Inden de allersidste blade er faldet af træerne, og kursen på den overtegnede Anthropic IPO er faldet til ro i aktiehimlen, skal vi rundt om mangt og meget:
- Vores 20 forslag til AI-policy. Giv dit besyv med
- Lige fra SLUSH: Eksplosion af nye founders i Europa!
- P-kasser, 24 mia. kr. og EIFO-matching på de store klinger
- Martin Thorborg – momsen, skatten og kampen for vores kredit
- Angella og DanBAN. Fra dobbeltagent til dobbelt engel
- Vil AI og deeptech vægte kredit og fravælge VC-kapital?
- Kong Jensen & André. Samt Musk & PayPal-mafiaen
- Purple. Oase. Rebuild. Fri af Facebook …
- Surprise, surprise, det går fremad for impact startups
- Fed kvanteforskning – ufedt indkøb af forsvaret
- Slave af Musk. Der arbejdes på dansk kvantecomputer og dansk AI
- Investorskib til 22 havne – og 5 andre events
Vores 20 forslag til AI-policy. Giv dit besyv med
Vi har i Bootstrapping sammen med Danske Tech Startups og en række af landets bedste AI-founders og eksperter tryktestet, udfordret og formuleret 20 konkrete forslag til, hvordan vi kan komme med i AI-førerfeltet.
Forsknings- uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har allerede lovet at forholde sig til vores 20 forslag, og vi skal nok komme rundt til andre politikere og beslutningstagere. Men nu kommer vi til dig! Vi vil gerne høre din mening og også kritik af fx for lidt fokus på etik og bæredygtighed. Vi lytter.
Men vi vil også gerne have din underskrift, så vi får kraft bag, når vi siger, at Danmark ikke bare skal bruge AI, men være med til at skabe den – på egne præmisser.
I Danmark er vi gode til at tage digitaliseringen til os. Det gælder også AI, selv om det store flertal ikke endnu bruger det som drivende motor i deres virksomheds forretning. Men vi skal jo ikke acceptere at være apatiske AI-brugere og importører af andres tech. Vi skal med vores forskere, startups og scaleups helt frem i udviklingen og kommercialiseringen af de næste trin af AI, kvante mm.
Læs, giv input og skriv under her: https://lnkd.in/eM8GMNjW
Anthropic, Kong Jensen & André. Samt Musk & PayPal-mafiaen
Anthropic fastsatte onsdag aften prisen til 565 kr. pr. aktie, hvilket gav AI-lab’et bag Claude en værdi på 10.150 mia. kr. I skrivende stund er den så 17% højere. Dog en slat for Amodei-udbryder søskende og deres forskningsbaserede strengt ikke-kommercielle projekt brudt ud fra OpenAI i coronaåret 2021. Så tillykke, du er givet medejer via en af dine pensionsordninger. Hvad kursen er om et år ved nobody – uagtet et overvældende antal analyser og gæt.
Den absolut største internationale historie i ugen før Anthropic var unægtelig Jensen Huangs honningkrukke-fald. Faldet betød ikke reelt noget, for Nvidias superchips er bestilt langt ud i fremtiden, men handler dybest set mest om et politisk spil om USA’s tech-politik over for Kina her efter globaliseringens død.
For to år siden kom ”Kong Jensen” – der kontrollerer 90 % af chips i de store globale AI-projekter og også finansierer store dele af deres kunder – til lille Danmark med Gefion supercomputerens chips under armen. Og vi lå alle – inklusive vores rigtige konge – på maven for den Jensen, som ifølge New York Times drives af ”arrogance og giftig selvoptagethed”. Nu er Netcompanys André Rogaczewski så på banen som ny medejer af Gefion, og hvad mon han så drives af …
En mindre vigtig historie, som Berlingske havde hele fire graverjournalister på, foregik samtidig på Valdemars Slot. PayPal-mafiaen holdt stor fest for Trumps ambassadør Ken Howery, og tåsingeboerne holdt næsten tæt: Elon fløj ind kl. 16.59, og festen kostede 100.000 pr. kuvert, mente man at vide. Gik alle tech-konger frem på rad, jeg nægter at blive forarget over den slags.
