I Danmark er der kun et stenkast fra idé til CVR-nummer, men en rumrejse fra scaleup til global forretning.

”Det er også pensionsselskabernes skyld, fordi de investerer alle deres penge ud af landet”, som skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt meget rammende sagde på DI’s topmøde i tirsdags.

Selv om AI forkorter vejen til storhed, mangler vi vækstkapital. Og AI skaber også usikkerhed og dilemmaer for os alle. I dag ser vi på:

• AI er skøn. Og er ved at dræbe os for real – eller bare af kedsomhed?
• BA-markedet. Eller følger din investor med i næste runde?
• DI og Signes indspil til iværksætterreform 2   
• Fra Nvidia til Penneo. Er IPO’s kongevejen – og kører den nord om DK?
• Der er VC-fonde. Og så er der kæmpe fonde som Niels Peters
• SaaS og fintech har domineret. Nu er deep tech det nye sort
• Bestyrelser vil have sikkerhed. Men CEO har max usikkerhed pga. AI
• … og de korte nyheder om Flatpay, Repodo, Teton, Mistral m.fl.

AI er skøn. Og er ved at dræbe os for real – eller bare af kedsomhed?

En scaleup founder i vores North Star-netværk fortalte i foråret om, hvordan han snakkede om alt med ’Adam’, hans AI-assistent.  I denne uge fortalte han, hvordan Adam, der bl.a. har indlæst alle hans emails siden 2010, nu styrer ham, dvs. selv udfører alle rutineting, kan gengive alle samtaler og referater, han ønsker at høre og fra morgenstunden foreslår ham, hvad han skal prioritere og gøre.

Det vækker – endnu – relativ begejstring hos mig. AI tager (ja stjæler) det bedste fra alle hylder af viden og stiller den til rådighed for alle (med en skærm) for ingen penge (snart skal vi for alvor betale). Om det så er lykken – eller tab af selve livets mening, at jeg snart ikke nødvendigvis behøver hverken skrive, læse eller tænke selv, får vi se. Det vil de fleste skolebørn dog nok blive tvunget til – med intelligent og individuel AI-støtte – efter forrige uges 29 skæve  Pisa-tal. (Vores unge er (endnu) ikke dumme, de springer bare, som os selv i vores skoletid, over hvor gærdet er lavest. Og så er vores samfund blevet post-litterært. Kun få – som Bootstrappings plagede læsere – kan fastholde tankerne hen over en længere tekst).

AI er potentielt et fantastisk redskab til at demokratisere viden, lette produktion og besvær samt højne indsigt, fx i at behandle sygdomme. Men hvem styrer det i dag? Meget få. Dylan Patel hævder med en simpel fremskrivning, at Open AI og Anthropic styrer det meste af verdens compute i 2028. Så vi må bygge vores eget AI og egen AI-kultur, så langt vi nu kan i Europa. Med overvågning, logning, adgangsstyring og fælles auditering.

Det at Adam og AI kører på tværs af hele software-landskabet og selv finder det, den har lært passer os, er en revolution. Mindre behageligt for Outlook, for tusinder af apps og hvad vi nu ikke mere behøver komme på. Men hvad så, hvis ’Adam’er’ er koblet til en håndfuld autonome agenter, der selv eller via fjendtligsindet kommando hærger i kritisk infrastruktur og udelukker mennesker, der er en hæmsko for beslutningen? Som det var ved at ske i Hugging Face casen?

Helt emotionel blev verdenspressen i sidste uge, efter at OpenAI- og Antrophic-superudvikler Jacob Coxon på X erklærede, at alle eksperter nu tror, at AGI  kan udrydde os inden 10 år. Kendte fra Gates til Musk og Obama var på banen, og P(doom)-tal – sandsynligheden for, at kunstig intelligens vil indvarsle dommedag – fyldte overskrifter. Sandheden er – researchet af New York Times – at udviklerne selvfølgelig ikke er enige. Måske er sagen, at der er overinvesteret  i Silicon Valleys mega-dyre AI-modeller, og at mindre, billige (kinesiske) sprogmodeller gør det overraskende godt. Dommedag og moratoriet ender som et slag i luften. Donald Trump mener jo at al regulering og temponedsættelse er en syg sammensværgelse mod, at USA kan blive en evig nummer ét i kapløbet.

