Nu falmer skoven trindt om land … og vi hygger os indendørs til utallige små og store events fra Web Summit til Slush for nu at tage de største. I dag er der også masser af emner at få frem i lyset – og tage temperaturen på. I dag ser jeg på:

• Iværksætterreformens 1.000 mio. kr. årligt til hvad?
• Diversitet. Hvad gør vi, hvad gør EIFO og hvad gør reformen?
• Grøn omstilling. Betyder de høje renter farvel til vækstkapital?
• Gør DISCO-koder det umuligt at hente ikke-EU arbejdskraft?
• Leger vi, at alt for mange cases er venturecases?
• Exit efter 24 år. Groupcare succes efter dumpy road?
• Vækstbørs- og venturevejen er ikke modsætninger
• Norrsken-founder: Klarna reddede ikke ligefrem planeten
• Kvinder der vinder, små & store transaktioner og meget mere

 

Bødskovs million-charme I – 1.000 mio. kr. årligt til iværksættere mod 2030!

Ugen viste, det er en fordel at have en ikke bare munter, men også en stærk minister. Erhvervsminister Morten Bødskov har nemlig sat et fodaftryk i Nicolai Wammens plan “DK2030. Danmark rustet til fremtiden”. Milliarderne rullede ud af den matematiske konstruktion “Danmarks finansielle råderum” og se, om der ikke var én milliard i hhv. 2028, 2029 og 2030 til os iværksættere. Godt!

Hvordan var det nu det var? Jo, i regeringsgrundlaget var der for et lille år siden afsat 300 mio. kr. til en iværksætterreform. Det var dem, Sine Linderstrøm i DI hurtigt udmøntede i foråret i 14 forslag bl.a. inklusive afskaffelse af lagerskat på børsnoterede virksomheder, bedre medarbejderaktier og lavere kapitalbeskatning. Morten Bødskov fik så i sommer løftet beløbet til en trappe mellem 2024 og 2027 til 300, 350, 400 og 450 mio. kr. Altså 1,5 mia. kr. sammenlagt over de 4 år. Nu følger altså så 1 mia. kr. i hvert af de 3 efterfølgende år. Det virkelig spændende er nu, hvad vi permanent får styrket.

Jeg vil godt – igen, jf. DanBAN’s Vi skal løfte fremtidens vækstvirksomheder – pege på 3 ting, der vil batte noget: Sænk kapitalbeskatningen til 20 % for unoterede vækstinvesteringer, som vil flytte kapital mod tidlige investeringer. Indfør iværksætterfradrag som i England, så almindelige mennesker tør tage den svimle risiko, det er at lægge penge til den unges kusines startup drøm. Og skab nu de grønne vækstfonde, der kan sikre den hard tech omstilling, der for alvor kan reducere vores CO2-belastning. Og afhjælpe at Seaborg, Re-Match m.fl. ikke straks ryger til USA eller Asien.

 

Bødskovs million-charme II – Hvad gør du på diversitet?

Skal de mange million-milliarder i den kommende iværksættereform batte, skal helt almindelige mennesker og deres pensionskasser kunne se en (skatte)fordel i at investere i startups frem for at udbygge havehuset og værdipapirporteføljen. Det har jeg været rundt om i ”Iværksættereformen: Vi skal have fat om skat og SKAT”. Men skal de uddeles i forhold til de tematikker, som Morten Bødskov har talt om det sidste år, vil langt over halvdelen gå til diversitetstiltag. Han vil ifølge Ritzau i ugen ”gøre op med den kønslige skævhed, der er blandt kvindelige og mandlige iværksættere. Under to procent af den kapital, der rejses i Danmark, går nemlig til virksomheder, der er stiftet af kvinder.” Men kan staten dirigere privat kapital, og er det mere diverst med rene kvinde- end rene mandeteams?

