Der skete en masse i ventureland i 2024 – meget godt, andet skidt. I 2025 kommer renten ned, så lad os få humøret op. På 9 temaer skal vi se tilbage – og især se frem:

• Big Tech var en fest. I small tech måtte vi smøge ærmerne mere op

• Iværksætterreform og lagerskat. Årets store sejre?

• Skattekredit og L25. Verdens værste skatteland for startups?

• Fra AI til kvante. Vi er i hybridkrig, og bedste tech vinder

• Fra IPO til afnoteringer. Fra VC hype til VC bashing? 

• Grønt i rødt. Men EIF, EIFO, ATP og fondene har langt klimalys

• Identitetspolitik er aflyst. Hvad så med diversitet?

• Håber du hoppede glad ind i 2025. Meget bliver godt!

 

Big Tech var en fest. I small tech måtte vi smøge ærmerne mere op 

Godt:  De, der dominerer tech, dominerer verden. Det gik helt fantastisk i (aktie)året for big tech og især Magnificent Seven drevet af forventningerne til AI som et paradigmeskift. Aldrig har så meget afkast været koncentreret på så få aktier. Og godt gik det for dansk økonomi ikke mindst drevet af verdens sukkersyge- og fedmeepidemi. Aldrig har vi haft så mange i job til så gode lønninger. Forbrugerne var alligevel dybt bekymrede, og reformregeringen fik tæsk i alle målinger. Hvad så med small tech? Ja, der er billedet lidt mere blandet. Men vi skal bare glæde os over, at vi har utrolig mange talenter og ditto dygtige founders. Tag bare følgende 12 af dem, der har været ugens startups her i 2024: NitroVolt, Cookie Information, Corti, Fluoguide, Famly, Labster, Eupry, Eloomi, Lenus, Veo, LandFolk, og HelloFlow/Spektr. Eksempler fra en perlerække med internationalt potentiale. Hvor mange vi så kan holde med udgangspunkt i Danmark, vender jeg tilbage til. 

Skidt:  Der er en del – også dygtige founders – der stadig balancerer på afgrundens rand, hvor de kæmper for runway. De var default alive, men blev default dead pga. nye rentevilkår og gæld fra coronatiden. Ved de mange borde på TechBBQ – der i år havde fået et næsten magisk giant leap i kraft af millioner fra Industriens Fond – blev founders spurgt til deres burn-multipel, altså forholdet mellem årligt burn og annual recurring revenue. Henstand på lånene er muligt hos EIFO, men ikke på EU-baserede lån. Bare op mod jul måtte fx Stykka, Contractbook, Woomio, Cykom og Union Therapeutics kaste håndklædet. Vi snakker ikke massedød – 9 af 10 konkurser i Statstidende er murere eller holdingselskaber – men en stille død efter en del års kamp. 

2025:  AI-bølgen, hvor Nvidia stormer mod himlen, hvor Databricks kan rejse 70 mia. kr. i en serie J, og Open AI i efteråret yderligere 50 mia. kr., vil fortsætte et stykke tid under Donald Trump. Big Tech kan i 2025 opkøbe uden at blive mødt af så mange restriktioner og monopolsager. De forhold vil så give afkast til LP-investorer og gavne de allerede superstærke amerikanske kapital- og venturefonde og deres kommende M&A- og IPO-transaktioner, fx af Klarna. Og dermed også smitte af på de tidlige venture-investeringer. Den positive stemning kan mærkes på hurtigt fordoblede aktiekurser for Reddit, Arms og Peloton. Indpriset i de globale finansmarkeder er det fornøjelige, at vi får rentefald fra 3,6 % til 2,2 % i løbet af 2025. Det vil også mærkes i Danmark, selv om mange business angels p.t. har lagt sig i vinterhi, og nogle familiekontorer og større investorer venter på return fra deres fonde. Så ja, det er altid svært at skaffe finansiering. Men der er ingen grund til ikke at gå i gang – eller kæmpe videre i 2025. Investeringer i ventures er gået frem fra et ok ’23 til et bedre ’24 – og det bliver endnu bedre i ’25! Der er også så meget spændende tech fra biosolutions og LS til cyber og kvante, vi står og skal have udviklet!

