Skål og godt nytår! Nu skal vi se tilbage på et super år i økosystemet! På 5 punkter klarede vores eget økosystem sig bare imponerende.

Måske lidt provokerede for nogle at høre. Alle medier sammenfatter året som et ”rædselsår”. Men sagen er jo også, at vi i Danmark, selv om vi lige nu er sindssygt trætte af fortsatte restriktioner, så langt har klaret sundhedskrisen:

• Ja, der er 1,8 mio. døde i verden af covid-19 (men færre i DK end normen for en influenza).
• BNP tog en krisedyk (ja, men mindst i DK og nok mindre og kortere end forventet; din pension er mindst steget 5 %).
• Fællesskab og liv fra rejser til barer blev suspenderet, (ja, men vi var sendt hjem og ikke i krig, og det overlevede vi; og vi genfandt hygiejnen og blev stærkere).

Så mens alle andre er optaget af, hvor slemt det hele er, tager vi i Bootstrapping-redaktionen dig på en guidet nytårstur for hvor vi lykkedes. Se årets 5 vigtigste temaer med links til input i økosystemet. Velkommen nytår…

 

1. Sejt! Startups tacklede 11. marts krisen og tilpassede sig lynhurtigt

2020 endte med at blive et ret fantastisk år for startups, og for både venture og business angels investeringer. Det tør jeg godt fastslå, inden året for alvor bliver gjort op i årsberetninger.

Men det så meget andeledes ud i marts-april. ”Der er ild i huset,” som vi citerede Eric Lagier, byFounders for. I tech-startupmiljøet foretog vi mange reduktioner især på lønninger – typisk på 10-30 %. Det med at sende produktionsapparatet hjem på lønkompensation duede ikke med vores forretningsmodeller.

Nogle vennegrupper i økosystemet gik i gang med om aftenen at udvikle apps til smitteopsporing. Og her var der ”helt klart et clash mellem den hurtigt agerende tech-verden og den mere tunge centraladministration,” som Esben Elmøe, 3e udtrykte det. I forhold til vaccineudvikling på 9 måneder fra life science startups som BioNTech gik det så meget bedre. Jeg kunne i december kalde det et ”julemirakel”, og ”en sejr for menneskeheden, for videnskab og forskning og for samspil offentlig-privat”, men først og sidst for startups måde at innovere agilt på”.

Efter et par måneders krise i foråret var det klart, at krisen gav et uhørt digitalt løft drevet af hjemmearbejdet. Folk blev så at sige tvunget til at leve smartere, og Gud og hvermand kunne nu diskutere i underbukser foran hjemmeskærmen om Zoom, Teams, Hangouts eller andet var bedst. Yngre måtte leve på de utallige lærings- og spilplatforme, ældre medborgere og sundhedspersonale måtte acceptere telemedicin. Corti var en godt tidligt case-eksempel. Fra hjerte-karsygdomme skulle Andreas Cleve pivotere til at sætte læger i stand til at diagnosticere i forhold til covid-19 situationen. Rasmus Bech Hansen, Airfinity, Claus Møldrup, DrugStars, og Stine Sørensen, Radiobotics var tre andre med ret fantastiske cases  i sundhedssektoren, der bare blev båret frem af covid-situationen.

Mange typer af startups profiterede faktisk af nedlukningen. Klarna, Pleo og mange andre fintech-løsninger blev virksomheders og hvermands eje, som MobilePay allerede var det. Webshops af alle arter fra mega Amazon til lille nemlig.com, fra lille Reshopper til store Zalando og Bootz havde selvfølgelig et gyldent år fra day one. Trustpilot, Queue-it og andre services kunne lægge sig i kølvandet. Alt der kunne konsumeres i hjemmet peakede. Politikere diskuterede stadig Arne og hans tidlige pension fra Fuglsang Bryggeri, men fremtiden i bryggerier stod på robotarme fra Enrico Krog og Odense klyngen. Alt der tilbød smartere arbejdsgange fra landbrug til industri og til chatboots i serviceerhverv fik også medvind på cykelstien.

