Kilde: Pixabay

Nytår ’22: Highlights i økosystemet

 

Hvad skete i 2022, og hvem gjorde det godt? Hvad blev der skrevet om i økosystemet? Og hvad vi bærer vi med ind i 2023? Lad os få året samlet op.

 

Pizza-inflationen. Pleo, Simple Feast og forårets fornemmelser

Vi startede med et inflationsår og endte med at stå foran et recessionsår. En one-dollars pizza-slice i New York kostede i januar 2022 over 1 dollars. Allerede før Putin 24. februar rykkede mod Kyiv, havde USA 7 % inflation, den højeste i 40 år. Dermed var det givet, at renterne ville stige – og stigende renter ville før eller siden, især siden, ramme os. Penge var sjovt nok ikke længere gratis! Inflation er nu dén største trussel for det opsving, vi har haft på startup scenen,” skrev vi i Bootstrapping i januar, ”for det bliver gift for at rejse risikovillig kapital til vækststartups, mens value-aktier og andre aktiver relativt bliver mere attraktive.” Senere på vinteren skrev vi: ”Foreløbig mærker vi nu ingen mangler” symboliseret ved, at Bain Capital og en række udenlandske VC’er betalte omkring 100 gange ARR for at komme ombord i Jeppe Rindoms Pleo. Og hele foråret ”skreg” vi på udenlandsk arbejdskraft og skrev, at Pleo spiser programmører til morgenmad”, da Jeppe jo så sent som før sommerferien mente, han skulle bruge 500 inden jul. I november kom fyresedlerne frem til 15% af medarbejderme. En endnu mere spektakulær rollercoaster var Simple Feast ude i. I februar skrev vi: Serieiværksætteren Jakob Jønck må være en af økosystemets bedste talere. Så ikke mærkeligt, at han kan rejse midler til sit fortsatte USA-togt med den grønne måltidskasse Simple Feast. Han rejste 200 mio. kr., som alle nu ved, var pist væk syv måneder efter, da den grønne evangelist gik konkurs. Han mente ikke, investorerne havde været modige nok!

Da vi nåede foråret i april var tech valuations i USA faldet fem år bagud. ”Markedet tror ikke på de yderste tech-værdisætninger og de IPO’s, samme marked elskede før årsskiftet. Og det vil før eller siden også påvirke ventureinvesteringerne.” Men sandt at sige mærkede vi stadig ikke rigtig noget i early stage, hverken på ticket size eller værdisætninger. Forsinkelsen, i forhold til tech på vækstbørserne, var på de sædvanlige 3 kvartaler. Et godt eksempel var stemningen blandt de 500 på Townhall i Århus i maj, en by hvor miljøet i året virkelig tog fart. Alle var forårskåde og havde lært at være så happy som Lasse Chor. Det var årets paradoks. Vi festede, mens vi ventede på tømmermændene efter ’festen’ i Simple Feast med flere.

 