 

Iværksætterreform og lagerskat. Kan årets store sejre omsættes i skalering ?

Godt:  Hvis ikke i ’23 så i ’24 lærte alle ordet lagerskat. Som Trustpilots Peter Mühlman sagde her ”gider ingen børsnotere sig, hvis du beskattes mere, end hvis du ikke børsnoterer dig. Det er reelt statssanktioneret røveri af uskyldige mennesker, der har prøvet at bidrage til samfundet”. Det blev så unægtelig det mest offentligt spektakulære og fejrede element i de fire års kamp for den iværksætterreform, der endelig blev vedtaget lige før sommer. Ja, før jul lykkedes det endda – med 10 års tilbagevirkende kraft! – også at få gælden eftergivet for Niels Buus. Han har knoklet for at skabe ret så imponerende Gomspace, men stod med 22 mio. kr. i gæld resten af livet – skat af penge, han aldrig havde set. Dem betalte almindelige aktionærer så, til Mikael Bak og Dansk Aktionærforenings ærgrelse, ved at udskyde den beskedne aktieskattelettelse, iværksættereformen rummede. De fire års ventetid på iværksætterreformen havde gode sider. Mange politikere fik i processen større forståelse for startups’ forretningsmodel og rammevilkår, og beløbet blev hævet fra 350 mio. kr. til 2,1 mia. kr. Vigtigt at sige: De 46 vedtagne forslag var gennemarbejdede og relevante og vil hjælpe og stimulere forskellige sider af iværksætteri. Fx initiativer som Jes Broengs Open Entrepreneurship og pres på vores otte universiteter for at få endnu meget mere forskning omsat til startups, og fx at vi får iværksætteri sat på skoleskemaet af Christian Vintergaard og Fonden for Entreprenørskab. 

Skidt:  Hvis du i dag læser vores resume af iværksætterreformen, er det let at se, at den kun i begrænset omfang udgør en samlet national strategi på tværs af sektorer til at skabe et innovativt samfund, der kan udvikle og sikre nye store, stærke industrier. Langt det meste er, ligesom lagerbeskatningen, oprydning i ’systemfejl’ i det, vi kaldte en hygiejnereform. Founders kan lidt lettere udvikle warrant-programmer og få udenlandsk arbejdskraft ind samt nu benytte aktie-crowdfunding. Der er et par milliarder kroner mere accelerationskapital i EIFO. Peder Lundquist, EIFO fylder i dag mere for tidlig finansiering end Novo Nordisk gør for BNP. Det vil kun fortsætte. Men samlet set: Det blev ikke meget mere attraktivt at tage mega risiko med at investere i underskudsdrevne startups og scaleups. Mest skidt er selvsagt, at Socialdemokratiet ikke, afgrænset til vores felt, politisk turde sænke kapitalskatten på 42 %, hvor den typisk i nabolande er 30 %, og dermed booste og demokratisere investeringer i ventures ud over en beskeden forbedring af aktiesparekontoen. Vi kommer slet ikke op på nordisk niveau af vilkår for lønmodtageres investeringer i børns og børnebørns startups. Hverken direkte eller via vores enorme pensionskasser. 