”Samfundssind” blev årets ord, men hos os var ordet nok mere pivotering, som udtryk for den totale agilitet, der gør, at startups bedre end andre SMV’er digitalt kan justere. Så selv om især internationale scaleups fik længere til markeder og salgsmøder og dermed blev forsinket i deres udvikling, så overreagerede vi nok i tech-startupmiljøet med de første fyringer og nervøsitet for, at kapitalen skulle tørre ud. Økonomer må en dag, hvis de vil vise deres værd, se på, hvem der gjorde hvad i hvilke sektorer. Men allerede før sommer begyndte kapitalrejsningen at ”rebounde”. En af konsekvenserne er så, at vores virksomheder i dag har en langt større gældsbyrde, ligesom landet. Men de er også mere værd. Så ser vi bort fra oplevelsesøkonomien, kan vi højst tale om et rædsels-forår. Kun få faldt i afgrunden. Konkurserne udeblev.

 

2. Fedt! Vi organiserede os og fik hjælpepakker

11. marts lukkede landet ned, og startups, der flyver på højoktan brændsel og hele tiden spiser likviditet og kapital, kunne med deres burnrate se enden af landingsbanen. Forstod nogen politikere det? I første omgang var de lønkompensations-pakker, der var i centrum intet værd, for hvorfor sende en programmør ud i uvirksomhed, når vi skal udvikle fremtiden før konkurrenten? Vi så lige ind i det vi kaldte en Coronaskabt Dødens Dal 2.

Der var ikke andet at gøre end at råbe op,  som vores indlæg 7. april bevidner: ”Vækstiværksætterne kalder Kollerup: 5 bud til at lette vækstkrisen.”  Det var underskrevet af Tommy Andersen, Lars Fløe Nielsen, Camilla Ley Valentin, Nicolai Danmark Johannesen, Eric Lagier, Claus Moseholm, Kasper Enggaard, Jesper Hvirring, Mette Fløe Nielsen, Lasse Chor, Esben Gadsbøll, Martin von Haller, Jonathan Løw og Jannik Lawaetz. På Bootstrapping var vi nok glade for mail-reaktioner som  ”Tak for et fantastisk bidrag – I er iværksættermiljøets helte :-)” men det var bare ét af mange forslag og opråb der blev stilet til erhvervsminister Simon Kollerup, regeringen og Folketingspolitikere. Vigtigt var, at økosystemet på tværs stod sammen og bakkede op.

Og erhvervsministeren var faktisk meget lydhør. Efter samtaler mellem Simon Kollerup og Camilla Ley Valentin, Eske Gunge, Mette Lykke, Tommy Andresen, Jeppe Rindum, Jan Lehrmann, Esben Gadsbøll kunne jeg 21. april sammenfatte resultatet i en dejlig overskrift: Sejr for økosystemet .Vi fik den likviditetslettelse og den bedre adgang til kapital med massiv tilførsel af midler til Innovationsfonden og Vækstfonden på markant bedre betingelser for startups.

Sejre har mange fædre, så lad os her nævne: Natasha Friis Saxberg, ITB; Jakob Brandt, SMVdanmark; Lars Frelle, DI Digital, Jasmina Pless, Dansk Erhverv; Henrik Sass, Aktive Ejere (DVCA); Jesper Jarlbæk, DanBAN, Peter Kofler, Dansk Iværksætterforening. Alle organisationerne pressede på i foråret, ligesom erhvervsordførere som Tommy Ahlers, samt Mona Juul og Katrine Robsøe gjorde en kæmpe indsats for vores synspunkter.

Politologer og historikere kan forske i, hvem der betød hvad. På Bootstrapping skrev vi, at Rolf Kjærgaards team i Vækstfonden var dem, der i form af garantier og produkter reelt designede hjælpepakken, hvor input i sene aftenkald så ændrede mindre ting hos både Innovationsfonden og Vækstfonden. Det ses let af, at Regeringens pakke byggede på at gøre eksisterende ordninger bedre, især med den 1:3 matching, der oprindelig var Tommy Ahlers forslag. Vi andre hjalp især med at få pakken igennem og give den legitimitet.

