Fra 20 års forskning til kommerciel kvanteteknologi
Virksomheden Alea Quantum udspringer af forskningsmiljøet på DTU, hvor professor Ulrik Lund Andersen og kvantefysiker Tobias Gehring gennem to årtier har arbejdet med at udnytte kvantefysikkens egenskaber til at skabe sikker kommunikation.
Forskningen har blandt andet ført til resultater publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. I dag beskæftiger Alea 18 specialister i virksomhedens hovedkvarter på Frederiksberg i København.
I 2021 præsenterede kvantefysiker Tobias Gehring og hans forskerkolleger en kvantebaseret generator, der kunne producere tilfældige tal med en hastighed på 2,9 gigabit i sekundet.
Det kunne lyde som en teknisk detalje, men tilfældighed er en helt grundlæggende bestanddel af moderne kryptering. Hvis en angriber kan forudsige de tal, som bruges til at danne kryptografiske nøgler, kan sikkerheden i kommunikationen være i fare.
Det er en af de udfordringer, Alea arbejder med at løse gennem en såkaldt quantum random number generator (QRNG).
Men produktionen af tilfældige tal er kun én del af arbejdet med at gøre kommunikation mere sikker. For det handler ikke alene om at skabe sikre krypteringsnøgler, men også om at kunne udveksle dem sikkert.
Derfor arbejder Alea sammen med søsterselskabet Celare om at udvikle systemer til såkaldt quantum key distribution (QKD), hvor kvantefysikken bruges til at udveksle krypteringsnøgler mellem forskellige lokationer og opdage forsøg på aflytning.
Teknologierne kan dermed supplere hinanden i arbejdet med at beskytte følsomme data – både mod nutidens mange cybertrusler og mod fremtidens kvantecomputere.
Det er en sådan sikkerhedsteknologi, der allerede nu er testet i samarbejde med virksomheder som TERMA og Danske Bank.
”Vi er faktisk der, hvor vi er i gang med kommerciel udrulning. Det vil sige, at vi leverer komplette løsninger, der kan sikre kritisk digital infrastruktur i dag. Nu handler det om at gøre teknologien tilgængelig for de virksomheder og myndigheder, som har behov for den,” forklarer Asger Trier Bing.
Et af de vigtigste gennembrud kom tilbage i maj i år. Teknologien blev installeret hos Forsvarsministeriet, og i juli blev det største danske kvantekommunikationsnetværk til dato sat i drift med forbindelser mellem fire ministerier og en statslig styrelse. Projektet er en del af arbejdet med at udvikle dansk kvantesikker kommunikationsinfrastruktur.
Det er dermed et konkret eksempel på, at dansk forskning er blevet omsat til kvanteteknologi, som kan beskytte den digitale infrastruktur, der styrer blandt andet vandforsyning, elnettet og finansielle transaktioner. Det kan altså et vigtigt værn mod de cyber-angreb på kritisk infrastruktur, vi allerede ser i stigende grad.
En cybertrussel, der allerede vokser
Behovet for kvantesikker kommunikation hænger sammen med en udvikling, der kan få vidtrækkende konsekvenser for både virksomheder og national sikkerhed.
Mange af de krypteringsmetoder, som anvendes i dag, vil kunne udfordres af fremtidige kvantecomputere med tilstrækkelig regnekraft. Det betyder ikke, at sådanne kvantecomputere allerede kan bryde al moderne kryptering. Men det betyder, at data, der bliver opsnappet i dag, kan blive kompromitteret i fremtiden, fordi hackere høster data i dag for at bryde krypteringen på et senere tidspunkt. En metode kendt under navnet ”harvest now, decrypt later”.
For oplysninger, som kun er følsomme i nogle få dage, er det måske en begrænset risiko. Men for militære hemmeligheder, sundhedsoplysninger, finansielle data og virksomheders forskningsresultater kan fortroligheden være afgørende i årtier.
Asger Trier Bing sammenligner derfor behovet for kvantesikker kommunikation med et forsikringsprodukt.
”Hver eneste dag bliver der sendt større mængder krypterede data, som bliver opsnappet og gemt af hackere, så de kan blive dekrypteret, den dag kvantecomputere bliver i stand til det, hvilket kan være allerede inden for 3-5 år. På den måde opbygger vi allerede i dag en risiko, som vi først kommer til at betale regningen for senere.”
Kryptering med kvanteprodukter er altså ikke kun en teknologi, der skal løse et fremtidigt problem. Behovet for at beskytte data eksisterer allerede, og det skaber et potentielt stort marked for virksomheder som Alea og Celare.
Men selvom Danmark har været med til at udvikle teknologien, er det ikke givet, at det også bliver her, den næste fase af virksomhedernes vækst kommer til at foregå.
Fra forskning til industri – men hvor?
Alea og Celare befinder sig i en fase, som mange danske forskningsbaserede startups arbejder i mange år for at nå.
Forskningsresultaterne er omsat til produkter. Teknologien er demonstreret i eksisterende infrastruktur fra banker til statslige myndigheder. Og virksomheden har internationale relationer og finansiering til at fortsætte udviklingen.
Asger Trier Bing fortæller desuden, at man næste år forventer at rejse en A-runde. Næste skridt er at gøre teknologien til en skalerbar forretning.
”Vi oplever stor interesse globalt, blandt andet fra USA, Japan og UK. Hvis vi skal sidde og vente på godkendelser, finansiering eller bare muligheden for at gennemføre pilotprojekter i Danmark, mens udviklingen går meget hurtigt andre steder, så er vi selvfølgelig nødt til at bruge vores tid og ressourcer dér, hvor det giver mening.”
Han understreger, at virksomheden gerne vil udvikle og afprøve teknologien i Danmark. Men ikke for enhver pris.
”Danmark har lige nu en unik mulighed for at sikre kritisk digital infrastruktur med kvanteprodukter, baseret på mange års forskning, der har gjort os førende inden for området. Endda samtidig med at man er med til at bygge de kvantevirksomheder, der kan skabe en egentlig kvanteindustri i landet på sigt. Men hvis vejen til markedet er alt for besværlig, og interessen ikke rækker meget længere end den politiske markedsføring, så bliver vi nødt til at gå derhen, hvor kunderne er.”
Det er i sidste ende den udfordring, som den danske kvanteambition står over for. Danmark har investeret stort i forskningen, kompetencerne og virksomhederne, der nu kan levere avanceret kvanteteknologi.
Men hvis det først og fremmest er udenlandske kunder og investorer, der hjælper teknologien fra laboratoriet og ud på markedet, risikerer Danmark også at miste en del af den industri, som forskningen skulle danne grundlag for. Dermed kan Danmark miste et vigtigt værn mod de cybertrusler, der præger alt fra virksomheder til kritisk infrastruktur.