2025:  Innovation og skalering bliver ellers ikke nice to have, men need to have for et Europa fanget i geopolitisk konfrontation og ”slowbalisation” mellem USA og Kina. Læs Mario Draghis mange sider eller lyt til vores podcasts med Thomas Hoffman Bang & Christian Motzfeldt samt Laurits Bach Sørensen, Erik Black Sørensen og Mona Juul. Erhvervsminister Morten Bødskov har jeg så rost for nu at gentage essensen i Draghis rapport. Bødskov vil have universiteterne op i gear og have gamle fyrtårnsindustrier til at byde ind med forsknings- og innovationsprojekter mere koordineret med deres velgørende familiefonde. Og vigtigst – helt som hans kolleger i UK og på kontinentet – have pensionskasserne til at investere i skalering fra vækstfonde. I hele EU bliver reindustrialisering med ny tech og finansiering af skaleringen en hoveddagsorden i 2025. EIFO er i gang med at skrabe milliarder sammen til forskellige fonde, herunder en stor 10 mio. kr. growth fond, og Danske Bank vandt i december succesfulde Dansk Vækstkapital I-III; og det kan i høj grad med nye fonde give vækstkapital et boost. Vi glæder os – helt uforbeholdent!

 

Skattekredit og ny ’softwareskat’. Verdens værste skatteland for startups?

Godt:  Vi har en overkompleks lappe-lovgivning (LL 8X) omkring skattekredit, der dog har gjort, at vores ca. 1.600 softwareudviklende startups kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der kan fradrages som forsøgs- og forskningsudgifter. Skattekredit skal sikre innovation og fornyelse. Og Skattestyrelsens – ganske vist nu afgåede direktør – har såmænd bekræftet det sigte i Bootstrapping. 

En anden lovgivning (L 25) omkring afskrivning har til nu for startups sikret, at IT-anskaffelser og udgifter til løn til softwareudvikling og patenter kan straksfradrages. Det er vigtigt, da mange softwarebaserede startups udvikler intenst frem til produkt/market fit og først senere får indtægter, hvis de skaber noget fornyende. Men, men herfra må jeg så synge omkvædet fra sangen om Larsen: ”Det sku’ vær’ så godt, og så’ det faktisk skidt …”

Rigtig skidt:  Efter udbytteskandalen på 12,7 mia. kr. har SKAT opført sig som en skræmt hare i deres tolkning af – indrømmet modsigelsesfyldte – lovparagraffer omkring skattekredit. Vi har beskrevet det fra GoMore til Goodwings og dykket ned i et dusin rædselssager senest i 2024 AskCody, der i Boston og Aalborg ovenpå Microsoft udvikler et avanceret kalendersystem. Skattestyrelsen administrerer bare ud fra, at både software og kalendere en gang for alle er opfundet. Og jo, babylonerne havde dem på stentavler for 4.000 år siden. Det er tudetosset, som SKAT spænder ben for globalt sælgende innovation, som founder Allan Mørch fra AskCody sagde her før jul. Han skal enten betale 4 mio. kr. eller gennem en årelang proces med redegørelser og syns- og skønsproces. Sådanne sager vandt Steffen Mandrup, Vuuh  samt Jørgen Bødker med Eikonice i foråret i Landsskatteretten, så det gav genlyd. Men ”Hvem tør som Eikonice bruge 8 år på slagsmål med Skattestyrelsen, når man kan tage sin computer og udvikle alle andre steder på jordkloden?, spurgte revisor Mads Juul Hansen, BDO. Vi har qua advokat Claus Pilgård, der vandt sagen for Eikonice, givet opskriften på at klare skærene. Og den er nyttig, for SKAT bliver bare ved med at fremture! 

I november blev ondt så meget værre, for da kom L25 vedtagelsen som en tyv om natten og reelt afskaffede straksfradraget for 80 % af alle startups. Vi har altså fået en ny slags idiotskat på startups’ softwareudvikling. Alle politikere og organisationer sov i timen indtil først Ernst & Young generelt, og så Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton, mere detaljeret gjorde folketinget opmærksom på problemet. Fx det absurde i at startups nu skal betale 22 % skat af Innofounder og Innobooster grants! L25 styrker de få store forskende virksomheder (læs især biotek og big pharma), så de får 120 % fradrag for forskning, men kun for den softwareudvikling, der kan regnes som ’videnskabelig’. Jeg har hørt, at Jakob Engel Schmidt, fra regeringens magtfulde koordinationsudvalg og tidligere chef i SMV Danmark, troede, at L 25 kun ville ramme bankernes softwareudvikling. Bankerne kan nu da nok trænge til at styrkes efter PSD3 og Open Finance. I al fald: Ingen gennemskuede, at de, der betaler gildet, er startups. Netop founders har i starten massive udgifter til softwareudvikling og ringe glæde af normal afskrivning. Og når fradraget ryger, ryger skattekreditten på det? Det er ren lose-lose!

