Vores verdensorden er brudt sammen. Vi har ikke længere helt tillid til, at USA forsvarer os, eller at de tech startups i Silicon Valley, vi har dyrket, stadig kun gør det bedste for os. Alle dagsordener fra klima til velfærd overskygges nu af det basale i menneskehedens historie: Sikkerhed. Det kræver forsvar, energi, kapital, talentkultur og den mest innovative tech á la Ukraine.  Med denne lille indgangsbøn er vi i gang med en sidste opsamling før sommerferien:

• Space X eller Spaced X? Vi er alle ombord på Musk’s raket

• Mester Jakob: 3 små ting, der vil få alle startups til at juble

• Hvad kan kvante – og Gefion for Go Autonomous, Teton, Munthio og folket?

• 1/3 af alle startups får deres 1. runde af DanBAN-medlemmer

• Alle leger dejligt med AI. Nogen får dog en masse besvær

• Flatpay, Lovable, Legora og Nordic Compass – New Nordic rykker

• Jeppe, hvor er vi med AI og defence tech i Danmark?

• AI og pensionskapital, startups og VC’s på folkemødet

• Kom i flow, founder! 2 tips

Space X eller Spaced X? Vi er alle ombord på Musk’s raket

SpaceX og Musk er blevet endevendt i verdenspressen omkring IPO’en. Og det er gået som forudsagt. Kursen er løftet. Hvordan raketten så flyver fra nu ved ingen. Volatilt skal det nok blive. Tilbage for mig er, at jeg mærker, hvordan Bootstrappings læsere her er delt i space og spaced:

De US space- og Musk-begejstrede ”ser et potentiale som er ulig noget andet i vores tidsalder”. Og samme læser mener, at Musk ” fundamentalt gør noget godt for menneskeheden”.

Andre ser det mere som spaced for nu at bruge datidsformen, altså dagdrømmende, fordi det hele virker overvurderet, og en kæmpe marskoloni er for langt ude. Og så er det ubehageligt at investere i en politisk magtfuld billionær med et mentalt kompas, der er ultra elitært, og som bl.a. bruger midlerne på nynazister og stærkt højreorienterede, der vil splitte vores europæiske samfund.

Men uanset hvad du, kære læser, mener, er du næsten givet også medinvestor. Via de ETF’er, vores pensionsselskaber læner sig tilbage og investerer i. Var det en idé at lægge pres for at de løfter mere end 0,025 % af vores 4.-5.000 mia. kr. i pensionskasserne til den nordeuropæiske tech, der skal forsvare dine børn og børnebørn?

Men vi skal da være glade for, at IPO’s kan komme i gang og måske smitte af på det forsurede danske børsmarked. Bestemt, men hvem vil især få multimilliard-return til at reinvestere på Space X, Anthropic, Open A’s IPO’s? Det gør de amerikanske venturefonde fra a16z til Peter Thiel’s Founders Fund. Og hvor investerer de? Fx p.t. massivt i europæisk defence tech. En institutionel investor fortalte mig i ugen, at de ikke kunne følge med. Amerikanerne har så mange penge på lommen, at de end ikke laver due dilligence. De køber os bare op! Vi er alle både ombord på Big Techs raket – og potentielt mål for samme.

Mester Jakob: 3 små ting, der vil få alle startups til at juble

Vi skal have en iværksættereform 2.0, står der i regeringsgrundlaget. Godt Jakob Engel- Schmidt, du kan blive den bedste minister, vi nogensinde får. Altså hvis vi får præmieret risikotagning i en kapitalmarkeds- og børsreform, der også får pensionskapitalen rigtigt i spil.

Men første iværksætterreform var i proces i fire år! Det, du kan og bør gøre, her inden sommerferien, er:

• Medarbejderaktier. Alle startup founders kan kun betale en ringe løn, men give store udsigter via medarbejderaktier. Det er i dag efter 7p lidt et mareridt, især pga. kravet til værdiansættelse. Alt er nu parat til at få det forbedret. Tryk på knappen, Jakob.
• Straksfradrag. Alle ægte tech startups udvikler deres software, og det er selvsagt dyrt at udvikle uden indtægter. Derfor har vi haft et straksfradrag, som nu er forbeholdt de velhavende F&U ’forskende’ virksomheder á la Novo Nordisk. Så få det udvidet til at gælde softwareudvikling. Morten Høgh Petersen, Grant Thornton – der har beskrevet det flere gange på Bootstrapping – beder nu malende skatteministeren om det: ”Lige nu ved jeg stadig ikke, hvordan jeg skal lave 2025-selvangivelser for de virksomheder jeg hjælper, uden at nogle af dem reelt risikerer konkurs i november 2026, når skatten skal betales.” 
• Skattekredit. Lidt samme sang. Den likviditetsforskydning, startups kan opnå, er vigtig for at finansiere unik udvikling. Men den har SKAT gjort alt for at forfølge og ødelægge, som vi har dokumenteret i utallige cases siden 2020. Teknisk skal Skattestyrelsen bare have besked på at vurdere kreditten ud fra Oslomanualen i stedet for en oldgammel Frascati-manual. Så er det fixet, Jakob. 
• SAFE’s. Få nu åbnet for, at SKAT accepterer, at de instrumenter, der bruges globalt til startups, også kan bruges i lille Danmark. SAFE’s og convertibles gør det bare hurtigere for startups og investorer at finde hinanden. 

