Læserne fortjener de bedste historier fra ugen. Så her er en elleve retters efterårsmenu. Som en buffet eller som en Michelin restaurant? – Det vælger du selv:

• Mod-afsløring: AI er ultra-demokratisk og socialt ansvarlig tech!
• B2A2C. Hvad gør vi, når AI-agenter giver kunderne superkræfter 
• Slå OpenAI og Anthropic? Andreas Cleves vilde vej ned i tech-stakken
• Bootstrapping debat: For og imod en nordisk vækstbørs 
• Angellas engle flyver højere – er de så stadig engle? 
• Ingen elsker skat. Men alle elsker staten – og regeringen styrker EIFO Hybridkrig, cybersikkerhed og dit CPR-nummer er hacket
• Martin Thorborgs profeti og 39.100 nye AI-startups
• 304 selskaber, 22.000 stillinger og 280 mia. kr. ud af DK
• De kalder sig sjældent business angels. Men det er de!
• Nicolaj Højers – kærlige, nej ærlige – spark til investorer  

Mod-afsløring: AI er ultra-demokratisk og socialt ansvarlig tech!

Jeg er så træt af ensidigt at læse ’afsløring’ af, hvem der nu har forudsagt AI som jordens undergang, og at AI kun fordummer os, skaber social ulighed osv. Kort sagt, af AI som alle ulykkers mor. For det passer ikke. Eller mere præcist: Det behøver ikke passe, selv om der er store udfordringer.

AI er først og fremmest en stor demokratisk mulighed. Vi kan som borgere, kunder og forbrugere med AI-assistenter for første gang let og billigt få adgang til verdens fremmeste koncentrerede viden. Vi kan udfordre alle fra politikere til sagsbehandlere, fra elmonopoler til elektrikere. Vi kan få de bedste produkttilbud, fx skarpere lån og renter fra banker. Vi kan gå bag om alt med småt og uklart i forsikring og pension. Vi kan møde med dyb viden om egen sygdom og behandlingsforløb, så sundhedspersoner ikke kan verfe os af. Ja, vi kan få både vidensmagt og eksekveringskraft. Endda tilpasset egne kriterier og ideelt udenom de algoritmer, der har præget internettet. 

What’s not to like? Og vi kan endda skabe eller medskabe. Bedre forretningsplaner. Bedre processer og projektplaner. Bedre sagsforløb, bedre læringsplaner. (Bedre kunstværker er nok så meget sagt. Verden har næppe lidt alvorligt tab ved, at Spotify har slettet 75 mio. AI genererede sange). Og vores AI-assistenter effektuerer selv, kører forretningsprocessen, sender de relevante beskeder og forespørgsler osv. osv. 

Det, jeg så har overset, indtil jeg læste en kronik i Politiken over en ny bog “Andrea og Claude” af Andrea Heilskov, var, hvad AI kan betyde socialt: ”En mand skriver, at han efter en hjernerystelse bruger AI til at oversætte lægens fagsprog, strukturere dagen og skrive dagbog. En kvinde fortæller mig, at hun bruger den til at forstå og tracke sin kræftsygdom.” 

Andrea Heilskov fremhæver, hvad AI gør for mennesker på ventelister; mennesker som ikke forstår brevet fra kommunen og ikke selv kan skrive det rigtige i det sprog, systemet forventer. Mennesker, der ikke har råd til den hjælp og behandling, de har brug for. ”Det er nemt for Politiken læsere at være imod AI, når man selv har adgang til alternativerne. Det vil sige: psykologerne, privatlægerne, et netværk, man kan ringe til, en håndværker eller hammer, man kan låne”.

Vi troede også meget godt om internettets nedbrydning af hierarkier. Og vi blev skuffede. Det kan vel gå samme vej med AI? Og ja, der er masser af AI-risici, der kan true demokrati, klima, sikkerhed og suverænitet. Men også i en dansk velfærdsramme er der først og fremmest store potentialer. Ikke bare for os i tech, også for helt almindelige borgere. Så lad os kæmpe for, at det går den vej!

