Det er lige med at følge med i tech. Nvidia, verdens mest værdifulde selskab vokser eksponentielt. Børsnoteringer af SpaceX, OpenAI og Anthropic står i kø. Verdens største inden sommer over for Danmarks kommende første IPO’s i over 3 år. De danske selskaber er da gode nok, men forskellen i innovationshøjde til Installatørgruppen, Barjus og Biomar er slående. AI-revolutionen er over os fra vest og øst. Og hvor er vi, hvordan kommer vi med, og hvad skal vi leve af?

• Fylder AI det hele? Nej, det fylder for lidt!
• Vilde IPO’s fra Space X til Copenhagen Atomics
• Livet ender i småt brændbart. Og starter i AI Search
• De grimme ællinger og den hårde ”power law” for VC’s
• Teams er alt, men langt fra alle founders holder i mål
• Dansk Fintech – skal der en rigtig bankmand til at skalere Lunar?
• Hjernetåge, mikrobiom og Anne Maries investeringer
• Startup-agenda for ny regering? 
• Vi skal skalere, ikke undskylde, for de grønne investeringer
• Alt hvad du kan komme ud og opleve

Fylder AI det hele? Nej, det fylder for lidt!

 Det kan godt være, AI-brug diskuteres flittigt på tredje år omkring kantine- og middagsborde. Og det kan godt være, mange bruger en LLM-model. Men det fylder alt, alt for lidt, at AI går fra ’fedt’ værktøj for videnarbejdere til bærende infrastruktur. 

Det gælder generelt i dansk erhvervsliv, at vi får for lidt, alt for lidt, i den forstand, at AI ikke rykker nok i ledelsen og dermed ikke ned i forretningsmotoren. 99 % af nordiske virksomheder har AI. 93 % har det ikke integreret i kerneforretningen. Og øjnene spærres op, når DSV nu har selvkørende lastbiler – i USA.

Vi skal frem for alt være en medproducerende AI-nation. Som når Casper H. Rasmussen , CEO i Monta på LinkedIn kan beskrive, at den store ændring i hans globale forretning i 1. kvartal var, at vores ”AI ikke længere observerer systemet. Den handler inde i det, løser fx fejl automatisk, optimerer ydeevnen løbende og koordinerer netværk end-to-end.”

Det er baggrunden for, at Thomas Hoffman Bang var ude med Industriens Fonds største bevilling til dato på 60 mio. kr. til et AI Lab, som 75 AI-startups nu kan accelerere i. Det placeres hos Jens Nielsen i et Novo Nordisk Fonds-finansieret BII, der efterhånden rummer pænt bredere end life science. Ambitionen fra Industriens Fond er at ”samle startups, forskere og etablerede virksomheder i ét miljø, hvor idéer hurtigere kan testes, udvikles og omsættes til løsninger, der virker i praksis.” 

Når AI bliver ”tung”, bliver usynlig motor i workflows og værdikæder, så tager det også langt hen beslutninger for os – og grundlaget er især i Danmark bestemt af få US tech-virksomheder. Vi er så langt bagud i Europa, at det ikke vil ændre sig i denne generation af AI. Men vi må aktivt skabe nye AI- og kvantebårne virksomheder, der kan byde ind, så vi har større albuerum i kraft af en lidt mere gensidig afhængighed. Lad os håbe at den ”Tech Sovereignty Package”, Europa-Kommissionen 3. juni offentliggør, peger fornuftigt fremad.

I Bootstraping byder vi sammen med Danske Tech Startups og mange AI-native founders i økosystemet ind til det nye folketing og en kommende regering med 20 forslag til AI-policy, der kan understøtte de her tankegange. Udfordringerne med at skabe fantastiske rammevilkår og initiativer som AI Lab for vores AI-startups er for vigtigt til at havne i et hjørne hos en kommende aldrig så velmenende digitaliseringsminister.

Livet ender i småt brændbart. Og starter i AI Search, hvor du er mikro-influencer!

