Hvor er vi heldige. TechBBQ er som Tivoli: Det er ikke verdens største, men ifølge Forbes blandt Europas ti bedste i sin kategori.
Tech i Bella bæres fra de store haller ud i byens mange fede sideevents, som jeg hverken bør eller tør referere fra. Men meget andet skal frem i dag, hvor jeg ikke mindst vægter vores største udfordring: Vækstkapital.
Du kan her bl.a. læse om:
- Afkastet i EU venture slår USA – men dansk pensionskapital flygter
- Veo, Eupry, GoMore – og skatteministeren – satser på en Tibi-model
- Kapital til vækst: Dansk Vækstkapital og AveNOR står klar!
- Det danske venturemarked – og seje Spotify, Lovable, Legora og Klarna
- Hele 50 danske VC’s – men hvornår får jeg returns á la Lovable?
- Lunar-Ken’s nye opgør med revisorbranchen
- Skiftet fra SEO til GEO – og fra overvågnings- til intimitetskapitalisme?
Afkastet i EU venture slår USA – men dansk pensionskapital flygter
Jeg fik lidt af en aha-oplevelse på min første ædruelige morgen på dag 0 på TechBBQ’s Investor Day. Her præsenterede Dealroom to grafer fra deres seneste rapport om vækstkapital, From Savings to Sovereignty.
Myten har altid været – i al fald hos pensionskasserne – at amerikanske venturefonde performer meget bedre end europæiske. Dealroom viste det modsatte.
Europæisk venture har leveret et gennemsnitligt nettoafkast efter fees på 20,8 % årligt over ti år mod 18,2 % i amerikansk venture. Over 15 år er tallene henholdsvis 16,6 og 16,1 %.
Selv om afkastet altså tilsyneladende er bedre, er pensionssektoren fræk nok til at kræve garantier og rabatter for at svinge fra amerikanske til europæiske venture- og PE-fonde. Mageløst.
Novo Holdings’ topprofessionelle CEO Kasim Kutay, med 700 mia. kr. på lommen, bekræftede samme morgen, at de nu prioriterer at investere i europæiske fonde – fordi valuations er lavere og afkastet bedre!
I pensionsselskabernes tungetale lyder det samtidig som om, de investerer mere og mere i venture og vækst i Danmark og Europa. Imens viser Dealrooms grafer, at de med fødderne de sidste fem år kun har reduceret deres allokering til europæiske venture.
Du kan se de to grafer og en masse uddybninger i vores artikel fra ugen: Hyklergrafen – og ikke én opringning fra pensionskasserne til Sander Janca-Jensen.
Hvad er værst: At landbruget taler om sin bæredygtighed eller pensionssektoren om sine ventureinvesteringer? For min hustru det første, for mig det sidste.
For hvis vi ikke investerer i at skalere den høje innovation, vi vitterlig har, hvordan skal vi så skabe grønne industrier og energi, smart defence og cyber osv. osv.?
Af vores egne 5.000 mia. kr. i pensionsopsparing går omkring 0,1 pct. til den ventureinnovation, vi skal leve af og overleve på. Draghi-rapporten påpegede, at der er behov for yderligere investeringer på 800 mia. euro årligt, hvis Europa ikke skal sakke helt bagud.
En finansiel CEO-deltager sagde til mig på Investor Day:
”Det må være frygteligt at have den direktørstilling, Kent Damsgaard har for Forsikring & Pension. Han skal forsvare danske pensionskassers ’optagethed’ af temaet, mens de handler modsat i praksis.”
Afstanden mellem ordene front stage og investeringerne back stage er svær at overse.
Peter Stensgaard Mørch,, CEO i PensionDanmark, er gammel departementschef og derfor ikke politisk tonedøv. Så PensionDanmark har fulgt i hælene på EIFO og investeret i Sparrow Quantum og Atom Computing.
Det fik selskabet samme morgen en Building Tomorrow’s Europe Award for, uddelt af blandt andre Søren Pinds Aktive Ejere. Taktisk nok meget smart. For mig desværre på grænsen til det tåkrummende. Novo fonden investerer 3 mia. kr. i kvante. Én enkelt af vores pensionskasser 100 mio. kr.
