Er det bedst, at staten understøtter med egenkapital eller lånekapital? Det er blevet diskuteret vidt og bredt de sidste uger. For Mads Bonde, co-founder i Labster, der har hentet mere end 800 mio. kr. i alt, var svaret klart. Et tidligt, men stort EIFO-lån blev nemlig afgørende for, at Labster er, hvor de er i dag. Læs om deres rejse til USA og finansieringen af den.

Mange vil kende Labster. Vores danske scaleup, der blev en af de førende i verden inden for 3D-baseret virtuel undervisning. Og somr har samarbejdet med de fleste store universiteter fra Danmark til USA. På to år, i 2021 og ´22, rejste Labster små 700 mio. kr. i to investeringsrunder ledet af amerikanske VC´s.

 

Lån vs. Egenkapital og de to vækstveje

Der er sket meget, siden Labster for ca. 10 år siden var en tidlig, lovende startup. Mads Tvillinggaard Bonde, co-founder og bestyrelsesformand i Labster, kigger tilbage på en rejse, hvor der er taget store mængder kapital ind. Men inden der overhovedet blev møvet rundt i cap-table, havde Labster taget et 20 mio. kr. stort EIFO-lån (dengang Vækstfonden).

”Det kunne ikke være anderledes på det tidspunkt. Det skulle være et lån. Det var ikke det rigtige at tage equity ind og sælge ud af virksomheden på så tidligt et tidspunkt”. 

Der var mange muligheder for at få venturekapital ind. Men Labster takkede nej hver gang. Som startup, der måske stadig er ved at bygge produktet, kan det være fristende at ”hoppe på venturetoget”.

”På det tidspunkt hvor vi fik lånene, var vi endnu ikke sikre på, om det ville være bedst at skalere Labster med en kombination af indtægter og lån med en mere moderat vækst, eller om vi var en case for venture kapital”.

Man skal gøre sig nøje overvejelser om, hvornår man vælger at springe på – og om det overhovedet er det rigtige for virksomheden, fremfører Mads

”Venturekapital kunne have været decideret ødelæggende for udviklingen, hvis vi havde fået det ind for tidligt – vi og vores produkt var simpelthen ikke klar til at skalere så hurtigt de første år. Med EIFO-lånet kunne vi få arbejdsro, og koncentrere os om produktudvikling, R&D og at få tidlige kunder på.”

Labster slap i den første tid for at fremvise ”venturetal”, som Mads Bonde kalder det. For skal investeringen hænge sammen for VC´s, skal udviklingen gå meget hurtigt for, at de kan generere de afkast, som forventes over deres 10-årige fondsperiode.

”For os gav lånet fra EIFO en fleksibilitet og tålmodighed, som kan være svær for VC´s at give, når først de har investeret. Det var godt for os, at der ikke var det pres i de tidlige år”.

Mads Bonde fortæller desuden, at Labster flere gange fik forlænget både lån og afdragsfrihed, ligesom en rente der startede over 10%, blev justeret undervejs. De forhold var der mulighed for at genforhandle løbende, hvor de også typisk blev revideret, når der kom investeringsrunder.

”De (EIFO) kunne se, at vi var på vej i den rigtige retning, trods mange bump og fejlslagne planer undervejs. Det gav os fleksibilitet ift. den oprindelige aftale”.

 

Gæld balanceret i forhold til omsætning og vækst

Ifølge investor Gregers Kronborg kan for store lån besværliggøre mulighederne for at få kapital ind på den senere rejse. Når lånene skal serviceres, belastes burn-multiplen, hvilket vil gøre fundraising sværere. Uden fundraising reduceres muligheden for at vokse omsætningen hurtigt nok til at løse gældsproblemet. Og sådan kan lån være en ond spiral. Mads Bonde er enig i problematikken, især hvis det drejer sig om store lån ift. omsætningen eller den mængde kapital, der rejses. Men han understreger, at gæld ikke betyder så meget, hvis den er afstemt med de udsigter, der er for virksomheden.

”Jeg er enig i, at for stor gæld på et for tidligt stadie kan være meget destruktivt – og der er helt sikkert mange eksempler på startups, hvor det er tilfældet. Gælden skal være balanceret i forhold til omsætning og vækst, og hvad der dermed er realistisk, at man kan rejse på et senere tidspunkt – eller betale tilbage fra overskud hvis venture vejen fravælges. Hvis jeg husker rigtigt, havde vi en gæld på ca. 20 mio. kr., da vi rejste vores serie-A runde på ca. 70 mio. kr. Så relativt set spillede det ikke nogen rolle. Det er klart, at hvis vi skulle rejse 5 mio. og havde 20 mio. i gæld, så kunne det have været et stort problem.”.

Mads Bonde lægger samtidig vægt på, at Labster, takket være EIFO-lånet, havde sat et produkt i markedet, som de var begyndt at genere salg på til universiteter i ind- og udland uden, at der var andre end de to founders og medarbejdere på cap table.

Af mange årsager blev der set rimelig mildt på den gæld, der lå i virksomheden, og man får indtrykket af, at Labster mere eller mindre kunne vælge og vrage, da de i 2017 endeligt kastede sig ud i en serie-A runde med London-baserede Balderton i spidsen.

 

Den rette timing for venturekapital

Venturekapitalen var god for Labster, men det skulle ske med tålmodighed og timing.

”Vi havde fået godt gang i salget, hvilket nu skulle accelereres. Vi skulle bruge en del penge på fx at åbne kontor i Boston i USA, samtidig med at vi skulle skabe stor værdi for vores kunder. Noget, der på den ene side kan være stressende, fordi man hele tiden bliver sammenlignet med de bedste virksomheder globalt set, der virkelig formår at skalere. På den anden side var presset og ambitionen, der kom, sundt, og grunden til, at Labster er, hvor vi er i dag”, hævder Mads Bonde.

Labster har i dag haft 6 mio. studerende, som har brugt deres produkt. Et mål, der ifølge Mads aldrig var nået, hvis ikke man var gået venturevejen.

”Vi kunne helt sikkert have bygget en fin og fornuftig virksomhed uden venture kapital. Men der er en god sandsynlighed for, at vi ikke havde nået mere end 100.000 studerende, og dermed har venture betydet, at vi har kunnet hjælpe langt flere studerende.”

Meget af den senere rejse, startede med et lån. Lånet var afgørende for Labsters senere vækstmuligheder. ”Jeg ved godt, at der også er mange cases, hvor et tidligt lån har saboteret mulighederne senere hen. Men for os var det virkelig godt”.

”Men også for EIFO og den danske stat” tilføjer han og minder om, at der med kapitalen og friheden følger en meget høj rente.

”Det er utroligt, at jeg kan sige, at det var fantastisk for os at tage et lån med over 10% i årlig rente. Men det var det på grund af de muligheder, det gav os for at bygge virksomheden og vores produkt, uden for tidligt at sælge ud af vores ejerandele. Jeg ville være ked af det, hvis EIFO afskaffede denne her type lån.”