Kilde: Getty Images

Uge 6 i øko: Vores medie-helte/skurke – Sarah-Josephine vs EB – Mia Wagner & Løve-TV – Klima-fonde – Lokale fyrtårne – Masser af tips & trans



 

Det er vigtigt, vi hele tiden fører en samtale om hvad der er op og ned, rigtigt og forkert i økosystemet. Uden udskamning og uden færdige facitlister. Det gælder investeringer, fx i Løvens Hule, og det gælder når CanopyLAB-stifter Sahra-Josephine Hjorth i Ekstra Bladet udsættes for en kampagne om uordentlighed. Så det, at founders og investorer i meget høj grad bliver hevet frem som helte eller skurke og startup miljøet dermed eksponeret, gør, at vi ekstra må drøfte tingene. Det starter vi så på – selvfølgelig tilsat andre spændende historier fra ugen.

 

Forslag: 20 % ejergrænse for investering i Løvens Hule startups

Sjældent har vi fået så mange positive reaktioner på vores artikler som på ”I Løvens Hule Hånd. Jesper Buch og DeSonic til debat”. DeSonic mistede 83,5% af sin egen foreslåede værdisætning og blev lukket på 200.000 kr. mod 40 % ejerandel til Guerilla Capital (Jesper Buch) og Nordic Female Founders (Mia Wagner og Anne Stampe Olesen).

Professionelle aktører finder det ikke i orden at tage ejerandele, der blokerer selskabets videre internationale vækstrejse. Og den evindelige sjakren udfordrer selvforståelsen af seriøsitet og investor-founder balance. Nogle synes også, DR skal have på hattepulden for at give licensstøtte til enkeltpersoners investorrov. Alt det skal så vejes op mod den ellers for iværksættersagen positive branding i realityshowet.

Nordic Female Founders var selvsagt knap så begejstrede og syntes ikke, jeg ydede DeSonic-casen retfærdighed. Intens uenighed og god snak kogt ned: Jeg er overbevist om, at de tre founder ”drenge” af DeSonic på 17, 17 og19 år faktisk får kæmpe opbakning fra Mia Wagner og Anne Stampe Olesen og nok skal blive hjulpet, også videre frem.

Jeg vil nu foreslå, at Mads Lund(der ejer produktionsselskabet bag serien og hvis ”tv-hjerte banker for dansk iværksætteri”skal flytte cap på egentlige startups. I stedet for som nu at modtage et fast beløb (200.000 kr. til DeSonic), så kan man lægge ejerandel fast og max’e den på 20 %. Det kræver lidt i screening, og det vil føre til mindre beløb, men stadig store for publikum. Og den slet skjulte hemmelighed i hele konceptet er jo værdien af eksponeringen for de mange B2C forbrugere hjemme bag skærmene. Mange andre justeringer ville være velgørende. Men det ville være en delløsning, der vil gøre programmet mere spiseligt hos alle, der ikke bare ”elsker iværksættere”, men reelt vil hjælpe vores vækstiværksættere.

 

Helt//skurk: Henrik Q. // Sahra-Josephine Hjorth

Hvis Bootstrapping skulle omdannes til filial af Ekstra Bladet, ejet af JP/Politiken, skulle vi starte alle artikler ud fra en personvinkel. Og personen skal enten castes som helt eller skurk. Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup, der vist kun i eget medie er en helt, har til nu brugt 5 forsider på en uge på at gøre CanopyLAB-stifter Sahra-Josephine Hjorth til skurk.

Hvad har hun dog gjort, ud over at kvinder åbenbart ikke ”må” være så eksponerede, som hun er? EB’s graverhold på tre personer har brugt uger på at endevende sagen. Og gør man det, kan man altid på mennesker trevle noget op, særligt hvis man finder utilfredse tidligere medarbejdere. Efter ugens fem forsider står dog for mig overvejende én ting tilbage: Den Q/A-redegørelse, CanopyLAB nu selv har lagt ud.