Men med AI er vi havnet i et af verdens vildeste paradokser:
- På den ene side har vi ’broligarkerne’, den håndfuld mænd, der reelt sidder på verdens tech-udvikling og bruger deres magt politisk.
- På den anden side kan alle fra verdens fattige til flygtninge med en mobil nu kan håndtere store dele af verdens viden.
Så skal verden blive meget mindre eller meget mere transparent og demokratisk? Det er den store (geo)politisk-moralske tech-udfordring.
Lige fra SLUSH: Eksplosion af nye founders i Europa!
En af årets store tech-events er SLUSH i Helsinki i ugen. Og ud over finsk badstuesnak, og hvad LinkedIn flyder over med af gode oplevelser på den nordiske hjemmebane fra Peter Sandberg og andre ventureinvestorer, er et samlende punkt Atomico’s årlige rapport ”State of European Tech”. En guldgrube af data, hvor det glade budskab i år er: Der er flere founders af nye tech-startups i Europa end nogen anden verdensdel.
Godt, men ’kan de unge mennesker bli’ til noget’, som min gamle onkel ville have spurgt. Ja, Europa er også center for de allerhurtigst voksende selskaber i verden. Det drejer sig ifølge Atomico om Lovable, Legora, mircoagi, Black Forest Labs, Even Labs. Mon det skal være AI, eller de bare har overset Flatpay og Reel for nu at tage to, vi hhv. lige har haft i Boootstrapping podcast #53 og snart åbner op for. Ellers må vi bare bøje os for svenskerne, der her er et niveau over os – ligesom Norge i fodbold!
Men, men, som alle ved, kapitalen til skalering er i stedet bundet til ’sikre’ afkast på mursten og pensionspapirer. Så Europa har 29 % af alle tech-startups, men kun 7,5 % af allokeret kapital.
P-kasser, 24 mia. kr. og EIFO-matching på de store klinger
EIFO’s Matchlån er populært. Hvilken tidlig founder og risikoinvestor vil ikke gerne lige fordoble runway uden udvanding? Så mange vil gerne have tabsrammen for ordningen på tocifret millionbeløb udvidet. Det danske økosystems skaleringsudfordring ligger bare i højere grad i den sene scaleup-ende. Så hvad sker der på den front?
EIFO har regnet ud, at 16 nye højvækstvirksomheder hvert eneste år frem mod 2035 kommer til at mangle typisk 100 mio. kr. til skalering, og i alt 24 mia. kr.
Vi ved alle i dag, at den type vækstvirksomheder med lidt held bliver finansieret af Novo Holding, Augustinus og EIFO – og så er 2/3 af resten af kapitalen fra udlandet. Og det kan vi ikke leve med, i al fald ikke leve af, for de selskaber ryger for hurtigt til udlandet.
Det er baggrunden for, at Christoph Junge med EIFO-ansvar for investeringer i fonde har investeret i Oska Capital ApS. Bag Oska, der dårligt har et CVR-nummer, i al fald ingen hjemmeside, står Mads Ditlevsen og Peter Balslev, der begge kommer fra EQT. Første investering på 100 mio. kr. er i en super forretning, nemlig Ønskeskyen, som PostNord engang lancerede. Dens instrumentalisering af gavegivning kan jeg kun ønske mig langt væk til USA, hvor de så også allerede elsker den under navnet GoWish. Men det er da lidt af en gave, i al fald en rigtig lovende start i forhold til vores mange gode danske og nordiske scaleups, hvor Danske Banks DVK og fx den dansk-tyske forsvarsfond ETNA også skal bevæge sig.
Så er der de late stage hypervækst-industrier, hvor vi skal længere op og over 500 mio. kr. Det er der også slået hul på af EIFO og Novo Holdings med Scaleup Europe Fund i London, hvor EQT-folk i alt skal investere 35 mia. kr. i europæisk vækst.