Vores forhenværende minister Morten Bødskov var åbenbart magtesløs over for SKAT, hvorfor ’verdens bedste iværksætternation’ på den strækning lød lidt som komiske Ali. Men nu, hvor vores skatte- og vækstminister sidder for bordenden i Skatteministeriet, har vi et historisk vindue. Det skal bruges!

Hvad kan kvante – og Gefion for Go Autonomous, Teton, Munthio og folket?

På et oplæg til universitetsrektorerne kom jeg til at sige, at kvante måske slet ikke kan bruges til særlig meget. Da Novo Nordisk Fonden, der har givet milliarder til kvanteforskning, deltog, glattede jeg ud med, at vi i al fald ikke ved, hvilken kvantevej der får succes. Og det er nok – lidt som med Betamax og VHS – ikke altid, den bedste der vinder.

Mens vi venter på qubits – der kan være 0 og 1 på én gang og kan bruges til noget – har vi supercomputeren Gefion. Vores top 30 supercomputer i verden, der som bekendt blev indviet af kong Huang Jensen og kong Frederik i 2024, går der mange mindre pæne rygter om. Derfor var det godt at snakke med lige tiltrådte CEO Martin Svensson og CCO Rasmus Bisgaard for DCAI, der huser Gefion og høre, at de vil åbne markant op om Gefion, der nu er ved at være færdigdresset.

Gefion er finansieret af Novo Nordisk Fonden og EIFO og dermed under ”suveræn dansk kontrol”. USA’s stop i ugen for at Anthropics Fable 5 og Mythos 5 må bruges af ”foreign persons” (inklusive egne ikke-US statsborgere) har gjort det krystalklart, at suverænitetsudfordringen kan betyde reel afkobling af os.

Munthio, Teton, Go Autonomous m.fl. AI native startups bruger allerede de komplekse Gefion-beregninger. Et tip, jeg fik ud af Martin og Rasmus, er, hvad det koster, hvis du er kvalificeret til at gå ind ad døren hos DCAI på Lyngby Hovedgade. Prisen starter omkring 100.000 kr. Det er sådan set ikke dyrt for suverænitet, hvis det er afgørende for en deeptech – jeg mener, de store modellers tokens går one way, og ens data måske ud den anden.

Næste cyber- og AI-bølge kalder på investorer, der forstår truslen

For cyber er det også i høj grad amerikanske investorer, der står klar, når danske startups begynder at vise reel traction. I den lille cyber-enklave i IT-byen i Aarhus Nord forsøger man fysisk at koble founders og investorer. Og resultaterne følger trop. INCUBA-startups i Aarhus rejste over 555 mio. kr. sidste år. Men som vi bl.a. har beskrevet med eksempler som Coana og Humio, så står amerikanerne, der selv har etableret sig i Aarhus, også på spring. Coana gik på ingen tid fra spinout til Silicon Valley-exit med Sequoia på captable, og Humio solgte nuværende partner i Seed Capital, Geeta Schmidt, relativt hurtigt til Crowdstrike for 2,4 mia. kr.

Vi er nødt til at få fuld projektørlys på suverænitet, når hastigheden inden for AI gør os ekstremt sårbare i forhold til cyberangreb. Det er derfor forbilledligt, når The Links Cyber Angel Academy  uddanner investorer i at forstå udfordringer og use cases. KeepIT med Morten Felsvang i spidsen er et andet godt eksempel seneste bølge af europæiske softwarevirksomheder, der gør datasuverænitet til et konkurrenceparameter og i dag omsætter for over 100 mio. dollars årligt. Som Morten Felsvang sagde under seneste Cyber Angel Academy, handler det fx om ikke at have lagt alle sine “æg” – data – i samme kurv hos eksempelvis Microsoft eller Cisco med applikationer, der kører decentralt. Ugens founder-historie, Logpoint, der for tre år siden havde exit til Summa Equity er samme billede. Der også viser, at der er et overload af udfordringer AI og ny tech stiller corporates, som startups kan lave forretning på.