Slå OpenAI og Anthropic! Andreas Cleves vilde vej ned i tech-stakken

I tre år med de amerikanske hyperscalers AI-modeller fra OpenAI og Anthropic har vi sagt, at vi er kommet for sent til AI-festen. Vi må nøjes med at lave apps og agenter ovenpå dem. Så Andreas Cleve skulle med Corti fx være AI-assistenten, som de sundhedsprofessionelle selv arbejdede i. Men hvad, hvis brugeren går udenom Corti og bare bruger sin sædvanlige assistent fra hyperscalers? Ja, siger Andreas i ugens interview til Bootstrapping, så må vi rykke et lag ned i AI-stacken. 

Corti har derfor bygget den kliniske AI-infrastruktur, som tusindvis af andre sundhedsprodukter og AI-agenter kan bygge ovenpå. ”Nu er kunden den, der bygger app’en: EHR-leverandører, healthtech-virksomheder og hospitaler med egne udviklingsteams.”

 Og de får “modeller, der er bedre til netop deres opgaver, og kontrol over, hvor deres data ligger, og hvem der kan ændre vilkårene.” Så Andreas gør det, mange har sagt er umuligt op mod US-frontiers: At gå ” all-in på at slå OpenAI og Anthropic”. 

Du kan læse mere om Cortis perspektivrige pivotering i ”Andreas Cleve skrottede 80 % af omsætningen: ”Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre”.

B2A2C og A2A. Hvad gør vi, når AI-agenter giver kunderne superkræfter?

I efterårsferien skrev jeg forord til Simons Lindebjerg velskrevne bog “Hvor meget menneske vil du ha’?”, som vi p.t. bringer uddrag af, senest “I det nye AI paradigme bliver dine kunder dine konkurrenter”. Simons eksempler er ikke fiktive, men aktuelle, konkrete og danske og viser, hvordan vi med AI-assistenter radikalt allerede nu fornyer vores arbejde og hverdag. 

Det gælder hvadenten tømreren udfordrer sine leverandører og automatiserer indkøbsrelationer, eller borgeren tager vare på egen behandling i sundhedsvæsenet. Og Simon er god til at illustrere, at ”når det maskinskabte bliver gratis og grænseløst, bliver tillid og autenticitet det knappe gode” og dermed særlig værdiskabende.

Relationer og magtforhold vendes op og ned i en virkelighed, hvor B2B og B2C kunder kan få magt: B2A2C (Business-to-Agent-to-Consumer), som det nu hedder med egen agent i centrum til at hente al information om en service eller et produkt. Og handle på den. Endda tilpasset ens egne kriterier og udenom de algoritmer, der har præget internettet. 

Det vil føre til spændende A2A-udvekslinger mellem bots, altså virksomheders AI, der vil øge omsætningen mod kundens AI, der vil presse prisen! Købslåen nu på et virtuelt mere transparent Hjallerup marked.

Og bots som Metas Muse er ligeglad med, om hjemmesiden er flashy og brandet velkendt; dens maskine-til-maskine interaktion skal bruge strukturerede API-baserede data på pris, vilkår, levering mm. Det er derfor, som jeg tidligere har skrevet om, at AEO (Agent Engine Optimization) erstatter den traditionelle SEO-optimering på Google. Som Gartner peger på, giver legacy systemer og teknisk gæld her startups en konkurrencefordel.

I dot.com-perioden talte vi om en ny økonomi, der aldrig kom. Nu kan vi godt tale om en ny forretning, for det er en anden virkelighed, når vores virksomheder er i konkurrence med vores egne kunder!

Bootstrapping debat: For og imod fælles Nordisk Vækstbørs

Artiklen i Bootstrapping om visionen for en Nordisk Vækstbørs er på en helt gal vej, skriver Frederik Svanholm fra Trifork i et flot indlæg ”En samlet børs kan gøre Norden til den vigtigste aktiescene i Europa” . Han går op mod artiklen ”Børsreform-fiasko for Danmark – men pengemaskine for US-børskapital” af Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev. 

Morten Langer mener – ud over at anfægte en overnormal profit for Nasdaq i næsten-børsmonopolet – at en vækstbørs i Stockholm vil blive det endelige dødsstød for de i forvejen oversete danske småaktier.