2025:  ”Nu er tiden til at have fokus på andre områder end skat indenfor iværksætteri” skrev Per Husted Nielsen, medlem af erhvervsudvalget for S, på LinkedIn midt i julefejringen af lagerskattens død. Hvem fortæller gode Per – flink mand valgt i Hadsund – at den omfordeling, L 25 laver fra små, ”fattige” startups, der udvikler, til meget mere profitable big pharma, burde ændres – og især for en socialdemokrat? Big pharma, der selv har svært ved at innovere og derfor  køber meget af deres fornyelse ude hos LS startups!  Og hvem sætter fuldt fokus på det udvalg, der inden sommer 2025 skal revurdere en skattekreditordning? En ordning som staten selv i form af en EIFO-rapport har vist, at 1.600 startups er hunderædde for at bruge. De oplever sig udsat for en vilkårlig, ikke-software-faglig funderet kontrol. Nogen må oppe sig i økosystemet, ellers ender vi i 2025 med at kunne krone os – ikke som verdens bedste – men verdens værste skatteland for iværksættere. Set med den enkelte founders øjne går det måske nok, selv om vi fra Pluto til Pleo skal vi betale meget mere i skat. Og dermed belaster runway, typisk mellem 350.000 og 1,5 mio. kr. over seks år, ifølge Morten Høgh-Petersens beregninger. Det hedder bare tidlig udflytning af den hypermobile softwareudvikling samt endnu hurtigere samlet etablering og skalering i udlandet. Så Per Husteds velfærdsdrømme-land – hvordan skal det finansieres?

 

Fra VC hype til VC bashing. Fra IPO til afnoteringer. 

Godt:  Det var godt at være investor i ventures i 2024 i den forstand, at multipler og markedsværdier ifølge Bessemer Cloud Index stadig var halveret i forhold til toppen i 2021. Så nye business angels (BA) og nye venturefonde (VC) i Danmark kunne komme fint fra land. Knap så let for dem, der blev finansieret på toppen i 2020-21 at se vejen til return. En sund modning, vi har set efter corona-hypen, er, at Silicon Valley vejens underskudsmodel med massive investering i hurtig global ekspansion til næste runde i pyramiden er blevet relativeret. For mange founders kan det være nok så godt at få tid til at udvikle sit produkt dybere, til at sikre bundlinje i ét marked osv. Der er en eksponentiel startup vej, som lever op til venturefondes >10x matematik. Men der er for flere en nok så god vækstvirksomheds vej for Non Disruptive Creation, som W. Chan Kims og Renée Mauborgne (dem med Red og Blue Ocean) skrev en ny bog om i året. Langt de fleste af landets 2.309 BA’er og mange familiekontorer vil her gerne være med. Og det sætter så ekstra værktøjer på landkortet lige fra bootstrapping og crowdfunding til nye venture debt låneformer og sågar banklån som Danske Banks Klavs Hjort fik åbnet for. Det blev i året ligefrem til lidt kærlig og nuanceret venturefondsbashing fra Mads Bonde i Labster, Anders Spile fra Wardn og Søren Iversen og David Heinemeier i Ziik. Inde fra egen aktuel VC-horisont var der også kritik fra Torsten Kolind, nemlig af gruppetænkning og buzzwords.