Så værste ”synd” er nok i virkeligheden, at Sahra-Josephine er inviteret af Obama til et idéforløb og tilknyttet DI i den forstand, at hun er næstformand for DI Digital. Og så er hun meget visionær/optimistisk på sin startups vegne. Det er selvsagt ikke så godt i et lille land fuld af mindreværdskomplekser.

Første forside handler – ud over det, at Obama-parret er optaget af den adaptive læringsplatform, hun langt hen har givet væk i den 3. verden – om, at der er regnskabsrod, konkurser m.m. Kendsgerningen er snarere, at der har været nogle transaktioner, bl.a. med hendes investor Jørgen Balle Olesen kendt som founder af Saxo. Der har været fusion med Yopublico, et af hans selskaber i Peru, lukning af personligt holdingselskab m.m., men ikke noget, der ikke er almindeligt og på plads. Derudover har CanopyLAB kontinuerligt underskud. Nu er det jo sådan, at ikke engang dagbladet Børsen i Danmark altid forstår, at startups har underskud i mange regnskabsår for hastig eskalering – for CanopyLAB gælder det i mange lande. CanopyLAB har en omsætning på ca. 5 mio. kr. efter 6 år, og det er ikke vildt imponerende. Men hvornår indtræder monetization af et stykke adaptiv software, der skal købes af skoler i 3. verdenslande? Jeg spørger lidt ydmygt – modsat Ekstra Bladet.

Anden forside fortæller, at kunderne flygter, de har ”droppet tech-dronningen.” Altinget og CBS er to ekskunder fra 2018, som EB’s graverhold har fundet frem, der bare siger, at projektet blev afsluttet. Ekstra Bladet fortæller os ikke om de tilfredse kunder, der vel må være. Det er jo ikke en Elisabeth Holmes-sag det her. Korrekt er, som sagt, at det er stadig en lille edtech med fem medarbejdere i Danmark, 40-50 i den 3. verden og en lav omsætning. Det klinger så måske mindre godt, når Sahra-Josephine har talt om ”den ny Google”. Men igen: Man er vel ikke skurk, fordi man har store ambitioner?

Tredje forside onsdag påstår, at Sahra-Josephine har ”brugt falsk Ph.d-titel”. Du kan selv tjekke hendes titler på artikler og interview her på Bootstrapping, og det fremgår fint, at hun er ph.d.-stipendiat, altså studerende. Mon ikke Aalborg Universitet i deres forskningsdatabase er klar på det. Der er ingen Penkowa-sag her. I øvrigt er det ironiske, at det er medierne selv, der har svært ved at skelne. Det kender jeg så fint. De vil fx gerne titulere mig ’professor’ i stedet for adjungeret professor; det sidste er kun en midlertidig, uhonoreret ærestitel.

Fjerde i går handler om, en ”suspekt dobbeltrolle”, nemlig at en tidligere CBS-ansat, både er investor og CBS-bruger af platformen. Hun har i et internt (lækket) strategi-materiale fra 2018 rost platformen. Det er for Ekstra Bladet endnu en ”afsløring i rækken af afsløringer af tech-dronningen”. For mig vidner den mest om, at EB er ved at løbe pinagtigt tør for stof på casen. Hvilket så bekræftes i EB’s femte artikel her til morgen, ”Vennerne klapper i”, der bare må konstatere, at ingen gider udtale sig til desperate graverjournalister om en ikke-sag.

Det, serien reelt afslører, er selvafslørende. Founders af kendte startups kan faktisk blive forsidestof i dagens medier. I bagvendt forstand positivt: Vi er vigtige. Og medierne ser kun sig selv som løftende en demokratisk dagsorden, hvor ’systemet’ inklusive startups afsløres, ’Når ingen andre tør, lyder Ekstra Bladets nye tagline.’ Sandheden er, at det de tør, bare er at råbe fra en på forhånd fastlagt vinkel – og alle bliver dummere.