Tekstfikseret som jeg er – har jeg til nu mest frygtet at dø af kedsomhed over alle de AI-producerede snik-snak-posts, glatte shot-form-videoer og trætte PP-præsentationer.  Det er lidt skizofrent. Vi kan ikke få relativ suverænitet, hvis vi ikke går helt ind i AI-innovationen på europæisk jord. Samtidig fremmer vi måske en tech med ret så mange flere ulemper og risici i de forkerte (robot)hænder, end vi før har set. Vi har ikke rigtig noget valg. Det er den dobbelthed, vi kommer til at leve med og i. For Adam var det første menneske, og det sidste er ikke en AI-assistent af samme navn!

BA-markedet. Eller følger din investor med i næste runde?

Jeg vil som founder til enhver tid spørge mine investorer, om de har dybe nok lommer til at være længe med i legen. Det er et træls signal for founders, hvis de første investorer, typisk business angels (BA’er), ikke støtter op. Familiekontorer og venturefonde (VC’s) kan selvsagt. Og ofte vil alle gøre det for ikke at blive udvandet for tidligt. Men sandt at sige er der mange hensyn, for investor har en hel portefølje at tage hensyn til. Og en VC vil helt sikkert ikke følge med, hvis motorvejen frem ikke kører i en J-formet kurve. Hvilke startups har det? I virkeligheden ret få. Det er derfor, at ca. 92 % af BA-støttede virksomheder aldrig går videre til at få kapital fra VC-fonde. Derfor kan de sagtens være gode vækstvirksomheder. Vi taler bare mest om de få himmelstormere, så vi lever i den illusion, at der er en lige vej fra BA til VC til Growth.

Samlet set må mange investorer mene, de har gode porteføljer, for det danske venturemarked er p.t. præget af opfølgningsinvesteringer. Og det er jo vigtigt at kunne skalere og/eller bevare de bedste innovative vækstvirksomheder. Kan det så gå ud over nye? Måske, i al fald gik investeringsaktiviteten i BA-markedet i første halvår lidt baglæns. Men jo ikke mere end at vi relativt er det 5. bedste marked i EU, som vi beskrev i ugen i: Mange angels holder igen, men få tunge holder tidlig venture oppe.

Vi har i sandhed et meget understøttende og velfungerende tidligt marked med aktive BA’er, mikro- og familiefonde, grants, Matclån og acceleratorer (senest Corti’s AI-udviklende!)  Jeg vil da mere kynisk godt vende problemet om og sige, at i forhold til mange andre lande er den tidlige understøttelse fra stat og fonde så massiv, at nogle founders kan agere zombies for længe.

Vækstkapital til scaleups er nu engang vores Dødens Dal. Kun 0.1 % of al pensions- og forsikringsopsparing i Europa  investeres i venture. Læs mere i ”Danmark er i  Europas venturetop – men kapitalen svigter, som  runderne vokser”.

DI og Signes indspil til iværksætterreform 2

Vi står med en reformregering, der nu og her vil sænke skatter og – formentlig til foråret – skabe bedre rammer for skalering og kapital til samme i en iværksættereform 2. Hvad er det, de mange netværk og organisationer fra Danske Tech Startups og FBV til DanBAN og Dansk Iværksætterforening og fra DI til Dansk Erhverv så vil foreslå ministeren på de møder, der ruller nu hen over efteråret?

Altid mest gennemarbejdet og tidligt ude er DI. Og deres fokus er, at vi skal gå fra iværksætterland til scale-up nation. Som Sine Linderstrøm med ansvaret for Startups og SMV i Dansk Industri skrev i Berlingske: ”I mine øjne er målet klart: Vi skal skabe langt bedre rammer for, at flere virksomheder ikke blot startes i Danmark, men også vokser sig store og bliver her”. Og hvad skal så til ifølge DI? ”Efter forbillede af den franske Tibi-model bør en større del af de nordiske pensionsopsparinger mobiliseres til fonde, der investerer i nye og hurtigt voksende virksomheder.”

Skatte- og vækstministeren Jakob Engel-Schmidt snakker også både med og om Tibi, og at pensionsselskaberne skal til fadet. Så vi må forvente en funds-of-funds model, hvor pensionskapital kan være med til at investere i venture- og PE-fonde i Nordeuropa. Scaleup Europe Fund er  i den retning. Mere er nødvendigt.