Nu skal vores fælles pensionskasser, der burde have en 30-årig investeringshorisont, men ofte virker mest optagede af ikke at fejle med næste måneds afkast, altså hædres for enkeltstående ventureinvesteringer. Imens placeres 99,9 % fortsat i obligationer, ETF’er, amerikanske aktier, gamle selskaber og ejendomme osv.
Tillykke.
Veo, Eupry og GoMore – og skatteministeren – satser på en Tibi-model
“Det ender med en Lilly-model”. Sikkert. I vores verden ender det forhåbentlig med en Tibi-model.
I al fald hvis vi skal tro de mange optrædener, skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt havde på TechBBQ – og i denne uge hos Dansk Aktionærforening.
Professor Philippe Tibi var også på scenen med ministeren for at fortælle om, hvordan han har mobiliseret 250 mia. kr. i institutionel kapital, som reinvesteres gennem private fonde i innovation og vækst.
Scaleup-founders som Jesper Søgaard, Rasmus Busk, Henrik Teisbæk, Matias Møl Dalsgaard, Christian Jacobsen og Peter Lodahl var af Esben Gadsbøll & Alexander Tolstrup fra Danske Tech Startups inviteret til møde med oraklet fra Paris.
For det er deres type scaleups, der rammer den reelle Dødens Dal, inden de finansieres fra – og ofte hentes til – USA. Alene i Californien er der omkring 120 gange mere venturekapital end i Danmark.
Det er paradoksalt, når vi herhjemme faktisk har kapitalen, fordi vi alle opsparer uhørte mere end 15 % af vores løn langsigtet i pension.
“We need a Tibi model in Denmark,” er Danske Tech Startups og Jakob Engel-Schmidt enige om.
I regeringsgrundlaget står der sådan set kun noget om problemet og en arbejdsgruppe. Men det virker, som om ministeren nu snart er klar til at foreslå en dansk model. Så godt!
Da Pelle Dragsted næppe bliver den største tilhænger, handler det om at få skaleringsbevidste Mona Juul og kvælstofdrama-udsatte Troels Lund Poulsen med.
Det burde være relativt let. En klædelig dansk Tibi-model!
Kapital til vækst: DVK og AveNOR står klar!
Ovenfor – og ja, i alle de seks år, Bootstrapping har eksisteret – har vi efterlyst, at pensionsselskaberne investerer bare en smule af vores 5.000 mia. kr. i private venture- og PE-fonde.
Det kunne fx ske gennem Dansk Vækstkapital (DVK), der historisk har leveret tæt på 20 % i IRR.
Pensionskasserne har imidlertid i et årti sagt, at de hellere selv vil investere end gennem et ekstra fund-of-funds-lag. Når de så vil investere selv, viser det sig, at de ikke har kompetencerne, at beløbene er for små – plus fem andre undskyldninger for hverken at ville det ene eller det andet.
For dem går stort set kun amerikanske fonde an.
Men pensionskasserne behøver ikke flyve til New York. De behøver ikke engang vente på Tibi-inspirerede initiativer og ny regulering.
De kan gennem Dansk Vækstkapital vælge mellem fonde tilpasset venture-, growth- og PE-stadierne. Og nu de så gerne selv vil, kan de også investere med i enkeltselskaber.
What’s not to like?
De kan endda vælge de gamle DVK-fondsforvaltere – pensionskasserne lægger jo, fair nok, meget vægt på erfaring – Ole Hauskov, Søren Melholdt Rasmussen og Martin Rudbæk Nielsen.
De har startet AveNOR Equity Partners med fokus på fondsinvesteringer i Nordeuropa. AveNOR forventer at investere i 15-20 venture-, growth- og buyout-fonde og derigennem opnå en indirekte eksponering mod 200-300 virksomheder på tværs af sektorer, geografier og udviklingsstadier.
Jeg siger bare: Der er ingen undskyldninger, kære danske pensionskasser.
Novo Holdings, Augustinus, EIFO og de bedste familiekontorer behøver ikke altid trække hele læsset.
Det danske venturemarked – og Spotify, Lovable, Legora og Klarna
Det danske venturemarked er ikke dårligt. Relativt set er det Europas femtebedste.
