Tech-innovation fra startups kan være ultra potent. En håndfuld ukrainske garage-udviklere har ændret krigen. 160.000 af Putins soldater er døde eller sårede i årets fire første måneder. Dronerne tog 80 %. Bare dronerne snart kan bruges fredeligt igen i den slags ’reverse dual use’, krige altid skaber.
Men som investering er ventures også ultra volatile. Krigshandlinger tæt på Hormuz-strædet, hvor der sendes 15,5 mio. tønder olie igennem dagligt, presser inflationen, der presser renten op. Og intet kan som bekendt stoppe ventureinvesteringer som høje renter.
Sådan er der så meget, vi skal rundt om i tech innovation. Og i dag især samle op på de mange debatter, ikke mindst fra mødet, hvor founders mødte folk og fæ – og politikerne, nemlig folkemødet. I år var der meget mere massiv deltagelse af økosystemets aktører end nogensinde.
Late, maybe too late, rebranding af Nordic Eye?
”Hvordan skaber man tillid til, at Fiftyfive Capital er noget andet end Nordic Eye, og at navneskiftet ikke blot er PR-spin?” Og ”Hvordan navigerer en ny ledelse, når den er en del af en fortælling, den ikke selv har skrevet?”
Med disse to skarpe spørgsmål under overskriften ”Fra kendis fond til kedelig” inviterede Anders Kaasgaard og Christian Tarp til debat på Folkemødet på havnen i Allinge, hvor jeg ankom da hummersandwich var spist, og inden fadølsanlæget kom op. Om de 30 tilhørere fik andet ud af det, ved jeg ikke.
Men mit svar til jer i ’ny’ ledelse vil være, at det med ”tilliden” til jer er besværliggjort af, at jeg stadig ikke kan få et sammenhængende svar på, hvordan Bellabeats forretningsmodel fungerer, herunder fx på, hvordan så få medarbejdere og freelancere kan omsætte for så meget?
Det med ”fortællingen” er også svært for mig, for det radikale opgør med Peter Warnøe – der selv valgte at gå af helt andre forretningsmæssige grunde – og hans oversælgende oppustning af værdien af Bellabeat og porteføljen, udeblev. Det burde være taget allerede, da I blev ansat for fire år siden, men i al fald den dag, I overtog ledelsen sidste år. Investorer, der har købt lejligheder og sommerhuse på valuations på 26 mia. kr. – samtidig med at Peter tilbød 80 % rabat på secondaries – oplever sig nok noget mishandlet. Har I sagt, at I overtog noget rod, men at I vil kæmpe så blodet sprøjter, for at investorerne i det mindste kan få deres penge 1x tilbage? Det ville for mig have været en rebranding fra en ny ledelse på et nyt grundlag, der kunne bygge tillid til nye fonde.
Nå, jeg tror sådan set på, at den ikke så ny ledelse nu faktisk vil gøre sit for at gøre det anderledes end under Peter Warnøe. Alt andet vil også være svært. Fiftyfive og en kommende fond i 2027 er nu dels fokuseret på secondaries (hvor man kan have tillid til Peter Hedes ekspertise) og dels på scaleups (hvor Christian Terp har den internationale erfaring, der skal til). Peter Warnøe og hans type tilgang blev reelt smidt under bussen.
Spørgsmålet er bare om bussen er kørt? For det er givet træls at skulle slæbe rundt på Bellabeats ry og rygte. Men derfor ikke tilstrækkeligt, når Anders Kaasgaard på folkemødet bare hævder, at Bellabeat ”lever i bedste velgående”. At få kortene på bordet i den case er afgørende for brandet og for at tiltrække nye dansk kerneinvestorer til næste fond.
Waauh! Jeg betaler over 100 % i skat af mine venture investeringer
I Danmark skal man som investor være forsigtig med at beklage sig. Man må jo have nogle penge at investere, så hvor slemt kan det da være … Et hovedkrav til iværksætterreformen fra alle erhvervsorganisationerne var at få sat kapital- og aktiebeskatningen ned. For os i DanBAN især for tidlige investeringer. Simpelthen for at få flere startups skaleret, allerhelst til børsnoterede selskaber i Danmark. Det skete ikke, da et Socialdemokrati, presset af venstrefløjen, ikke kunne holde til det.
Nu har jeg så opdaget, takket være en rapport fra den kloge ex-embedsmand i CEPOS Otto Brøns-Petersen, at de 54 % kan jeg glemme. For da jeg typisk har aktierne uendeligt, i al fald mere end 10 år, bliver værdien mindre værd pga. inflationen. Vi har ikke som i Norge et ”Skjermingsfradrag” for det. Så reelt betaler jeg så 84 % i skat. Nu har jeg mine aktier i et holdingselskab, så jeg skal også betale 22 % i porteføljeskat. Det giver så alt i alt en realbeskatning pænt over 100 %.
