Vil du ændre verden, lave en kæmpe IPO og have dit billede i medierne hver 12. måned, når du rejser en ny fundingrunde? Så ser din rejse betydeligt anderledes ud, end hvis du vil have økonomisk frihed og tid til livet ved siden af arbejdet.

Begge ambitioner er legitime. Men de kræver forskellige valg. Gør du dig ikke klart, hvad du vil, inden du starter, kan du ende med et mix, der gør både dit liv og din virksomhed sværere at få til at fungere.

AI har åbnet nye muligheder for tech-founders. Udvikling, markedsføring, salg og support har traditionelt krævet tid, mennesker og penge. Det har gjort ekstern kapital til et naturligt valg for mange. Men når et lille team kan bygge og drive mere med færre ressourcer, ændrer regnestykket sig. Og det bør ændre nogle af de overvejelser, vi gør os, før vi starter.

Hvornår blev en god forretning for lille?

Lige så længe jeg kan huske, har markedsstørrelse været et centralt emne, når man talte om nye tech-selskaber. Market size, TAM, SAM og SOM har fyldt i pitchdecks og diskussioner. Begreberne beskriver forskellige afgrænsninger af markedet, men spørgsmålet bag dem har ofte været det samme:

“Jamen, er markedet stort nok?”

I ventureverdenen er det et relevant spørgsmål. En fond skal kunne se et afkast, der gør en forskel for hele fonden. Derfor er det ikke nødvendigvis nok, at en virksomhed kan blive profitabel og skabe en god indkomst for sine founders.

Uden at være for hård tror jeg godt, jeg kan sige, at mange early-stage tech-selskaber trækker en TAM ud af røven, som ser nogenlunde rigtig ud – og er stor nok til, at en VC bladrer videre til næste slide.

Et sted undervejs begyndte vi at tale om den lille forretning, der løste et vigtigt problem for et snævert publikum, som en dårlig forretning. Eller i hvert fald som en uinteressant en.

SaaS kunne kombinere høje marginer med en stor brugerbase, og i jagten på det næste store selskab blev den begrænsede brugerbase et problem. Men et lille marked gør ikke nødvendigvis en virksomhed dårlig. Det kan bare gøre den uegnet til venturekapital.

Og hvad hvis dit mål ikke er at rejse en seed-, A-, B-, C- og D-runde? Hvad hvis du hellere vil bygge et mindre selskab, hvor du kan tage overskud ud hvert år som “mini-exits”?

Regnestykket er ikke det samme for VC’s og founders

Forestil dig, at du lige har solgt dit tech-selskab for 50 mio. kr.

Har du bygget det sammen med en eller to co-founders uden ekstern kapital, kan en stor del af salgsprisen ende hos jer. Ved en ligelig ejerfordeling mellem to eller tre founders svarer det til cirka 17-25 mio. kr. hver, før der tages højde for gæld, omkostninger og vilkårene i handlen.

Det er penge, der kan ændre dit liv.

Sælger du det samme selskab med en VC i ryggen, kan resultatet se helt anderledes ud. Du ejer sandsynligvis mindre, investorerne kan have rettigheder, der påvirker fordelingen, og et salg til 50 mio. kr. kan være langt fra det udfald, de investerede efter.

Forretningen, der er for lille til en VC, kan altså være mere end stor nok til at ændre en founders liv.

Og du behøver ikke vente på et salg for at få glæde af den. En profitabel virksomhed giver dig mulighed for at tage overskud ud løbende. Din privatøkonomi behøver ikke hænge på, at nogen vil købe dit selskab om fem eller ti år. Du kan begynde at finansiere det liv, du ønsker, mens du stadig ejer virksomheden.

AI har åbnet nye muligheder

At drive et tech-selskab har traditionelt været et fuldtidsarbejde. Plus det løse.

Men AI flytter grænsen for, hvad én person eller et lille team kan overkomme. Opgaver, der tidligere tog måneder, kan i nogle tilfælde løses på dage. En prototype, der før krævede et udviklingsteam, kan nu bygges på en weekend. Supporthenvendelser, der tidligere fyldte en arbejdsdag, kan i stigende grad håndteres af en AI-agent med menneskelig kontrol.