Vi skal også ifølge Signe have en reform af aktie- og kapitalbeskatningen. Nu i første runde sænker regeringen selskabsskatten med 3 %, og top-topskat og mellemskat afskaffes. Og den vil sikkert også sænke aktieskatten lidt og hæve beløbet på aktiesparekontoen. Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig, at aktiesparekontoen slap for lagerbeskatning og mere stimulerede unoterede og danske børsnoterede investeringer end ETF’er. Og nu vi er i gang: Founders, der efter en exit re-investerer i en ny startup bør fritages for skat. Det er der da mere perspektiv i end som nu at stikke boligsalgsgevinster i lommen.

Så er der det, vi ikke fik sparket i mål i den tidligere iværksættereform: Signe vil have ’klargjort skattekreditordningen’, en pæn måde at omtale skandalen på. Og styrke medarbejderaktier, jf. vores artikel i ugen om de tilbageblevne problemer med 7P og §28.  Jeg er ret sikker på, at DI også er enige i, at brugen af SAFE’s  skal gøres let.

Mit eget ønske til reformen skrev jeg her før sommer og tænkte ud over ovennævnte også lidt på tværs af ministerier:

• Hvordan fremmer vi flere AI-skabende startups?
• Og at vores virksomheder investerer i forretningskritisk AI?
• Kan vi sætte mere ambitiøse mål for især deeptech spinouts ud af alle universiteter?
• Kan vi ikke gøre det lettere at generationsskifte til medarbejdere?
• Kan vi få udbudsregler, der præmierer innovation?

Fra Nvidia til Penneo. Er IPO’s kongevejen – og kører den nord om DK?

Kongevejen for amerikanske startups og vækstvirksomheder er børsvejen. Den har i al fald været det, når en scaleup skulle skalere op over nogle hundrede mio. kr. i revenue. Men M&A-transaktioner har nu taget endnu mere fart. Alene Nvidia køber flere startups op end de 15 største europæiske M&A finanshuse, fx omtalte Hugging Face, der så indgår i Nvidia koncernen.

Vi vil også så gerne kunne børsnotere i Norden, fordi vi så lettere kan beholde og forankre virksomhedernes værdiskabelse. Men i Danmark har det jo nærmest været undtagelser, når fx Penneo og Donkey Republic blev IPO’et.

Vil de danske børser over tid helt vil forsvinde? Afnotering fylder mere end nynotering på menuen, og der er politiske og industrielle kræfter, der vil centralisere til Stockholm. Ud over Nasdaq-monopolet, der henter et vildt afkast på 68 % både i Stockholm og København, som så kan hæve afkast yderligere med én destination.

Jeg kan se visse fordele for større likviditet for C25-virksomheder som Novo, DSV m.fl., der via Nordic Compass advokerer for ét nordisk børsmarked. Rationelt måske også over tid for danske vækstvirksomheder med én online listing. Men jeg kan på den korte bane have bekymring for homebias. Vores tidlige børsinvestorer er især små retailere, der følger vores medie- og SoMe-dækning. Og der er allerede nu tavshed om danske virksomheder på svenske børser. Omvendt vil en investor i Umeå næppe have stor tørst efter et, for dem marginalt, dansk placeret øl- eller juiceselskab.

Lige meget hvad og hvor: Vi får aldrig et fedt børsmarked for danske virksomheder, uden pensionsselskaberne incentiveres eller tvinges ud i det, på samme måde som de blev gelejdet ud i grønne alternativer for nogle år siden. Vores egne pensionsselskaber ejer kun 9 % danske aktier, og trenden er at investere mindre lokalt og mere indeksbaseret. Vi bragte i ugen Morten W. Langer kritiske kommentar fra Økonomisk Ugebrev om, hvorfor vores nye erhvervs- og vækstministeren bør gå ind her.

Og det kan ministeren godt finde på. På et Dansk Aktionærforenings møde i Nyhavn hørte jeg ham sammenligne Københavns Fondsbørs med Roskilde Festival. ’Der er 51 uger om året, hvor der ikke bliver spillet musik. Og det er synd.’ Meget skal udredes og vendes i en børs- og kapitalmarkedsreform, før der bliver fed rock & rul i de virtuelle børshaller.