Jeg ser mig selv som en ret så langsigtet investor, der qua højrisikable, ofte bæredygtige tech-investeringer, hjælper samfundet. Men det med at give tilbage til samfundet fik nu alligevel en ekstra dimension for mig, da jeg læste CEPOS-rapporten. Nogle vil jo sige, at der står 110 % idiot i panden på mig. Det lever jeg så med – men kan samfundet?
80 % af 160.000 russere taget ud af droner. Så se til ukrainsk tech!
Der er så mange defence tech-fonde på vej – eller i gang – at jeg dårligt kan overskue det. Fra Bankinvest, Sparinvest og Maj Invest til Niels Vejrup Carlsens Final Frontier. Catacap kom fx lige med en 3,5 mia kroners fond målrettet investeringer i luftfart og forsvar i EU. Men der, hvor jeg blev imponeret i ugen, var over venturefonden fra svenske Andreas Flodström og Pär Lager. For den investerer i Ukraines startups. Og her er det ikke udvikling, tilladelse og afprøvning i en årelang kæde, men direkte ud på slagmarken for test. Disse små garage-tech-droner har ændret krigen. De har lammet den russiske flåde i Sortehavet. Og 80 % af de 160.000 uskadeliggjorte russere i årets fire første måneder er ramt af droner. 80 %!
Se det er nutidens omvæltende tech, vi bør investere i, så den kan skaleres i EU-lande. Det er der en pointe i. På Syddansk Universitet så jeg i ugen de droner, de arbejder med. De kan fx selv finde vej, også når deres GPS er jammet. Skal vi ikke se at få midler kanaliseret til den type forskning – uagtet at den afprøves, når der er tilladelse i Beldringe lufthavn, ikke over Putins tvangsudskrevne tropper?
Vi mangler en samlet tech- og innovationsstrategi. Industriens Fond har fået lavet en rapport, der sætter en god ramme for det og bl.a. for, hvad en forsvarsindustri skal med det hybrid- og high tech-trusselsbillede, vi står med. Du kan læse rapporten “Fra innovationskløft til konkurrenceløft” her.
Medarbejderaktier som skatten fra Helvede part II
Nogle gange tænker jeg, at al fornuft i lovgivning og regulering stopper, når det lander i skatteministeriets resort. Der er dog lidt håb for, at problemet med medarbejderaktier en dag i efteråret forløses, som iværksætterreformen stillede i udsigt. Hvis vi ellers presser på.
Her i maj-juni blev de problemer, vi har med medarbejderaktier efter både §7p og §28, tydelige for alle. Flere mediehuse og nu især Børsen ruller frem med de absurditeter, vi har kaldt Skatten fra Helvede part II. Du også kan lytte til vores podcast i ugen med Ditte Andersen, Vivino og Thomas Black Petersen, FBV.
Problemerne er ikke dyre at løse. Slet ikke for en samfundsbetragtning, for det er vitalt at kunne tilbyde medejerskab for at skaffe især udenlandsk arbejdskraft i konkurrence med Novo- og banklønninger.
AI-toget ruller nu
I hele EU er man bevidst om, at man skal opnå tech-suverænitet og at man især skal med på AI-toget. Macrons Frankrig, hvor der lige har været den årlige VivaTech festival, er helt på beatet, og Keir Starmer i London forsøger at følge trop. Men når Nvidias Jensen Huang flyver ind til begge regeringschefer og skitserer utallige fælles projekter, lægger alle sig dog ned. Microsoft eller Vance flyver næppe ind, når digitaliseringsminister Caroline Stage udskifter halvdelen af sit ministerium på Microsoft med open source (der vel også ofte er af amerikansk oprindelse?)
Men det er nu meget åbent, om Big Tech kan og bør erstattes helt eller kun delvis. Jeg tror på det med fx forsvars- og sundhedsdata, der vil omfattes af EU’s AI-Act. Men det med overalt at bruge milliarder på at rulle tilbage, huer mig ikke, uanset hvad David Heinemeier Hansson og andre gode folk mener. Lad os se frem og udvikle de vertikaler selv, vi har noget at byde på. Men modsig mig bare!
Det er også meget åbent, om GDPR og alle restriktioner og reguleringer på brug af fx data skal bevares. For hvordan skal AI-baserede start- og scaleups konkurrere med USA om AI, når dataadgang og brug er så forskellig? Det har vi ikke gode svar på.