På Bootstrapping fulgte vi udrulningen og Eske Gunge, Esben Gadsbøll og vi bad miljøet komme med reaktioner og mangler. Der var mange glade, og få kritiske. Og allerede 12. august kunne vi skrive, at de 3,4 mia. kr. til Vækstfondens covid-19 låneprodukter nok skulle blive brugt. Og det kan bekræftes her ved årets slutning. Godt. Det lykkedes at frelse alle de vigtige. For staten, der nu via Vækstfonden var med i halvdelen af alle investeringer, var der belejligt mest tale om hjælp-til-selvhjælp. For politikere blev hænderne – der tidligere altid blev ’holdt over noget’ – nu holdt under vækst-laget. Forskellen var ens, vi kom ikke bare gennem krisen, vi kom som økosystem styrket ud af den. En af de gode bieffekter var, at covid-19 ordningerne understøttede organisering. Startups forsøger nu med Esben Gadsbøll, Pia Elmegaard, Klaus Nyengaard og Eske Gunge at samle os i Brancheforeningen for Tech Startups i Danmark, ligesom Danish Business Angels, Keystones og BA Syddanmark ved at blive godkendt til 3:1 matching, virkelig har kunnet rekruttere medlemmer.

 

 3. Cool! Diversitet og sexisme kom for alvor på dagsordenen

”Vores indgroede pligtetik og følelser tilsiger, at det enkelte liv er dyrebart og skal reddes. Vores nytteetik siger modsat, at vi ikke kan bruge milliarder på hver at redde eneste coronasmittet” Sådan skrev jeg 27. marts om forårets mest debatterede etiske spørgsmål, om hvor langt vi skulle gå for at frelse svage ældre i forhold til de afsavn, det gav for os mange at lukke økonomien ned.

Men allerede 14 dage før havde vi spurgt til en anden etisk udfordring: Er dansk startupmiljø præget af sexisme? Det havde DJØF-bladet nemlig hævdet, ifølge en anonym kilde, der havde oplevet en investor bogstavelig pressede sig ind på hendes krop på et pitch-event. Jesper Jarlbæk, DanBANs formand kommenterede at ”I DanBAN vil vi aldrig acceptere åbenlys sexisme i en pitch-event. Aldrig”.

Men det var først slut august, at ’alting i danske medier drejede sig om sex, undtagen sex, for sex drejer sig om magt’, for nu at parafrase Oscar Wilde. For da holdt modige Sofies Linde årets tale om DR-chefen, der sagde til hende som praktikant: Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere! Det fik for alvor #MeToo-debatten om (især) mandlig magtmisbrug op at stå på danske arbejdspladser. Herunder de mest prominente ofre Morten – med Politiken ATS efternavnet – Østerlaar, der (vistnok) kun tog på lår, og ”uskyldige” Frank Jensen, der vist bare mente, at han slikkede af ren glad-dreng-glæde.

Vi indbød til historier fra økosystemet, men kun i noget perifere AgriWatch kom der lidt frem om investorer med lumre tilbud. Måske er de alt for få kvinder i startup-scenen bare mere seje og hårdhudede, hvis de endelig tør kaste sig ud i gamet med at starte egen virksomhed. Der er også her meget vi ikke ved. Men nu er det ude i det åbne, så næppe nogen dækker over sexisme mere. Og vi går ud fra, at alle organisationer nu snart har en sexisme-politik, for det tjekker vi engang i det nye år.

Hvis man som fx Heine Zachariassen, Vivino fortalte os i efteråret, har haft 200 bordfodboldspillende drenge ansat, er det næppe sexisme, men diversitet, der er hovedtemaet. Og nu stod økosystemet med Danske Bank, ITB og Female Founders samt DanBAN og Vækstfonden sammen med os om at lave guidelines til, hvordan man kan undgå den indbyggede skjulte kønsdiversitet fra rekruttering til pitch-events. Og her var der musketer-ed mellem Helle Uth, Rolf Kjærgaard, Tommy Andersen, Daniel Nyvang, David Helgason, Klavs Hjort og efterfølgende en del flere ved lanceringen af guiden Return on Diversity på, at vi ikke skal blive ved med for 90-98 % vedkommende at se investeringer i mandlige founder teams. Vi der ser os som længst fremme, er her længst bagud; ja nærmest som i 1960 før kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Og vi har ikke råd til at tabe kommende kvindelige generationer.