Skidt:  Mario Draghi’s rapport i sommer udstillede som nævnt EU’s sørgelige tilstand og manglen på en samlet innovations- og vækststrategi på kontinentet. Investeringer i ventures faldt yderligere i Europa i 2. halvdel af 2024.Vi holdt skindet på næsen i Danmark. Men ganske mange BA’er har trukket sig hjem i den lune stue. DanBAN’s kommende formand – efter at afgående Jesper Jarlbæk nu håndterer alle EU’s BA’er – skal finde et værditilbud, der ikke mindst i provinsen får dem på banen igen. Og alle fonde skal efter 3-4 år se, om de kan rejse den næste. Erfarne VC’s som Jimmy Fussing, Heartcore og Tommy Andersen, byFounders tvivlede på, om alle de nye kan det. Man kan jo også, klogt som Tommy Ahlers og Nicolaj Reffstrup, lægge sin mikrofond ind i international som Giant Ventures med meget større muskler til deep tech. Og så skrive sine fine Uperfekt erindringer færdig. Nytårsaften turde jeg ikke vædde på, om en af de rigtig gamle fonde, Nordic Eye, længere har den troværdighed, der skal til for at rejse næste fond? Den var hos os årets suverænt mest omtalte VC, om end det var sjovest, da vilde Peter Warnøe og travle Jeppe Christiansen endnu var frontfigurer for deres gyldne femtech Bellabeat investering. Børsnoteringer blev i året i Danmark kun til afnoteringer, og ikke kun på First North. Over 30 selskaber har forladt eller forlader den danske fondsbørs. Konsekvensen er jo let, at de bedste af de virksomheder opkøbes og flyttes til udlandet. 

2025:  Vi oplever næppe et boom i 2025, men et underliggende positivt træk støttet af renten, af nye investorer og fonde, herunder spændende specialfonde og funds fra EIFO og Danske Bank. Det bliver godt! Er der så nogen som helst fornuft i at håbe på, at vi kan blæse liv i IPO’s i lille Danmark? Det vil kræve, at de institutionelle gasser endnu mere op end Mark Jessen, ATP, lovede i vores podcast. Eller at en kapitalmarkeds- og børsreform letter vejen, så vores aktieskatter og PAL-skat bliver hensigtsmæssigt udformet i forhold til sikkerhed og  vækst i ventures. Det sidste skal nemlig også ses i en politisk kontekst: Vi skal have mere holdbare (resiliente) forsyningskæder og kunne bevare virksomheder her. Danmark indtager en 20. plads på en liste af højvækstvirksomheder, som har en årlig vækst på mindst 10 % medarbejdere, mens Sverige og Finland indtager første- og andenpladsen. Og nu vi ikke har nye erhvervsfonde, må vi aktivere aktiekøbende borgere og medarbejdere i en fornyende demokrati-tilgang.  2025 lyder som vel optimistisk horisont for det. Men lad os komme i gang!

 

Grønt i rødt. Men EIFO, ATP og fondene har langt grønt lys

Skidt:  2024 var året, hvor dele af den avancerede green tech inden for vedvarende energi (EV) lige fra Northvolt til Better Energy kom ud i den perfekte storm. Klima-tech og grønne investeringer blev – nogle gange med upassende glæde – erklæret for døde af flere traditionelle finanskommentatorer. Elementer i stormen var:

• Efterspørgsel på grøn energi fra vores megen sol og vind kunne slet ikke følge med, dels pga. lave energipriser, dels strukturelt fordi lastbiler, fly, skibe og industriprocesser ikke var klar til det.
• Politisk var der ikke helt tempo, vilje og midler til at kompensere for markedets ubalancer, uagtet vores ambitiøse klimamål. Fx blev de danske energiøer og havvindparker aflyst.
• Til gengæld havde Kina satset konsekvent på at udvikle teknologier for fx elbiler, batterier og solceller og dumpede markedet.
• Mange projekter fx også fra Ørsted og Vestas var projekteret, da renten var nul og negativ og andre baseret på eksport fx af brint til Tyskland, der endnu er for urealistisk dyr. 