Der er VC-fonde. Og så er der kæmpe fonde som Niels Peters

Når vi siger fonde, tænker vi på de over 50 danske venturefonde (VC’s) med minoritetsposter eller på private equity-fonde (PE) med majoritetsposter. Men vi kunne jo også tænke på de 1.300 danske erhvervsdrivende fonde. Det er ikke mindst ud af dem, Danmarks rigdom er skabt indtil nu. I al fald står de bag vores gamle superstjerne virksomheder som APM, Velux, Lego og Novo (der så identitetsmæssigt lige har smidt det nordiske). Og så har vi sørme fået en ny milliardfond: Coloplast-fonden.

Niels Peter Louis-Hansen har fået godkendt, at en almennyttig fond ejer majoriteten i Coloplast, der så kan forblive på danske hænder. Spændende hvad den fond vil støtte. Jeg ved af selvsyn, at Niels Peter er investor i tech-venturefonde. Så nu håber jeg bare, at den ny fundats vil betyde milliardinvesteringer i dansk tech, der så kan skabe fremtidens svar på stomiposen.

SaaS og fintech har domineret. Nu er deep tech det nye sort

Hvad har danske startups levet af eller i hvert fald fået kapital til? At bygge software til de etablerede virksomheder, herunder til finans som største vertikal, apropos vi nu går ind i Fintech Week. Software-as-a-service har været en fed model, fordi den er asset light og passer til pengepungen hos business angels og fonde.

Men er de tidligere tech-darlings på retur?  Fintech faldt fra fra 26 til 22, og platforms-software faldt fra 26 til 14 investeringer i første halvår ifølge de EIFO-tal, vi også baserer vores Deal-Monitor på.

Det bliver nok kun vildere. I økosystemet diskuterer alle, hvilken AI-model der passer bedst til dit og dat. Men kunderne eksekverer nok også snart på, hvilke af de uendelige abonnementer, som hvilke medarbejdere kan undvære, når AI udfører hele arbejdsforløb på tværs af virksomhedens indre og ydre data. Stickyness bliver i al fald synonymt med overlevelse for rene softwareselskaber. Simon Lindebjerg, founder af Harmony, er i gang med en serie på tre om, hvor vi står med AI i praksis i danske virksomheder.

Derfor søger investorernes penge, især dem med dybere lommer, mod deeptech fra kvante til biotech. Understøttet af det åbenbare geopolitiske behov for en reindustrialisering og innovation af forsvar, energi og kritiske infrastrukturer. Som DTU-professor Jes Broeng, en af de centrale personer i omstillingen, lige skrev i Børsen: ”Kontrol over kritiske teknologier, adgang til halvledere, kunstig intelligens og robuste forsyningskæder har fået strategisk betydning. USA og Kina har længe koblet teknologisk udvikling sammen med nationale interesser. I Europa har vi haltet bagefter.!”

Vi må grave dybt – og skabe stærkere offentlig-private partnerskaber på de strategiske teknologiområder, hvor vi er stærke og kan træne egne vertikale modeller. Fra selvkørende biler til farma, fra biosolutions til cyber.

AI giver max usikkerhed for ledelsen. Men bestyrelser vil have sikkerhed

Læs her en frisk indbydelse til gratis webinar fra Jeppe Rindoms Pleo sammen med svenske Brekit: 98 % af svenske økonomi teams har taget AI i brug, men for mange er transformationen gået i stå. I stedet for at frigøre tid til strategi bruges den på at jagte kvitteringer og dobbelttjekke udgifter. AI skulle frigøre ressourcer – så hvorfor skete det modsatte?

Verden er ikke bare sådan blevet lettere med AI. Hør også, hvad Rasmus Holst, CEO for Zensai fortalte i vores podcast #49:

”Bestyrelser efterlyser ikke usikkerhed. De efterlyser sikkerhed. De har sat mange penge på spil og vil gerne have mange penge tilbage. Det spil forstår jeg 100 % godt. De gider jo ikke høre på, at jeg ikke aner, hvilken vej vi skal.”