Men lad os glæde os over de relative succeser: Vi kan snakke aldrig så meget om ’sammen på afstand’. De her nære dagsordener rykkede i økosystemet helt vildt i 2020. Og de stopper ikke.

 

4. Mega! IPO’s og tech-værdisætning steg til himmels

”På aktiemarkedet er vi i en krisesituation lige nu; hele sidste uge har det været blodrødt – ikke bare lidt rødt, men rigtig rødt,” fortæller Jacob Pedersen, Sydbank. Det gjorde han 3. marts til Bootstrapping inden nedlukningen. Nu ved årsskiftet vil han kunne fortælle, at din pension er positiv omkring de 5 %; og har du investeret i danske aktier eller amerikanske eller kinesiske tech-aktier, har du måske aldrig haft et bedre år. Men hvad med startup IPO’s og ventureinvesteringer?

Af de 65 amerikanske tech IPO’s i året var nyheden om børsnoteringen af Unitys, Nørrebro platformen Mark Zuckerberg aldrig fik lov at købe, i august stor. For som jeg skrev: ”Unity og David Helgason er er bare den enhjørning, vi alle har elsket”. Men Hopins online eventplatformen som årets europæiske højdespringer og Klarna som den nordiske IPO, har også imponeret.

IPO’s  på den lille danske vækstbørs Nasdaq First North var en af de dagsordener, vi forfulgte tæt i året, efter at vi allerede tidligt i juni kunne se intet mindre end en noteringstsunami. Penneo var en af de smukke børsdebutanter. Wanturu en af de værste gamle rædsler, vi skrev om. Og debatten rasede både før og efter sommer her på Bootstrapping. Investor, ITB- og DanBAN-medlem Michael Moesgaards synpunkt lød ud i overskriften ”Hvorfor øffe, når vi endelig har fået en velfungerende vækstbørs?” Og i august: ”Kritikerne af First North er på månen”, mens Gregers Kronborgs DanBAN- og Aktive Ejere-synspunkt var, at der har været for mange noteringer uden institutionelle ankerinvestorer ført frem med for ringe kvalitet. Deraf usikkerheden: Trist crash eller gylden mulighed for First North?

25 startups og SMV’er efter sigende står i kø til notering på den danske vækstbørs i 2021. Imens kan du genbesøge artikler med BankInvest og Akademikerpension ”De institutionelle investorer står bag First North”, og om ”Hvordan går det faktisk på First North? Her vil jeg bare sige: Hvor er det skidt, at de danske 3.500 pensionsmilliarder ikke er mere i spil, ikke ser mulighederne.  Og hvor er det fint, hvis vi kan komme væk fra for meget daytrading og værne om de seriøse. Og hvor har vi skrevet meget om det her! Det lover vi at fortsætte med, for hvor er det godt for likviditeten i startups at få en vækstbørs!

Endnu tættere dækning gav vi – i et år hvor alt fra SLUSH til TechBBQ og fra Copenhagen Fintech Week til Nordic Startup Awards måtte afvikles online – efterårets annoncerede venture-fonds og acceleratorer-initiativer.

Ulla Brockenhuus-Schack og Seed Capital var ude at rejse en lille milliard til deres næste fond, ligesom Christel Piron og Helle Uth fra PreSeed Ventures søsatte deres Tech Fond 1. Nordic Eye samlede ind til fond 2, hvor fond 1 – selvsagt helt uagtet al den spektakulære turbulens mellem de meget forhenværende venner Lars Tvede og Peter Warnøe – var kommet godt fra land. Succes fra start havde N2F, Nordic Secondary Fund med Peter Sandberg og Frank Lyhne. Jakob Ellehauge Sode og Søren Jørgensen nåede for Danish Business Angels at få deres SideCar fond godkendt. Peter Sandberg, var også bag Cristobal Alonso’s næste StartupWise Guys funding, ligesom Lars Andersen og Scale Capital er ude at rejse midler. Mikkel Bülow-Lehnsby og de dygtige ejendomsudviklere i NREP startede en proptech-fund ”2150”, der nu også rejser private midler.