Godt:  Når nu pensionskasser, og især ATP, er blevet så udskældte for deres investeringer i Northvolt, Green Hydrogen Systems og Better Energy, vil jeg godt rose dem for deres risikovillighed her, hvor de har kunnet lægge 500 mio. kr. eller mere. De burde måske nok have diversificeret fx ved at gå via fonde. Men ingen protesterede, da ATP i 2021 lovede at investere 200 mia. kr. i grøn energi frem mod 2030! Og selve det at tage risiko på de 20 % af formuen er super. Hvis alle var risikoaverse bangebukse, ville vi ende på tyskermaner uden radikal innovation. Og ATP har på ti års basis stadig flotte 11 % i afkast. Og de har ligesom vores fonde – i året repræsenteret hos os med Christian Elling i Lundbeck og Claus Gregersen i Augustinus – det lange lys på, når de investerer. Jeg vil også gerne fremhæve, hvor meget de familieskabte erhvervsfonde viser sig at kunne være den krog, der kan binde hele værdikæden sammen i de tre hovedtrin fra dygtig forsker over startup founder til stor industriel virksomhed. ’Novo Nordisk koncernen’ er det bedste eksempel på at være massivt sammenbindende fra milliarder til forskning på universiteter over BII og Novo Holdings til vækst og frem til moderselskaberne. Den fond har så betalt Gefion quantum projektet, hvor Danmark kommer i top fem i verden med en potent tech, som netop er tværgående og befordrer alle områder. Det at binde startups og corporates sammen har vi historisk ikke været så gode til, men som Maria Hoffmann fra den nye PSV Hafnium sagde, må vi så se at blive det! Hvordan det ikke skal være, blev illustreret i forårets store uskønne kamp mellem startup innovativ push og mere børsprofessionel mentalitet omkring fremtiden for Penneo. Nu bagefter er så alle glade efter salget til Visma på SaaS-multipel 6,5x.

2025:  Uanset hvad du oplever med Ørsted og Vestas. Aldrig har der globalt været foretaget så mange grønne investeringer som i 2024. Og uagtet den nye energivirkelighed ruller den mere markedsbaserede green tech omstilling, lige fra CIP der investerer tungt til danske scaleups som Monta og Spirii, der har rykket stort i år. Vi vil stadig se massiv innovationsstøtte og investeringer i bæredygtige teknologier fx til landbrugets omstilling og nye typer fødevarer, til bedre materialer og byggemetoder, til nye sundhedsteknologier og omlægning af alle typer processer med tech- og biotilgange samt genanvendelse. Vi omtaler tit Seaborg, men søsterselskaber Hyme Energy bygger verdens største testcenter i Esbjerg til energilagring i flydende salt. Lagring af strøm er jo den store begrænsende udfordring, når solen ikke skinner, og vindmøller ikke roterer. Den skal få os fra 65 % vedvarende energi op mod de 100. Godkendelser og regulering af den type innovation er der massivt pres for at accelerere i EU, hvad vi ikke mindst vil opleve under det danske formandskab næste efterår. Vi har i Danmark masser af spændende startups, hvor rigtig mange har impact fra klima til sundhed og social bæredygtighed som mål. Både innovation i den tungere hardware-baserede green tech og den bredere bæredygtighed vil fortsætte. Men i 2024 fik vi skærpet, at der er de samme finansielle krav til de projekter som til alle andre. Klodens frelse tæller ikke som salgsargument, som Bjarne Graven Larsen sagde i vores interview.