Frederik Svanholm eksemplificerer modsat med Trifork, at det vil genoplive danske småaktier. Der er simpelthen alt for få institutionelle investorer i Danmark til smallcap-selskaberne. Vi har kun retailinvestorer, hvis afkast skal konkurrere med skattefrie boligavancer. Og medierne: ”de skriver otte daglige artikler om Novos nye navn og logo, men de skriver intet, når små og gode virksomheder rapporterer kvartalstal.” Så at udsende børsmeddelelser er som at ”stå toppen af Himmelbjerget og råbe ud i tom luft.” 

Fælles nordiske aktielister og -dækning vil være meget nemmere, og alt er alligevel online og AI-drevet. Du kan læse Frederiks argumenter for en fælles børs her. Vi genoptager debatten, når vi ser de annoncerede forslag fra Nordic Compass. 

Ingen elsker skat. Men alle elsker staten. Og regeringen styrker EIFO 

Med vores mindretals-kludetæpperegering er det logisk nok, at Finansloven skal rumme både tandlægeregninger og skattelettelserne med at sænke erhvervsskat og personskatter, herunder en dag afskaffe toptopskat. 

I Danmark brandbeskatter vi løn med op til 60 % og aktieindkomst med 42 %. Samtidig beskatter vi kun afkast på bolig- og pension med henholdsvis 0 % og 15 %. Som boligejer (i København) bliver jeg topforkælet. Som risikovillig founder og investor flået. Tossedumt!

Hvad skal der ske, som direkte vedrører innovation og startups? Ja, det får vi syn for, når skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt – inden nytår siger han – kommer med forslag til en dansk Tibi model, der får bare lidt af de 5.000 mia. kr. af vores pensionskapital i spil til scaleups og vækstvirksomheder. 

Og for de lidt tidlige startups får han forhåbentlig næste år gang i en iværksætterreform 2. 

Øverst på ønskesedlen til Jakob Julemand i den reform står hos mig stikordene: 

– Lavt beskattet aktiesparekonto (uden lagerskat), også for danske unoterede
– Fremme AI-skabende startups
– Incentivere endnu flere deeptechs ud af universiteter
– Totalrenovering af udbudsregler, skattekreditordning, medarbejderaktier og SAFE’s.

Det, vi kan være mere sikre på allerede i 2027, er, hvad der står i regeringens forslag til finanslov. Her fremgår det, at EIFO får større muskler. EIFO’s låneramme øges til 1,6 mia. kr. i 2027 og til 2,1 mia. kr. i 2028 og frem. Så flere udlån og investeringer!

Så får EIFO nu et nyt mandat til en helt ny type matching med en tabsramme på 25,7 mio. kr. Det er til at matche investeringer fra nogle af de 1.300 danske erhvervsdrivende fonde (Novo, Lundbeck osv.) ”i virksomheder, der er eller har været en del af iværksættermiljøer”. Vi uddyber, når det er vedtaget, og vi kender udformningen! Beløbet på det Matchlån, vi kender for startups, er ikke ændret.

For et tiår siden ville vi modtage indlæg om faren for statslig overtagelse af ’talenterne’ i dansk erhvervsliv. Nu trækker alle – selv de mest liberale – på skuldrene. Dels fordi det sker med henblik på at mobilisere og matche mere privat kapital. Og dels fordi EIFO generelt gør det godt (jeg skriver generelt for, der er altid kritiske enkelthistorier i omløb). Og sidst og ikke mindst, fordi suverænitet i en global verden af ‘rovdyr’ kræver to ting: Stærk innovation, så vi ikke igen som i 1864 står med forladegeværer, når fjenden har bagladegeværer. Og en stærk stat til at håndhæve den. 

Lars Seier Christensen kan brænde sine sidste mange oversatte eksemplarer af Ayn Rands libertære hovedværk “Og verden skælvede”. I dag er alle fra SF til LA dybest set konservative og statsunderstøttende på den gode måde. Vi har meget at udvikle – for at bevare.

Angellas engle flyver højere – er de så stadig engle?

Angella Invest var for 4 år siden en vigtig fornyelse ved at forsøge at få hævet ratioen af kvinder, der investerer i ventures op over 10%. Er det lykkedes? Det er i al fald lykkedes, at få + 100 kvinder som medlemmer og på den måde fremme investeringer i ventures med kvinder i teamet.