Da min landbrugsmedhjælper efter min mors død for et tiår siden skulle rydde gården for hendes mange efterladte ting, konstaterede han tørt på sit nordjyske, at ”livet ender i småt brændbart”. Hvor begynder den samling af livets mange rekvisitter så? Ja, alle der har skullet sælge mere end en papegøje og en brugt sofa ved, at Google og Facebook er svære at komme udenom som annoncemedie. Men det ændrer sig hurtigt. I USA starter 44 % af alle online køb nu ifølge Bain med en AI søgning – typisk for private på ChatGPT, mens Anthropics Claude har overhalet og dominerer virksomheders brug. 

Hvad er konsekvensen? Ret markant, oplever jeg selv, når man vender sagen med sin assistent i stedet for at tjekke de øverste Google søgninger. Jeg bilder mig ind, at jeg får talt mig frem til mere informerede og nuancerede valg fra kædesav til kunst. Lynhurtigt og generelt ret brugbart. Assistenten tager jo al information og især tredjeparters vurderinger og filtrerer. Og tredjeparts vurderinger betyder fx, at vi mere eller mindre alle er blevet mikro-influencere. 

Så omvendt må alle forretninger, også startups, være bevidste om at alt, der skaber omtale på nettet, er vigtigt for ens troværdighed og attraktivitet. Det handler ikke længere bare om at komme øverst på Google, men om at kunne monitorere marked og konkurrenter og justere automatisk til det. Fra danske KIME, jeg så demonstreret hos PSV i går, til Claude (for Small Business) er AI-Search den ny dominerende markedsvirkelighed, de er hjælpere i. 

De grimme ællinger og den hårde ”power law” for VC’s

Ugly Duckling – en af vores yngre venturefonde søsat af ex-founders Andreas Green Rasmussen, Rune Hven-Jensen og Louise Lachmann – rejste i ugen sin vigtige og svære anden fond på 260 mio. kr. Hvorfor er det svært? 

Der er i al fald én kæmpe forskel på at seed-investere i startups fra venturefonde og så til det, alle andre gør. VC’er er nødt til ikke bare at finde gode investeringer, men at finde 1-2 exceptionelt gode investeringer. Ellers går matematikken ikke op. Ingen carry til VC-ejerne (GP’s) og ingen attraktiv return til deres investorer (LP’s). Og så er det, at det selvsagt kan blive svært at rejse næste fond.

Det er derfor, det rammer så hårdt, når et selskab som Bellabeat først tales op af venturefonden Nordic Eye (nu FiftyFive) over for de små 400 aktionærer fra en værdi på 400 mio. kr. til 26 mia. kr. og luften så går ud af ballonen. Senest er værdien 6,4 mia. kr., ifølge Berlingske i går. Bedre er det ikke, når det så er helt uigennemsigtigt, hvad forretningen er.

I USA kaldes VC’s afkastkrav for ”power law outcomes” . Og oversættes til en værdisætning som Unicorn ($1 mia.) eller som Thoroughbred ($ 100 mio. i omsætning). Hvor vanskeligt det er at finde den slags startups i en høstak, kan du se af Dealrooms årlige Power Law Investor Ranking. Ud af knap 20.000 startups med VC-investeringer havde 89 % af deres fonde aldrig nået de metrics og 8 % kun én enkelt gang. Det er kun 25 af de mest kendte US-fonde og acceleratorer – Y-combinator, Sequioa, A16z m.fl.- der har haft 10 af den slags vilde fundreturners de sidste 25 år. 

Jeg kan ikke tro, at nok så gode Eupry og P-Secure fra Ugly Ducklings første fond (endnu) ligefrem lever op til den power law. Men Andreas og Rune havde fra start en anden fordel. De har – selv i deres founders outfit – formået at tiltrække private milliardærer. Det gælder Tais Clausen fra 3Shape og en særlig, ret ukendt investor, nemlig flymilliardæren Martin Møller Nielsen. Han skabte Nordic Aviation , investerer nu fra Lugano og kom med hele 70 mio. kr. eller 46 % af kapitalen til første fond. Så milliardær hunting er måske en særlig kompetence hos ællinger …

Når man skal leve med den hårde ’lov’ at skulle lede efter næste Lovable, er det ikke en hjælp, hvis Donald Trump’s vælten rundt nu får renterne til at stige. Exits og dermed return til investorer bliver så sværere, end de allerede var for investeringer lavet før markedsvendingen i 2022. Det er næppe en trøst, at P/E-fonde som fx EQT, der typisk har opkøbt mange lidt mere traditionelle it-forretninger, har det endnu sværere med exits. Hvordan sælge dem i en AI-epoke? (Lige EQT kan så trøste sig med, at de i ugen vandt udbuddet af EU’s 40 mia kr. store growth fond).

