christensen i en kommentar til, om hårde penge frem for bløde er bedst ud i den svære vækstdisciplin. Det spørgsmål har vi fået en række centrale aktører til at svare på: Innovationsfonden, Vækstfonden, DVCA samt en række iværksættere, der har modtaget begge former for penge.