 

4 ting vi skal lære i økosystemet om vores medieeksponering

Nu kunne det lyde, som om jeg nærmest skal hvidevaske Sahra-Josephine Hjorth, der bare gør alt rigtigt. Nej, vi skal selv være kritiske og selvkritiske. For præmisserne er nogle andre udenfor reservatet, når vi stikker næsen frem i medierne. Og det har Sarah-Josephine selv medvirket til. Mit bud på fire vigtige læringer – ikke kun for en edtechs, der er specialister i læring – er:

 

1.Du skal have (meget) mere orden i penalhuset

Mathilde Jakobsen, founder af FreshLand,skal have ekstra tjek på, hvad hun siger og har sagt om deres bæredygtighed. Er der bare én lille fejltagelse, får hun i Børsen hug for greenwashing. Sahra-Josephine Hjorth drømmer, som nok alle startups, om at være en unicorn, så hun har engang sagt, at CanopyLAB ”en dag er 6,5 mia.kr. værd”. Det kan være svært at se vejen fra 5 mio. kr. til 6.500 mio. kr., især med permanent underskud i seks år. Forretningsmodel og planer skal kunne forklares for at forsvares.

SÅ: Selv om det er normalt i vores miljø, og du selvfølgelig vil være unicorn, så pas på med din succesfortælling, og vær meget mere omhyggelig med at have styr på dine udsagn.

 

2.Medierne forstår ikke din forretningsmode

Jeg har i september gennemgået Re-Match casenNasdaq First North set med valueaktie-briller og set med vækstaktie-briller. Alle tech startups er det sidste – og misforstås dermed selv af finanseksperter. Så du skal forklare dig grundigere i revisionens regnskaber og på hjemmesiden. CanopyLAB har i runde tal fået 35 mio. kr. tilført, brænder typisk 400.000 af om måneden og har fx et underskud på 1,5 mio. kr. i 2020. Det er en velbeskrevet forretningsmodel og har sine metrics med ARR/LTV osv. Men de skal så oversættes til brugerreach, loyale brugere osv., og hvis der ikke er tilsvarende stor vækst i brug, så skal du forklare at du – som Sahra-Josephine – er på barsel, eller hvad der nu er op og ned.

SÅ: Vær omhyggelig med din egen skriftlige årsberetning og lav fx et statement på din hjemmeside (eller Q/A som CanopyLAB nu har gjort) om de vigtige forhold. Du kan også lave policy-papers på kritiske issues, der kan ramme dig. For du skal kunne forklare dig. Og modsiger du dig selv, bliver det udstillet.

 

3.Din person får et prædikat, du brandes ud fra

Ved lanceringen af Brancheforeningen for Tech Startups i Danmark lavede JP/Finans en historie om, at Natasha Friis Saxberg, ITB og Mette Lykke, Too Good To Go var ”i krig”. Hvilken fattede ingen. Men en historie om bitch-fighting er åbenbart interessant for nogle (mænd). Peter Warnøe kan ikke investere, uden Berlingske Business skal minde om et synderegister med et ulovligt aktionærlån og spektakulære udfald med Lars Tvede. Så vinkling eller framing af personer er jobbet.

Sahra-Josephine skal så nu enten høre, at hun er ”Tech-Dronning”,Obama-darling eller Ph.d.-fusker”. Rektor Per Michael på Aalborg Universitet – der er en super løber, kan jeg sige af erfaring – løber ikke fra den. For selvfølgelig er Sahra-Josephine ikke Ph.d., men Ph.d.-studerende i Aalborg. Men det forfølger hende og rammer hende ind, hvis hun bare én gang har sagt det forkert, glemt at tilføje -studerende på Ph.d. eller blevet fejlciteret.