Det, vi så venter på, er, at Jakob Engel Schmidt inden jul lancerer en dansk Tibi-inspireret fund of funds-model. Den skal som bekendt få bare et par procent af vores egne små 5.000 mia. kr. i pensionsmidler i spil, så vi kan få fondsinvesteringer i virksomheder, der vokser sig store i Europa. Da vores egne kasser helst vil af med +500 mio. kr. ad gangen, er de måske mest til fonde på den helt store klinge. Men mon ikke også der er til de VC- og PE-fonde, der cykler på den lidt mindre.
På F&P’s årsmøde kunne pensionsbranchen selvfølgelig ikke lide, at deres ‘egen’ konkurrence- og erhvervsminister Martin Lidegaard svingede pisken over dem. Og det er nok også mere en opinions- end en ministeropgave. Men sagen er, at de skyr danske aktier – noterede som unoterede. Presset virker dog. Det er i al fald tydeligt, at pensionsselskabernes appetit på venture vil ende, som dengang mine børn efter noget rumlen endte med at spise det sundere, vi serverede.
Og sunde og seje fondsinvesteringer er der i Europa! Pensionsselskaberne kan jo kigge på deres gamle kollega Søren Thinggaard, nu Novo Holdings, som i ugens podcast Hvad kigger Novo Holdings efter i det nye venture landskab? kundgjorde, at hans team på europæisk venture er det bedst performende i hele Novo Holdings. Og hvem ser ikke op til og vil gerne følge de bedste i Novo Holdings?
Martin Thorborg – momsen, skatten og kamp for vores kredit
3 % lavere erhvervsskat er godt – uagtet at startups ikke lige foreløbig er de allertungeste skatteydere. Vigtigt er også, at de øverste personskatter lettes, selv om lønningerne ikke er allerhøjest hos startups. Samlet gavner regeringens skatteaftale vækst og investeringslyst. Vi kan køre lidt længere på literen. Punktum.
Hvis sejre også er at undgå det værre, er det fint, at momsfristerne ikke blev kortere. Martin Thorborg var oppe på beatet på det tema – Martin er bare blevet mediedarling.
Jeg tror nu, at DI og Dansk Erhverv mener, de har en noget større del af æren. Vil du have et sjældent åbent indblik i, hvordan DI intenst har lobby’et op mod regeringen og Morten Messerschmidt i forhold til skatteaftalen, så læs Berlingskes interview med politisk direktør Morten Høyer. Der skal mere til politiske reformer end bramfri posts.
Problemerne med skattekredit-ordningen er stadig uløste, faktisk bliver muligheden udhulet lidt, når erhvervsskatten falder fra 22 til 19 %. Så kampagnen fra Danske Tech Startups skal bare have en spand kul. Læs mere her, og gå ind og giv din støtte, så vi kan få det fikset.
Angella og DanBAN. Fra dobbeltagent til dobbelt engel
Var man lidt af en dobbeltagent, hvis man både deltog i aktiviteter hos Angella Invest og hos DanBAN? Hvis der har været mere end en flig af rivalisering og konkurrence om at organisere tidlige ventureinvestorer, er den i al fald nu erstattet af tæt samarbejde. Du kan nu blive dobbeltmedlem for reduceret pris, kunne vi fortælle i ugen.
Det giver god mening. DanBAN har fokus på ventureinvesteringer fra start til exit. Angella har i nye ejeres godt sete strategi fokus på alle typer assets, som formuende (især kvinder og næste generation) kan komme til at stå med i kraft af det, amerikanerne kalder ”The Great Wealth Transfer”. Så ikke mærkeligt at Angella-medlemmer fyldte godt på Dansk Aktionærforenings stort anlagte Investordagen 2026 i tirsdags. Trine H. Winther og Suzanne Lauritzen lancerede samarbejdet og perspektiverne i vores artikel Stort skifte i angelmiljøet. For 20.000 kr. om året får du det bedste fra begge – og de første har meldt sig til at folde de dobbelte vinger ud.