Det samme gælder prospecting, præsentationer, kontrakter, onboarding og en lang række andre opgaver, der før sugede tiden ud af et SaaS-selskab.

Et produkt skal stadig fungere. Kunderne skal stadig vindes og beholdes. Men en større del af arbejdet kan automatiseres, og det betyder, at hjulene i virksomheden kan dreje, uden at du selv sidder foran computeren 12 timer om dagen.

Det åbner også for, at du som founder kan have mere end ét selskab. Måske to. Måske fem eller ti, afhængigt af produkterne, kunderne og hvor dygtig du er til at bygge en drift, der ikke kræver dig i alle detaljer.

Når omkostningerne og tidsforbruget falder, bliver endnu mindre markeder interessante. Problemer, der tidligere var for små til at bygge en kommerciel softwareforretning omkring, kan pludselig være værd at løse.

“Think Small”, når du bygger din portefølje

Når du lægger venturelogikken til side, begynder du at lede efter noget andet.

Et smalt marked. Et vigtigt problem. Kunder, der vil betale for at få det løst.

Du kan drive en fin virksomhed med et solidt overskud på 50 eller 100 kunder, hvis prisen og omkostningerne hænger sammen. Du behøver ikke konstant bygge nye features, gå ind i nye vertikaler eller ekspandere til flere lande. Et simpelt softwareprodukt, der løser et specifikt problem og er nemt at vedligeholde, kan være grundlaget for en rigtig god forretning.

Markedet kan være et, som ingen VC vil røre med en ildtang. Og det kan faktisk være en fordel.

Når et marked bliver interessant for venturekapital, og konkurrenterne begynder at rejse penge, kan det føles som at stille op til ’Enhanced Games’ uden steroider. Pludselig konkurrerer du med selskaber, der kan brænde penge af på markedsføring, ansætte sælgere og gå aggressivt efter dine kunder, uden at de behøver tjene penge lige foreløbig.

Det gør det dyrere og mere krævende at vinde og beholde kunderne.

Et marked, der er “unfundable” fra en VC’s synspunkt, kan derfor være et glimrende sted at bygge en virksomhed. Især hvis din ambition er et godt overskud og en hverdag, du selv bestemmer over.

Fordelene i en portefølje følger med

Hvis du får din portefølje – i form af flere egne selskaber – stablet på benene, følger der flere fordele med.

Du kan genbruge værktøjer, skabeloner, aftaler og erfaringer på tværs af selskaberne. Det, du lærer ét sted, kan gøre de andre virksomheder lettere at drive.

Ser du, at ét selskab har større vækstpotentiale end de andre, kan du flytte mere af din tid derhen. Bliver et selskab udkonkurreret, ændrer lovgivningen sig, eller forsvinder markedet, har du andre ben at stå på.

Og vil du sælge et selskab, kan du gøre det uden samtidig at trække gulvtæppet væk under dit levebrød.

Selvfølgelig følger der også mere koordinering og flere ting, der kan gå galt, med flere selskaber. Modellen kræver, at virksomhederne er enkle nok til at fungere med begrænset daglig involvering. Ellers har du hurtigt bygget fem fuldtidsjobs til dig selv.

Men lykkes det, kan du skabe en portefølje, der både spreder din risiko og giver dig mulighed for at arbejde med forskellige problemer, produkter og markeder.

Det starter med at træffe et valg

Når du vælger noget til, vælger du også noget fra.

Venturekapital er et fantastisk værktøj til idéer, der kræver kapital for at blive til virkelighed, eller hvor hastighed er afgørende for succes. For nogle founders er det præcis den rigtige vej.

En portefølje af mindre tech-selskaber, der løbende udbetaler overskud som mini-exits, vil nok ikke skaffe dig en forside på Forbes. Men den kan give dig økonomisk frihed, flere ben at stå på og en varieret hverdag på dine egne præmisser.

Der vil altid være brug for founders, der drømmer om verdensherredømme og kæmpe IPO’s. AI har samtidig gjort det mere realistisk at bygge efter andre ambitioner.

Så før du spørger, om markedet er stort nok, er det måske værd at stille dig selv et andet spørgsmål:

“Hvad vil jeg egentlig gerne?”