Alle fondes fundraising tager nu meget længere tid. Set i den kontekst synes jeg sådan set, at flertallet af de halvt hundrede danske VC’s kæmper flot og trods alt kommer i mål med nye og næste fonde. 

Teams er alt, men langt fra alle founders holder i mål

Jeg hørte for nylig om en startup, hvor founders ni måneder efter at have rejst en runde på 7 mio. kr. ville trække sig tilbage, fordi de ”var kørt lidt trætte i tingene”. Ret så ødelæggende for den værdi, de har bygget op – og helt sikkert for investorerne. 

Det fik mig til at skrive en artikel om problemstillingen. Og til at tænke på den protestantiske arbejdsetik, jeg er opdraget med fra roemarken i efterårsferien, hvor man knoklede, til ting var færdige og sagtens kunne blive på gården hele livet. Nu handler det om selvrealisering – og så er det hele anderledes flydende og flygtigt. 

Men det er nu min oplevelse, at founders ikke er som de valgte i Borgernes Parti, der alle hurtigt trækker sig. Generelt er founders ekstremt disciplinerede og hårdtarbejdende. Og ellers får de heller ikke for alvor succes, vil jeg påstå. 

Så det er nok mere det hårde pres på hinanden, der oftest gør, at founders falder fra. Professor Noam Wasserman fra Harvard Business School, som har studeret tusindvis af startups til sin bog The Founder’s Dilemma, mener at hele 65 % af fiaskoerne i højpotentiale-startups skyldes konflikter mellem founders. 

Og det er altså lettere at lave Due Dilligence på tech og marked end på fremtidigt konfliktpotentiale. Som VC’en i ovennævnte startup skrev til sine LP’s: ”Vi kan aldrig helt gardere den risiko, der ligger i, at selv en stærk startup kan gå ned, hvis besætningen forlader skibet.” Også i endnu mindre stræder end Hormuz sejler vi i farligt vand.

Dansk Fintech – skal der en rigtig bankmand til at skalere Lunar?

Dansk fintech er ved at være moden. Det sagde i al fald Thomas Krogh Jensen om vores største vertikal med ca. 450 fintechs i anledning af Copenhagen Fintech tiårsdag. Betyder modenhed så også, at vi går fra rebelskhed til at kunne skalere på mere normale præmisser? Den tanke kunne man få, da den primære founder af en af vores største og mest kendte fintechs, Lunar Bank med en million kunder i Norden, røg ud i sidste uge. Ken Villum Klausen har i al fald aldrig været bange for at snakke om incumbent banker og gå forrest med at brande sig selv med kant – for bankens skyld – på SoMe, jf. vores artikel ”Derfor vinder founder CEO’en på SoMe”. 

Ken tog fyringen fra eget værk med oprejst pande. Og J.P. Leschley Neergaard – bestyrelsesformanden, der tidligere i Børsen har sagt, han var ”klar til at være den kedelige” – behandlede ham også så offentligt overpænt, som man nu gør i finansverdenen. Ken kan fortsætte som aktionær og i bestyrelsen. Ny CEO Søren Kyhl har den stærke kombination af lang erfaring fra udfordrende poster i såvel Danske Bank som i udfordrerbanken Saxo. Og så er han en Do’er. Mon ikke aktionærerne fra Tencent til Bestseller og fra Kinnevik til Wallenberg efter 5 mia. kr. brændt af også har været lidt trætte af de (begynder)fejl, startup-ledelsen har lavet over årene. Optimistiske Ken – ifølge ham selv med baggrund i tøjsalg og digital startup rebel – har lovet overskud næsten lige så længe, som Elon Musk har lovet selvkørende biler. Imens kører neobanker som Monza og Revolut glade af sted. Selv om jeg er aktionær, er det her bare mit eget bedste bud på udskiftningen. 