Jeppe, hvor er vi med AI og defence tech i Danmark?

Ukraines nye forsvarsminister hedder Mykhailo Fedorov. Han er 35 år og har arbejdet med tech. Vores egen nye hedder Jeppe Bruus og har arbejdet i LO: Kunne vi bytte taburetter for en stund?

Vi lever med Jeppe, som jeg kender som driftssikker, og derfor skal han nok forsøge at leve op til et regeringsgrundlag, der siger, at forsvaret skal anvende ”dataløsninger med kunstig intelligens og kvanteteknologi”. Og at startup-miljøet, flot frontet af Esbens Gadsbølls Defense Innovation Highway (DIH), skal på banen her ifølge regeringsgrundlaget: ”Ukraine har vist vejen i forhold til hastig, nytænkende og højteknologisk innovation – der overføres direkte i storskala industriel produktion af omkostningseffektiv militær kampkraft. Forsvaret skal etablere et tilsvarende systematisk og ambitiøst samarbejde med forsknings-, innovations- og produktionsmiljøerne i Danmark.”

Men lytter Forsvaret så, spurgte jeg Paul Henrik Østergaard, på folkemødet. Han har udover kaptajn i forsvaret været med til at starte adskillige tech startups fra SaaS-platforme til human-AI collaboration. Og Paul kunne fra Danske Tech Startup scenen breake, at han lige havde fået ansvaret for at etablere FAIC, Forsvarets AI-center. I alle fremtidige konflikter vil den, der har den bedste AI-model, have en afgørende fordel. Forsvaret har i øvrigt adgang til ovennævnte dansk-kontrollerede Gefion. 

Til nu har det ellers virket på mig, som om politikerne og Forsvaret mest har stået i kø for at købe det voldsomt dyre isenkram, som USA fremstiller, til deres ’hurtige’ angrebskrige. Det, vi især har brug for – efter at USA har vinket NATO goodbye – er let adgang til masser af simpel, smart innovativ tech. Men det var næppe den type, Mette Frederiksen tænkte på, da hun i februar 2025 vinkede med 50 mia. kr. og ordrede ”køb, køb, køb”. På den front venter stadig ”et hav af indkøbsskandaler”, som Noa Redington har spået.

Sandheden om smart defence tech er vel, at Ukraine ikke bare er foran, men langt foran Europa uagtet at Rheinmetals CEO mente, at ukrainske droner laves af hustruer på køkkenborde… Ukrainerne kaster i al fald deres 15.-30.000 kroners droner ud på slagmarken, når de er 80 % færdige med en fornyelsescyklus på 6-12 uger. Ingen tyske procedurer eller lange myndighedsgodkendelser her!

Lad os fx håbe, at der bliver fuld fart på samarbejdet med ukrainske startups som Cambridge Aerospace, Kela Technologies og UForce, hvor EIFO er medinvestor via Eveline Buchatskiys 3D fond. Og på de mange cyber- og defence-initiativer fra Aalborg over Odense/Beldringe til København. Vi mangler så lidt skalering – og de få, der er nået dertil, hvem bliver de finansieret af? 

1/3 af alle startups får deres 1. runde af DanBAN-medlemmer

Vi har før grundigt behandlet de for mig ret overraskende positive DanBAN-tal for kønsdiversitet, hvor 43 % af kapitalen i 2025 gik til startups med en eller flere kvinder i founder teamet. Da nye medlemmer kommer til- og flere kan komme, når medlemsdelen af Angella Invest desværre lukker ned – kan trenden forhåbentlig fortsætte.

Et andet lidt overraskende tal kan også læses i DanBANs nylige årsrapport på basis af en 100 % dækkende medlemsundersøgelse. Nemlig at 30 % af danske startups’ første runde kommer fra DanBAN-medlemmer. I alt 193 startups fik DanBAN-investering i 2025 (hvoraf en del selvsagt er opfølgning, for vi har kun ca. 400 nye om året). Men da vi officielt har 10 gange så mange BA’er som de 250 i DanBAN, siger det lidt om, hvor der er kapital og erfaring at hente. I øvrigt er mere 1.300+ startups finansieret af DanBAN med over 3,1 mia. kr. siden 2013.

