Ugens krisestyringsstartup: Krizo

Startuppen Krizo er en SaaS-platform til krisestyring med en voksende international kundebase. Virksomheden har rejst penge fra flere forskellige investorer og sigter nu mod endnu bredere global udrulning. Hvad er dens styrker og udfordringer? Hvad er dens strategi? Bootstrapping har analyseret virksomhedens situation og talt med Krizo-founder Emil Pfeiffer Stenbøg om strategi og vækstplan.

Alle er nu remote first

Digitaliseringen er blevet hverdag og virkelighed i landets mange virksomheder. Virksomheder arbejder nu 100 % i skyen i digitaliserede workflows mobilt og remote. COVID-19 har dramatisk sat endnu mere fart på en i forvejen hurtig udvikling. Hvor vi for ti år tilbage blev mobile first, er vi nu alle pr. definition remote first. Det har skabt en intens krig om, hvad der skal være fremtidens fælles digitale platform som den største og stærkeste, som alle bruger. Kampen står nu mellem Teams versus Slack versus Zoom versus Gmail. Samtidig kæmpes der en indædt kamp om at dominere virksomhedens mindre digitale nicher som finance, HR, marketing, kundeservice osv. I disse nicher er der nemlig også opstået behov for skræddersyede digitale løsninger og apps. De første områder, som fik deres skræddersyede apps og platforme, var finance, BI, HR og marketing, men nu er tiden kommet til de mere specifikke discipliner, herunder krisestyring.

Her ses Emil Pfeiffer Stenbøg, founder af Krizo. Han har skabt en platform til krisestyring. Kunderne er her allerede, nu søger han kapital til vækst og udvikling. Kilde: Krizo.

Der er i dag ikke nogen (større) selskaber, hvor krisehåndtering ikke er et fokusområde. Om det er pandemier som COVID-19, cybernedbrud, hacking eller en anden form for krise, så er kriser blevet en del af vilkårene for at drive global virksomhed i en forbunden og digital verden.

Krizo er securitytech 

Et nyt securitytech-felt er dog ved at opstå med mange nye virksomheder, som søger at udvikle meget specialiserede apps til unikke opgaver og problemer. Et godt dansk eksempel er startuppen Krizo, som har udviklet en SaaS-platform til krisestyring, der fungerer som et incident response-værktøj. Founder Emil Pfeiffer Stenbøg fortæller om platformen:

“Krizo er en Software-as-a-Service- (SaaS-) platform til crisis management. Platformen sikrer overblik, reducerer risici og hjælper virksomheder med at respondere struktureret og effektivt på kritiske hændelser og krisesituationer.”

Denne digitale platform hjælper virksomheder i pludseligt opståede kriser med at få overblik over krisens omfang samt forstå det optimale flow af opgaver, der er påkrævet, for at komme sikkert igennem krisen. Platformen faciliterer ligeledes den nødvendige kommunikation til de relevante stakeholders, ligesom platformen på sigt skal kunne give målrettet krisetræning af ledelse og medarbejdere, før uheldet er ude.

Altså et hands-on incident response-værktøj, når et tog kører af sporet, strømmen går, eller der er ild i fabrikken. Andre typiske situationer kan være data breaches, ransomware, malware, supply chain disruptions. Krizo er netop i gang med en kapitalrejsning og har tiltrukket en række forskellige investorer. Krizo har rejst 7,5 millioner fra bl.a. Vækstfonden og investorer som Morten Pedersen, Thomas Sehested, Thomas Black-Petersen, Rasmus Bøegh Danielsen, Jesper Højberg Christensen og Søren Berg. Bestyrelsesformand Morten Pedersen fortæller:

“Da jeg gik ind i Krizo, var investeringscasen attraktiv pga. behovet for digitale løsninger. Mange af landets største virksomheder styrede kriser med ringbind – det råbte på en digital løsning. Med den acceleration mod digitale værktøjer vi har set under Corona, hvor virksomhedernes modenhed og efterspørgsel er vokset markant, er casen nu langt længere fremme og derved endnu mere interessant”.

Lige nu er der et kæmpe boom i resilience-produkter og -løsninger, som giver virksomheder som Krizo kæmpe medvind og markedsmuligheder lige nu.

Krizos styrker: Den løser et virkeligt problem i virksomheden

Den store styrke ved Krizos SaaS-platform er, at den løser et virkeligt problem i virksomheden, modsat mange hypede SaaS, som alt for ofte mangler den kritiske nødvendighed. Et kriseberedskab og en kriseplan er nemlig for mange store virksomheder et grundlæggende behov og et produkt, de altid vil efterspørge. Samtidig er krisestyring og -planer et oplagt område digitalt at disrupte, fordi de ikke længere kan være fysiske i ringbind og som statiske telefonlister. Her er altså en praksis, som med rette søger sin digitale genopfindelse i den nye cloudbaserede 100 % digitale virksomhed. Her kunne Krizo være en vigtig brik og løsning.


Emil Pfeiffer Stenbøg, CEO i Krizo, fortæller om platformen.