SÅ: Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad du vil brandes på. Det er omverden, der styrer dit personlige brand, så vær bevidst om, hvad du giver den anledning til.

 

4.Er du eksponeret, så kan du blive vi forfulgt

Tommy Ahlers og Le Gammeltoft var også helt fremme i Ekstra Bladet i ugen, fordi de på Instagram fortalte, at de nu skilles i venskabelighed. Ekstra Bladet citerer så parrets statement om at ”vi håber I vil respektere, at vi ikke har yderligere kommentarer”. Men lige efter skriver EB – ret selvafslørende for deres respekt for privatliv – ”vi har forgæves forsøgt at få fat i dem”. Fotografer kan sagtens ligge på lur efter dem ude på Holmen, mens du læser det her. Og det er ikke ulovligt. Tilsvarende med Sahra-Josephine Hjorth, der har været i TV, til DI årsmøde og på forsiden af alt muligt. Så er man interessant. Aksel Sandemose forfattede Jantelovens ti bud ud fra egne oplevelser på Mors. Og første bud var: Du skal ikke tro du er noget. Et ekstra bud kunne lyde: Er du talt op som helt, er det endnu sjovere at hive dig ned som skurk. Derfor trænger Ekstra Bladet gerne ind i din bygning og ringer medarbejdere (især forhenværende) ned. Og holder foran døren derhjemme, når børnene kommer fra børnehave. Og du skal ikke tro, at fx Børsen eller andre medier ikke også går til stregen med at kontakte nuværende og forhenværende medarbejdere og kunder.

SÅ: Instruer din familie i, at de kan blive ufortjent dårligt omtalt, og at de ikke skal være bange. Det tager normalt kun en lille uge. Og sjovt nok mister man aldrig rigtig kunder på det. Faktisk kommer du som virksomhed tit styrket ud af kriser.

 

Hvis du efter det her tænker: ’Jeg skal ikke i pressen’, især ikke som kvinde, er det meget forståeligt. Men det er jo en ærgerlig konklusion. I skal være forbilleder og frem over banen. Men der tackles, som var det danske ishockey mande- mod kvindehold til OL. Men det er bare Henrik Qvortrup & papirtiger kolleger.

 

Millioner til 8 grønne fyrtårne. Men hvor er kapitalen til de grønne startups?

595 mio. kr. har Erhvervsfremmestyrelsen ifølge en pressemeddelelse i ugen sendt efter udviklingen af lokale erhvervsfyrtårne. Det er måske lidt smuk fiktion, at kun Bornholm er vind og Nordjylland CO2-fangst. Men nu prøver Erhvervsfremmestyrelsen at opbygge sin indsats efter lokale ”styrkepositioner”. Og der er dog fx et vist afsæt med kommende havvindmøller ud for Bornholm, og CO2 kan lægges ned i den nordjyske undergrund. Måske vigtigere er legitimiteten. Placeringen er også et resultat af regionale vækstteams egne anbefalinger til regeringen til de otte erhvervsfyrtårne. Glade borgermestercitater følger i al fald pengene. I boksen herunder kan du se fordelingen af de første 595 mio. kr. udbudt i konkurrence. De 500 kommer fra regionaludviklingsprogrammet REACT-EU.

 

 

Får startups så del i midlerne? Det kræver i al fald, at man går ind i kampen, og at der er lydhørhed hos ’fyrmestrene’. Fx er vi med vores skønnet 400 rent grønne startups i den grad bagud i forhold til de andre nordiske lande. Det fastslog Klavs Hjort, Danske Bank Growth & Impact i ugen i Økonomisk Ugebrev: ”At Danmark skulle være førende inden for grønne virksomheder og grøn teknologi, er en myte. Nok har vi Vestas, Ørsted, Grundfos og Danfoss. Men når det kommer til grønne opstartsvirksomheder og udvikling af nye, grønne vækstvirksomheder, halter vi klart bagefter Sverige. Også Norge og Finland klarer sig bedre end Danmark.” Et af problemerne er kapitalmangel netop på det her felt. Søren Houmøller, direktør for 1st. Mile, udtaler at ” det har vist sig vanskeligt hidtil at skabe en forretningsmodel for ventureselskaber med fuldt fokus på bæredygtighed.” Skaleringen af de grønne virksomheder, herunder mange hardtech, er dyrere i de senere faser og tidshorisonten længere, typisk 12-15 år, end den normale ventureinvesteringer opererer med. Søren anfører dog, at ”der arbejdes i Vækstfondsregi på at skabe basis for en dansk fund of fund, der kan investere i ventureselskaber med et grønt fokus.”

