– “Across Europe, birth rates are at historic lows just as we urgently need more founders to drive the next wave of growth. We cannot afford to choose between the two. If we want more founders, more innovation, and healthier demographics, the structures around work, care, and entrepreneurship must change. Founders’ struggles with parenthood are not personal failings, but they do reflect deeper cultural norms and rigid systems that the entire ecosystem needs to rethink”.

Sådan lyder det fra Sarita Runeberg, CEO i Maria 01, som står bag en ny international undersøgelse om founder-liv og familiedannelse. Budskabet er svært at overse og måske tabuiseret: I et miljø, der taler konstant om vækst, risikovillighed og talent pipelines, vælger mange founders at udskyde børn – også i Norden.

Undersøgelsen bygger på anonyme svar fra 55 founders, CEO’s og aspiring founders i 9 lande og blev gennemført i efteråret 2025 sammen med det Helsinki-baserede kommunikationsbureau Bamla. Ifølge Maria 01 er det første gang i europæisk startup-regi, at man specifikt kortlægger, hvordan founders oplever krydspresset mellem entreprenørskab og familieliv.

 

Startup-kulturen presser familievalget ud i fremtiden

Blandt founders uden børn svarer mere end halvdelen, at de har udskudt at få børn på grund af presset ved at bygge virksomhed. Næsten hver fjerde har oplevelsen af, at de reelt må vælge mellem iværksætteri og familieliv.

Blandt founders, der allerede har børn, siger næsten hver femte, at de udsatte tidspunktet for at få børn. Over 14 procent fortæller desuden, at de har fået færre børn, end de oprindeligt ønskede, fordi virksomheden krævede for meget.

For founder-forældre er presset heller ikke kun et spørgsmål om timing. Work-life balance er ofte på spil. Halvdelen siger, at de altid eller næsten altid føler sig stressede, når de prøver at balancere startup-liv og familie.

Det er et lille kvalitativt datagrundlag, så tallene skal langt fra læses som et fuldt dækkende billede af hele det europæiske økosystem. Tallene kan ikke sige, hvor udbredt problemet er blandt europæiske founders, men de peger på erfaringer og dilemmaer, som sjældent bliver belyst. I hvert fald tyder det på, at founder-rollen ofte kolliderer – ikke bare med kalenderen og hverdagsprioriteter – men med nogle meget konkrete livsvalg.

 

Kvindelige founders oplever en særlig kulturel barriere

Undersøgelsen peger også på, at bias omkring forældreskab stadig spiller tungt ind — særligt for kvindelige founders. De beskriver blandt andet, at de skjuler graviditeter over for investorer og undgår startup-events, når graviditeten bliver synlig.

De oplever, at ønsket om børn kan blive læst som en investeringsrisiko snarere end et vilkår i et normalt voksenliv. Samtidig er det ifølge undersøgelsen stadig langt fra normaliseret, at mandlige founders tager barsel.

Det er værd at hæfte sig ved, fordi startup-miljøet ofte ser sig selv som mere progressivt end traditionelle virksomheder. Men når barsel, graviditet og småbørnsliv stadig opfattes som afvigelser fra founder-idealet, er det svært at tale om et egentligt moderne arbejdsmarked.

 

At blive forælder gør ikke founders svagere

– “When I founded Yummy, I thought the toughest part would be building the business. In reality, the hardest part was what it did to my family life. Ironically, becoming a parent has made me a better entrepreneur, more focused, excellent at prioritising. But the ecosystem doesn’t necessarily make it easy to be both”.

Sådan siger Juhana Rintala, founder og CEO i Yummy. Hvis founders i praksis føler, at de skal vælge mellem at bygge forretning og stife familie, påvirker det både hvem der starter virksomheder, hvem der bliver i gamet, og hvor længe de orker at blive der.

Hvis kulturen skal flytte sig, skal både investorer, boards, co-founders og communities gøre forældreskab synligt og legitimt — også når cap table, runway og vækstplaner fylder mest.