Det er det, selv om det gik lidt baglæns i første halvår. Ikke i pre-seed, hvor business angels, mindre VC’er og EIFO’s mange matchlån fortsat spiller en vital rolle. Vi vender tilbage til BA-markedet i næste uge.
Problemet ligger hos scaleup-smertensbørnene.
Du kan læse tal og tendenser i vores EIFO-baserede analyse: Danmark er i Europas venturetop – men kapitalen svigter, som runderne vokser.
Hvem er så bedst i Europa? Sverige selvfølgelig.
Sverige – dette gennemført socialdemokratiske kerneland – er nummer ét i Europa målt pr. indbygger. Alene de fire virksomheder i overskriften, Spotify, Lovable, Legora og Klarna, hører til blandt landets i alt 56 unicorns og repræsenterer en værdi på 5.860 mia. dkr.
Hvem i verden kan slå de fire? Det kan fx Kinas tre største scaleups: CXMT inden for chips til AI, CATL inden for batterier til elbiler og Zhongji Innolight inden for komponenter til AI-datacentre. 6.380 mia. dkr. i værdi.
Her går det stærkt. Den kinesiske chipgigant CXMT har i kapløbet om AI-hardware her i første halvår mangedoblet sin omsætning til 143 mia. kr. og er nu Kinas mest værdifulde tech-virksomhed.
En af hemmelighederne bag er, at svenskerne har risikovillige kapital, herunder distribueret ud til folket. Kina har folkets parti, hvor Xi har gjort Kina til et ”finansielt powerhouse” med 2000 målrettede fonde.
Penge er ikke alt. I al fald ikke, når de som i resten af Europa for sjældent er risikovillige!
Hele 50 danske VC’s– men hvornår får jeg returns á la Lovable?
Jeg lægger tit øre til investorer i venturefonde – LP’er – der er nervøse for deres afkast.
De kan selvfølgelig følge med i rapporteringen på TVPI – Total Value to Paid-In Capital. Men de tal ligger ofte ret længe i den flade del af J-kurven mellem 0,5 og 1,5. Ingen falder derfor bagover i lykkerus.
Det skulle lige være, når Lovable som i byFounders’ fond II eller Flatpay som i Seed Capitals fond IV ligger i porteføljen.
I sidste ende er det DPI – hvad investor faktisk har fået tilbage i kontanter efter 10-12 år – der afgør sandhedens time: Vil jeg med i næste fond?
Med et mere normalt renteniveau efter 2022 har det unægtelig trukket ud med de gode exits. Derfor er det ikke så let for fondene at levere de forventede afkast, og jeg vil formode, at enkelte fonde befinder sig i en art zombietilstand.
Det bliver næppe lettere af, at de mange B2B SaaS-startups i porteføljerne kan blive udfordret af AI-bårne konkurrenter. Eller at de nye foretrukne hard- og deeptech-virksomheder kræver mere kapital og længere tid for at nå en exit.
Det er let at bekymre sig. Også fordi alle VC-managers fortæller, at det de seneste år er blevet sværere og mere langstrakt at rejse en fond.
Paradokset er dog, at det tilsyneladende stadig lykkes at rejse mange fonde – både nye og næste fonde.
På Bootstrapping har vi tidligere optalt og omtalt mere end 50 danske VC-fonde, hvor der kun var en håndfuld for et årti siden.
Der er altså heldigvis LP-investorer, som vil sikre sig professionalisme, spredning og mindre eget arbejde ved at investere gennem fondene. Heldigvis – for det kommer i den grad de bedste innovative startups til gode, at der efter de første vitale runder med business angels stadig står et stærkt udbud af privat risikovillig kapital klar.
Innovativ grøn mad og energi kræver fabrikker. Fabrikker koster …
Kapitalmanglen rammer ikke kun de digitale scaleups.
Vi har tidligere talt med Claus Meyer og CEO Randi Wahlsten om MATR og deres særligt fermenterede clean-label kødalternativ.
Nu skal der skaleres og dermed bygges en fabrik i Varde. Ellers kommer omkostningerne til produktionen ikke ned, og efterspørgslen kan ikke imødekommes.