Nå, jeg skal bestemt ikke lege sur, gammel mand, og vil hellere rose Morten Bødskov. Og alle må kunne se, at vi taber vækst på de her absurde skævheder. Jeg føler nok bare et strejf af populisme i de gentagne og lidt gratis politiske proklamationer på diversitet. Vi har på Bootstrapping lavet en survey og spurgt de førende organisationer og netværk fra Danske Tech Startups til DI om hvilke diversitetstiltag de vil foreslå indgår i reformen. Kogt helt ned, fokuserer de væsentligst på barselsorlov og andre lettelser i forhold til founders familieliv samt bekæmpelse af bias ved investeringsbeslutninger. Helt fint, og endda ikke specielt dyrt!

30. oktober havde Morten Bødskov og EIFO samlet forskellige aktører i forhold til fintech og diskuteret tiltag. Selv har EIFO jo for længst forpligter sig på diversitetsmål gennem Diversity Commitment. De har investeret i Thea Messels Unconventional Ventures og Crowberry Capital, der er en ren female founded VC, der har rejst den største fond på islandske vulkaner. EIFO har også trænet medarbejderne og imponerende 21 af 56 ledere er af kvindekøn (Jeg tvivler dog på, de foreløbig kan rekruttere med 40 % kvinder som investment managers på equity-delen). EIFO har sandelig også igangsat en kampagne med annoncer som ”Succesfulde iværksættere kan se ud på mange måder” En af dem viser grønne crocs, og Eric Black Sørensen har på LinkedIn lovet, at han vil have dem på i direktionsmøder, hvis vi alle arbejder med det.

Men det gør vi jo! Lad os lægge alle fordomme til side fx om de 3 D’er: DI, Danske Bank og DanBAN. Alle tre steder kan der ikke dealsources eller debatteres uden skelen til mangfoldighed. Hvilket vel bare viser, at det ikke er gennem politiske tiltag, vi rykker mest. Vi rykker ved, at ledelser forpligter sig på og permanent arbejdet med diversitet over mange år. Så snak bare løs Bødskov, imens vi arbejder videre.

 

Bødskovs million-charme III – og den grønne omstillings farvel til Danmark

Man må sige, at Morten Bødskov forsøger at lytte til iværksættere. Senest i weekenden havde han fx Berlingskes Kalle Kehlet med i ministerbilen til charmeturne hos tre startups, for ”han vil være iværksætternes bedste ven”. Lidt sjovt det med at lytte, for FE/PET sagen viser igen, at statsministeren og regeringen ellers har mere travlt køre egne sager benhårdt igennem end lige netop at lytte. Jeg talte til en fest i min ejendom med radikale formand Martin Lidegaard, og han var helt oppe i det røde felt og var klar til en blå borgerlig regering mod det magtmisbrug, han oplever. Mere rolig var selvsagt ved samme lejlighed klima- og energiminister Lars Aagaard. Men ikke for den grønne omstilling, hvor især energiomstillingen er vital for, at vi når Danmarks – forbilledlige eller absurd ambitiøse, vælg selv – 2030 CO2-reduktionsmål.

Jeg tør godt sige det, en minister ville blive kvalt for i den danske presse et sted mellem DR og Politiken: Højrentesamfundet har gjort vores energimål urealistiske på den korte bane. De grønne energiomstillings-projekter er ikke bare hundesvære, men nu også hundedyre. For det er ikke en dims eller en app. Det er kæmpe store kemifabrikker og havvindmøller, der skal projekteres, godkendes, opføres og i drift. Og da vi har begrænset landjord til det – ofte ude på energiøer. De skal bygges med private penge, og de projekter – ja spørg Ørsteds aktionærer – oplever nu et to-cifret renteniveau. Det hele er blevet pivdyrt – altså urentabelt med private briller. Hvis SF havde mod og mandshjerte, ville de ringe efter Goldman Sachs og høre! Det er simpelthen blevet helt økonomisk uholdbart for skatteborgerne, hvis det skal køres hurtigt igennem for vores penge på de nye præmisser.