1776 software selskaber var ikke innovative. Altså ifølge SKAT

1776 software-selskaber, 2/3 heraf softwarestartups, brugte skattekreditordningen (LL §8X) i 2020. Og omkring 120 blev herefter hvert år udtaget til nidkær kontrol og vilde efterkrav. Alle kom i mulig klemme, fordi Skattestyrelsen sådan slog bak. Vi havde utallige omtaler og 10 artikler her med navngive og anonyme founders som Hans”, der skulle tilbagebetale 1,2 mio. kr. samt om Søren”, der lå i retssag med SKAT. Sebastian Cadell fra Nosco kunne berette om de bizarre undskyldninger fra SKAT. Rejste founders en skattesag, kunne den tage 5 år, og med en sådan på halsen kunne de ikke rejse kapital. Moralen var, at staten med den ene hånd støttede udviklingen af startups software via universiteter, Innovations- og Vækstfonden, herunder med covid-lån. Men med den anden hånd krævede samme stat tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft og 8 % i rente. Selskabsskattedirektør Kenneth Joensen skrev senere, at det var en myte, at SKAT ikke kunne godkende original softwareudvikling. Software er jo opfundet” var nu til Bootstrapping et af de mest gengivne og pinlige argumenter, de stakkels lokale skattefolk forsøgte sig med. Så vi skrev, at ”gode Kenneth burde fortælle alle sine mange tusinde medarbejdere, at softwareudvikling er en af de mest innovative og værdiskabende udviklinger, verden har set. Så fantastisk, at vi må håbe, at SKAT i alle enheder også får udviklet deres egen software til nye højder. ” Bag skriverierne var der mange forskellige politiske initiativer, bl.a. Andreas Steenbergs (RV) spørgsmål i folketinget i januar til daværende skatteminister Morten Bødskov. Dette sagt for at fastholde, at den nuværende erhvervsminister også kender sagen. Vi havde den oppe igen med cases i november. Dels for om founders turde søge igen, eller for den sags skyld turde lade være med at søge igen? Dels fordi Skattestyrelsen også modregnede i skyldige beløb med aftalte afdrag, så en founder fx lige kunne sige farvel igen til 2 ½ mio kr. plus renter. Alt i alt er retstilstanden og sagen uklar, selv om mange gode kræfter har bidraget til sagen. Det gælder skattechefen i DI, Sune Hein Bertelsen, og det gælder meget aktive Thomas Black-Petersen, DanBAN og FBV. Nævnes skal også Jonathan Schacht Halling Nielsen, Aktive Ejere, Jacob Ravn,Dansk Erhverv samt diverse rådgivere, bl.a. revisorerne Mads Juul Hansen, BDO og René Lønne Ventzel, EY. Den nu fortsættende skatteminister Jeppe Bruus har vi kun hørt snakke sort og udenom. Så vi må også i 2023 udfordre den nye regering på, om Danmark ikke skal være et SW-udviklingsland?

 

8. marts og kønsdiversitet. Hetzes kvindelige vækstiværksættere?

Det er ingen nyhed, at diversitet er godt for forretningen, men at vi halter alvorligt bagefter på alle parametre. I foråret var der lancering af The Diversity Commitment Year 1. Investorer, der havde forpligtet sig, var Innovationsfonden, Vækstfonden, DanBAN, Danske Bank Growth, byFounders, Dreamcraft Ventures, PreSeed Ventures og Seed Capital. Og de nåede lige det satte mål år 1 som var, at højst 80 % af deres investeringer må gå til rene mandlige startup founders (89 % ude i Europa). Så det var da en start på en meget langt tur til, vi har gjort op med skjult bias og indfriet det fulde potentiale bare for kønsdiversitet. Ankerpersoner var Liva Echwald og Stine Colding Alstrup, der siden af Industriens Fond fik 8 mio. kr. til en accelerator, der kan skubbe på køns- og anden tiltrængt diversitet. En særlig facet i året var, at graverjournalister fandt et objekt i founders, der var kvinder. Er det hetz, når Ekstra Bladet og Børsen kører kampagne på Mathilde og Sahra-Josephine? spurgte vi, og fortsatte: Mathilde fra Fresh.Land kan ses som en Jean d’Arc, der udfordrer en hel industri. Børsen ser hende kun som en for hård personaleleder. Ekstra Bladets udstilling af Sahra-Josephine Hjorth, CanopyLAB i røde kjoler er nok endelig løbet tør i egen sexistiske trummerum. Faktisk var begge en del af mixed teams, men fokus var sjovt nok udelukkende på de unge kvindelige CEOs. Per Mathiesen, Ekstra Bladets graverjournalist på Søren Pape og Morten Messerschmidt mente nu nok at have fundet en dansk pendant til Elizabeth Holmens fra fup-blodprøvelaboratoriet Theranos, der snød toppen i USA og fik 12 år i fængsel. Og resten af graverholdene fulgte i sporet, så ikke-sagen med CanopyLAB fik mediespredning hele året. Sahra-Josephine Hjort var nu ikke bange for at give hårdt igen i årets mest læste artikel på Bootstrapping ”Startup i Qvortrups kløer?” Journalisterne på sagen var bl.a. på sociale medier ret sure over Bootstrappings ”svineri”, men interesserede sig på ingen måde for CanopyLABs software, tilfredse kunder eller for den sags skyld den samfundsimpact i 3. verden, der var årsagen til tale-invitationer fra Barack Obama. Men de var særdeles optaget af founder som person. Vi konkluderede, at der er sket et bemærkelsesværdigt skred i graverjournalistik fra afsløring af ’boligskspekulanter’ og ’skattely-ål’ til at finde fnidder og småfejl hos små nye founders”. Proportionerne mellem fejl, reelle sager, og omfattende svindel (fx webshop-karusseller gennem årene afdækket af Jonas Rimer Hansen) forsvandt i gentagne clickbait overskrifter og vinklinger. Lad os håbe, sagerne ikke afskrækker kvindelige iværksættere. Og investorer for den sags skyld. Kun 10% af alle business angels er kvinder. Men mon ikke det vil gå frem. Blandt fuldtids professionelle venturepartnere er der 250 kvinder i Europa og mange stærke i Danmark, som Ulla Brockenhuus-Schack, Seed Capital, Christel Piron og Helle Uth, PreSeed Ventures, Sara Rvwe, byFounders og Thea Messel, Unconventional Ventures. Og i året kom,VÅR Ventures til med Anne Louise Thon-Jensen, Mette Fløe Nielsen, Louise Lachmann og Maria Hjorth og Nordic Female Founders med Mia Wagner og Anne Stampe Olesen, InTech Founders med Joo Runge og Ann-Christine Roope og Tech Nordic Advocates med Jeanette Carlsson m.fl. Og så har vi sikkert glemt adskillige. Mange fonde søger medarbejdere, der er kvinder, men har svært ved at skaffe dem. Så kvinder bliver ikke kun søgt, men også udstillet. Startup-miljøet, der ellers generelt er ordentligt og transparent, tabte dermed i Danmark i året sin uskyld.