Fed kvanteforskning – ufedt indkøb af forsvaret
For NATO og det danske forsvar er sikker kommunikation og navigation af fx droner altafgørende. Her er kvantetech kritisk vigtigt. Vi har et af Europas stærkeste forskningsmiljøer bl.a. omkring Niels Bohr Instituttet og Innovation District Copenhagen. Men kan forsvaret og andre kritiske infrastrukturer finde ud af at indkøbe det?
Det lyder ikke rigtig sådan, hvis du læser ugens interview med Asger Trier, CEO i Alea, der ellers har projekter med NATO, Terma og ministerier: ”Vi oplever stor interesse globalt, blandt andet fra USA, Japan og UK. Hvis vi skal sidde og vente på godkendelser, finansiering eller bare muligheden for at gennemføre pilotprojekter i Danmark, mens udviklingen går meget hurtigt andre steder, så er vi selvfølgelig nødt til at bruge vores tid og ressourcer dér, hvor det giver mening.”
Alea har tre års runway, men kan jo ikke bare udvikle sig med gratis brugere. De skal have købere, der er ”villige til at tage teknologi som det her i brug for at sikre en sikker vej for data og kommunikation.” Og det finder man i den amerikanske rum- og forsvarsindustri, der med sin DARPA-model har vægtet dristig innovation lige siden sputnikchokket i 1957!
Asger Trier bekræfter her så den kedelige tendens, vi kun kender alt for godt fra andre offentlige indkøb af tech, og som også fremgår af seneste klare rapport om kvantetech til forsvaret fra Lars Bo Larsen og Nationalt Forsvarsteknologisk Center. Så dansk kvantetech både boomer og lider. Hvad laver fx kvantefonden 55 North på 2,3 mia. kr. i forhold til de danske kvanteselskaber? Hvem kan få forsvaret til at bliver en aktiv kunde og partner for kvanteindustrien, inden den flytter ud?
Surprise, surprise, det går fremad for impact startups
For første gang i fem år vokser investeringerne i impact startups ifølge Dealrooms Impact rapport. 330 mia kr. indtil videre i 2026 og dermed allerede nu mere end det samlede beløb, der blev rejst i hele 2025. I en uge med COP 31 kan vi sige, at udviklingen ikke kommer fra oven, men nedefra markedet. Og hvad man måske ikke skulle tro, så er væksten især på det amerikanske marked. Vi hører ellers mest om Donald Trumps modstand.
Samtidig vil jeg tro, markedet er blevet meget sundere. Som Lasse Bolander, tidligere COOP-formand og nu aktiv BA i DanBAN, nøje gennemgår i hans serie om Food Tech, er det i dag forretning først. Hvis ikke impact-startups kan angive og tage den hele vejen til profitabilitet og dermed udbredelse, kan det hele være lige meget.
Ser vi på hele impact-investeringsmarkedet er trenden moderat positiv vækst, ifølge aktuelle rapporter fra Global Impact Investing Network (GIIN). Vindmøller, jernmarker og anden grøn energi udgør 21 % mod kun 5 % impact investeret i social og sundhed. De danske tal kommer på bordet senere denne fredag på Danish Impact Investing Summit 2026, der holdes hos DI.
Purple. Oase. Rebuild. Fri af Meta?
I Groupcare havde vi 700.-800.000 danskere på en tilsvarende platform, som Mark Zuckerberg med noget større forretningstæft og succes lancerede fire år senere. Så jeg har respekt for de mange, der vil gøre os fri af den Facebook-platform, 85 % af danskerne er på.
Thomas Madsen Mygdahl, støttet af Margrethe Vestager og Industriens Fond, er med Rebuild ved at udvikle et fælles ambitiøst platformsalternativ for hele Europa. Kasper Tidemann, der har været ansat på Facebook og siden vækstbørsnoterede sin Alefarm nicheøl (børskursen ligger vel som for så mange på First North på det halve af noteringen) brygger nu på sin Purple platform, der skal være, som FB oprindelig var. Du kan melde en adresse på purple.social. At det kan lade sig gøre, bevidner Nanna Christensen. Hendes Oase app er også et nyt reklame- og algoritmefrit alternativ til Facebook-familien. Hun har lige kunnet fejre at nå op på 50.000 brugere.
