Bootstrapping: Retorikken om at skabe de næste unicorns kan i 2020 kun lyde som mundsvejr i en kamp for overlevelse. Ikke desto mindre er det værd at huske, at det ofte er i krisen, det virkelig nye fødes.

LEDER: Dødens Dal 2. Vækstiværksættere uden hjælpepakke

Det vælter ud med hjælpepakker, for at Danmark ikke lukker helt ned. Men de, der skal være med til at lukke fremtiden op igen, kan kun vanskeligt bruge pakkerne. På Bootstrapping synes vi ellers, det ville være enkelt at sikre deres likviditet og vækst, så de kan komme over en coronaskabt Dødens Dal 2.

Hver dag kommer regeringen med nye milliarder. Onsdag 40 mia. kr. eller 2 pct. af BNP, torsdag kom flere hundrede milliarder mere på bordet. Svimlende. Og fra Mette Frederiksen til Simon Kollerup taler de med varme og bekymring om den lille restauratør og den lokale frisør. Fint, det er faktisk vigtigt, at ikke bare de store bærende virksomheder, men også de mange små SMV’er, der dækker den store del af arbejdspladserne, får hjælp. Men ingen af pakkerne kan rigtig bruges af de vækst- og tech-iværksættere, vi skal leve af –især efter krisen.

Vækstiværksætterne vil dø som fluer
Er det så ikke også lige meget? Er det ikke selfmade, ultraliberale og globalt orienterede iværksættere, der kan klare sig selv uden den danske formynderstats hjælp? Og har vi i Bootstrapping ikke lige påpeget, at founders har haft gyldne tider, hvor de har kunnet værdisætte sig højt og kunnet vælge og vrage mellem, hvilke investorer de ville have til hvilken prissætning? Kort sagt, at Dødens Dal, som vi har talt om i mange år, nu er en myte? Helt så enkelt har det ikke været – og bliver det navnlig ikke for alle med coronakrisen. For nu står vi og kigger lige ind i en Dødens Dal 2. Mange vækstiværksættere vil, hvis investeringskrisen varer seks måneder eller mere, og det gør den højst sandsynligt, få rigtigt svært ved at fragte sig over dalen.

Store hjælpepakker, men ingen jul i iværksætterland
Lad os først lige kort se på, hvad du som vækstiværksætter kan bruge milliard-hjælpepakkerne, som de lige nu tegner sig, til:

  • Du kan få udskudt skatter og moms. Men tech- og vækstiværksættere helt fra bootstrapping-fasen og frem til efter serie A-investering har mestendels 0-moms og -skat.
  • Du kan sende medarbejdere, der ikke er medejere, hjem, hvor de ikke må arbejde, og få 23.000 kr. pr. mdr. i kompensation. Men det team af internationale programmører, du har hyret, tjener ofte meget mere. Og langt vigtigere: Du har milestones, du skal nå, så hvad hjælper det at sætte innovationen i stå ved at undvære kernetropperne?
  • Du kan, hvis du er i pre-seed- og seed-fasen med under 10 mand, kompenseres med 75 pct. for salgstab over 30 pct., dog maks. 23.000 kr. om måneden. Det er fint, for både B2B- og B2C-kunderne har rent psykologisk svært ved at få deres tegnebøger op af lommen nu i krisen. Og i den kommende tid. Men, men… du er ikke Netflix eller Nemlig.com med milliarder i ryggen og medvind netop nu. Du har vel som andre mindre vækstiværksættere ret begrænset traction. Så kompensation i forhold til, hvad du solgte før, batter nok ikke rigtigt. Og 23.000 kr. er ikke meget til at holde en virksomhed flydende.
  • Du kan få en grad af kompensation for alle typer udgifter, hvis dit omsætningstab er 40-100 pct.. Det holder dig i live lidt længere. Men det er måske bedre at starte forfra ”when the coast is clear”, som de skriver på den irske pub tæt ved os i Bootstrapping.
  • Hvis du er så ”heldig” at være i de udsatte oplevelsesbrancher og tvunget til fysisk at lukke ned for kunder, kan du få alle faste udgifter dækket. Kan du komme under den ordning, har du faktisk en chance for at holde dig flydende. Men de fleste skalerbare startups er jo nu engang primært netbårne.