 

Klima-fonde. Kan du tale CO2?

Kan du ikke ”tale CO2, det nye sprog der gennemsyrer alle dele af vores verden”, kan du ikke få succes som politiker. Benny Engelbrecht og Morten Bødskov kunne ikke det nye klima-esperanto, konkluderede Noa Redington i søndags i Politiken. Kan man så få succes som startup eller investor uden at tænke klima? Næppe heller. Når EU’s taxonomiforordning for bæredygtighed inkluderer naturgas, skulle jeg mene, at klima skal forstås bredere, end mine bukser lige kan holde til. Putins pres mærkes i en kold energivinter. Dog fint med A-kraft siger jeg, der i min gymnasieungdom skrålende med på Hva’ ska’ væk – Barsebäck”.

Men det skyder selvsagt frem og vil skyde frem med grønne startups og investeringer i samme. Jeg snakkede med Morten Halborg, tidligere chef i Skandia pension, der er ude med et meget stærkt europæisk team for at rejse en større klimafond. Climentum Capital er oppe med hjemmeside. Hovedfonden har en størrelse så den også har etableret en Feeder Fund som business angels kan investere igennem.

Jeg hører vedholdende rygter om, at tidligere founders som henholdsvis David Helgason, der er stor ”Klimainvestor”, og Tommy Ahlers, der også titulerer sig ”Climate Tech Investor” og lige ifølge Finans har investeret i Climate Solutions, vil rejse store, grønne tech-fonde.

Der er dog nok et stykke op til norsk-svenske Verdane, der har københavner kontor. Jeg fik en pressemeddelelse om at de (under artikel 9 i EU-reguleringen) rejser en Idun I fondover 2 mia kr. kun til tech med SDG-impact. Også mange eksisterende investorer er ud at rejse deres næste fonde med mere grøn profil. Nordic Alpha Partners, der i forvejen har et 100 % bæredygtigt forretningsperspektiv, er fx ude at rejse deres næste fond. De har typisk fokus på forretningsmæssig skalering på den tunge klinge, dvs. med de anlæg, der skal investeres i for den industrielle omstilling.

Med den helt store pung fremme, og det er så endda ikke deres største fond, er CIP, Copenhagen Infrastucture Partners i gang med at rejse 7,5 mia. kr. til en debt fund med navnet CI Green Credit Fund I. Den skal investere i hav- og landvind, i sol og biomasse, i CO2-lagring og transmission. Men det er en gammel nyhed, for det skrev jeg allerede sidste fredag om Barylen & co. Og PFA, nu uden ret festlige men ikke så investeringsheldige Allan Polack, og andre pensionsselskaber der elsker alternativer, står sikkert allerede i kø.

Det er svært ikke at være bekymret på klimaets vegne globalt. Men det er lige så svært ikke at tro på, at der virkelig er bevægelse mod investeringer i vores grønne fremtid.