Uha, deeptech kræver kapital i netop den størrelse, vi har det så svært med. Her dog i første omgang “kun” 150 mio. kr.
Topsoe kunne nok let finansiere de 2 mia. kr., det kostede at bygge en fabrik i Herning til produktion af elektrolyseanlæg. Alle politiske løfter og markedsforventninger pegede på et massivt behov i den grønne PtX-omstilling.
Nu er Topsoes fabrik efter to år nedskrevet og lagt i mølpose. Har kineserne så ikke overhalet Topsoe, når vi en dag beslutter os for, at vi reelt vil have et brintsamfund?
Pyha, vi skal have reindustrialiseret Danmark. Vi kan bygge alle vores gode softwareservices og apps om alt fra smart hår til selvfremstilling. Men suverænitet i Europa kræver, at vi behersker de nederste lag i Maslows behovspyramide: mad, varme og energi samt sikkerhed i form af defence og cyber.
Det er dyrt.
Bye, bye Borring. Også bye, bye danske børser?
Noteringschef Carsten Borring har om nogen symboliseret Nasdaq i Danmark. For de fleste nok på godt, for han brændte dag og nat for at sælge børserne. Andre mente måske, at han oversolgte dem.
Hans chef Nikolaj Kosakewitsch er forfremmet op – det vil sige ned i Europa. Og så måtte Carsten åbenbart pronto ud. Ret brutalt for en mand, der har tjent børssagen i 20 år.
Men måske har Nasdaq set tegnet til en fælles nordisk børs med stærke Stockholm som centrum. Et fælles nordisk kapitalmarked er siden forsommeren blevet promoveret af Nordic Compass, som tæller flere af de helt store pan-nordiske virksomheder. Har det gang på jord?
Imens er budskabet i EIFO’s From Startup to Scaleup 2026, lanceret på TechBBQ, at IPO-vinduet er genåbnet i Danmark. (Kort opsummeret er rapporten i Bootstrapping her.)
Installatørgruppen, BioMar og Bar Djus gungrer dog for mig som en mikro-Bukke Bruse på en børsbro, hvor de titusind gange større trolde hedder SpaceX, Anthropic og OpenAI.
Vi er ret meget ved vækstbørs genstart – for jeg ved ikke hvilken gang. Hvem kan fx være certified adviser på næste bølge – ud over gode John Norden, der vel er i rolig neddrosling? Samtidig fylder rædselscases som senest Shape Robotics fortsat i medierne.
Flere scaleup-founders sagde dog på FBV’s fine konferencedag på TechBBQ, at de nu godt kan forestille sig en dansk eller nordisk IPO. Så lad os være realister på Danmarks vegne og forsigtigt optimistiske på IPO’ernes.
Og sige hej eller hejsan – ikke bye, bye.
Lunar-Kens nye opgør. Nu med revisorbrancen
Når de tidligere Lunar-profiler Ken Villum Klausen, Peter Andreasen og Joachim Strøjer starter Repodo som verdens første AI-native statsautoriserede revisionsfirma, står der disruption på dagsordenen.
På sidste uges TechBBQ blev de første af Seed Capital m.fl.’s 60 mio. kr. nu mest omsat til store stande, neonskilte og kulørte drinks. Og det lige fra Matrikel1 tirsdag aften til Bella Center torsdag aften.
Meget lidt revisoragtigt, kan jeg sige efter et langt samliv med revisorer i Big Four, der undertiden mener sig tættere på Gud end os andre. I al fald med et rygmærke som statsautoriseret, de mener er stærkere end Hells Angels, fordi de er uafhængige.
Jeg skulle engang overtale de statsautoriseredes forening til at fusionere med de lidt mindre højt uddannede registrerede revisorer. Det var de til en begyndelse alt for fine til.
Senere afprøvede vi, om deres FSR-standsforening kunne blive en reel brancheforening – ideelt en forening for alle privatøkonomer. Det var de også for selvtilfredse til.
Deres stikprøvekontrol har i vel mange tilfælde lidt frygtelige nederlag, især under finanskrisen fra Tønder over Roskilde til nordjyske EBH Bank. Deres IT, fx CaseWare, er tungere end tungt, og de kan og må til dels kun bruge data bagudrettet.