Så kommer det for ventureverdenen særlig interessante – og her er vi tilbage til Bødskov og hans charmeture. I Berlingske reportage var han ude på Whatsup Power, der laver avanceret energilagring. Og her fortalte Laurits Bach Sørensen, Alpha Nordic Partners ministeren den ilde hørte sandhed, at den innovative danske grønne deep tech-del af omstillingen aldrig kommer. Vi har stort ikke risikovillig vækstkapital til startups som Whatsup Power, altså startups mellem serie A på 50/100 mio. kr. og så til de er investable for pensionskasser med over 500 mio. kr. Morten Bødskov og Kalle journalist fattede tilsyneladende ikke indholdet. I al fald gentager reportagen bare indvendingen, at ‘fonde skulle tænke mere i langsigtet afkast end i kortsigtet’!

Det her handler om, at grønne hard tech virksomheder med store anlægsinvesteringer og dermed kapitalbindinger. Der er ingen privat kapital til det – kun et stort hul i markedet. Netop det hul, snakkede jeg om i ugens Bootstrapping podcast med indsigtsfulde Lars Fløe Nielsen, Sitecore co-founder. Lyt med i #4 Lars Fløe – Vil Danmark få en rolle i tech-kapløbet? Og på grund af denne grønne dødens dal for tidlig vækstkapital finansieres Whatsup Power og lignende fremover kun i udlandet – og flytter tidligt til udlandet. Så fat det dog!

 

Mangler du udenlandsk arbejdskraft? Så flyt til udlandet!

Det er et hedt ønske fra økosystemet til regeringens iværksætterreform, at den gør det lettere for startups at rekruttere og beholde udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU lande. Herunder lettere at give de toplønninger, de kan få andre steder via warants, medarbejderaktier og lignende. Al besværet med at få udenlandsk arbejdskraft igennem SIRI, styrelsen for international Rekruttering og Integration kender vi. Og mange, ikke mindst Jeppe Rindom fra Pleo har flittigt gjort opmærksom på dem. Og alle de groteske cases om hjemsendelse af produktive medarbejdere har vi læst. Jeg har fx hørt at Casper H. Rasmussen og Monta har oplevet det på egen krop.

Jeg troede såmænd ellers det med den nye regering var blevet bedre. Nej, SIRI administrerer – hvor end det kommer fra i Beskæftigelsesministeriet eller EU – kun værre. Nu skal man ikke bare have en ansættelse på over 38.750 kr. om måneden, der vel fair nok ikke kan true mangen et dansk arbejdsløst medlem af 3F, HK eller FOA. Nu er der ”DISCO”, man skal leve op til. Det lyder festligt, men er det modsatte. DISCO-koder handler om at dokumentere erfaring, branchekendskab osv osv. i en bureaukratisk uendelighed for at kunne få opholdstilladelse. Jeg talte med Chrisopher Weis Thomasen, founder af Seasony der laver robotter til vertical farming, om det, og han har simpelthen opgivet. Så vi konkluderede: Vil du have de bedste folk fra hele verden, så flyt din startup til udlandet. Var det i øvrigt ikke lige det, danske politikere har indset ikke er så smart for landet? Har du erfaring med det her bøvl, så skriv gerne til os.

 

VC i hård vind. Vækstbørs- og venturevejen er ikke modsætninger

Trenden går mod afnoteringer fra vores vækstbørser. Men det vil vende. Og det er godt, for børsvejen er ofte god for de vækstvirksomheder, der er veldrevne og stabilt voksende. Den vej er samlet set vigtig for at skaffe den kapital, vi savner. Når venturefonde i USA så ofte sender deres startups på børsen, er det jo fordi de så kan sende kapital tilbage til deres LP-investorer. Og sådanne succeser sikrer, at deres LP’s vil være med til næste fond. Kapitalrejsningen til venture- og kapitalfonde bliver ikke lettere af, at alle LP’s har færre midler til unoterede. Mange vil re-allokere til deres vigtigere noterede aktier. Og med den højere rente placerer de deres midler meget sikrere og tjener alligevel penge.