 

Tips & Tricks…

 

Kom så Jeppe. Simon Kollerup har et budskab om Skattekreditten

Jeg var til valgkamp i New York i 2012 (da Obama blev genvalgt) med en delegation, der ud over at rumme kloge liberale som Jarl Cordua, talte to dengang unge, der nu er ministre, nemlig Peter Hummelgaard og Jeppe Bruus. Dengang – og jeg er hverken Se & Hør eller Ekstra Bladet – var der deltagere, der hen på dagen kravlede ikke ganske ædru på knæ rundt på Broadway. Men den type er Jeppe ikke. Afgjort ikke. Hvad skal der så til for, at den nye minister for SKAT ser, at vejen frem er at justere den praksis, der har været på det seneste i Skattestyrelsen omkring LL § 8X – altså fremrykning af skattekredit med fremførsel af skatteværdien af underskud på egenudvikling af software? Ja, den lette er at snakke med Hummelgaard og Simon Kollerup. Same kuld, årgang og forståelse. Fx kunne Simon starte med at sige: ”Vækst og lokal beskæftigelse. Hjælp lige et af mine erhvervsfelter med det her. Kom så Jeppe, intet er lettere for det koster ikke rigtigt noget. Og SKAT har jo brug for gode historier.” Bare sådan noget i den stil mellem venner, der har trådt brosten sammen.

 

Mangen en forargelse over Løvens Hule investeringer

Som nævnt kan jeg takke og kvittere for mange reaktioner på ”I Løvens Hule Hånd. Jesper Buch og DeSonic til debat”. En der dog undrede mig, kom fra en business angels i Aktive Ejere. Vedkommende mente, DeSonic-teamet blev forgyldt: ”De tre skoledrenge, der havde omsat for – hold nu fast – hele 18.000 kr., gik hjem med 200.000 for 40 % – og en valuation på 500.000 kr. (300.000 pre-money red.) Iværksætteren fra Minifabrikken, der omsætter for +3 mio, gik kun hjem med en investering på 200.000 for 20 %. Det er da helt skævt. Og det burde i min optik være fokus for din forargelse.”

For så tidlige startups som DeSonic betyder omsætning mindre. Det er fremtidig indtjening tilbagediskonteret, jeg – og troede jeg alle – ser på værdi ud fra. Og min primære forargelse er i øvrigt ikke værdisætningen (der altid kan diskuteres, omend en nedjustering på 83 % af founders’ bud dog er opsigtsvækkende). Min ’forargelse’ gælder det at tage ejerandele, der blokerer captable på den videre vækstrejse. Men hver har sit at forarges over. ”Gud almægtigste til fortørnelse og godt ærligt godtfolk til stor forargelse”, som det hedder i kirkebøger i 1600-tallet, når udskejelser, især fra påståede ”hekse”, skal udmales.

 

Will Ferrell og Lunar celeb dobbelttricket

Jeg oplevede Will Ferrell og Saturday Night Live – inkl. hans George Bush parodier – engang i et studio på 1st Ave på Manhattan. Nu er han brand for fintech-banken Lunar, og det matcher fint med positioneringen som online udfordrerbank. En nok så sjov krølle er, at Will Ferell, svensk gift, også er investor i Lunar. Det synes jeg er særlig sejt, og jeg tænker ikke på, at investormøderne bliver sjovere, men på det med, at hvis en startup har en spokesperson, så skal der være brandmatch. Og det at gå ind i ejerskabet af en virksomhed er for mig mere overbevisende, end når Kate Winslet fortjener et spray L’Oreal eller Mads Mikkelsen en Carlsberg. 16 danske medier fra Se & Hør til Kristelig Dagblad bragte nyheden i ugen, så dette var nok en repetition.

 

100 spørgsmål. Testen du skal stille dig selv som startup

The Startup Failure Rate Is 90%, I’m Here To Change That” er den fængende overskrift på et blogindlæg på fra Adriano Farano, serieentreprenør fra Silicon Valley, jeg læste i ugen. Og forandringsværktøjet var 100 gode spørgsmål, en founder skal stille sig selv på forhånd. Ikke nogen helt dumt idé. For det er jo ikke bare strategisk og økonomisk, men også livsstilsmæssigt og eksistentielt et spring ud på 1000 favne vand. Og her bliver de umiddelbart banale spørgsmål såmænd vigtige. Fx: ”Why do I want to become an entrepreneur? What are the two main reasons to become one? Am I willing to sacrifice something in exchange? What happens when I fail/succed? Am I willing to keep going when things become hard? What is my vision in life? What’s a problem am I passionate to solve?”. Læs selv videre på Medium.