Flatpay, Lovable, Legora og Nordic Compass – New Nordic rykker

Er der noget, der vokser hurtigt i Europa, er det startup unicorns fra New Nordics som Lovable, Legora, Neko Health og vores Flatpay. CEO Sander Janca-Jensen ansætter 200 om måneden!

Derfor er det heller ikke mærkeligt, at vores VC’s fisker i samme Østersøvand. Heartcore og byFounders har gjort det længe, men flere som fx Seed Capital overvejer at få et Stockholm-kontor. Og for de sene vækstfonde, vi venter på fra defence til kvante, vil Nordeuropa være nødvendigt space for at finde scaleups. 

Putin – en af Trumps bedste venner – har så understreget alvoren. Forsvar mod hybridkrigen og en mulig invasion af de baltiske lande vil udfordre NATO’s paragraf 5. Hvem bor så nærmest? Og sikkerhed er så ikke bare forsvar, men energi, tech, produktionskapacitet. Så vi kommer til at tænke meget mere new nordic.

Det har nordens største corporates også set. Man kan sikkert have sin skepsis, når Christian Frigast, Lars Rebien Sørensen og Wallenberg-familien m.fl. vil skubbe på radikal innovativ handling med 4-6 erhvervsprojekter hvert år i kraft af deres Nordic Compass initiativ. Men med magt og penge kommer man længere end til næste landevejskro. Så lad os håbe på handling efter deres Compass-topmøde i november. 

Givet er, at den nordiske dagsorden især skal klares nedefra. Nordisk Råd, som Karen Ellemann selv kaldte Nordens dyreste (og mest ligegyldige) Kaffeklub, viser, at kaffeslabberas har sin begrænsning. Men det, man kalder civilsamfundet, som jeg hellere vil kalde dynamikken fra startup innovation til corporates og fonde, peger frem!

Alle leger dejligt med AI. Nogen får dog en masse besvær

Skal vi opleve et dommedagsagtigt sammenbrud for AI-boblen, bliver det udløst, fordi kunderne ikke vil betale som indregnet i aktiekursen på hyperscalers, spår New York professor Scott Galloway. Vi kan skrive nok så meget her om AI nede i forretningens motorrum – kun 5 % af de projekter, virksomheder bruger tokens til, giver afkast. Men det er jo magisk at fortælle markedet, at ens selskab er AI drevet. 

Det kan vel være, der skal en tsunami til, før vi er på AI-kurven igen. Foreløbig går det godt – og er billigt. Og vi legende danskerne forlyster os om nogen. Hele 60 % leger med og bruger AI til alt muligt.

Sæt fx et pitchdeck ind i din AI-agent, og bed om et investment memorandum. Du får straks fordele og opmærksomhedspunkter ud. Det slår mig stadig med undren – til det en dag bliver vane – at AI så hurtigt kan agere individuelt og fra mit perspektiv. Jeg er opdraget i en verden, hvor alle danske tog kørte efter en plan, Kong Frederik den IX lærte sig udenad. Vi andre måtte slå op på kort og i fysiske bus-, tog- og flyplaner. Nu kan min assistent individualisere og gå i dialog om muligheder på baggrund af tilgængelige data og et gennemsnit af opsamlede erfaringer. 

Jeg mærker det måske mest ved at få en del artikler, der nok er ok skrevet, men også lange – og ja lidt uinteressante. Værre. Hvad kan man nu ikke sende af lange detaljerede klager til virksomheder? For ikke at tale om myndighederne, vi alle kan lide at klage over. Det er holdsport for kværulanter. Og myndighedsstaklerne skal svare! Ombudsmanden siges allerede at være overbebyrdet …

Min løsning ville være at sætte AI til at svare på AI-bårne klager. Det kan man bare ikke i det offentlige, for der skal sager – hvis de ikke som hos politiet væk-vaskes – journaliseres og besvares korrekt. Og tænk, hvis AI hallucinerede …? Jeg ville så bare lave en disclaimer om, at svaret var som spørgsmålet – lavet med AI. Men jeg ville nok heller ikke overleve mange dage i offentlig administration.

Kom i flow, founder! 2 tips

Jeg deler lige de to mest simple greb, jeg har lært, til at modvirke stress hos founders og andet godtfolk 

• Flow. Brug 2 minutter på at trække vejret ind på 3 sekunder og langsomt puste ud gennem næsen på 6 sekunder. Jeg bruger det også, når jeg skal falde i søvn.

• Den Analoge Pause: Tag 5 minutter uden mobil/skærm efter en intens arbejdsblok på 90-120 minutter. Gå en tur, kig op i himlen eller brug tip 1. Det understøtter rytmen for dit energihormon og genoplader dig kognitivt, når du når det velkendte dyk sidst på arbejdsdagen. Du kan finde dette og mere hos Anders Vest-Hansen. 