Nu har den nye 10 personers ejerkreds og CEO & COO i form af hhv. Suzanne Lauritzen & Louise Junge lagt strategien om. I stedet for altovervejende at fokusere på formålet med investering i tidlige startups med kvinder, der er founders og en eventuel VC-arm, er udgangspunkt nu medlemmernes bredere behov. Og hvad er deres udfordring? 

Jo, som Susanne fortæller min kollega Nikolaj, står de foran The Great Wealth Transfer:

“Enorme formuer vil skifte hænder mellem generationer, og kvinder forventes at komme til at råde over en stadig større andel af kapitalen. Dels fordi kvinder i stigende grad selv opbygger formuer, dels fordi kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd og derfor ofte overtager formuer fra deres ægtefæller”.

 Så kvinder og nextgen’s står med en portefølje, men uden erfaring. Det er her, de skal gå til Angella, der ved at række længere ud i miljøet end før, bredere vil kunne tilbyde netværk, uddannelse osv. Jeg synes, det er rigtigt set. Dermed kommer de så til at arbejde med partnere på mange kompetencefelter og investeringsaktiver – herunder vel pitchevents og startup-investeringer. Læs selv det dugfriske interview med Suzanne Lauritzen, om hvordan de på kort tid har taget over og sat en ny strategi sammen. 

Så selvfølgelig er Angella fuld af, i enhver betydning, gode engle – nu bliver deres vingefang bare endnu større!

Hybridkrig, cybersikkerhed og dit CPR nummer er hacket

Jeg har såmænd undervist Dan Hermansen, founder og CEO af MyDefence i ventureinvestering. Nu har han så lært hybridkrigen at kende på egen krop, hvor to ukrainere er arresteret for at fotografere hans counter-drone-produkter i selveste Nørresundby. 

Den ene uge DTU, den næste Magasin. Den ene uge CPR-nedbrud, den næste PHP-indbrud, der viser, hvor afklædte vi står af amerikanske og kinesiske AI-kompetencer, uagtet at en dansk-canadier opfandt PHP. Sikke chok. 

Med CPR kom cybersikkerhed til debat over aftensmaden i alle hjem. Den skarpe etiske hacker (skøn titel!) Emil Hørning, Defend Denmark, og ditto cyber-founder Kasper Hjortborg Kristiansen, SagaLabs, fortæller om konsekvenserne i vores og Industriens Fonds podcast #54 “CPR-læk, hacking & cyberangreb”.

Det må give anledning til oprustning af vores kritiske infrastrukturer og til investering i AI-baseret cybersikkerhed. Udfordringerne i det offentlige starter allerede med, hvem der står med ansvaret, og hvem der formelt har ansvaret i de opdelte systemer. Du kan jo starte med at spørge din AI-assistent, om det er digitaliseringsministeren, Datatilsynet, CPR-registret, DXC Technology eller den ’håbløse’ fynske virksomhed Pays, der skal have aben? 

Det gode resultat: Cybersikkerhed kom endnu mere på dagsordenen, og vi har mange gode startups, der arbejder i feltet, bl.a. i Aarhus-miljøet omkring Incuba og The Links. Deres Cyber Angel Academy, holder fx i november to møder, der kan klæde dig som investor på til udfordringerne. Det er der brug for.

Martin Thorborgs profeti og 39.100 nye AI-startups

Antallet af nye danske virksomheder er stagneret, har tal til nu vist. Martin Thorborg har i Dinero lavet en opgørelse, der så dementerer det. Der blev stiftet 11,5 % flere Aps- og enkeltmandsvirksomheder her i forårshalvåret. 

I al fald kan Martin have meget ret i sin pointe i Berlingske om, at barrieren for at starte bliver endnu lavere med AI. ”Man kan bruge AI til at sparre om virksomhedsideen, undersøge målgrupper, analysere kommende konkurrenter og i det hele taget arbejde sig frem til en solid forretningsplan.” 