Det er her, vi lige nu kan frygte, at en del danske fonde kan få det svært, når de skal rejse deres næste fond. Jeg diskuterede det med Tommy Andersen, byFounders i vores meget roste podcast ”Vil danske venturefonde hjælpe blødende startups?”. For der bliver også et udskilningsløb mellem vores fonde. Det er i al fald meget sandsynligt. Typisk vil der ske det, at en fond startet i 2020-21 vil have købt for dyrt ind og derfor får problemer med return til investorer. Og en førstegangsfond startet i 2022-23 har for lille en kapitalisering og er så født med svær matematik i forhold til spredning og carry. Begge typer risikerer at måtte sætte deres porteføljer til salg. Altså blive opkøbt og deres bedste dele konsolideret ind i mere etablerede fonde. Så alt i alt er situationen ikke spor bedre for venturefonde end for startups. Men som jeg skrev i mit indlæg om det her: “Konsolider eller dø”: De bedste og de næstbedste klarer sig altid. Og det hele er ikke værre, end det plejede at være i knap så gamle dage.

 

Kære founder: Er du stadig en venturecase?

Kan du genkende historien her, som jeg fik fra en god CEO i ugen. “Vi har pitchet ret massivt og bliver afvist gang på gang. Vi skal ud internationalt nu, men vores vækst er jo ikke som software, idet vi ‘kun’ kigger ind i en fordobling hvert år. Vores lead-times er lange, og jeg spørger mig selv, om vi overhovedet er en venturecase på nuværende tidspunkt. Omvendt er vi eneste globale spiller og har product-market fit”.
Det, der for 2 år siden måske var en venturecase og let kunne finansieres, er det ikke længere.

Venturefonde er blevet langt mere tilbageholdende af mange gode grunde, jeg skrev om i tirsdags i New Normal: Ventureejen er en helt anden i dag. Og alle gode grunde har bund i vendingen tilbage til et højrentemarked, der jo bare er et normalt marked. Det er bare virkelig svært at rejse kapital hos venturefonde. Startup-investeringer i 3. kvartal i Europa er det laveste de sidste 32 kvartaler, altså siden 2015.

Men da vi har mange, og mange nye, og da deres kapital skal ud og arbejde de første fire år af deres levetid, skal gode venturecases nu nok få fat igen i 2024. Men hvad siger fx EIFO til vækstcases som ovenstående, hvor en dansk vækstvirksomhed er eneste globale spiller, men ikke kan rejse kapital?

Imens må mange startups gøre op med sig selv, om venturerejsen er den eneste rigtige. Sådan kan flere jo godt overveje, om de højt besungne venturevej nu også er sagliggørende for en selv. Man kan også industrielt sælge sin software og forretning til en corporate – eller konsolidere med en kon-kollega. Eller geare helt ned og pause den og selv nørde produktet mod product-market fit uden medarbejdere. Der er absolut ingen skam i ikke at udleve hele den oprindelige drøm.

 

Exit med Groupcare. Hvad kan man lære af 24 års bumpy road?

”Mon man kan forvente en artikel i Bootstrapping Pro om, hvordan det har været at være en del af en virksomhed i så lang tid, med de ups og downs, der unægtelig har været?”, skrev Thorleif Gotved, tidligere Groupcare-medarbejder til mig i anledning af, at vi i tirsdags har solgt Groupcare til EG-gruppen (der engang hed EDB-gruppen fra Herning). Så vi tager min korte version i dag!

Esben, Allan og Jesper på SU kom til mig i 1999- dot.com hypen med deres hovedopgave og spurgte, om jeg ville være med til at virkeliggøre forretningsplanen, der løb op i astronomiske tal. Da jeg var meget optaget af netværk – fordi vi dengang troede, internettet muliggjorde demokratisk, symmetrisk dialog udenom autoriteter og de gatekeepers, al kommunikation ellers var præget af – var jeg helt med. Det gik også forrygende: 700-800.000 danskere fra politiske netværk til syklubber og fodboldhold var på. Og det altså 4 år før, Mark Zuckerberg fik cirka samme idé på sit kollegie-køkken. Men de dengang mega få bannerannoncer i et spritnyt dansk marked kunne jo kun kaste 25-ører af sig. Vi var nærdød, før vi pivoterede til et it-foreningssystem for organisationer, som Mærsk Data nærmest forærede os. Det var så ikke dot.net kodet, og den omkodning blev katastrofal. For founders Esben Elmøe, nu AllUnite og co-founders havde forladt skuden og satte en af deres gamle Sitecore-venner ind som CEO. Han betalte udviklerne i mængde kode(!) og kørte i 2010 en betaversion ud til de 6 største kunder. Det resulterede i 11 mio. kr. i underskud på ét år og kun Jesper Jarlbæk og jeg kunne som business angels løfte den byrde.