Konceptet er som mange andre SaaS-platforme en subscription-model, der giver en fast løbende indtægt. Her udnyttes, at der typisk er lav churn i abonnement til ressourcestærke afdelinger i store virksomheder, når de vurderer, at platformen løser et problem og skaber værdi for dem. Det er hårdt arbejde at sælge enterprisesoftware, men få kunder opsiger typisk abonnementet på disse nicheorienterede B2B-platforme. Ikke mindst i disse krisetider, hvor en kriseplatform virker både vigtig og rigtig.

Den aktuelle storm på Capitol Hill i USA har bevist kriser kan udvikle sig på kort tid med dramatiske konsekvenser. På den anden side kan det være en hæmsko og et churn-potentiale, at abonnent sker ud fra devisen better safe than sorry. Mange kunder vil aldrig bruge produktet for alvor, fordi det netop er et forebyggende køb. Krizo vil her bruges til at bygge operationelle kriseplaner, som ligger klar, når der er en hændelse. Platformen bruges også til kritiske hændelser og tages i brug 3-4 gange om året til sådanne hændelser samt til den årlige kriseøvelse og vedligeholdelse af kriseplaner.

Krizo har tidsånden med sig

For tidens ånd har om noget bevist, at man skal være beredt på uforudsete og katastrofale begivenheder. Lige nu er der et kæmpe boom i resilience-produkter og -løsninger, som giver virksomheder som Krizo kæmpe medvind og markedsmuligheder.

Tilsammen udgør disse strømpile og gunstige forhold potentielt en endnu lavere churn end generelt for B2B-SaaS-subscription. Som Emil Pfeiffer Stenbøg udtrykker selskabets vision og de aktuelle, gunstige præmisser for vækst:

”Krizo skal fortsætte med at styrke sit produkt inden for crisis management og resilience med en klar ambition om at blive den vindende standard globalt. Vores største mulighed er den globale digitalisering og den ansvarlighed, den medfører med krav fra bestyrelser om, at selskaberne skal være forberedte på både større og mindre kriser. Der er i dag ikke nogen (større) selskaber, hvor krisehåndtering ikke er et fokusområde. Om det er pandemier som COVID-19, cybernedbrud eller hacking eller en anden form for krise, så er kriser blevet en del af vilkårene for at drive global virksomhed i en forbunden og digital verden. Risikoen ligger primært i selskabernes modenhed og villighed til at investere i en platform som Krizo, men de seneste ti måneder har accelereret den digitale transformation, og det vil komme Krizo til gode.”

Økonomisk udnytter SaaS-virksomheder som Krizo den direkte digitale adgang til et globalt marked og de ikke eksisterende marginalomkostninger ved digitale produkter i skyen, så skalering er næsten uendelig og omkostningsfri. Krizo er som platform stærk på træning og uddannelse inden for kriseledelse. Dette er godt set, fordi løbende træning er et indlysende pain point i mange virksomheder, som ofte er forpligtet til at holde årlige kriseøvelser og løbende uddannelse af medarbejdere. Her kan en brugervenlig platform gøre en god forskel. Den lille startup har i første kapitalrejsning tiltrukket veteraner fra kommunikations- og designbranchen med dyb praktisk og teoretisk viden om UX og krisekommunikation. Det er “kloge penge”, som giver mulighed for, at deres mangeårige erfaring om krisestyring i praksis og som brugeroplevelse kan forandre platformen for alvor og sikre et inflow af kunder.

Founder Emil Pfeiffer Stenbøg ser selv en global markedsleder og realiseret potentiale inden for en kort tidshorisont:

”Krizo har potentiale til at blive kategorivinder inden for det, vi kalder resilience, altså en virksomheds evne til hurtigt at komme retur til normaldrift efter en krisesituation. Vores kunder er typisk store børsnoterede og markedsledende selskaber, og inden for de sidste 12 måneder har vi entreret med globale kategoriledere inden for bl.a. cyber security, management consulting, jernbaner, fragt og transport samt rederidrift. Især har vi haft succes uden for Danmarks grænser til selskaber med global rækkevidde, og i dag er mere end 70 % af vores kunder internationale selskaber. Krizo ønsker naturligvis også at tiltrække ledende danske selskaber, men der har været en anden modenhed i det internationale marked, end vi har set herhjemme.”

Krizos udfordringer: Subscription er alles forretningsplan – og måske snart ingens

Udfordringen for Krizo er naturligvis den intense konkurrence på markedet for B2B-SaaS-platforme, for de gunstige betingelser for forretningskonceptet gælder jo alle på markedet for disse. Forretningsmodellen er også generisk og efterhånden en noget befærdet vej til indtægter. Spørgsmålet er, om der stadig er guld for enden af den regnbue, når alle jagter den.

Udfordringen for Krizo er naturligvis den intense konkurrence på markedet for B2B-SaaS-platforme, for de gunstige betingelser for forretningskonceptet gælder jo alle på markedet.