 

Eventyrbørsen First North mod happy ending?

Vi har brug for stærke vækstbørser i konkurrenceNasdaq First North og Spotlight – for de vækstvirksomheder, der kan bruge andet end hovedvejen med venturefonde. Det tror jeg, alle blev enige om i året efter flere års intens debat om selve berettigelsen af Nasdaq First North. Vi har bragt synspunkter og forslag fra bl.a., Søren Hougaard, Carsten Borring, John Norden, Tue ØstergaardJesper Vestergaard, Kent Sørensen, Daniel Patterson, Morten W. Langer og Thomas Black-Petersen. Samt ikke at forglemme Simon Kirketerp, Børsen. Det handlede i år om kvalitet og værdisætning af de noterede selskaber, stærkt skærpet af kursdrop på al tech på alle verdens vækstbørser. Ventureinvestor Søren Hougaard offentligjorde i maj sin analyse af 42 noteringer mellem 2017 og 2021 med den hovedpointe, at prospekterne havde solgt de nynoterede som i en skaleringsfase, de ikke var modne til. Tre forhold er vigtige nu: Kvaliteten skal op. Nasdaq har fx selv taget initiativ til højere kvalitetskrav, debatterne har modnet deltagerne, og den nye FBV-forening har med Steffen Heegaard som udvalgsformand lanceret 28 stærke anbefalinger. For det andet skal rammevilkårene forbedres og systemfejl rettes. Især eksempler på lagerbeskatning på millionbeløb af urealiserede gevinster har været øjenåbnende. Flere founders har måttet betale skat af penge, de aldrig så. Og det har virket stik modsat hensigten også for medarbejderaktier. I forvejen har vi en absurd høj aktieavancebeskatning. Endelig for det tredje skal der arbejdes for kulturel forståelse. ”Det mere forsurede danske marked udtrykker måske, at vi er mere provinsielle, måske ikke i skolen nåede til eksponentialfunktioner, og fra value- til vækstaktier. Derfor forstår vi ikke, at de bedste startups faktisk kan vokse, som havde de opfundet covid-vaccinen”. I Sverige har de en anden forståelse for vækstaktier. Regner man fx, om vi gjorde, selskabet Re-match efter value- eller vækstaktievurdering, når man ret forskellige resultater. Dabgbladets Børsens dækning i efteråret af, at 26 af 57 selskaber på vækstbørserne var i vanskeligheder, affødte megen harme for regnefejl og misforståelser. Alt i alt kan man dog håbe, at vi kom lidt længere mod fælles forståelse i året. Ikke mindst drevet af årets nye forening for børsnotetrede vækstvirksomheder, FBV og dens direktør Thomas Black Petersen, der burde have en årets pr- og lobby-priser for sin kamp for vækstvirksomheder. Men bundlinjen for året blev én nynotering i Danmark,  31 i Sverige og 10 i Norge. 1,5% af den nordiske børsnoteringskapital på i alt 14,7 mia. DKK kunne vi præstere. Eventyret var på stand by.