Hvor er mine investorer?
Problemet for vores vækstiværksættere er i kriser især relateret til run rate. Forretningsmodellen er baseret på hurtig markedspenetration og salg efter udviklingsfasen. Dødens Dal lurer mellem udvikling og salg. Men den har kunnet overkommes for de bedste de seneste år, fordi der har flydt kapital ind i feltet under højkonjunkturen og dens lavrentemarked. Nu tørrer det ud. Bankerne har ganske vist likviditet, modsat i finanskrisen. Men selv de to store banker finansierer kun i sjældent omfang dette højrisikosegment. Især i de tidlige pre-seed- og seed-faser er det de private investorer, der trækker læsset. Så når aktieporteføljerne falder med 30 pct., er der ikke mange investorer, der har travlt med at komme i markedet for mere risiko. Tværtimod. De fleste er illikvide – og hvis de ikke er, søger de mod sikre havne. Og vækstiværksættere er per definition højrisiko.

Derfor vil det, der efter Bootstrappings vurdering virkelig batter, være dels straks at stille massive og hurtige lånefaciliteter til rådighed, så al tiden ikke skal bruges på at lede efter finansiering, mens medarbejdere er hjemme, efterspørgslen er nul, og investorerne tilbageholdende. Dels at lette investeringsprocessen for vækstiværksætterne – det, at alle skal fundes og refundes. Funding er nu en mur for dem, der står og skal i gang. Og en Dødens Dal for dem, der nu skal til næste runde.

Kom så, Kollerup
Problemet er sådan set let at løse for Simon Kollerup og Erhvervsstyrelsen.

  1. Alle vækstiværksætterne skal kunne låne 100 pct. af deres månedlige udgifter de næste seks måneder.
  2. Investorer skal kunne have fuldt fradrag for deres – nu endnu mere – risikable investeringer året ud, så vækstiværksætterne kan fortsætte til næste runde uden at gå i stå. I UK har de allerede før krisen 100 pct. fradrag.
  3. Vækstfondens matchingfonde kan udvides til alle registrerede business angels og geares. For hvis en investor vil bruge sine yderste sparepenge på en hårdt ramt iværksætter, kan staten roligt toppe flere gange op.

Andre tiltag kan være at lade IVS’er fortsætte som 1-krones- (eller maks. 10.000 kr.-) selskaber og styrke forskerordningen, så vi kan beholde de gode udenlandske medarbejdere.

Men vigtigst er lånefaciliteter og investorfradrag. Så er vi sikre på, at ikke bare de allerede stærke startups som Pleo, Simple Feast og To Good To Go, men også de fleste af de p.t. mindre, kan klare skærene med finansiering fra business angels, ventures og familiefonde.

C-krisen er new normal
Men sorry to say: På Bootstrapping vil vi ikke sætte mange penge på, at det lykkes. Den politiske fantasi har det med, at vi med lidt held får en udvidet lånepakke til Innovationsfonden og Vækstfonden. Det er også godt. Men lån skal betales med renter. Og det er også på sigt en yderligere styrkelse af de statslige fonde, der allerede fylder voldsomt i startup- og scaleup-markedet. Så selv uden at være ultraliberal er der perspektiv i at styrke de private investorer for at få vækstiværksætterne gennem C-krisen.

Lige meget hvad: Den kreativitet, der kendetegner startup-communitiet, er der nu virkelig brug for. Og ligesom det skønt og livsbekræftende vælter ud med ideer i forhold til tacklingen af coronakrisens mange aspekter, må iværksætterne nu først og sidst finde egne løsninger. Retorikken om at skabe de næste unicorns kan i 2020 kun lyde som mundsvejr i en kamp for overlevelse. Ikke desto mindre er det værd at huske, at det ofte er i krisen, det virkelig nye fødes.