Spørgsmålet er selvfølgelig, at hvor vi i Groupcare var for tidligt ude, er FB-udfordrerne så for sent ude? Kan græsrodsinitiativerne nedefra uden meget kapital finde en anden forretningsmodel, og navnlig: Kan de få hele fællesskaber til at flytte deres kommunikation væk fra FB’s platforme? Nana Christensen indrømmede blankt over for mig, at hun er blevet klogere på, hvor svært det er at finde en model og udfordre de eksisterende platformes netværkseffekter. En dag deler vi hendes og andres refleksioner over deres forsøg på at gøre os og vores børn fri af Facebook.
I iværksætterdanmark vil vi alle selvfølgelig gerne eje vores egen jordlod og dyrke den. En anden tilgang er, som min tidligere medarbejder Mikkeline Thomsen, at bygge ovenpå de 100.000 danskere, der lægger 11.000 årsværk på at drive 48.000 digitale fællesskaber. Hun fortæller om visionen i TEDx-talk “Putting the social back into social media”.
Slave af Musk. Der arbejdes på dansk kvantecomputer og dansk AI
Skal vi være suveræne stater i EU, er det vigtigste, at vi er med på den mest avancerede tech såsom AI og kvante. Det er svært at vurdere, hvor vi er. Sådan i udviklings- og forskningsenden er vi i al fald godt med. Eksemplificeret ved Novo Nordisk Fondens milliardstøtte til kvante og biotech og forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelunds prioritering i ugens seneste fordeling forskningsmidlerne, hvor ¼ af 2,1 mia. kr. går til kritisk tech. Vi skal ikke ”være slave af Musk teknologier”, som hun sagde i tirsdags. Når innovation så skal virkeliggøres og kommercialiseres, kan jeg være mere i tvivl, om vi formår at rykke.
Men der er uendelig mange initiativer, fx en nyt Cyber Campus Denmark. Og alle universiteter udbygger innovationsfaciliteter i vildt tempo. I ugen kom Innovation District Copenhagen alene med 300.000 nye m2 til forskning og erhverv. Her lidt smagsprøver til forhåbentlig opmuntring:
-
- Dansk kvantecomputer. I Niels Bohr bygningen på Tagensvej bygger forskerne på en dansk kvantecomputer nede i kælderen. Det er så hemmeligt, at jeg dårligt turde spørge til den, da jeg endelig var lukket ind bag adgangskontrollen.
- Dansk AI. På CAISA (Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet) arbejder forskere med at udvikle en allround AI–chatbot til os alle under navnet ”MitAI”. Når en sådan offentlig sikret dims skal ud og leve, er det bare at håbe, den kan matche de amerikanske og i al fald er bedre på sit felt end fx Aula.
- Digital Assistent til offentligt ansatte, fx til Sosu-assistenter. Nine/Trifork skal udvikle den.
- ”Argus” command-and-control-alternativ til amerikanske Palantir, hvor der er danske elementer fra Systematic og Terma som partnere i europæisk udvikling. Netcompany står sikkert også godt. I Forsvarets nye AI-enhed (FAIC), der bor sammen med Gefion, fik chef Paul Østergaard i ugen adgang til Ukraines platform Avengers Labs, der træner og udvikler AI til droner med realdata fra kamppladsen i Ukraine.
- Sundhedsdata. Der er masser af AI sundhedsprojekter, så vores sundhedsdata kan udnyttes endnu dybere, mere personaliseret og bedre på tværs. Digital Sundhed Danmark står med ansvaret for at skabe sundhedsvæsenets digitale infrastruktur, når de åbner til nytår. En sygt svær opgave i et fragmenteret sundhedsvæsen.