Så captable blev ryddet for founders, fouls & friends. Og jeg måtte ind og bruge et år som ulønnet CEO. Det startede ud med møder, jeg aldrig vil glemme med rasende foreningsdirektører, der end ikke kunne opkræve kontingent. Hvorfor blev vi investorer ved? Nok fordi de bedste medarbejdere tilkendegav at ville og kunne vende skuden – og fordi jeg havde lovet kunderne at kæmpe for dem. I al fald fik jeg vendt minus til plus, og så er det ellers gået frem. Langsomt, for at det har taget tid for Lisbeth Bekker at genetablere kundetilliden og flot løfte butikken fra 10 til nu over 100 kunder i Norden. Egenkapitalen har i mange år været negativ, og når vi har kunnet sælge Groupcare for et meget flot flercifret millionbeløb, er det fordi, kunderne nu er på abonnement. Så det er en faktor på den ARR-omsætning, det hele handler om. Og så er vi i dag den absolut førende aktør i Norden i vores vertikal og motor for medlemsdemokratiet i stort set alle politiske partier.

En pudsig krølle er, at jeg for præcis to år siden bad super dygtige ex-Simcorp direktør Klaus Holse snakke med bestyrelsen om fremtidsveje for Groupcare. I tirsdags kunne han som bestyrelsesformand for EG-gruppen byde os velkommen i et nyt godt hjem. Klaus er også bestyrelsesformand for DI, der er Groupcares største danske kunde. Sådan kan man være på alle sider af en transaktion. Ofte skal man turde lukke en startup ned, andre gange skal man, hvis man tror på ideen, holde ud. Og når jeg ovenfor skrev, at uden venturevejen er alt håb ikke ude for startups, er det her en godt eksempel. Omend vækstrejsen her var ekstremt lang og bumpy. Det er godt at få en exit til ejere, der også har en foreningsplatform og kan investere og klare næste vækstetape. Og det er godt at have skabt noget for det G i ESG, jeg særligt brænder for – det at kunne inddrage mange i den demokratiske samtale. Den er så vital i trumpistiske tider med Zuckerbergs algoritmer. De fremmer nemlig polarisering i stedet for den type dialog, vi drømte om da vi opdagede, at internettet kunne forbinde alle direkte med alle.

 

Klarna founder: Hvad giver mening, hvad redder planeten?

Nu vi er ved min udholdende med-investor i Groupcare Jesper Jarlbæk, tippede han mig et stærkt BBC World indslag med Niklas Adalberth. Efter han tidligere var co-founder af Klarna, har han stiftet den 7 mia. kr. store svenske impact-fond Norrsken. Den er imponerende at besøge i Stockholm, kan jeg bevidne, med 120 impact startups i 5 porteføljer. Den seneste fond går på Afrika og er lukket på 1,5 mia. dkr. Svenskerne har 38 gange så mange impact startup som gennemsnittet af lande Og dybt imponerende, så dygtige de er til at skalere grønne virksomheder som fx Northvolt. Niklas fortæller til BBC kort sin historie om, at da Klarna efter få år blev unicorn, fløj han på 1. klasse til Vegas, tømte champagneflaskerne og … spurgte sig selv, om han var lykkelig? Nej, tomheden og meningsløsheden sneg sig ind på ham. Klarna bidrog bare til endnu mere vækst og ødelæggelsens af atmosfæren …

 

Personer & Transaktioner og Tips & Tricks

 

Snakken går – transaktioner består

Uanset at antallet af transaktioner i 3. kvartal var historisk lavt i Europa, dvs. nede på 2000, er det dog noget. Midlerne især fra venturefonde skal i spil. Og de bedste er altid ombejlede, som jeg snakkede om senest i Bootstrapping podcast med Tommy Andersen. Jeg har på det seneste herhjemme bemærket følgende:

• HPNow rejste 105 mio. kr. for en måned siden hos EIFO og Novo Holdings. De er en af vores potentielt vigtige grønne PtX-virksomheder. De har udviklet og patenteret et elektrolyseanlæg, der kan opføres til lokal produktion af grøn brintoverilte. Kan vi så holde på sådan en kapitalintensiv startup, når den skal have vækstkapital i større stil? Det er spørgsmålet.
• Biomix har rejst hele 50 mio. kr. De anvender ”bioinformatik, sekventering, 3D-print, billedanalyse, biomaterialer, satellit- og droneteknologi til at opdage gavnlige mikroorganismer og omdanne dem til produkter.” Sådan, Biomix er en lidt speciel type Matador-mix. West Hill Capital er lead og også med er fra stor til mindre: BII, PreSeed Ventures samt Thomas Høgenhavens Planetary Impact Ventures.
• Pufin ID har fået tilført 20 mio. kr. til kamp mod kopivarer. Pengene kommer fra nogle, der kender til det misbrug. Bl.a. milliardæren Henrik Lindberg, der sammen med sin familie solgte brilledesign Lindberg til luksuskoncernen Kering for 2,5 mia. kr. Line Klit Olsen er founder og CEO og siger til Finans, at selskabet inden et årti er unicorn. Hun kørte med burn på 7 mio. kr. i 2021 og 5 i 2022.
• Rentals har først haft en runde med Seedrs, der i øvrigt lige har fået EU-godkendelse af equity crowdfunding. Og så nu rejst ca. 20 mio. kr.:“They are providing advanced payouts to property owners and managers once bookings become non-refundable. They also offer revenue-backed loans to eligible clients, improving their financial stability”.
• Relewise aflæser forbrugeradfærd på nettet og tilpasser så visningerne af produkter til det. Christian Vinther fra Founderment fortalte mig om den e-handelsplatform i ugen. Han har været med til at rejse de 6 mio. kr.
• Healper er en platform for psykologhjælp, jeg har set pitche et par gange. Andreas Aabo har rejst 3 mio. kr. bl.a. fra EIFO.
• ARComply laver AR- og AI-briller bl.a. til brug for det personel i forsvaret, der reparerer kampvogne til Ukraine. De har også rejst 3 mio. kr. Og så kan man selv regne ud, at værdisætningen nok ligger mellem 20 og 30 mio. kr.

 

Og startups sælges også industrielt

Jeg vil tro, at 75 % af exits globalt er industrielle salg og 25 % er IPO eller salg til PE-fonde. Nu har jeg jo fortalt grundigt om Groupcare, så må jeg ikke forbigå andre konsolideringer, fx de her to:

• Karsten Rendemann, Cookie Information mødte jeg i foråret som aktiv deltager på Danske Bank Academy investoruddannelse. Nu har han bl.a. i kraft af Kirk Kapital og særligt EIFO lån på 100 mio. kr. købt det større polske Piwik Pro, der har 225 medarbejdere. En fin konsolidering af to SaaS B2B adtech-selskaber i et konkurrencelandskab med Google! Vi følger en dag op den dataprotection case og det at slippe for cookie pop-ups.
• Morten Ebbesen, som mange vil kende fra milliard-salget af Siteimprove, har nu en unægtelig noget mindre exit med bookingplatformen Melumi, tidlige CBIT. Den er solgt til finske Timma. Tilsammen har de ifølge hvad Morten fortæller Børsen en værdi på 300 mio. kr.