Digitaliseringsminister Caroline Stages AI-taskforce fik annonceret i sidste uge, at 30.000 offentlige job kan erstattes af AI inden 2035. Bare med al den dokumentation, der er fra sosu-assistent til styrelse, er det da lavt sat, tænker jeg.
Vi har nemlig det utrolige gode i Danmark, at fagbevægelsen ikke er imod tech-investeringer. De ved, at uden konkurrenceevne er vi færdige. Jeg havde Nanna Højlund, næstformand i FH som repræsentant for 1,3 mio. lønmodtagere, i et Danske Tech Startups panel om AI på folkemødet. Selv da CBS-professor Jan Damsgaard foreholdt hende, at i næste moment er AI ikke hjælper, men selv agent, der klarer det hele, sagde hun “Jamen, vi er da vant til det samme med robotter.” Cool!
Skattekredit og L25 som det store uløste onde
2,1 mia. kr. skal der bruges på iværksætterreformen, godt. Men afskaffelsen af straksfradraget for softwareudvikling for ikke-videnskabelige startups og SKATs praksis i skattekredit sager kan gå hen og blive en endnu større forringelse af tilværelsen for mange startups.
Især de tidlige startups, der skal bruge mange timer på at udvikle deres første AI eller software, er helt afhængig af at kunne finansiere de timer. Og de kan yderligere ikke få likviditetslettelsen med skattekredit, som 1.600 startups ellers historisk har brugt. SKAT har de sidste fire år vurderet – nu efter en ældgammel Frascati-model for videnskabeligt arbejde – at software er opfundet, jf. Goodwings-sagen, og ikke er videnskab at udvikle, jf Campaya-sagen.
Software skaber modsat det meste forskning direkte værdi. SKAT taber sager på stribe i Landsskatteretten – og vi taber en generation af softwareudvikling. Skatteministeriet, bilder mod bedre vidende politikere ind, at det bliver astronomisk dyrt at ændre på deres tilgang, jf. advokat Claus Pilgårds udregninger i Bootstrapping.
På folkemødet kunne Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton, sidde sagligt og fremlægge, hvad der er problem og løsning. Men der er ingen modtagere fra det politiske system til stede. Jeg kunne frygte, at vi først for alvor får skattekredit tacklet, når næste regering skal opfinde sit lovkatalog. Sorry to say: Softwareudvikling er meget let at lægge fx i Sverige!
70 % af forskning kommercialiseres i Kina, 25 % i Europa
Vi skal have endnu flere spinouts, fx i deeptech, spunnet ud af universiteterne. Og initiativer som Spin-outs Denmark støttet af Villumfonden er hjælpsomme. Efter sommer kommer et tech transfer-udvalg med udspil, der kan løfte feltet med rektor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet i spidsen. Jeg har i en artikel beskrevet de fire ting, der bør ske. De er i korthed:
- Al erfaring og analyse viser, at corporates, startups, og forskere skal kunne arbejde sammen på campus efter model Open Entrepreneurship. Det at sikre samlokation er gratis – og uhyre vigtigt.
- 90% af tech transfer-processen kan og skal køre efter fælles fast track standard à la Cornell.
- Vores statslige universiteter skal ikke se startups som en indtægtskilde. De må gerne være lidt kommercielt incentiveret, fx kunne lave venturefonde som SDU Science Venture, for at være bindeled tilbage til forskere og labs.
- Tech transfer-kontorer må også godt få del af kagen, fx når et patent er solgt – men ikke spise af founders kage før den skal bages.
Forskende founders fremtid skal ikke ødelægges af hverken tech transferkontorer eller private cowboys. Det er opskriften på succes.
Og så de korte….
Founders Growth Club på toppen
I går var der lancering af Founders Growth Club på Rooftop hos DI, og det tegner så godt, at scaleup-founders kan få støtte og coaching fra de founders, der allerede har været ude på markederne. Mange i økosystemet kender 1. unicorn generation af David Helgason, Lars Fløe, Morten Primdahl osv., der var i Silicon Valley. Men nu er det også 2. og 3. succesfulde generation, der vil give tilbage. Se bare listen af “Growth Advisors”. Og succes er andet end startup unicorns; det kan også være solide vækstvirksomheder. Det er super, det er sundt. Og vi skal nok skrive mere om programmet for scaleups, der kræver 3×10 for adgang: 10 medarbejdere, 10 mio. kr. rejst og 10 mio. kr. i ARR.