 

Zuckerberg lukker (ikke) Facebook

Den danske regering anmodede 2. februar pænt techgiganterne om at dele oplysninger om deres algoritmers effekter på det danske samfund”. Imens truer Zuckerbergs Meta med, at Facebook og Instagram lukker i Europa, hvis de ikke kan lave (Screms II) dataudveksling mellem Europa og USA. Facebook er presset på salg, fordi antallet af brugere falder og på, at Apple’s privacy blokerer adgang. Så Meta oplevede det største fald i aktiekurs længe set på 26 % sidste fredag. Men åbne algoritmer i en FB-butik, der omsætter annoncer for 750 mia. kr., vil ikke ske. Ligesom Zuckerberg ikke lukker noget som helst der tjener penge.

 

Seier, Kesi og Krypto-kunst trenden

I onsdags kunne du i Techtopia høre Cecilie Waagner Falkenstrøm, der med AI generer ret vilde billeder oppe fra NASA’s rumstation og fastholder dem i form af non-fungible tokens (NFT’er). Men kunst og krypto trender – uden at jeg nu altid vil kalde de billeder af aber m.m. for stor kunst. Lars Seier vil ifølge TV2 Lorry nu sælge kryptomusik på hans platform SpaceSeven. Det må blive sådan noget med særlige live-koncerter vil jeg tro. Men Kings of Leon udsendte deres album “When You See Yourself” som en NFT. På den danske platform med det oplagte navn Beatoken vil rapperen Kesi lave musikudgivelser fra forskellige kunstnere. Det er let at tjekke ud.

 

Intech Founders program for startups ledet af kvinder

15 skalerbare startups ledet af kvinder kan med ansøgningsfrist i dag få et 12 ugers Intech Founders forløb med masterclass råd og vejledning. Derefter kobles de med investorer. Målet er at diverse startups skal kunne rejse mere kapital. Det er helt bevidst for at modgå den ubevidste bias. Joo Runge og Ann-Christine Roope er de kompetente bagmænd/kvinder bag Intech Founders.

 

Danish Tech Challenge og GreenUP

Tech Challenge på DTU Science Park er et traditionsrigt acceleratorprogram for hardware startups med finale. Alt sponseret af Industriens Fond. Årets udvalgte deltagere var: Aerial Tools, AQ Feed, Blue Atlas Robotics, Brøg, Ceus, Exo360, GripWiq, HEMBOO, Hydrosafe, Kombo Audio, NAUST Robotics, Fionia Locker, Sensæ, SimpleWire, Sincere Aquaculture, StaySeat, StepUp Horse, VenomAID Diagnostics, Viking Drone og WOHN. Vinderen blev Dennis True, Peter Tune og Sasha Beck fra SimpleWire, der jo ikke engang skal afgive ejerandel for de 500.000 kr., de fik i præmie for det. De har udviklet en ny teknologi, der ordner det vi sagtens kender: Et vildnis af elledninger.

Tilmeldingen til næste års udgave af Danish Tech Challenge er åben. Det er den i øvrigt også på DTU Science Park for climate tech startups til GreenUP Accelerator i Futurebox. Det er et ambitiøst 20 måneders forløb med sigte på det internationale marked og en serie A runde.

 

Life Science levet ud

Økonomisk Ugebrev skriver i ugen om, at ”den sure stemning” på aktiemarkederne også rammer life science. De holder dog en Life Science investor konference den 23. februar med business cases fra Lipidor, Synact Pharma, Fluoguide, Annexin Pharmaceuticals og 2cureX. Du kan tilmelde dig her.

