Foto: Keyvan Bamdej / Bamdej Communication ApS

Er det hetz, når Ekstra Bladet og Børsen kører kampagne på Mathilde og Sahra-Josephine?

Det spørgsmål må vi stille os i økosystemet i de her uger. Sahra-Josephine Hjorth, Canopy-LAB er over syv dage, senest forsiden i søndags, blev hængt ud af Ekstra Bladet. Mathilde Jakobsen, FreshLand nu er ude for første rul af tre nye kritisk vinklede artikler i Børsen. Vi forsøger at finde ud af, hvorfor succesfulde kvindelige founders skal hænges ud, og hvad der sker. Og hører gerne din mening!

Mathilde Jakobsen og hendes partner i FreshLand har udfordret hele logistikken og måden, frugt og grønt håndteres på – uden kunstig modning og kemi og uden transporter mellem lagerhoteller og grønttorve – mere direkte og friskt fra marken. Enhver, der har smagt FreshLands produkter, vil medgive at de er, ja friskere. Og enhver, der har hørt Mathilde, ligesom Sahra-Josephine Hjorth, på talerstole som fx DI’s årsmøder, ved, at også Mathilde kan formulere sin vision fængende. Hvad er problemet så, hvorfor køre kampagne på hende? Inden jeg ser på det, kan vi lige samle den nu nok afsluttede kampagne mod Sahra-Josephine og CanopyLAB op.

 

Henrik Qvortrup tabte til Sahra-Josephine, men… 

Sahra-Josephine Hjorth har mange morgener indtil i søndags kunnet vågne op til at være headline news på Ekstra Bladet kåret som ”Obama darling” og ”Tech Dronning” og siden over mange dage ”Ph.d. fusker”. Du kan læse om forløbet her, og tak for de mange positive reaktioner på det på sociale medier. Håbet for Ekstra Bladet’s gravergruppe på tre var vel at få trævlet et par vel kække tal-overdrivelser op, og kunne de få mere til at vælte frem, herunder få det til at brede sig til andre medier. Men det var som hos Sahra-Josephine som hos os andre – du kan altid finde lidt støvfnuller i et hjørne og nogle overfriske statements – men heller ikke mere. Med mindre det altså er forbudt at have store ambitioner som startup! Spredningen nåede kun til en ung ”undersøgende journalist” på Berlingske, der skrev ukritisk af fra Ekstra Bladet – så meget for de undersøgende evner.

Chefredaktør Henrik Qvortrup har selv nok at se til ifølge søstermediet Politiken til morgen med medarbejderflugt og en fejlslagen fordomsfuld strategi, der skal gå helt til grænsen mod eliten til glæde for ”den ukreative klasse, for hvem LBGTQ blot er tilfældige bogstaver fra alfabetet” og ”hvor en regnbue er et naturfænomen, ikke et flag”, som det malende hedder i hans lækkede strategi. CanopyLAB-sagen er som født ind i den polarisering. Men endte i al fald for Henrik Qvortrup med et – som jeg har hørt det – internt erkendt selvmål af rang, hvor de spildte masser af ressourcer på intet andet end at gøre personligt liv og kapitalrejsning sværere for Sahra-Josephine Hjorth. Det efterspil skal vi nok vende tilbage til og samle op på, for sagen får også et interessant efterspil. Men var det også en kønnet hetz? Ja, hvis Sahra-Josephine havde været en mand, havde det næppe været lige så interessant at stille ham frem; selv om mandlige founders på stribe også siger, de er eller vil være unicorns i overmorgen. Men casen skal nu nødig afskrække fra at være modig founder på sit felt – uanset køn, race og alder.

 

Hvad er det så Mathilde Jakobsen har gjort?

Mathilde Jakobsen er co-stifter og -CEO af FreshLand, der i disse dage er oppe mod en på mange måder lignende kampagne. Ja, måske værre. Dels fordi man skulle tro, at mediet, Børsen, her umiddelbart møder op med større troværdighed, dels fordi sagen forretningsmæssigt er mere ’ond’. Nemlig i den forstand, at FreshLand som konsumentplatform er mere afhængig af medie-meningen. Samtidig udfordrer FreshLand massivt den normale B2B2C kæde, og dermed en hel gammel (og af mange regnet for halvmafiøs mandeverden) af grønttorve og logistikvirksomheder. FreshLand carver flere mellemled ud og gør overfladebehandling, modningskamre og lagerhoteller overflødige, fordi alt kommer fra høst og i sæson. Og den disruption lægger Mathilde mildest talt ikke skjul på. Så her er der direkte interesse i at bidrage med informationer og rygter, der kan få denne udfordrende kvinde ned med nakken. Har Børsen gennemskuet det? Intet tyder på det i deres – i selvforståelsen – kritiske journalistik.

 

Mange founders skal lære, at personaleledelse ikke altid er dem

I efteråret forsøgte Børsen på forsiden i en første artikel, at få det til at se ud som om, FreshLand greenwashede med basis i, at én vel omfattende sætning om bæredygtighed i en periode var blevet hængende på hjemmesiden. Det er Sahra-Josephines Ph.d.-titel om igen. En fodfejl én gang, og du bliver hængt ud på den længe efter. Så pinlig orden i penalhuset må anbefales. Den anden artikel gik på – med en rapport fra Arbejdstilsynet i hånden – at der havde været en ”hård tone” overfor medarbejdere.

