Uge 10 i økosystemet: TGTG-Mettes år – Diversitetskatastrofe – NFT-hype – SaaS-spild – Biotech og Wolt-sult – erotik & fede Clubhouse møder

Mor Mettes corona-regimes 1-årsdag har i den grad været endevendt i ugen. Så her vil vi hellere dyrke Too Good To GoMette som er symbol på, at startups kunne reagere hurtigt på den uventede udfordring med c-krisen. For som hun sagde ’på sit jyske’ til Finans i forgårs”: ”Lidt modgang tager man ikke skade af”.

Lidt modgang er så 150 mio. skæve mod forventet 75 mio. kr. i burnrate. Men når ressourcegrundlaget især er mad fra europæiske restauranter, så skal der opfindsomhed og snilde til. Det viste Mette Lykke, der nu med venturekapital ekspanderer i USA og med hende mange start- og scaleups i mere gunstige markeder. Godt hjulpet af regeringer og nationalbankernes lave renter og udstrakte likviditets-, låne- og garantipakker.

Men hånden på hjertet. For de fleste startups har den ”tvungne” digitalisering været en kæmpe fordel. The Information har 12 grafer under rubrikken ”Take-off i 2020 for tech startups”, og logisk nok kunne de i ugen også skrive, at serie A-værdisætninger går amok.

Men nu har jeg i lang tid talt om systemets herligheder, og i onsdags spurgt om vi har en dollars guldalder: Planday solgt for $242m, Peakon $700m og Humio $400m. Public.com rejste $220m, Vivino $115m, Labster $60m og altså Trustpilot bekræftet på $1,4 mia. Så lige denne fredag skal du læse om bagsiden af forsiden. Er du klar, for nu tager vi de lidt mindre pæne sider frem? Og så må vi ellers flippe dem!

 

Efter 8. marts: Hvor længe vil vi være en diversitets-katastrofe?

Vi tænker os i økosystemet som helt fremme på alle trends, i hvert fald de teknologiske. Men vi kan også være langt bagud. Jeg strammede den måske i onsdags med at skrive, at vi er en diversitetskatastrofe. Men i hvert fald bagud! Ugens investor Katrine Stampe Andersen kunne konstatere, at ”Det er godt nok en mandsdomineret verden, jeg er havnet i” og kom med gode betragtninger om, hvorfor corporates som TDC er bedre til diversitet, end vi er.

I runde tal 2 % er kvindelige forunder-teams; 7 % er blandede startup teams. Og vi behøver ikke fejre 8. marts bare for kvindernes skyld. Dårligere forretning, ringere udnyttelse af talent, mindre brugerindsigt med 200 bordfodbolddrenge. Det jeg kalder Vivino-opdagelsen, fordi Vivino var et slående eksempel i vores økosystems rapport Return on Diversity, Og apropos Vivino, så benytter de i dag allerede Learningbank’s edtech platform til træning og læring. Og i går lancerede Learningbank netop et læringsprogram for Diversity & Inclusion. D&I er en del af the Future of Work, fortæller Stine Schulz til os og tilføjer pointen: ”Vi ønsker ikke en plads ved bordet – men at skabe et helt nyt bord”.

I næste uge har vi inviteret Henriette Kinnunen som ugens investor for at høre om hendes erfaringer med startups og investeringer. Hun har lige været med til at gøre KvindeKompagniet til en forening. Niina Aagaard – finne bosat i Danmark, leder i Nordic Innovation – har været driver i at etablere en ”Nordic Task Force for Diversity”. Og det er jo også en god ide. På noget mere knastørt som skattesiden, kan vi jo også lære meget af naboerne (især Sverige), så det er da endnu mere oplagt på diversitet at udveksle og benchmarke alt fra tips og politiske initiativer til data. Og data er vigtige, som Mette Fløe Nielsen understregede på det Vækstfond-webinar, du kan se her med kode 2900.

Thea Messel og Unconventional Ventures (UV) kunne i deres anden rapport om ”Nordic Startup Funding” – ud over mange data – konstatere, at kvinder spørges til risiko, mænd til potentialet. Det genlæste jeg den anden dag i Nordea-magasinet Talk, og det var god timing, inden jeg skulle snakke med founder Stine Kalmer Jørgensen i fintech startup, Dreamplan.io, som jeg er investor i med Accelerace. Men selv mit banale åbne spørgsmål ”Hvordan går det?” kan jo efter betoning have skjult bias. Vi er bare på en lang vej! Og det går langt fra godt nok, altså med diversiteten.