Vi er et højomkostningsland især på løn. Og du skal snart betale moms inden 20 dage, vil Martin nok tilføje. Men det betyder også mindre, når founders kan håndtere mere. AI i sig selv laver selvfølgelig ikke en god virksomhed. Det gør intelligente, innovative og kreative hjerner, der samtidig vil give den en skalle. Men AI er et voldsomt stærkt enzym.

Martins profeti om den lavere barriere er virkelighed. AGC Partners skriver i deres rapport AI Earthquake, at der allerede er startet 39.100 ny AI-startups. En rapport, der i øvrigt beskriver et kapløb med AI som haren, der overhaler SaaS som skildpadden. Det går stærkt nu!

304 selskaber, 22.000 stillinger og 280 mia. kr. ud af DK

Pantarg arbejder med cancerterapi og skal nu rejse 300 mio. kr. Breye Terapeutics har lige rejst en series A omkring 500 mio. kr. til behandlinger af nethinden. Amerikanske fonde – og så Novo Holdings og Sound Bioventures – er med. Flytter Breye så en dag til USA? 

Det gjorde Thomas Galbo tidligt, og han har i år solgt sit selskab for 47 mia. kr. til Eli Lilly. Han var derfor eksemplet i Børsen på en analyse af CBS professor Anders Sørensen for Rockwool Fonden, hvis konklusion er, at 304 danske iværksættere siden 1999 har bosat sig i udlandet. Det er selvfølgelig de bedste, der er blevet hentet. De beskæftiger i dag godt 22.000 mennesker. Og deres virksomheder er solgt for ca. 280 mia. kr.

Skulle de biotek startups være blevet her, handler det ikke kun om kapital, men om dybden af miljøet, udtaler Peter Horn Møller, Marigold Invest samme sted. 

”Den dybde opstår, når forskerne har adgang til patenteksperter, CMC- og regulatoriske eksperter og folk, der har bygget biotekselskaber før, sammen med kapital, der kommer tidligt nok til at få projekterne ordentligt i gang.” Dybden i problemstillingen er på niveau med Marianergravens 11 km.

De kalder sig sjældent business angles. Men det er de!

Sevren AI Lab er skabt ud af fintech-selskabet Monthio, som for ikke mere end to år siden rejste 75 mio. kr., hvor EIFO kom med de 50. Sevren har fundet en metode, så beregninger kan rulle med færre compute-timer og mindre memory. Nok fordi jeg kender nogle af investorerne godt, bed jeg mærke i de to ret forskellige grupper, der går igen fra Monthino til Sevren:

– nogle ex-founders som Hans Henrik Hoffmeyer (Co-founder Coinfy), Jakob Ekkelund (CSO Templafy)

– en række tunge corporate profiler som fx Klaus Holse (ex Simcorp og Tink), Jacob Aarup-Andersen (CEO Carlsberg), Peter Hermann (Netcompany) og Peter Rørsgaard (Trifork).

Begge typer er rigtigt relevante for udvikling og skalering. Men jeg tror ikke, nogen af disse gode folk kalder sig business angels eller er organiseret i offentlige netværk. De er selektive og får dealflow fra hinandens uformelle kontakter. Begge grupper ville styrke business brandet og interessevaretagelsen, hvis de meldte sig under en eller anden paraply.

Nicolaj Højers kærlige – nej ærlige – indspark til investorer 

”Jeg gider ikke hæmmes af, at jeg er mig”. Citatet er fra et interview med kronprins Christian, men kunne have været fra den mest vilde person-ødelæggende artikel, jeg har læst, nemlig den om Søren Gade i JP. Citatet kunne såmænd også stå som motto for Nikolaj Højers bekendelser i hans nye bog.

Nikolaj er nemlig ret så uhæmmet. Han kan beskrive andre angels som lemminge, der læner sig op ad hinanden. Eller at de har det med at lade sig forføre og stoppe egen Due Diligence, hvis en kendt ex-CEO er med ombord. Det er velgørende, at nogen tør sige deres mening! Vi er i gang med fire stærke smagsprøver fra hans nye bog ”The Burden of Being Right – confessions of a European Angel Investor”. 

Her bekender vi gerne, at nu er der spist op for denne uge. Velbekomme. Og ha’ en herlig weekend til vi dækker op igen i næste uge.