Startup-agenda for ny regering? 

Troels Lund Poulsen ender i dag forudsigeligt sine dage som kongelig undersøger. Han fik dog retvendt den rolle som pauseklovn i Lars Løkkes iscenesatte cirkus, han ellers var tiltænkt ved smart få blå blok til at tage Moderaternes økonomiske politik til sig. Og den er ret så startup-venlig. Da Troels Lund startede sin turne, skrev han på X., at vigtige dagsordener var ”styrket konkurrencekraft, iværksætteri og en reform af børs- og aktiemarkederne, der skal forbedre forholdene for netop iværksættere.” Vores økosystems lobbyister kunne kortvarigt juble. Og det siger da lidt om, at startup dagsordenen har det bedre politisk end nogensinde. Vi kan bare ikke leve af pæne ord og dagsordener …

Vi skal skalere, ikke undskylde, for de grønne investeringer

Jeg hørte i ugen Robert Habeck, tidligere økonomiminister for De Grønne i Tyskland, tale hos Rasmus Nørgaards home.earth, et imponerende klimaneutralt og socialt ejendomsselskab. Habeck spurgte i sin middagstale, hvorfor vi skal undskylde, at vi taler om klima. Det er dem, der ikke taler om det, der burde undskylde. Det er jo indlysende, at klimamålene ikke skal undskyldes, selv om de lige nu politisk allerbedst begrundes med geopolitiske hensyn til sikkerhed og forsyning. 

Det er dog i min optik kun sundt, at også grønne projekter skal være en rigtig sund forretning og i al fald ikke et resultat af et ESG-rapporterings overdrev. For uden sund forretning, er der ingen skalering. Hvad Habeck og Rasmus Nørgaard også var enige om. 

Som alle startups ved, er det svære at ramme timingen. Markedet for brint er ikke sundt endnu – det meget hypede PtX-eventyr er foreløbig endt ulykkeligt, for Topsoe har i ugen annonceret, at de må nedskalere deres milliarddyre fabrikker. 

Hjernetåge, mikrobiom og Anne Maries investeringer

I normale medier skal en historie starte personligt, fx i Søndags Politiken om en kvinde, der i årevis kæmpede med ”hjernetåge indtil kosten ændrede hendes liv”. I Bootstrapping tager vi det mere systematisk og ud fra en forretningstilgang: Hvad betyder al den nyere snak om mikrobiomet og koblingen mellem hjerne og mave? Og er det et ’fedt’ nyt investeringsområde?

Anne Marie Duus har arbejdet med det siden 2013 og delte sine kloge erfaringer med os i ugen i artiklen Mikrobiom-toget kører – investorer skal med nu. Så du kan investere i noget, hvor behovet går one way og er impact, der kan mærkes på egen krop. 

Det er sådan en af mange muligheder. I tirsdag kunne 300 internationale investorer sole sig på DI’s tagterrasse som en start på den store HIMSS, European Health Conference 2026 i Bella. Ville de høre noget endnu mere fremsynet, kunne de tage ud til Corti og høre Andreas Cleve i diskussion om EU regulering og det at implementere klinisk AI på tværs af sundhedssystemer. 

Vilde IPO’s fra Space X til Copenhagen Atomics

Der er gang i IPO’s – i New York. Chipproducenten Cerebras, der leverer til OpenAI, fik mere end fordoblet sin kurs ved åbningen, så værdien er over 600 mia. kr. Next in line bliver endnu vildere. Med en samlet værdi på næsten 25.000 mia. kr. overgår de tre kæmpe IPO’s af SpaceX og derefter formentlig Open AI og Anthropic alt, hvad vi nogensinde har set, også i dot.com boblen. Så er det her AI-boblen? 