 

Skøre AI-investorer og Andreeseen Horowitz manifest

Uanset funding-situationen – de bedste AI-drevne startups kan tømme pengetanke. Franske Mistral har 6 måneder på bagen og en MVP ude. Og alligevel har de rejst ca. 2,2 mia. kr. til en værdisætning på 7,5 mia. kr! Tim Smith kommenterede det her til morgen på Sifted med, at ChatGPT har gjort investorerne skøre: “Investors seem increasingly happy to throw huge sums, and huge valuations, at newly-formed AI companies — particularly when the founding team has a bit of stardust from established companies thrown in”. A16z skulle være lead. Marc Andreeseen har også udgivet et AI-besyngende The Techno-Optimist Manifesto, som mange i The Valley berømmer og andre udskammer. Filosof og jurist John Danaher har efter min mening en fin mellemposition i sin lange analyse, der lyder, at de positive effekter af teknologi på lang sigt ser ud til at være større end de negative. Hvilket ikke er der samme som at være ukritisk og ikke have fælles regler. Det sidste er der fuld gang i både i EU og USA.

 

Er vi verdens værste skatteland? Ja, for højrisiko investeringer i startups

Der er mange glæder ved at bo i Danmark. Men skatterne hører ikke til en af dem. Danske skatter dumper som nogle af de værste blandt OECD-landene. Det konstaterede Berlingske i omtalen af en stor international rapport, der giver landene karakterer. ”Værst ser det ud med skatten på vores aktier og vores kapitalafkast”. Det er både højden og uensheden, der kritiseres. Vi har selvfølgelig også det problem, at beskatningen af lønindkomst er relativt høj, mens boliger og pensioner bliver beskattet relativt lavt. Intet nyt under den sol. Bliver det bedre? Spørg skatteminister Jeppe Bruus!

 

Når det regner på præsten, drypper det på en masse tech degne …

Når iværksætterreformen snart kommer, er der nogle af de vilde absurditeter med lagerbeskatning og medarbejderaktier, der må blive rettet. Men endnu mere sandsynligt er, at der deles nogle midler ud til gode initiativer. For sådan er det altid. Givet er selvsagt diversitets-tiltag. Givet er også fortsættelse af Christian Vintergaards Fonden for Entreprenørskab med midler til tidlig uddannelse til tech. Og Jes Broengs Open Entrepreneurship, der får founders ud af gode forskere. Så vil der nok være fokus på Danmarks styrkepositioner. Det er fx midler til life science og kvantecomputing. Det er sådan set ikke nyt. Niels Bohr Instituttet, der også huser Nato’s kvantecenter, får allerede nu en 25 kvantebits kvantecomputer, en af de få på verdensplan.

 

Kvinder vinder – fra digital Tech Summit til Web Summit

Vi skal have flere forbilleder med founders, der er kvinder. Så lad os tage fire af de allerseneste.

• Pernille Ollendorff Hede founder af Healthycrop snakkede jeg med, inden hun i næste uge på Web Summit i Lissabon skal op mod 22 andre startups. De har kun 3 minutter til at pitche, hvad hun selvsagt er lidt spændt på! Pernille blev fortjent dansk vinder af KPMG’s Global Tech Innovator. Hun står med tung forskning, IP-rettigheder og licens på sin agtech, der kan klare svampeinfektioner i afgrøder og dermed nedsætte pesticidforbruget. I øvrigt er Katherine Maher sat i spidsen for kæmpe-eventet, fordi ”Paddy Cosgrave was forced to resign over politically sensitive remarks he made about the Israel-Hamas war”. Hans undskyldning er her.
• Ida C. Jensen fra Århus Universitet var på scenen til Digital Tech Summit, hvor jeg har været med til at kåre hende til en af vinderne af Otto Mønsted fondens Den Lyse Idé konkurrence på 250.000 kr. Ida holder myrer! Ja, det er lidt mere avanceret, men pointen er, at myrernes antibiotiske effekt kan bruges til at bekæmpe plantesygdomme i landbruget. Sig ikke, at vi ikke kan innovere vores landbrug!
• Charlotte Rønje, one oplevede jeg reverse pitche for Danske Bank-kunder i onsdags, og Charlotte har lige vundet Best Impact Fintech i fintech ugen. Charlotte har nu 700.000 brugere på platformen i Etiopien og er dermed med til at reducere financial exclusion. Hendes første gode råd til investorer var, at et syndikat skal ledes af en med passion. Ja, der er ikke meget grin med en bogholder-type som lead.
• Freja Brandhøj vandt stillingen som iværksætterchef i Dansk Erhvervs efter Jasmina Pless. Velkommen.

