Er iværksætteri socialt selvmord?

Iværksætteri har et dårligt ry i Danmark. Lange arbejdstimer og ødelagt familieliv skræmmer talenter. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. ”Jeg påtager mig min del ansvaret for det,” siger Martin Thorborg.

Startupgamet er nådesløst: Du arbejder mindst 60 timer om ugen, og alt går familiemæssigt og socialt amok omkring dig, og din hjerne er fyldt op af flammer af dårlig samvittighed.

Er det en iværksættermyte, eller er det virkelighed?

Det ved vi ikke i dag. Og det er et problem. Derfor har Dansk Erhverv (DE) sat sig for at undersøge, hvordan det virkelig forholder sig derude i startupland.

Barrierer for startupdrømmen

I Christian IV’s gamle børsbygning cirka 20 meter fra Christiansborg i Københavns centrum holder DE’s sekretariat til. I gange med lange træpaneler og højt til loftet bliver der lagt planer og   strategier og tænkt tanker om import og eksport, handelskrige og besværgelige politikere. Herinde er de optagede af ét problem: Danmark halter bagefter andre europæiske lande, når vi sammenligner os på iværksætteri.

Derfor er DE i gang med en større analyse af, hvad det er for barrierer, der gør, at danskerne ikke dropper gymnasielærerjobbet til fordel for at blive selvstændig.

Den ene halvdel af DE´s undersøgelse ligger allerede klar inde i sekretariatet på Børsen.

Befolkningen er blevet spurgt om dens forestillinger omkring livet som dansk iværksætter. Denne undersøgelse skal sættes op imod en anden undersøgelse, som i disse dage er ved at blive lavet, hvor danske startups’ arbejdsliv bliver kortlagt. Så analysens finale bliver, at forestillinger om iværksætteri i befolkningen og fakta om iværksættere bliver holdt op imod hinanden.

Vi har et problem

Analysen skal kortlægge, hvad der afholder danskere fra at kaste sig ud i at starte sin egen virksomhed. Og her peger befolkningsundersøgelsen på flere forhold, men især ét vækker bekymring i brancheorganisationen.

”Det, vi kan se, er, at der i befolkningen er en opfattelse af, at det at være iværksætter kan være meget svært, og at iværksættere risikerer at må gå fra hus og hjem. Det er rigtigt, at der er risiko ved at være iværksætter, men i Dansk Erhverv ønsker vi, at det også bliver fortalt, at det er en ret god mulighed at være iværksætter, og at de faldgruber, som befolkningen tror, der er, de er til at håndtere,” fortæller Jasmina Pless, der er chefkonsulent i DE.

Men ifølge DE er en af de største myter om danske iværksættere, at de arbejder langt mere end den gennemsnitlige dansker.

”Vi hører ofte i medierne om de her ’superiværksættere’, der arbejder 70-80 timer om ugen for at få stablet deres virksomhed på benene. Og der kan jeg da sagtens forstå, at almindelige mennesker godt kan falde lidt bagover ved tanken om at skulle arbejde så mange timer.”

Fortællingen om den evigt arbejdende iværksætter ønsker DE at afmystificere med deres årlige iværksætteranalyse. Ifølge Jamina Pless ved vi i dag ikke så meget om, hvordan det forholder sig med arbejdstiden for danske iværksættere.

”På nuværende tidspunkt har vi ikke tal på, hvor mange timer de arbejder. Det må tiden vise, hvordan det reelt forholder sig. Det er jo netop det, vi blandt andet godt vil finde ud af. Så status er, at vi ikke ved det, men omvendt har befolkningen en klar opfattelse af de lange arbejdsdage hos iværksætterne,” siger hun.

Og det er et problem, mener DE, da det kan være med til at afholde danskere fra at vælge at blive iværksættere.

Alle arbejder ikke over 40 timer

Man kan sagtens få familie og det sociale liv til at fungere, selvom man er iværksætter. Det siger Katrine Søndergaard, der er CEO og co-founder af Tracezilla, der er et ERP-system og software til sporing af fødevarer.

”Jeg arbejder mellem 35 og 40 timer om ugen”

Hun er enig i, at der findes en bred forestilling i befolkningen om, at livet som startup består af arbejdsuger, der aldrig slutter. Men sådan er virkeligheden ikke for hende og hendes partner, Rasmus Steen Kristensen.

”Jeg arbejder mellem 35 og 40 timer om ugen,” siger hun og peger som forklaring på, at Tracezilla er bootstrappet: ”Vi har ikke været afhængige af andre investorer, og det har nok betydet en del. Vi havde en god opsparing, og så har vi lave omkostninger.”

Katrine Søndergaard mener, at kommer der investorer ind over en startup, så kan det godt blive problematisk med arbejdstiden.