Alle fra Disney til Apple og Microsoft og nu Krizo ser subscription som den magiske løsning på at skabe en sund digital forretning. Mange virksomheder er kort sagt ved at drukne i abonnenter, og spørgsmålet er, om der vil ske en korrektion og et pludselig fald/ frafald, nu alle vælger retning. Her vil de små og nichespillerne være de første, som falder fra. Uden tvivl vil det være en udfordring, når man er i opbygningsfasen og er et relativt ukendt brand. Spørgsmålet er her, hvor “sticky” Krizo-platformen er, og hvor høj switching cost/exit cost bruger vil føle psykologisk og frygte i praksis ved at forlade platformen.

Mere generelt og på længere sigt lever Krizo, som alle andre, på tech-giganternes nåde. Krizo er så delvist beskyttet af, af nichen er så specifik, så det er uinteressant for dem at dominere. Det evige problem og risikoen er dog, at de meget enkelt kan specialisere deres generelle platforme til nicherne eller kopiere attraktive kanaler/teknologier, såsom fx crisis management. Det skræmmende eksempel er her Microsoft Teams, som tydeligvis har smadret både Slack og Zoom på meget kort tid. Igen står tech-giganterne stærkt med deres lukkede universer, som blot skal tilføjes kopier af andre gode ideer løbende for at leve videre i bedste velgående. Netop derfor vil det være centralt for Krizos succes fremad at sikre en høj grad af integration og komplementaritet med andre platforme, og i særdeleshed de dominerende platforme, for at befæste positionen og øge udbredelsen. Altså sikre, at Krizo kan blive den naturlige niche-app til krisestyring, fordi den spiller enkelt sammen med de store vindere, såsom som MS, Google, Zoom osv. Hvor fremtidens postpandemi-platform ser ud til at blive Teams, som det nye MS Spearhead-produkt. Men også Zoom åbner for andre apps og platforme som Krizo.

Hvordan ser konkurrencebilledet ud?

Den mest sandsynlige konkurrenceudfordring på sigt til Krizo vil typisk komme fra martech-B2B-platforme, som allerede er stærke på SoMe, som alt andet lige bliver central i fremtidens krisestyring. På den korte bane vil Krizo blive udfordret af crisis management-feltets egne stærkere spillere. Emil Pfeiffer Stenbøg ser dog selv status quo og den manglende sense of urgency som den største konkurrent:

”Vores største konkurrent er status quo, det ikke at tage kriser tilstrækkelig seriøst og være forberedt. Men som sagt tidligere, så har de fleste selskaber indset, at fragmenterede systemer og flowcharts i ringbind hører fortiden til i en digital verden, hvor arbejdet i høj grad sker på distancen. Derudover er der det amerikanske selskab Groupdolist, Everbridge og norske Rayvn.” 

Heldigvis for Krizo er status quo langt fra status quo i den pandemiske new normal, hvad der skaber momentum for at tage kriser og nye platforme alvorligt. Konkurrencen er dog tiltagende i resilience-feltet. Her er både konkurrence fra andre specialiserede platforme i Danmark, fx Rm-group, i Norden norske Rayvn og internationalt fx Groupdolists og Everbridge. De internationale aktører er meget fokuserede på kommunikation og klassisk ikke-brugervenlig corporate IT. Her er altså fokus på massenotifikation ved for eksempel jordskælv eller andet. Dette betyder et overlap mellem crisis management-platformfeltet og platforme for massenotifikation. Det er derfor vigtigt, at Krizo på sigt teknisk matcher de muligheder, de konkurrerende massenotifikationplatforme tilbyder, samtidig med at platformen også udvikler sig i den blødere retning mod træning, uddannelse og dynamisk kriseplaner. Her står Krizo lidt tættere på krisekommunikation end blot krisestyring som IT-program.

Dilemmaet er så, at man ikke kan være alting for alle målgrupper i alle sammenhænge. Det lidt filosofiske spørgsmål er derfor, hvor Krizo er på kontinuummet fra kompleks issues management til instant incident krise-sms-/-e-mailnotifikation. Hvor platformen placerer sig i tiden frem, er afgørende for kunder, konkurrencesituation og produktets kvalitative forskel. Den aktuelle gruppe af investorer tyder på, at Krizo vil bevæge sig op og mod læring, værktøj og krisekritisk indhold/information/kriseplaner frem for teknisk instant spredning af kommunikation. Det vil nok derfor mere være en defensiv tilstedeværelse på massenotifikationsfronten, så Krizo kan ses både som notifikation og socialt samarbejde og styring af kriser på sigt. Uden tvivl vil den IT-tekniske del, incidens-styring og kommunikation på sigt blive et fælles generisk niveau for alle typer af platforme, uden strategisk differentiering. Denne differentiering skal derfor findes andetsteds.

“Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde,” sagde Churchill engang. Krizo spilder tydeligvis ikke tiden. Tidsånden er med startuppen. Det er altid en god begyndelse, og nogle gange er kriser de bedste tidspunkter til at tænke nyt og uden tvivl også købe ind på en ny SaaS-platform. Held i uheld og lykke herfra.

Disclaimer: Jesper Højberg, co-founder & chief editor af Bootstrapping, er medinvestor i Krizo.