… og så dagens lidt kortere nyheder
Steffen Frølunds clean datacentre
”Til de skeptikere, der nægter at anerkende behovet for datacentre, er vi kede af at sige det, men tag I bare bowlerhatten på og tril afsted på jeres væltepeter. I insisterer tilsyneladende på at blive boende i fortiden.” Så er tonen lagt af LA-politikerne Steffen Frølund og Henrik Dahl, der godt ved, at alle – inklusive datacenter-modstanderne – selv bruger compute. Det er svært at stå uden grøn strøm til ”clean datacentre”, så vi kan bruge cloud og AI. Det ligner debatten om kernekraft for 50 år siden krydset med kampen mod at få en vindmølle som nabo. Som Metals formand Claus Jensen plejer at sige: ”der er ingen grund til at frygte ny teknologi, vi skal være bange for gammel teknologi.”
Når Habibi svarer – eller AI for folket
”Jeg har set en eksplosion i brugen af ai blandt marginaliserede mennesker, fordi der ikke er andre at spørge eller til at lytte”. Det skrev antropolog Sine Plambech, der er kendt og skattet for sin forskning i trafficking i Politiken. Hun gav et eksempel på en flygtning i Tyskland, der bruger Habibi til alt fra at skaffe en brugt babyseng til det tyske navn på hostesaft. Kun de privillegieblinde er imod AI, mener Sine.
Gefion skal bruges til mere end bedre vejrudsigter
DMI var den usecase, jeg kan huske fra lanceringen for to år siden af supercomputeren Gefion under DCAI (Danish Centre for AI Innovation). Uagtet mere præcise vejrudsigter kan jeg dog til stadighed opleve at komme hjem som en våd hund … Nå, opstarten af Gefion har været for langsom og især for lukket. Nu har Novo Nordisk Fonden, EIFO – og Netcompany som ny medejer i et OPP setup – skubbet 500 nye millioner ind. Og med Martin Svensson som CEO tror jeg på, det vil accelerere. Peder Lundquist, EIFO kunne ved relanceringen fortælle, at efterspørgslen er seksdoblet. Så kom til Lyngby, og brug compute.
EuroCC Denmark, gratis AI compute til danske startups
Angel-investor Anders Bo Pedersen fører bl.a. en fin kamp for, at vi kan bruge SAFE’s. Han tippede os den anden dag – og tak, det elsker vi – at danske startups gratis kan bruge EU sovereign AI compute via kraftfulde research-supercomputere på tværs af Europa. Et fast track, der som Anders Bo udtrykker det “går uden om Danmarks manglende evne til at samarbejde om en langsigtet plan for AI compute” og derved accelererer AI-innovation i Danmark. Læs mere om initiativet, og få gratis AI compute-vejledning via EuroCC Denmarks nye website her.
Investorskib til 22 havne – og 5 andre events
Mikael Bak, Dansk Aktionærforening og Søren Stenderup, Dansk Crowdfunding Forening kan glæde sig over, at Iværksætter-og Investorskibet har fået støtte fra Erhvervsfremmebestyrelsen til at sejle og matche iværksættere og investorer i 22 danske havnebyer. Spændende at se, hvad sådan et alternativ til kongeskibet kan vække. Der er også eventstøtte til International DeepTech Startup & Investor Summit (1,4 mio. kr.); Ignite i Odense 2026-2028 (1,5 mio. kr.); GSA Matchmaking: (1,3 mio. kr.); UpNorth i Aalborg (1,5 mio. kr.) og Investor Platform for Energy Transition Startups (1,5 mio. kr.)
Nu skal vi i al fald snart til at have styr på alle events fra julefrokoster til nytårskure. Og hvornår vi skal se ’You Can See Everything’-dokumentaren om Elizabeth Holmes eller åbne GTA VI? Så er der julegaver, selvfølgelig.
(Tip: giv et Pro-abonnement for 2027, så du sikrer dig Bootstrapping – og vores eksistens. Gå ind her) Og ha’ så en herlig weekend!