 

Fra Fussings PP’er til håbløshedstidspunktet som det nye sigtepunkt

Lige før sommerferien skrev vi her, at Festen er ovre. Helt ovre”. Vi var tilbage til pre-covid vækstrater og kunne se, at 2021 var en outlier: ”VC’er i Europa, der har investeret til for høje værdisætninger, fx i budtjenester somGorillas, måtte tage store nedskrivninger. Klarna er faldet 85 %. Værdisætninger og multipler på Bessemer Venture Partners Cloud Index kurve er mindst halveret.” Vi citerede fx Jimmy Fussing fra europæisk eksponerede Heartcore Capital, der var en af dem, der tidligt fortalte, at runway og omkostningsminimering nu blev vigtigere end toplinje. Mon ikke stort set alle gode danske VC’er fra før sommerferien gik ind i deres porteføljer og fik ledelserne til at tilpasse omkostninger under parolen ”Håb for det bedste, men planlæg for det værste”. Det var – bortset fra fx nævnte Klarna og Bootz, Zoom, Peloton typer af B2C – ikke så meget afsætningen som kapitaladgangen fra LP’s, der spøgte. En investeringsdirektør i en pensionskasse vil rebalancere, så kassen kan bevare sin aktieandel, til opturen kommer. Og samme vil reallokere, så der genfordeles mellem likvide og illikvide aktiver. LP’s omallokering til andre aktivklasser lyder uskyldigt, men er for startups så stort et spøgelse som Marx’s kommunisme var for borgerskabet 160 år før. Skal en institutionel investor have 50/50 i noterede og unoteret tech i sine bøger, og de første i snit er 42 % nede, skal de sidste jo også saves midt over.” Konsekvensen med eksempler på konkurser blev først rigtig tydelig sidst på året. Rekonstruktion blev en nyt kodeord, med supplerende termer som downrunder, insolvens, akkordering, zombi-dvale. For de mange founders og investorer, der aldrig havde oplevet det, men nu godt kunne se en mur derude i horisonten, blev det her relevant: ”Er man forbi håbløshedstidspunktet ender man i rekonstruktion. Det hed tidligere betalingsstandsning, hvor skifteret og kreditorer ser på, om der er en fremtid. Det vil med god forhandling være med akkordering, altså nedskrivning af gæld eller måske frasalg af dele. Lykkes det efter et halvt til et helt år ikke, går man konkurs med et bo, som højst advokaten får glæde af.” I november steg antallet til højeste niveau i 10 år, ifølge Danmark Statistik. Vi må tale åbent om den situation, og det startede allerede på TechBBQ i september med over 60000 deltagere og fortsatte med Danske Tech Startups også velbesøgte Townhall i november. 4 founders – Marie MathiesenQvest, Charlotta TönsgårdKind, Jasenko HadzicTame, og Neil MurrayPlaymaker – fortalte om skyld og skam og om selvbebrejdelser og stolthedstab i deres konkurser. ”Det var ikke en exit, det var en failure”, som Neil udtrykte det. Det er fiaskoer, der brænder og nager, og ingen skal gå alene med dem. Ligesom ingen investorer skal skamme sig over, at de ikke kan følge med i de mange bridgerunder og opfølgningsinvesteringer. Vi lancerede i december sammen med Jesper Jarlbæk og Gregers Kronborg i DanBAN de 6 vigtigste råd til at hjælpe ens founderteams i situationen før håbløshedstidspunktet.

 

Det store slagsmål om Vækstfonden

Nej, hvor har vi skrevet meget om Vækstfonden, lige siden fusionen med EKF blev politisk offentliggjort i august ’21, og til den var en realitet her ved udgangen af året med alle lederposter besat. Første fase handlede meget om, hvorvidt der var et rationale for fusionen. Anden fase var så visdommen i selve fusionsprocessen til Superfonden ved navn ”Danmarks Eksport og Investeringsfond”. Én EKF-indgang til milliarder hed en artikeloverskrift i september. Lillesøster EKF overtog storesøster Vækstfonden. Og du kan læse vurderingen af 12-mands bestyrelsen her i Dav EIFO, farvel VækstfondenFormandsskabet af pensionskassedirektørerne Torben Möger Pedersen, Bo FogedogDorrit Vanglo er nok super kompetent, men ikke kendt for succes med og lyst til venture investeringer. Nu er der jo ikke nogen, der siger, at Vækstfonden skal stoppe sine investeringer i fonde og i tidlige ventures” skrev vi dog beroligende. Af den simple grund, at det er god forretning for staten. ”Det store overskud, på i snit 1 mia. kr. om året de sidste 5 år, skyldes ventureinvesteringer via mange danske og udenlandske fonde samt egne meget dygtige fondesom også investerer i startups og vækstvirksomheder. Alene ifølge 2021-regnskabet var afkastet på funds of funds 3,4 mia. kr.” Så trods den ret så vilde stoleleg, er der ikke noget, der tilsiger, at CEO Peder Lundqvist, ikke altovervejende fortsætter den slagne vej. Og erfaringen fra bestyrelser i tænketanken DEA til CBS med bestyrelsesformand Torben Möger er, at han er en aktiv støtte for de ledelser, der er.Men det er da noget, der vil blive holdt øje med i 2023! Christian Motzfeldt og Rolf Kjærgaard fik skabt en Vækstfonden, der virkelig har evnet at støtte private aktører, agere anticyklisk buffer og være en driver for miljøet. Det bliver der ikke mindre brug for i 2023, så mon ikke de engang mange kritikere af Vækstfonden nu snarere er forsvarere.