 

…og et par transaktioner

 

Venturefonde rejser nye fonde

Det skal de jo hvert fjerde år, og klimafonde er nævnt. Så jeg bemærkede, nok fordi jeg selv er investor, at engelsk-danske SuperSeed, der har fokus på B2B software, havde first closing på sin Fund II på 270 mio. kr. Og jeg lagde i ugen også mærke til, at energiske Dreamcraft, der engang hed Bumble Ventures, har rejst sin anden fond, hvor stifterne Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen selv har forhøjet deres stake, så den nu er på halvdelen af de 300, der skal blive til 550 mio. kr. Jesper Søgaard siger til Børsen, at fonden højst vil investere i 20 selskaber. Vi tror på, at vi kan påvirke den traditionelle venturematematik om, at flertallet ikke klarer den.” Og den matematik er allerede lykkedes i fond 1.

 

Ejendomsfolk køber prop-tech og…

Estaldo med tidligere Penneo-medstifter Jakob Neua Nørgaard fik i Løvens Hule Jan Lehrmann som investor i på 2,75 mio. kr. for 10%. Men Estaldo er bare en af flere on-line boligmæglere, der udfordrer den måske mest gammeldags branche, jeg kender. WeBrick har hentet 20 mio. kr. på Spotlight. Og i ugen rejste Sebastian Beres for Brikk – med fast salær 19.500 kr. – 10 mio. kr. De kom fra et syndikat af engelske angels samt DanBAN investorer med forstand på ejendom som Jeppe V. Frandsen. Brikk er ca. 6 gange så stor som Estaldo.

 

…IT køber IT, og fintechs køber hinanden!

EG og Visma opkøber danske IT-virksomheder på stribe. Man kan sådan set bare udskifte navne på pressemeddelelserne. Så jeg går videre fra Visma til fintech, hvor jeg har haft gode snakke med Nicholas Meilstrup i Crediwire. De har fået tilført hele 50 mio. kr. til internationalisering. Crediwire hjælper SMV’er og revisorer med at strukturere alle finansielle data – og det går rask fremad.

En anden dansk fintech-virksomhed Helloflow, med bl.a. PreSeed Ventures som aktionær, er blevet opkøbt af canadiske Trulioo.Det er meget tidligt som da Krizo før jul blev købt af Dataminr. Det sker sjældent med mindre founders synes fusionspartneren passer som fod i hose eller lægger en mega check. Helst begge dele.

LegalHero, hvor Oscar Almstrup har været meget fremme som udfordrer af advokatbranchen, er solgt til svenske Lexly for et tocifret millionbeløb. Så køber vi ikke mere i dag, ikke engang printaviser til at fyre op i brændeovnen!

 

 

Bull or bear, startup success is here

Ja, det rim er måske ikke så elegant. Men nu hvor meget har handlet om startup kendisser og medier i dag, skal jeg måske lige gentage hvilken situation vi basalt set står i her i starten af 2022.

Inflationen, det store spøgelse, er en kendsgerning med 7,5% i USA. Det vil påvirke renterne på lånemarkedet og påvirke VC’ernes investorer (LP’s), der vil være mindre risikotagende. VC Softbank, mærker det allerede, ifølge New York Times til morgen. Så de vilde multipler, vi især har set i USA, kan vi glemme. Men, men manglen på arbejdskraft, problemer med forsyningskæder og især opdagelsen i resten af samfundet af det smarte i effektive, digitale løsninger, er den underlæggende trend.Og den trend for smartere løsninger er med os!

Med denne – relative – beroligelse vil jeg ønske dig en herlig uge 7 med eller uden corona og med eller uden ski under støvlerne. Vi vender frygtelig tilbage i uge 8 med alt det, der optager os i økosystemet.