En del founders er så nidkære med deres projekt, at de kan blive meget mere hårdtslående end rimeligt opfattes. Ledelse er ikke nødvendigvis en stærk disciplin for førstegangs founders, men det må altså læres. Eller også må man gøre, som da jeg – indædt ambitiøs, ung founder – klog af skade endte med at give personalestafetten videre i min første virksomhed og ikke har haft den siden. Mathilde & co lægger sig nu igen fint fladt og sympatisk ned og beklager. Men når Børsen spørger, om founders ikke skulle have fået andre til at lave personaleledelse, synes jeg, det er et godt spørgsmål her og til alle founders. Jo mere karismatisk og ambitiøs man er, desto dårligere er man oftest til empatisk at forstå andre. Sorry to say!

 

Vend åbenhed mod medierne selv

Den fornyede Børsen-kampagne tager så afsæt i, at FreshLand ikke når sine mål og indskrænker staben. Det er ikke så mærkeligt, for hele markedet er vendt fra corona-lukningen, og aktører som Eat Grim og Rigtigmad har desværre lige måttet lukke. Gårsdagens artikel i Børsen kører så på, at ”Ansatte flygter fra stormombrust iværksætter”. Jo, medarbejdere har som overalt – 30 af 94 har fx forladt Ekstra Bladet – i vinter sygemeldt sig på stribe – og det presser så de resterende, så de til sidst også sygemelder dig. Det er historien, og Mathilde & co har i al fald taget den konsekvens, at de har outsourcet kundeservice, også i Sverige, hvor den ellers ikke har været ramt tilsvarende.

Mathilde har ligesom Sahra-Josephine lagt sin redegørelse og sine svar på Børsens spørgsmål ud på FreshLand. Medierne snakker altid om transparens – men de bliver nok lidt chokerede, når de ser stoffet til deres næste artikler allerede publiceret uden om deres redigerende magt!

 

Hvad bliver de næste ”afsløringer”?

Næste Børsen-artikel bliver ifølge Mathilde Jakobsen en kritik af logistikudbringningen i Danmark. I beskrivelse på FreshLand.dk fremgår, at de har kørt sager, især fordi opsagte budforretninger ikke har villet erstatte den frugt, de har kørt galt ud med eller glemt. De tager bare betaling for det hele, samtidig med at dårlige vognmænd har kostet hos kunderne. Alle måltidskasse-startups har prøvet den tur med, at nogle chaufførforretninger er alt andet end englebudbringere; og det at være oppe mod dårlige vognmænd er ikke for sarte sjæle. En tredje artikel vil blive om farmerne, især danske leverandører, der hævdes at være utilfredse med kontrakterne. På FreshLands hjemmeside kan du se, at der tværtimod er rigtigt mange farmere og speditører, der er tilfredse, hvis ikke taknemmelige for den nye afsætningskanal. Historien er – ifølge Mathilde Jakobsens redegørelse – at en stor dansk leverandør hævede priserne 12 % før jul, hvilket må siges at være over inflationen. FreshLand opsagde dem derfor. Den leverandør har så ringet rundt i branchen og er historieleverandør til Børsen.

 

Journalisterne har også en drøm, de taler op i skyen …

Selv om Børsens trepersons journalistgruppe på sagen ikke har samme eksplicit kønnede tilgang i sin behandling, er det alligevel overraskende, hvor meget der køres på Mathilde Jakobsen som person og især hvor voldsom en på forhånd lagt kritisk vinkling ligger fast over for en mindre startup i seed stadiet, der samtidig er ude at søge funding. Grundlæggende er det helt vigtigt med en presse, der er kritisk i forhold til bæredygtighed, i forhold til arbejdstagerrettigheder, kunde/leverandør-relationer osv. Men det er påfaldende, at hvor vi i økosystemet især ville fokusere på den særlige forretningsmodel, der skaffer friske varer uden mellemled, på teknologien og den ret avancerede databrug og på skaleringen fra Danmark til udlandet hos FreshLand, har det INGEN interesse what so ever i Børsens dækning. Børsen er fuldstændig traditionel i sit emnevalg og forståelse af en virksomhed. Og altså stort set 100 % fastlåst i en på forhånd given negativ vinkling. Den unge succesfulde forretningskvinde skal ”afsløres”.

Afsløring er fra Ekstra Bladet til Børsen det eksplicitte mantra. Derfor er vinklen på de kvindelige founders lagt på forhånd som ’de-skal-ned-med- nakken’ ´Journalistens våde drøm er at gentage, hvordan John Carreyrou afslørede Elizabeth Holmes. For så er jeg – som i selvforståelsen kritisk, undersøgende journalist – nærmere kollegernes Cavling-statuette. Så det var Sahra-Josephine og Mathilde i de enøjedes glade univers: Who is next in line?