 

De mange nye, unge venturefonde mellem grønt håb og krypto fallit

Kapitalen tørrede ikke ud, hverken fra BA’er, venturefonde eller fra LP’er, der bl.a. finansierer venturefonde. Fra efteråret var det nu mest familiekontorer, det var værd at banke på hos for nye venturefonde. Noget, vi venter på i økosystemet, er de 4 mia. kr. i accelerationskapital, der fulgte med til at skabe superfonden. Det at finansiere den grønne industrielle energiomstilling er nemlig en større udfordring. Det, der skal plantes for klimaet, er ikke skove, men vindmøller, solanlæg og PtX i kæmpe industrielle anlæg. Her snakker vi fremtidens Vestas og nutidens svenske Northvolt.Skal vi have en dansk Northvolt, så er 4 mia. hurtigt brugt til understøtte nye private danske vækstfonde ud af cremen af venturevirksomheds-miljøet. Vi skal skalere virksomheder som Green Hydrogen Systems, Everfuel, Monta, Better Energy, European Energy, Seaborg og Agreena. Vi og klimaet kan kun håbe, nogle af dem på et tidspunkt vil mangle mange hundreder af millioner kr. til at skalere og ekspandere.” Til de tidligere faser har vi så Seed Capital, Heartcore, Nordic Eye, byFounders, Dreamcraft, Pre Seed Ventures, Heartland osv. Og til hardware ikke mindst Nordic Alpha Partners. Mange var i 2022 på vej med deres næste fonde, og samtidig kom i året imponerende mange nye førstegangsfonde til. Det gælder klima- og bæredygtighedsfonde som fx Morten Halborg med ClimentumAnne-Louise Thon m.fl. med VÅR Ventures og Tommy Ahlers og Nicolai Reffstrup med deres Don’t Look Up Ventures. Af andre friske, vi har skildret i efteråret, er Blackwood Ventures og Ugly Duckling Ventures samt People Ventures og EU.VC. Andre er mere specialiserede som Upfin med fintech investor Johan Lorenzen. Og hvis man ikke kunne rejse de normale plus 400-800 mio. kr., gik man ned i skostørrelse! Som fx Bjergegaard & co, Planetary Impact Ventures, Hands on Mikrofonden, Propagator og DanBAN co-investment fond. Og så kom de udenlandske væltende. Vi nævnte i foråret Atomico, Kinnevik, Accel, Balderton Capital, Idinvest Partners, Triton, Y Combinator og Endeavor, og i efteråret har vi haft portræt af Giant Ventures, Backing Minds og Rockstart. Nyt kapital til nye behov fik ansigt. Krypto, blockchain og web3 blev meget omtalt i året, her bl.a. gennem artikelserien af Patrick Theander, bag venturefonden The Aventures. Sam Bankman-Fried og hans FTX-svindel fik så sat den tech-dagsorden et par år tilbage. Ligesom især Elon Musks håndtering af Twitter ikke var værdig for verdens til nu rigeste mand. I det hele var året ikke en gevinst for Big Tech og deres aktier, herunder for Meta, da markedet ikke troede på Mark Zuckerbergs metavers satsning. Krigen mod Ukraine kaldte derimod på et åbenbart behov nye forsvarsfonde fra EU og NATO. NATO’s kvantecenter blev lagt i Danmark på Niels Bohr Instituttet, og det giver helt andre midler til udvikling af danske kvanteforskning og startup-selskaber. Vi har jo i den grad brug for, som vores artikelserie fra fire af otte universiteter viste, at accelerere spinouts ud ud af vores fine forskning, som især Novo Nordisk Fonden, som en af verdens største, kan gøre primært på life science, bl.a. med BII. Open Entrepreneurship er her et andet innovations-eksempel til efterfølgelse. Som vi skrev, har vi ”10.000 professorer men kun én som DTU’s Jes Broengder forener dygtigste tidlige tech startup-ideer fra alle 8 universiteter med corporates.”