 

Men hvad skete der lige for Louise?

En af de ret tidlige B2C fintechs, enhver kunne forstå, var Louise Ferslevs app til lommepenge Mymonii. Nu efter 8 års forsøg og kun 3000 kunder er Mymonii sat til salg. Investorer som formand Thor Angelo har skudt 22 mio. kr. i den virtuelle sparegris. Av, den kunne også gå i stykker! En bemanding på 13 lyder også voldsomt. I øvrigt beskrev vi engang MyMonni som første startup til at modtage covid-19 lån. De er nok svære at betale af på nu! CBS fintech-professor Jan Damsgaard kalder i Børsen salgsannonceringen for et ”desparat råb om hjælp” og tilføjer de nok for tiden mere sande end trøstende ord: ”Det er da lidt synd, men på den anden side kan man sige, at der bliver luget ud i flere fintech-virksomheder.” Ja, vi vil globalt se mange flere salg af fintech startups, som Jacqueline Reses, milliardær og CEO for Lead Bank forudsagde i ugen i The Information.

 

Markedsføring om Meta: En genialitet

I denne uge annoncerede Meta som ventet et reklamefrit abonnement for at imødekomme regler fra EU, der skal beskytte vores personlige oplysninger. Facebook på abonnement kommer til at koste 70 kr. om måneden. Bortset fra os, der slet ikke bruger Facebook, vil heller ikke heavy users betale det. Så FB kan køre videre med deres brug af data til at målrette reklamer, forklarede Halfdan Timm fra Obsidian Digital til Markedsføring i ugen. Metas fikse idé går etisk lige til grænsen – og er i realiteten en snedig omgåelse af reglerne, mener Markedsføring. Den store kamp fortsætter om internettet mellem tech-giganternes pengemaskiner og de offentlige myndigheders ønske om privacy.

 

Mikkel Hippe: Kan demokratiet overleve og vinde i tech ræset?

Det skal jeg som moderator spørge høre Mikkel Hippe, co-founder af Zendesk og andre gode folk om. Danske Tech Startups er vært på Matrikel 1 kl. 11 den 16. november for et event, der “gather key thought leaders to explore innovative ideas together and create concrete initiatives to fortify Denmark and Europe as economic and technological leaders in a complex global economy” Amen. Jeg tror, Mikkel, der har arbejdet for Zendesk i Kina, mener, at når først AI og overvågning er indført i autokratier, så bliver det umuligt at rulle tilbage. Der er vistnok enkelte biletter tilbage til Tech Policy Days 16-17. november arrangeret af Københavns Universitet, DI, Institut for Menneskerettigheder. Og altså Danske Tech Startups.

 

10 danske startups, der er værd at følge

Den artikel har Sifted fast hvert år. Denne gang er udpegerne af talent Casper Bjarnason, partner i byFounders; Stefan Mård, general partner i Climentum og Jeroen Bakker, principal i Novo Holdings. Jeg kendte ikke mange af de startups, de nævner. Så sådan kan man læse om sin egen andegård fra udlandet.

 

Big events – og small local hygge-weekend

På Digital Tech Summit i Øksnehallen i denne uge var der excellente oplæg ikke kun fra uni-eksperter, som jeg gik glip af, men også god stemning. Fra puslinge-event til Unicorn-event i næste uge: Web Summit i Lissabon 13.-16. november. Den skal opleves, siger fx Morten Høgh-Petersen fra KPMG altid til mig. Den er mange gange større end Slush, der dog har 13.000 founders og andre deltagere op til advent. Og er dermed dobbelt så stor som vores egen TechBBQ-stolthed. Nu er størrelse jo mest garanti for ingenting. Og er du til det mere lokale og intime, er der fx Townhall for Danske Tech Startup 5. december på CBS. Der er vi nede på 500 – så det er lokal hygge og fadøl, der kan samle op på hele året.

Det var, hvad der var programmet denne fredag i november. Håber du selv får hygget dig i weekenden inden du igen bevæger dig ud i vores altid herlige og hektiske økosystem!