 

Mere diversitet i økosystemet, selv om identitetspolitik blev aflyst 

Godt:  De danske politikere var i foråret ikke bange for at tale om diversitet. Ja, erhvervsminister Morten Bødskov talte dårligt om andet op til iværksætterreformen i juni. Fra 12 organisationer, vi spurgte her på Bootstrapping, var – for så vidt de havde nogen – de vigtigste forslag bedre orlovs- og barselsvilkår. Reformens reelle tiltag her var nu aldeles beskedne. Innovationsfonden og EIFO fik stillet krav, men de arbejdede allerede med bias i forhold til deres investeringsprocesser og er aktive omkring Diversity Commitment. Her har også DanBAN, Danske Bank Growth, byFounders, Dreamcraft Ventures, PreSeed Ventures, Rockstar og Seed Capital samt Antler, Crowberry, Noon og Accelerace forpligtet sig på at opstille mål for diversitet og måle på dem. Vi kunne breake The Diversity Commitments 3. årsrapport, hvor Stine Colding Alstrup konstaterede, at nye investeringer i rene mandeteams er faldet fra 80 % til 64 %. Samme Stine fik taget diverse teams på Leap Forward læringsture fra Berlin til San Francisco. Mange andre initiativer kunne nævnes fx InTech Founders, og af de konstant meget synlige Jeanette Carlssons Tech Nordic Advocates, der flot ruller nye kohorter igennem sin accelerator. Og Kristine Leerbeck fik i en tid, hvor mange netværk går ned eller lukker, med stor energi accelereret Angella Invest omkring tidlige investorer. Erfaringen fra Anne Almind i EIFO til Stine Jersie i Danske Bank var i året, at kvinder er markant mere aktive med at investere end mænd! Blandt venturefonde var det værd at bemærke, hvordan Unconventional Ventures og Backing Minds går ud over kønsdiversitet. 

Skidt:  Er dansk og europæisk identitet blevet det vigtigste, nu hvor vi er klemt mellem Rusland/Kina og USA? Er den universitære woke og identitetspolitik fra USA aflyst efter Demokraternes gigantnederlag? Analyser i Financial Times viste, at det ikke var vælgerne, der havde ændret holdning fx til transkønnede og abort, demokraterne havde bare rykket sig for meget til venstre for midten. Atomico’s årlige rapport bekræftede faldet i året for ventureinvesteringer i Europa, og tallene for diversitet var også en mere flad fornemmelse.

2025:  Rykker tallene for diversitet så i 2025? Det skal nok ses i et længere lys. Det er hele fødekæden, der skal rykkes. Michael Wiatr i Antler kan nå 30 % founders af det underrepræsenterede køn, Christian Brøndum med sene Seed Capital investeringer 4 %. Over tid vil den majoritet, vi har af kvinder med høj uddannelse, forplante sig. Stadig er det sådan, at sundheds- og omsorgsfag tiltrækker flest kvinder og skaber fx en tiltrængt femtech vertikal, mens hardtech er mandsdomineret. Manglen på arbejdskraft vil være en motor for, at diversitet får genklang ud over det, vi ved om, at diverse teams bedre indfrir forretningspotentialer. Det hjælper at opstille mål og måle som led i at bekæmpe skjult bias. Det er også vitalt på startup vis at tage sagen i egen hånd og gå foran. Og det vil ske – også i 2025.

 

Fra AI til kvante. Vi er i hybridkrig, hvor Musk og bedste tech vinder

Godt:  I 2023 snakkede vi ChatGPT, i 2024 generativ AI og i 2025 bliver det måske personlige, talende AI-assistenter. Hele AI-feltet er motor for softwareudviklingen og vil føre til en lang række gennembrud fra personaliseret medicin til autonome køretøjer, der selv træffer de beslutninger, vi bilister er vant til. I USA går 56 % af VC-investeringer i software til AI. Herhjemme og i det meste af EU er vi langt hen hægtet af den basale AI-udvikling. I Danmark kan vi måske komme med ind på højere niveau i kraft af vores kvanteforskning – nu med efterårets hypede Gefion AI-super computeren til 700 mio. kr. i front. Og vi har startups som Sparrow, Quantum, MQS og Kvantify, der arbejder med de ekstremt hurtige, komplekse beregninger finansieret af såvel udenlandske fonde som EIFO.

