Bevidstheden om, at vi i Europa skal kunne stå på egne ben, breder sig som en steppebrand. For eksempel skal vi finde nye energiformer fra havbølger til fusion, udvikle cybersecurity og robotter til forsvar, kunne erstatte kritiske metaller, tænke alle ressourcer cirkulært, udvikle egen AI og kvantecomputing mm. Her er universiteternes forsknings- og innovationskraft afgørende.
De bedste forskere er ofte også de bedste til at se anvendelsen af deres nytænkning. Så der er principielt ingen modsætning mellem grundforskning og praktisk anvendelse. Men der er åbenbart alligevel en kulturel og motivationsmæssig modsætning, når universiteterne er så meget mere fokuseret på innovation i Kina end i Europa.
Vi kan fx bryste os meget af, hvor dygtige vi er i Danmark inden for sundheds- og biotekforskning. Sandheden er bare, at vi kommercialiserer markant dårligere end de andre dygtigste på feltet i Boston, Oxbridge og Zürich. Mange kan nok huske, hvor meget der blev grint af Helge Sander, da han som ansvarlig minister talte om, at vi i højere grad skulle fra forskning til faktura. Linjen mellem de to størrelser er ikke lige, men som samfund har vi dårligt råd til ikke at gøre alt for at udnytte de dybe indsigter, samfundet finansierer.
Alle otte danske universiteter producerer dygtige kandidater, som kommer ud i corporate stillinger og skaber meget værdi. Der, hvor det halter mere, er når forskere og kandidater nyudvikler metoder, processer og produkter, der kan bruges enten i etablerede virksomheder, eller de selv, støttet af universitetet, laver spinout-selskaber omkring deres forskningsmæssige nyskabelse.
Disse spinouts kommer ud af alle vores universiteter og alle typer af fag om end selvsagt mest de naturvidenskabelige. Men ikke mange om året, med mindre man som nogle universiteter medregner alle startups, hvor founders engang har gået på et universitet. Men det svarer jo lidt til at du siger, du er rigtig ”ven” med alle, du er connected med på LinkedIn.
I Kina bliver 70 % af al forskning kommercialiseret, i Europa 25 %. Vi får ikke ændret universitetsloven, så vi når op mod 50 % kommercialisering eller ændret incitamentsstrukturen for forskere. Men vi har et tech transferudvalg med gode, nyudnævnte rektor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet og toppen af Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet i spidsen. Og med startup founders som fx Lars Moltsen, Sternula samt kapaciteter som Mikkel Skovborg, Novo Nordisk Fonden og dekan Jesper Wengel, AAU. De deltog i debatter om emnet på folkemødet sammen med politikere som Charlotte Bagge Hansen og Simon Kollerup.
Hvad kom der så ud af det? Jo, jeg fornemmer, at der fint kan blive konsensus mellem universiteter, erhvervsliv og ministerier om det her felt, når udvalget skal spille ud efter sommerferien.
Hvis jeg skal plukke de væsentligste pointer, bliver det til følgende firkløver:
- Al erfaring og analyse viser, at corporates, startups og forskere skal kunne arbejde sammen på campus. Alle de små leje- og ejermæssige forhold, der spænder ben for den samlokalisering, skal fjernes. Det er ret gratis – og uhyre vigtigt. Her har Jes Broeng og hans initiativ med Open Entrepreneurship vist vejen.
- Tech transfer-processer har lidt for ofte været for langsomme og jura-bureaukratiske – især på David Drejers eget KU. 90 % af de processer skal køre efter fælles fast track standard a la Cornell. Så er der 3-4 ting at forhandle om hver gang. Morten Lindblad har allerede, med eksempler fra Aalborg Universitet, vist hvor godt det kan køre.
- Vores statslige universiteter skal ikke se startups som en indtægtskilde. De må meget gerne være lidt kommercielt incentiveret for at være en godt bindeled tilbage til forskerkolleger og laboratorier. Det kommercielle islæt fremmer deres innovationskultur. Det ser vi fx med Jens Damsgaard og Science Ventures på SDU, som Søren Frandsen før har fortalt om på Bootstrapping. Universiteterne må gerne have fonde, sådan som det fx også er tilfældet på Sund på KU i alliance med EIR Ventures. De uni-fonde vil så indgå med encifrede procenter i syndikater, hvor de og de private deltagerne tilsammen ejer de klassiske 10-15 % i tidlig fase.
- Tech transfer-kontorer må også godt få en del af kagen, fx når et patent er solgt – men ikke, som man hører enkeltstående tilfælde af, spise af founders kage med absurde prissætninger, før den skal bages. Så founders fremdrift skal ikke ødelægges af hverken emsige tech transfer-kontorer eller private cowboys.
De fire punkter er opskriften på endnu større succes med spinouts. Kom til fadet. Det er nu, universiteterne skal kende deres besøgelsestid!