Peter Torstensen og Accelerace søsatte før sommer deres Accelerace II fond, der skulle ”komme 90 preseed-startups til undsætning”. Samme stod sammen med væksthuse og Christoffer Malling, Dansk Design Center, bag Beyond Beta, en 5 måneders accelerator for coronaramte. Thomas Hofman-Bang og Industriens Fond stod ud over Tech Challenge bag en række initiativer, bl.a. Gitte Skibstrups GreenUp fra Futurebox/DTU Space og Birgitte Mathiesen med Den sociale Kapitalfonds program for social impact.

Vi er altid lydhøre, og jeg har bare nævnt et fåtal af de 40 ventures, der opererer i farvandet. Og så har jeg helt sprunget familiefondene over og dermed initiativer fra SoundHub i Struer til Inqvation i Tåstrup. Pointen er: Der skete en masse i 2020 og der er fuld fart på miljøet. Også i lille Danmark.

 

5. Grøn! Verdensmål, impact og grøn omstilling

Hverken den grønne klimadagsorden eller den bredere dagsorden i forhold til alle FN’s 17 verdensmål forsvandt med krisen, som mange ellers frygtede. Danske Banks ambitiøse +impact-matchininitiativ blev fx rullet ud i foråret, og hvis jeg husker rigtigt, var impact tema både på Copenhagen Fintech Week og TechBBQ i september. Men det er ikke nok at gå med den lille farverige FN-pin i revers’et og snakke om aktive SDG-investeringer eller screene sine investeringer for grader af negativ effekt bæredygtighedsmæssigt, socialt og demokratisk på ESG’erne. Der skal handles!

Er den grønne omstilling det nye sort, spurgte vi i november og konstaterede, ”Danmark har siden 1990 været blandt de mest ambitiøse lande på klimaområdet. Vi er nået ca. halvvejs mod 70 %-målet i 2030. Men næste halvdel er meget sværere, og det skal jo gå meget stærkere i anden halvleg på kun ni år. Nogle må rykke!” FN’s klimapanel skønner, at der skal investeres 18.000 mia. kr. om året for at nå målet – de danske pensionskasser gav fra FN’s talerstol løfte om at bruge 350 mia. kr. ud af vores 3.500 mia. opsparede kroner på grønne investeringer.

I Danmark skal især energi, transport, landbrug og boligerne nu bidrage massivt, hvis Danmark skal nå 2030 målet om bare 9 år! Mange af løsningerne kender vi ikke endnu, så ikke mindst Innovationsfonden blev i året spændt for med fire såkaldte ”forskningsmissioner” på: CO2-fangst, grønne brændstoffer (P-t-X), landbrug og cirkulær økonomi. Men også Vækstfonden har fået mange milliarder i tilsagn under Danmarks Grønne Fremtidsfond – primært i form af lånekapital, så det er ikke de beløb, der slår bunden ud af finansministerens krigskasse. Men det er vigtigt at kunne skalere, for til nu har vi for få store succeser, zebra’s på samme måde som vi har skabt unicorns.

Better Energy med solceller og VisBlue med energilagring er cases, vi har bragt på energiområdet, der viser lidt af den gigantiske omlægning til at producere og anvende den tredobbelte mængde el, vi skal op på. I forhold til landbruget har vi bl.a. bragt robot- og præcisionslandbrugs eksemplet med Agrointelli, og perspektivet i ’vertikal farming’ viser vores case fra Nordic Harvest i Tåstrup.

Anders Eldrups rapport om bilparken blev selvsagt genstand for hed debat. Det kan godt være, du drømmer om en V8 motor, men din bedre halvdel og dine børn vil kræve en Tesla. Så det positive budskab er, at hverken den grønne omlægning eller den brede impact indsats er modediller. Her har vi det bedste til gode fra de unge startups. Vi kan bare glæde os til at skabe bedre forretninger og en bedre verden.