 

Årets startup-valg og mulighederne efter Simon Kollerup

”Simon Kollerup kommer formentlig med en iværksætterpolitik som en af de næste lanceringer fra regeringen. Men han får næppe mange penge til det.” Det gættede vi og alle andre før sommer. Derfor bød hans hovedmodstander, men senere regeringspartner, Venstre så op til dans med 23 forslag i ”Venstres iværksætterstrategi”. Den rummede det bedste af Sine Linderstrøm og DI’s 25 forslag til Flere ny vækstvirksomheder”. Og har nok også skævet til de 28 forslag fra Jasmina Pless i Dansk Erhvervs Verdens bedste iværksætterland Alle kunne vi op til Folkemødet pudse ideer af, herunder fra digitaliseringsudvalg, grønne iværksætter-udvalg, Danske Tech Startups, FBV, Aktive Ejere, IT-branchen, Dansk Iværksætterforening og mange flere. Men Simon Kollerup kom aldrig med et iværksætterudspil. Og det blev han så sandelig også stukket i næsen her på Bootstrapping i vores valgkampserie af erhvervsordførerne for Venstre og Konservative Torsten Schack Pedersen og Mona Juul. Nu endte det hele som bekendt med, at vi fik en regering, vi kaldte en ”fusion af heads on konkurrenter”, et midlertidigt arbejdsfællesskab, hvor både Moderaterne og som nævnt Venstre dog har iværksætterpolitikker. Ifølge regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” kan vi ud over energiomstillingen og frisættelse af offentlige sektor forvente eller håbe på:

  • Smidigere og bedre adgang for udenlandsk arbejdskraft med halveret topskat
  • Måske ”bedre vilkår for investering, det skal være ”lettere for danskerne at investere i iværksættervirksomheder, mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og lettere at tiltrække kapital”.
  • Måske accelerationskapital og bedre vilkår for vækstbørser, fordi der skal “skabes gode muligheder for, at flere vækstvirksomheder slår rødder og bliver store arbejdspladser i Danmark.
  • Tage initiativ til, at ATP i endnu højere grad kan investere i dansk iværksætteri, start-up-virksomheder

Konkret er der 300 mio. kr. til iværksætterinitiativer. Bare det hele nu ikke ender i udvalg og processer. Vi må hellere komme i gang med at præge det!

 

Hop ind i dit 2023. Og over muren

Er der grund til sort pessimisme og angst for mange nødlidende startups her ved indgangen til 2023? Ikke hvis vi ser på den analyse, Anders Christian Andersen, Vækstfonden, udlagde her lige før jul om størrelsen af gældsbjerge hos founders på vej ind i 2023. Og der er som sagt kapital fra fonde, familiekontor og nye private engle, der er klar til at investere og støtte. Nye business angels er der mange af, kan vi se, bare fra nye hold i DanBAN og Danske Bank. Så nej, der er ingen grund til at gå i dvale med sit projekt eller skrinlægge sine ambitiøse nytårsforsætter.

En særlig mur, du skal hoppe over i 2023, er betalingsmuren, der nu bliver 100 % i Bootstrapping i det nye år. Vi glæder os til efter fem år at møde dig på den anden side. Det kræver kun en sms til Nikolaj på 42610660 eller en mail til nikolaj@bootstrapping.dk.

Her vil vi ufortrødent tage vigtige dagsordener op og rejse sager. Og formidle debatter og synspunkter, samt give portrætter af lovende startups og spændende investorer. Det er vigtigere at skabe fremtiden – herunder chatbots som OpenAI’s ChatGPT – end at læse om fremtiden. Men vel også værd at få et hurtigt overblik og indimellem lidt dybde …

Tak for alle jeres bidrag i året! Hop nu rigtigt godt ind i et nyt herligt år for vores åbne økosystem.