Jeg har i al fald aldrig siddet i en virksomhedsbestyrelse, hvor vi fik megen læring ud af millionregninger for et halvt år gammelt regnskab.
Sådan kunne jeg blive ved.
Men Ken, Peter og vennerne opdagede nok i Lunar, at selv om de er fanatiske til branding, er incumbent banker ikke så lette at udkonkurrere. Vi må se.
I al fald er reel konkurrence – ikke bare på pris, men på innovation – super sundt.
Det mener revisorerne sikkert også. De har bare aldrig før prøvet det på egen krop.
Fra SEO til GEO – fra overvågnings- til intimitetskapitalisme?
Mange af os i økosystemet har fået en chatbot som bedste ven, som vi skriver og taler med om hele vores forretning og liv. Jeg gjorde det fx i sommer om de romaner, jeg læste.
Mange apps og opslagsværker bliver overflødige. Nogle bedste-ven-hunde måske også.
Men er der en ny bagside her?
Vi har efterhånden indset, at vi betaler de sociale medieplatforme med vores data. Professor ved Harvard Business School Shoshana Zuboff benævnte i 2019 komplekset overvågningskapitalisme.
Nu taler Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og hendes forskerkolleger om intimitetskapitalisme. Til Føljeton siger hun:
“Chatbotterne bliver brugt til nogle af de allermest intime samtaler. Samtaler, man tidligere har haft enten inde i hovedet eller med sin allernærmeste: Skal jeg gå fra min kæreste? Eller skal jeg begå selvmord? Eller hvordan kan jeg få en bedre løn? Folk bruger dem som psykologer og advokater.”
AI-tjenesterne betyder samtidig, at vi ikke længere behøver komme fra Google og ind til de virksomheder og websites, vi får svar fra.
Det fører til GEO – Generative Engine Optimization. Virksomheder skal ikke længere kun findes af Google, men også omtales, citeres og anbefales af AI-modellerne.
Næste skridt er reklamer, som kan personaliseres ud fra alt det, vi dagen lang spørger og taler med vores “nye venner” om. Open AI har rejst 1.200 mia. kr. og kører med gigantiske underskud. Så ikke mærkeligt de i forrige uge åbnede for reklamer.
Så længe jeg i opmærksomhedsøkonomien stadig rammes af tilbud på buskryddere og fodboldstøvler, netop når jeg ikke længere har brug for dem, er jeg relativt rolig ved overgangen fra SEO til GEO.
Men Sam Altman kan nu godt gøre mig crispy med sin ChatGPT-vision om en model, der kan ræsonnere på tværs af hele min virkelighed: ”alle samtaler, bøger, e-mails og øvrige data, du nogensinde har haft eller set”.
Og hvad så den dag, hvor vi alle sidder og taler med modellen, mens vi kører rundt i en selvstyrende kinesisk bil med indbyggede lyttesensorer?
… Og så de øvrige – kortere – nyheder
Hvad var godt – og mindre godt – på TechBBQ?
Det er den evaluering, der nu er i gang. Der er selvsagt altid noget for CEO Avnit Singh og venner at innovere og forbedre.
Men helt grundlæggende er TechBBQ i Bella en bragende manifestation og et suverænt udstillingsvindue. Og det er dejligt med rummeligheden, så fx deeptech, cyber og defence i år kunne fylde.
Læs evalueringen: Masser af tech – uden BBQ?.
Funding-guide for Founders 2.0
Vores gratis guide på 225 sider til hvert trin i finansieringen af startups og vækstvirksomheder er ude i sin anden, opdaterede udgave.
At der er behov for en ny udgave allerede efter ét år viser, hvor stærkt udviklingen går – fra AI og kapitalmarked til regulering af eksempelvis medarbejderaktier.
Nu er den her, takket være Industriens Fond – lige til at slå op i.
Tag et kig i Funding-guide for Founders 2.0.
Andreas Cleves AI-kritik
Andreas Cleve, der står i spidsen for vores AI-stjerne Corti – nu pivoteret til en sundhedsplatform i konkurrence med amerikansk big tech – er flittig på workshops og i interviews, senest hos Finans.