Omvendt oplever Rasmus, at usikkerheden kan diskuteres meget mere åbent i founder- og CEO-netværk. Her handler det om hurtigt at dele erfaringer og lære af hinandens AI-eksperimenter.

”Vi går ind til det med spørgsmålet: Har du lært noget hurtigere, end jeg har? Hvis du har, så kopierer jeg det. Eller også siger du, at du prøvede noget, der overhovedet ikke virkede, og så holder jeg mig fra det.”

Jeg har også oplevet mange bestyrelser, hvor det bare er CEO opgave at nå budget uanset markedssituation. Men nu står vi i en brydningstid, hvor vi ikke kender den nye playbook. AI rammer flere centrale funktioner, nye konkurrenter kan bygge løsninger med færre medarbejdere osv.

Som Rasmus siger: “Den næste ekspedition har mange flere komponenter, der skal spille på samme tid. Og det er jo det, skalering er.” Så måske skal der også stilles nye krav til bestyrelsens mentale fleksibilitet!

Og så de korte nyheder …

Et spøgelse går gennem Europa …

Sådan indledte Karl Marx i 1848 Det kommunistiske manifest. Og Dealroom kunne have gjort det samme i deres seneste rapport ”From savings to sovereignty” om funding af ventures i EU, inden de fortsatte: ”Europe holds $15 trillion in pension and insurance assets — but only 0.1% of them are allocated to venture capital. Shifting even a fraction of that capital could be the most meaningful contribution to Europe’s digital and technological sovereignty yet”.  Det fortjener at komme i ramme. Pensionskapitalen vil ikke anerkende, at europæisk venture giver mindst samme afkast som amerikansk. Vi har gennemgået rapportens to vigtigste grafer i vores artikel ”Hyklergrafen og ikke en opringning fra pensionskasserne til Sander Janca-Jensen”.

Fintech Week. Vil du lytte til Repodo Ken eller Flatpay Sander?

Thomas Krogh Jensen skriver i sin åbne hilsen op til Nordic Fintech Week, at AI vil dominere på scenerne 22.-24. 9. Det tror vi på. Og Thomas fortsætter så, at det jo ikke mindst er et community gathering, hvor det mest værdifulde udbytte ”often begin with a conversation, whether that leads to a new perspective, a shared initiative or a lasting partnership.” Også så sandt.  Vi har varmet op med en podcast, du skal høre med Ken Villum Klausen om hans nye Repodo-startup og følger efter ugen op med et andet af de store hovednavne, Sander Janca-Jensen. Den er næsten på en time – faktisk det længste vi nogensinde har lavet – fordi det netop var ”a conversation that leads to a new perspectives”.

Angella Invest og englenes køn

I middelalderen brugte de lærte meget energi på at diskutere englenes køn, inden de fik fastslået, at de nok var kønsløse. Det er Angella Invest version 2.0 afgjort ikke med reception for over 200 aktive, humørfyldte deltagere. Tilsat mange gode visioner for investering m.m. fra de ti ejere fremført af Camilla Harder Hartvig og Line Rix.

Mistral rejser 22,5 mia. kr.

Reuters skrev for ti dage siden, at det er den største kapitalrejsning i privatejet europæisk tech. Værdisætningen er nu på 157 mia. kr. Scaleup Europe Fund er sammen med PSG Equity og Samsung lead. Det giver nogle muligheder med en spiller som Mistral.

USA vs. EU på venturekapital

Jeg skal med Nordic Alpha Partners ned og snakke med EU Kommissionen om industrialisering af hardtechs i EU. I forberedelsen stødte jeg på de her tal.  Fra 40 % i 2016 er USA’s andel af verdens venturekapital gået op til 74 % her i 1. halvår i ‘26. 88 % af de ca. 1.500 mia. kr., der er investeret i AI i 2025, er gået til US virksomheder. Værdiskabelsen sker ikke i EU og ikke nødvendigvis over børser.