“Da vi bootstrapper, så har vi selv kontrol over vores arbejdstid”

”De har måske en forventning om, at der skal arbejdes på en bestemt måde, og det kan også handle om arbejdsindsatsen. Der ligger ofte et pres i relationen mellem investor og iværksætter. Da vi bootstrapper, så har vi selv kontrol over vores arbejdstid. Til gengæld er vi også meget effektive.”

Hun mener også, at det er en fordel, at hun og hendes co-founder, Rasmus Steen Kristensen, kender hinanden godt, hvilket gør, at de arbejder godt sammen. Og da de begge kommer fra organisationsverdenen, deler de en fælles afsky for at afholde en masse møder.

”I den verden bruger man meget tid på koordination og lange møder med andre mennesker i organisationen. Den slags undgår vi, og blandt andet derfor arbejder vi meget effektivt, og vi bruger 95 procent af vores tid på effektiv kerneforretning i virksomheden. Vi har ikke haft behov for at arbejde 50 timer eller mere om ugen. Man kan organisere sig ud af mange ting,” siger Katrine Søndergaard og tilføjer:

”Jeg ved godt, at det i medierne ofte fremstilles sådan, at man som iværksætter arbejder hele døgnet. Det hører vi jo i tv-programmet Løvens Hule, og Martin Thorborg har jo også fortalt den historie mange gange.”

Thorborg: Der findes to startuptyper

”Ja, det er ikke helt forkert,” siger Martin Thorborg. ”Jeg vedstår mig gerne mit ansvar om den fortælling.”

Han mener, at der groft sagt findes to iværksættertyper i Danmark. De, der ønsker at realisere et drømmeprojekt og arbejder, til natten bliver sort og dermed tilsidesætter mange sociale behov. Og så er der en anden slags iværksættertype, som netop vælger iværksætterlivet, fordi de ønsker at have mere kontrol over deres eget liv og dermed også er drevet at ønsket om et mere harmonisk familieliv.

“Nu skal jeg passe på med, hvad jeg siger, men jeg tror, at kvinder især ønsker en mere stabil og overskuelig jobsituation”

”Da jeg var yngre, blev vi iværksættere af nød. Vi var ikke på vej mod lange uddannelser og den slags, så vi vidste heller ikke bedre end at arbejde igennem med lange dage og lange uger. Det synes jeg heller ikke, at der er noget i vejen med i dag, men det er et problem, at mange mennesker tror, at det er den eneste måde at være iværksætter på. Og ja, der har jeg da nok et ansvar for, at det er det billede, der hele tiden kommer frem på danskernes nethinde, når de overvejer, om de skal blive selvstændige,” fortæller Martin Thorborg.

Han ser det især som et problem, fordi det efter hans mening vil skræmme kvindelige talenter, der vælger drømmen om at blive selvstændig fra.

”Nu skal jeg passe på med, hvad jeg siger, men jeg tror, at kvinder især ønsker en mere stabil og overskuelig jobsituation. De gider ikke det der vilde arbejdsræs, hvor man sidder med en cola, to stykker pizza og en arbejdsuge på over 60 timer. Og det er helt i orden. For man kan godt være iværksætter med en mere stabil arbejdstid,” fortæller Martin Thorborg.

De hemmelige iværksættere

Jasmina Pless er enig i, at rollemodeller som Martin Thorborg nok har skabt et mytologisk billede af, hvad det kræver for at blive iværksætter i Danmark. Men dette ikke er hele forklaringen på danskernes opfattelse af, at man næsten skal have gennemgået en uddannelse i Frømandskorpset, før man kan klare livet som selvstændig. Iværksættere er gået hen og blevet et ’mytisk væsen’, som den almindelige dansker ikke rigtig kender fra sin omgangskreds.

”De fleste kender en sygeplejerske, en skolelærer eller en revisor, og derfor har man måske et bedre indblik i, hvad den slags jobs indebærer. Så det er nok sværere at forstå, hvad det egentlig betyder at være iværksætter, og hvordan deres liv er skruet samme,” siger Jasmina Pless, der gerne med den nye analyse vil være med til at give et mere nuanceret billede af livet som iværksætter.

”Vi skal sætte mere fokus på, at der trods alt findes mange iværksættere i Danmark, som sagtens kan få livet til at hænge sammen både med familie, hobby, og hvad der ellers hører til i et normalt liv. Det skal belyses meget mere, at det sagtens kan lade sig gøre at leve et normalt liv samtidig med, at man også passer sin egen virksomhed,” mener Jasmina Pless.

 

Hvis du er iværksætter, så hjælp DE med at gennemføre DE´s årlige iværksætterundersøgelse her.