Vi er en meget AI-brugende nation. Men Cleve mener langt fra, at vi gør nok for også at blive en ansvarlig AI-skabende nation.
Life science og sundhed står sammen
Apropos sundhed var det velgørende at se, hvordan omkring 10 organisationer på TechBBQ stod sammen bag ét stort life science-område – eller healthtech, medtech og biotech, om man vil – og gav plads til 36 startups.
Det er sådan et samspil, der skal til for at løfte innovationen på et felt.
Datacentre som de nye svinestalde?
Der er omkring 4.000 datacentre i USA – og 3.000 nye på vej. I Danmark har vi vel godt 25 større og 25 mindre datacentre.
De spiller endnu ikke samme rolle i valgkampe som vores cirka 2.000 svinebesætninger. Modsat i USA, hvor datacentrene med deres energi- og miljøpåvirkning møder betydelig modstand frem mod midtvejsvalget.
Jeg synes også, det på godt jysk er træls, at en så ny og smart teknologi er så belastende. Vi må satse alt på at innovere AI til næste niveau.
Compute bliver dyrere – og du skal vente på din MacBook
Dwarkesh Patel, som var på TechBBQ, argumenterer for, at prisen på compute sandsynligvis vil stige betydeligt de kommende år.
Pointen er egentlig ret enkel: Omsætningen hos OpenAI, Anthropic og de øvrige frontier AI-laboratorier vokser langt hurtigere, end den globale mængde compute kan udbygges.
Deres datacentre bruger alle de samme komponenter. Allerede nu giver det problemer med at levere visse MacBooks.
Susanne Lauritzen og Louise Junge leder nu Angella Invest
Susanne Lauritzen, founder af Raffle, og Louise Junge, senest hos Tech Nordic Advocates, er med deres lange erfaring i økosystemet et stærkt team til at tage Angella Invest til næste niveau.
En investor uden Claude er som …
AI-modeller som Claude kan udarbejde en investorrapport med fordele, ulemper og anbefalinger efter et trawl gennem data fra registre, sociale medier og rapporter.
Det er vildt effektiviserende.
Pointen er måske især, at arbejdet hos private investorer ellers ofte ikke ville blive gjort nær så grundigt. Man kan så spørge, om modellerne – fordi der altid kan findes huller i osten i en tidlig startup – vil føre til unødigt mange afvisninger af founders, der godt kan.
Blended finance og impactinvestering ud af PlanBørnefonden
Impact Fund Denmark, tidligere IFU, medfinansierer store danske infrastrukturprojekter i udviklingslande.
En model for blended finance, hvor offentlig first-loss-kapital reducerer investeringsrisikoen, bruges også i den nylancerede C4I MENA Fund I.
Initiativet kommer ud af PlanBørnefonden og giver private investorer adgang til at investere i SMV’er i Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan.
Werner Valeur vs. Martin Thorborg
De to skabere af bl.a. regnskabssystemerne Billy (og seneste Appelsin) og Dinero har haft stor glæde af at positionere sig op ad hinanden – i al fald Werner op ad Martin.
I ugens Bootstrapping Podcast er fokus dog mere på Werner Valeurs Madhouse-model, der har produceret ti startups for ham på ét år – uden at han overanstrenger sig. Godt humør har han.
Harari mod Galloway. Vælg selv
Hvis du lige skal op på den store AI-filosofiske klinge – op over Nvidia-aktiens himmelflugt og den slags – kan du konsultere skribenter som Yuval Noah Harari og Scott Galloway.
Harari sammenligner i New York Times AI med en migrantbølge, der vil oversvømme vores økonomier, tage vores jobs og ændre vores kultur, vores sprog – ja, alt. Vi har fem år til at regulere AI, mener han.
Galloway ser en helt anden dommedag: Den første Big Tech-CEO, der for alvor fortæller markedet om den manglende ROI på AI-implementeringerne, vil udløse et aktiefald. Nvidia vil dykke, og resten af aktiemarkedet følge med sydover.
Her på Bootstrapping går vi ikke ned. Kun på weekend.
Vi vender tilbage i næste uge med nye artikler og podcasts, som du kan få adgang til bag muren-
Hyg dig så længe!