Som jeg før har skrevet, bliver selve introen af Space X 12. juni på Nasdaq en succes. Det frie float er kun 4 %, aktier ryger nu straks i det indeks, ETF’er købes efter. Verdens største investor, BlackRocks Larry Fink og Elon Musk var sammen med Trump på Xi-besøg i ugen, og Larry Fink lægger en god slat af de 550 mia. kr. Det bliver en fest. Og med tømmermænd? Masser! Space X, der i 1. kvartal tabte over 25 mia. kr., er et konglomerat af en indtjenende satellitforretning, en tabsgivende AI-forretning og så et vildt og Capex-tungt raket-eventyr. Værsgo’ og køb – og du er med til at kolonisere Mars.

Vi er unægtelig mere i jordhøjde med Biomar fiskefoder, BarJus juice og Elinstallatøren, der nu noteres i Danmark efter tre års IPO tørke. Flere vil komme. Måske også mere i high eller deep tech. Thomas Jam Pedersen, CEO for Copenhagen Atomics (CA) fik i ugen gengivet sit nyhedsbrev i Finans med at ”Når vi går ind på børsen på et tidspunkt efter testreaktoren er i drift, hvad er så den forventede værdi af CA? Hvis vi er uden for EU, kan værdiansættelsen nemt nå 20 milliarder dollars” I et dansk marked med analytikere og kommentarer, der er opdraget med valueaktier, kan det blive rigtigt sjovt, at se modtagelsen af en mega underskudsgivende startup, der kører er vækstaktieforløb. Ja, Thomas siger det jo selv: Prisen på grisen er lavere i svine-Danmark end udenfor.

Jo, Elon Musk var også overalt i denne uge…

I ugen lagde Elon Musk ikke bare prospektet for Space X frem. Han tabte også første runde i sin hykleriske retssag mod Sam Altman’s OpenAI for at være blevet det, Musk selv er: Ultra kommerciel. Og testen af den vigtige SpaceX Starship raket, der skal udsende næste generation Starlink-satellitter og transportere datacentre, måtte udsættes igen-igen natten til fredag. Starship er allerede fem år bagud i forhold til at gå i drift. Men udsættelser er en Musk-vane: Selvkørende biler i 2017, turister til månen i 2018, robot-taxaer i 2020, bemandet Mars-mission i 2024, masseproducerede humanoide robotter i 2026. 

Mon ikke bare han vil forsvare sig med, at han selv er verdens rigeste mand og helt forud for sin tid. Men nogle investorer vil nok spørge til, hvornår de visionære projekter kan ses på bundlinjen. Space X værdisætning er på 120 gange omsætningen. Det kræver dog noget af en raket på himlens bue.

Alt hvad du kan komme ud og opleve

Her er vi ikke multiplanetære som Musk, vi prøver bare at følge med tiden omkring dem, der skal skabe vores jordiske fremtid. I næste uge laver vi vores startup guide til Folkemødet i Allinge (11.-13. juni), og efter sommer er det jo TechBBQ (26.-27. august). Men lad mig nævne nogle af de lidt mindre events, du kan komme med til her i forsommeren:

• Thomas Madsen-Mygdahl , TwentyThree samler sørme +1000 deltagere fra 39 nationer til verdens største video summit 28.-29 maj i DR Koncerthus. 
• I Århus er de Danmarksmestre med smil så brede som busgaaa’en. Ekstra smil er der 28. maj med SMIL startup festival og en masse fine sessioner.
• Fonden for Entreprenørskab afholder deres årlige Danmarksmesterskab i Entreprenørskab den 2. juni 2026 på Axelborg.
• Samme dag inviterer hele DTU deep tech familien – der faktisk er dejligt samarbejdende – DTU Science Park, DTU Skylab, DTU Entrepreneurship, DTU SkyFactory og PSV til DTU Startup Day 2026. 70 deep tech startups deltager.
• John Norden m.fl. holder en større kapitalmarkedsdag, KapitalForum den 3. juni kl. 9-16 på Matrikel 1 med gratis adgang og mange gode selskaber. 

Skulle du også få lyst til at hoppe om bag betalingsmuren og støtte os som Pro-medlem, kan du trykke her. Og så må du ellers have er herlig solskinsweekend.