25 kvinder, du kan se op til …
Kvinder skrives ud af historien. Indtil år 700 fvt. blev den jødernes ’Gud’, vi kristne overtog, dyrket både i en hankøns og hunkøns udgave. Tænk hvor mange cølibater, katolske præster (og deres børneofre) kunne være sluppet for. Novo Nordisks grundlægger var nok mest August Kroghs kone, Marie Krogh. Og sådan kan man blive ved. Godt at Freja Brandhøj og Dansk Erhverv denne fredag igen skriver 25 iværksættere, der er kvinder, ind i historien. Uanset hvad vi har af dårlige tal for diversitet, vil jeg gerne gentage, at jeg møder kvinder med stor selvtillid, der pitcher sejt og med unikke ideer (også i deep tech). Det sker fx hos Tech Nordic Advocates, InTech Founders og Angella Invest. CEO hos sidstnævnte, Kristine Leerbeck, er blandt de 25 kvinder med hendes diversitetsindsats i investormiljøet. Herudover figurerer på listen mange, der fornyer tech, hvor man fx kan nævne Cathrine K. Reimann & Camilla Swartz, co-founders i scale up’en LandFolk og Ditte Marie Ibsen, co-founder & CEO i Oasi.care samt Ella Harris, UVISA Health, der begge skaber fornyende femtech.
Skal vi glemme al klima impact?
Selvsagt ikke. Udfordringerne er lige store. Mulighederne kun enorme. Det fortalte Christian Jølck, 2150, Morten Halborg, Climentum og Laurits Bach Sørensen, Nordic Alpha Partners. Og selv om Trump bedst kan lide olie, opstiller Vestas og Ørsted stadig vindmøller i hans baghave. Og Merz har 100 mia. euro til cleantech og grøn reindustrialisering. Og de næsten 5.000 mia., vi har i pensionskasser, får vi også på banen. Ja, det siger Forsikring & Pension selv til mig, og det lyder jo lovende. Europa kan kun være selvforsynende og klare sig via skalerbare grønne løsninger. Men kravet til runway og profitabilitet er skærpet. Marie Gad, ansvarlig for Global Development and Sustainability i DI havde i ugen samlet mange founders og aktører for at skabe et community, der bl.a. kan sejle op mod ’dum’ regulering. Du kan høre mere ved at kontakte Sia Seidler Berrro.
Lad din bil – udvikl din software
Min hustru er bedre end jeg til at få ladet, når strømmen er ’gratis’. Det for virksomheder at kunne opbevare strøm fra sol og vind når prisen er lav, er også en no brainer. Jeg hørte i ugen Jakob Barüel Poulsen, Copenhagen Infrastructure Partners kommentere batterilagring til CIP-fondens årsmøde, og Nordic Solar og nu Knud Erik Andersen fra European Energy går også ind i det forretningsområde. Hvad betyder det for tech? Jo, der skal masser af AI og software til at håndtere de enorme datamængder, der skal til at styre decentrale tovejs energisystemer.
Iværksættere i barselsbøvl
Vi er ikke i mål med barselsregler for iværksættere. 8 uger er for kort en frist for refusion. Det er ikke altid, den aktuelle regnskabssituation, barsel beregnes ud fra. Og har man bare en smule lønindtægt, falder man uden for reglerne. Det er Sine Linderstrøm, chef for SMW & iværksætteri hos Dansk Industri, Freja Brandhøj, chef for iværksætteri og regelforenkling hos Dansk Erhverv og Simone Skovshoved, SMVDanmark fælles om at påpege i Børsen.
Pil, milliardær Jan og Thor på æslet
- Pil Byriels Develop Diverse skifter navn til Lyser og lancerer en ny platform, der forbedrer rekruttering ved at gribe ind, før jobopslaget skrives – dér, hvor roller defineres og bias ofte opstår. Og det er nødvendigt. For forskning fra – nu Lyser – har vist, at AI-værktøjer som ChatGPT skaber markant mere bias i jobannoncer end mennesker, især over for kvinder, etniske minoriteter og personer med handicap. Érfarne iværksættere som Jens Karstoft og Oliver Kofoed er med skiftet også kommet med i bestyrelsen.
- Thor Möger Pedersen, ex Better Energy og ex skatteminister er nu CEO for Donkey Republic. Han har evnerne til at skalere en startup, herunder ikke mindst få de godkendelser, der skal til i storbyerne. Han starter med München.
- Jan-løvens-hule-Lehrmann er nede på 11 selskaber i Lovemondays. Men de gør ham nu til milliardær. Det er nok mere Normal end Estaldo og Luksusbaby.dk, der trækker ham op i den liga.