AI og pensionskapital, startups og VC’s på folkemødet

Der er de politiske journalister, der på Folkemødet kun kunne snakke om Pia Olsen Dyhrs spindoktor. Stort set alle debatter berørte imidlertid AI. Hvad gjorde ellers indtryk, spurgte jeg Esben Gadsbøll til Danske Techs Startups’ og Bootstrappings AI-reception for Founders 20 forslag til AI-strategi. Det gjorde for Esben, at pensionsselskabernes 4.300 mia. kr. af oftest tvangsudskrevne lønmodtagermidler sendes til USA i stedet for til vores danske tech startups. 

Ja, det fyldte, så det hjælper at få talt den dagsorden op, så vi kan få vækstkapital til skalering over den sene dødens dal, der betyder udflytning til USA. Selv nationalbankdirektøren beklager nu den trafik. Pensionsselskaberne på deres store folkemødestande var nødt til – under betingelse af risikoafdækning og lempelser hos Finanstilsynet – at gå ind for, at de skal bidrage mere. De kan fx investere i vækstfonde som EU’s nye, styret af EQT, der vil skubbe over 100 mia. kr. ud i 100 europæiske VC’s til vækstfasen. Kom nu med!

Noget, der gør indtryk på mig, er også, hvor meget dagsordenen omkring startups i det hele taget fylder. (Ganske vist kaldes vi oftest iværksættere, hvilket jo er misvisende, da det ikke handler om, at en akademiker skal flytte til Ærø, holde får og sælge garn.) Og heldigvis er der nu mange founders med fra Aalborg, Aarhus, Odense og København. Og VC-partnere fra Christel Piron til Jimmy Fussing. Og større aktører fra Augustinus og BII til hele EIFO-folket samt alle netværk og organisationer. Alle med på folkemødet for at mobilisere et pres for at det skal være bedre at være startup i Danmark! Punktum.

McKinsey, Fussing, Tranberg og andre AI-nedslag fra ugen

Hvad er AI efter AI? Hvad er ligheden mellem et US-kongresmedlem og en US AI-hyperscaler? Det er det måske lidt overraskende, at begge skal bruge det meste af deres tid på at rejse penge. De hyperrige hyperscalers er ikke rigere, end at de sluger capex til deres chips og datacentre. Er det holdbart? AI må finde et next level, som Jimmy Fusisng siger det meget godt: ”Jeg tror ikke på, at AI-fremtiden kommer til at blive styret af chips og GPU’er. Omkostningsniveauet er for højt til, at det i længden er bæredygtigt. Så  ønsket om ikke at være så afhængig af bestemte lande har antændt en meget stor gnist efter at disrupte det”. 

Nu er du din egen McKinsey-rådgiver. Jeg så engang, de opgaver min søn skulle løse for at blive McKinneys-konsulent, og det havde jeg ikke knækket. År senere var han mindre imponeret, for det var reelt cirka otte problemstillinger, de løste med cirka samme forfinede globale framework – for millionbeløb. Det er den slags viden, AI gør tilgængelig. Nu kan du være din egen McKinsey-konsulent. Guillermo Flor blotlægger her hvordan.

Snart er vi alle på Mistral. Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke er skiftet til en europæisk LLM, der bedre beskytter data og suverænitet. Måske ud fra en vag forestilling om, at Claude, CoPilot , ChatGPT osv. måske kan mere og er smarte som min Mac og iPhone, hvis fulde kapaciteter jeg langt fra bruger. Nu lovede jeg på folkemødescenen dataetiker Pernille Tranberg, at inden et år er jeg (og alle andre i økosystemet) skiftet til fx franske (dog amerikansk medejede) Mistral, der i øvrigt nu er værdisat til 150 mia. kr. Vores tillid til den gamle US dominerende verdensorden eroderer. Og så er vi tilbage ved dagens start.

Meget går jo godt. Nu vi har talt defence, har fx Jasmina Pless og kolleger på Acodyne fået en preseed-runde på 20 mio. kr. til deres ubemandede helikopterafløser. Og biobrændstof-startup med det gode navn Kvasir har nu nået den forjættede A-runde og rejst 75 mio. kr.  

Vi kommer igen i din indboks med et nyhedsbrev og en podcast inden en lang sommer, hvor det er jer læseres highlights fra året, vi bringer. For der er jo nok meget godt, du ikke har fået læst/hørt, men som næsten alle andre kender. Må solen samtidig skinne nok så herligt over din sommer!