Skidt:  Tech betyder alt for vores modstandsdygtighed som samfund. Magt er ikke mere kun soft, men i høj grad militær, og vi er i Europa ved at vågne op til Putins Rusland som en langsigtet og definerende trussel, der allerede byder på hybridkrig med brandattentater, cyberangreb og desinformation. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, nemlig de 500 danske startups og vækstvirksomheder, der udvikler satellitter, droner, cybersecurity og rumsystemer. Det sidste er et godt eksempel på, hvor vi kan være med, og hvor staten så også går ind og støtter. Der er dog langt op Elon Musks SpaceX, der i 2024 har konsolideret sin førende position, ligesom han med Starlink kontrollerer 70 % af det ligeledes eksponentielt voksende globale satellitmarked. 

2025:  Vi er en del af et forceret, statsunderstøttet tech-kapløb, der også er geopolitisk. Vi citerer tit ASPI-rapporter, der identificerer 64 afgørende teknologier, hvor Kina i ´24 siges at være førende inden for 57 af de 64.  De autoritære regimer kan nok beslutte hurtigt, til gengæld er de, som fx Rusland og Kinas militær, så korrupte, at de har svært ved at eksekvere som i Vesten. Mange vil spå om tech i 2025. En del, ud over de rene advarende tech-pessimister, mener, at fx AI har nået et vist plateau, så der ikke vil ske så store fremskridt i år og så hurtig udrulning, som aktiekurserne har indpriset. De fleste founders er som investorer flest: Optimister. Til dem hører i Bootstrapping fx Lars Fløe, Lars Jensen, Scale Capital, og Mads Jensen, SuperSeed; og i den grad Lars Tvede, som i næste uge på Bootstrapping giver sit bud på AI og de mest potente nye teknologier i 2025. Han er medforfatter på bogen ”En vild historie, du endnu ikke har hørt” om kunstig intelligens, der kommer på Gyldendal før vinterferien. Givet er, at vi skal overkomme meget fra klima- og biodiversitetskrise over krige til autoritære regimer. Men vi har så mange superdygtige unge, der tør bygge virksomhed omkring radikale, innovative idéer til at løse de kriser, vi står i. Det bliver så vigtigt, at vi også kan skalere dem og holde på dem, så vi får skabt fremtidens bæredygtige virksomheder og arbejdspladser. Og ikke bare ender som et nedslidt Europa, hvor vores gode forskning og udvikling virkeliggøres i USA eller Asien.

 

Håber du hoppede glad ind i 2025. Meget bliver godt

Nu har det lige været jul, og den historiske Jesus var en radikal jødisk prædikant, der som disciplene og Paulus var overbeviste om, at jorden ville gå under i deres generation. Det modsatte skete. Heller ikke da kloden var  mørkelagt i år 536 af vulkanudbrud, eller da halvdelen af alle i Europa døde af pest i 1348, eller da 50 mio. døde af spanske syge lige efter 1. verdenskrigs 15 mio. I dag er kloden mere fredelig og tryg, langt sundere og rigere end nogensinde. Må vi så være lidt optimister – også i medier og på sociale medier? Der er i al fald ingen grund til sort pessimisme eller angst for mange nødlidende startups her i starten af 2025. Der er kapital at hente i fonde, familiekontorer og hos nye private engle – som der kommer mange af, fx fra nye hold i DanBAN, Angella, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit osv. Og de er klar til at investere og støtte både de bedste eksisterende og helt nye founders. Kravene er større til at nå omsætning og bundlinje. Men kom bare frem med dit projekt, og realiser dine mest ambitiøse nytårsforsætter!

Tak for alle jeres bidrag i året! Her vil vi fortsat tage vigtige dagsordener op og rejse jeres sager om skattekredit, softwareskat, mangel på vækstkapital mm. 

Vi ses i et nyt herligt år!