Teton, Cerebriu og Battman Energy på DI’s topmøde

Tre gode impact scaleups: Cerebriu, BattMan Energy og Teton kæmpede i tirsdags om DI-prisen 2026. Teton vandt. Mere sigende er, at de 1.500 direktørdeltagere på DI’s store topmøde-event nu uddeler priser til startups, ikke bare til en god metalvirksomhed. Ellers var det Lars, Lars og Lars til fætterfest. Lars Sandal talte flot om, at vi skal være modige og offensive på AI, inden Lars Løkke mere humoristisk gjorde det samme. Fremtiden kommer, vi skal selv skabe fremskridtet. Størst bifald fik Lars Fruergaard for at fortælle om sin fyring fra Novo og restart med yoga mm.  Toppolitikerne var linet op. Både erhvervsministeren og skatteministeren fik primet ugens 800 mio. kr. til såkaldte erhvervsinstrumenter og de store skattelettelser. Vil Mona Juul og Troels Lund Poulsen lægge stemmer til?  Næppe Troels i denne uge, for han var rent ud pivfornærmet og pissesur – som om Venstres krise er de andre politikeres skyld.

Lars Tvede: Where is the money in AI?

Ja, følg pengene. Det har Lars Tvede og Hao Hong så gjort i en 228 siders Supertrends rapport, hvor især en af teserne slutter effektfuldt: ”Value will migrate from chips to applications, into robots and vehicles, and eventually out of the AI industry altogether”.  Lige nu vil jeg dog gerne producere hukommelseschips. Bare i år vil prisen stige flere hundrede procent, især pga. efterspørgsel fra datacentre. I går udkom på Politikens forlag så Lars’ nye bog “2050 – Når maskinerne gør arbejdet, og vi lever livet”  Det sidste handler om “det vi er bedst til: nysgerrighed uden mål, omsorg uden faktura og spørgsmål, der ikke fører andre steder hen end videre.”  Ærgerligt, hvis jeg ikke kommer til at opleve 2050.

Innovationsfonden er Danmarks

Jeg kan sige meget godt om Innovationsfondens betydning og virke. Programmerne Innobooster og Innofounder  (lige genvundet af Second Foundation) er rigtig, rigtig vigtige. Men rettet mod brugere og godt kommunikerende? Nej, der er langt op til EIFO. Men nu er fonden rebrandet med ny hjemmeside til Danmarks Innovationsfond – ikke at vi var så meget i tvivl om nationaliteten.

Tech for dem, der normalt scroller videre

En ny podcast på Viaplay ”Tech Obsession” vil gøre gøre tech til en del af populærkulturen. Drita Memisi, CEO for Women in Tech DK, mener, at tech-samtalen skal væk fra ”en old boys’ club. Vi har brug for flere kvinder, flere unge og flere perspektiver med ved bordet”. Medvært er Caroline Rossmeisl, nok kendt af alle andre end mig fra Karriereklubben. Jeg eftersøgte derfor Caroline på Instagram og – nok fordi jeg skal til halvmaraton på søndag – fandt hende på et ditto løbsfoto med tekst:  ”I guess, jeg prioriterede kameraerne over pace.”  Jeg tænker end ikke over at vi bliver fotograferet i et gadeløb. Sikke en generationsforskel. Men som Caroline siger om Tech Obsession: ”Hvis vi kan få mennesker, der normalt vælger en reality- eller true crime-podcast, til også at trykke play på en samtale om AI, så er vi lykkedes”. Oprigtigt held og lykke med at trykke play.

Intet er mere mærkeligt end familiekontorer!

På Funding Bazar på DTU 8. oktober med reverse pitching oplever du næppe mange familiekontorer. Jeg læste i ugen med et smil den her karakteristisk af familiekontorer som investorer: ”The money is enormous, the decisions are fast, there is no committee, and the people are basically invisible. Either the office has no website or the website has no names on it. Databases hold them badly. The good ones prefer staying unfound, and the gatekeepers are excellent.”  De for startups og VC’s så vigtige familiekontorer er lidt et dark spot.  Men VC Corner påstår her, at med deres playbook og efter 20 min. på Claude, kan dit deck være hos de relevante familier …

Læsning kræver stilhed, tid, kedsomhed og udskudt belønning

Alt det vi forsømmer. Video og tv tilbyder tilsyneladende mere information end tekst –  men aktiverer mindre tænkning. Så hvad med et abonnement på vores laaaange artikler – du får to måneder gratis hvis du ikke er medlem. Hvis du altså vil tænke lidt med og over vores herlige økosystem. Og ellers må du have en afslappet weekend, til vi ses igen!