 

NFT. Er du med – eller tabt bag en vogn?

Er der noget jeg hader, så er det at føle mig dum. Fx forstår jeg, ellers sportfanatiker, ikke charmen ved e-sport. Så hvis ikke jeg var med i Peter Sandbergs N2F secondary fond, ville jeg aldrig finde på at være mikromedejer – med Zlatan Ibrahimovics og Alibaba som ret diverse investorer – i den svenske e-sportsplatform Challengermode. Eller som Jacob Risgaard fra Løvens Hule – investere i det danske e-motorsportsfirma P1 Esport. Og P1 har næppe relation til radioprogrammet, der var den eneste kanal i min barndoms lydspor, inklusive Rådhusklokker, morgengudstjeneste og noteringer fra Kvægtorvet.

Jeg bilder mig ind, jeg forstår blockchain-teknologien; har i al fald skrevet om det i min og Brian Dues bog Langt fra Silicon Valley. Hvordan den nye bitcoin-variant, en NTF, dvs. en non fungible token, kan blive så meget værd, burde jeg som humanist med forstand på det symbolske, kunne forstå. Men jeg føler mig mest dum.

Først NTF-hypen denne uge: Twitter founder Jack Dorsey solgte i ugen sit allerførste tweet (“just setting up my twttr”) på en NFT auktion på Valuables for $2,5 mio.

Så mit forklaringsforsøg, Du kan få ca. 100 links. der forklarer en NTF, og jeg vil oversætte det sådan her for dig: Om det er en popsang eller et maleri, i al fald en unik manifestation, så fastholdes den i en egen blockchain og sikres i en digital wallet, hvorfra du kan tage den frem. Og fordi det er en unika, selv om den kun eksisterer digitalt, kan værdien jo blive så astronomisk, som for en sjælden pokemon eller en Picasso.

Efter igen at have hørt hvor meget nogle har tjent bare på bitcoins, blev jeg i ugen lidt jydestædig eller bare barnlig. Jeg tog ind på Bruun Rasmussens klassiske auktion i Bredgade, måske bare for at se mennesker (mest andre ældre herrer) og for at købe et ’ægte’ maleri. Men andre keder sig åbenbart også, og priserne var horrible. En lille statue værdisat til 80.000 kr. blev fx solgt inklusive salær for 1,2 mio. kr. (Godt nok forestillende en Pan-satyr, der i LGBT-miljøet har en særlig glæde). Det er overprized, men dog til at fatte for mig. Men hvordan forstå glæden ved for tilsvarende $ 200.000 at købe en NTF af et video-basketballdunk af stjernen LeBron James? Et dunk alle gratis kan se på YouTube. Nej, mig dummernik får I ikke med på NTFs!

 

Ole A., de spildte cloud-penge og de ubrugte Saas-abonnementer 

Ole Andersen, min gode DanBAN-kollega, påstod den anden dag, at han snart tog til Mallorca for at blive klippet. Ja ja, hvem af os har ikke lyst til lidt forår og sangria disse dage. Ole er gammel Apple-mand og specialist i SaaS investeringer. Og der har han lavet en meta-investering ind i founder, Michael Fornander, Oveo.io, som jeg tænker kan blive god. Den holder nemlig styr på en virksomheds SaaS-abonnementer og har for nylig rejst – med PreSeed Ventures og Vækstfonden – 7 mio. kr. For der er jo uendeligt, hvad en virksomhed kan have af abonnementer; bare det at holde styr på Netflix, HBO, YouSee (som jeg hader) og You Name It derhjemme …

Jeg kom i tanke om Ole & Oveo, fordi jeg læste denne gode sætning i Financial Times i ugenCompanies spend a lot of money on technology. They waste a lot, too”. Og så kommer ellers den opdaterede lektie om, hvordan corporates er ligeså sløsede, som jeg er derhjemme. Du kan læse en lang række eksempler på, at gode penge kastes efter dårlige, fx 200 % højere cloud-omkostninger end forudset. Er det nyt? Nej, vi kunder bliver ikke flået, vi klipper os selv, og vi mærker det ikke, fordi vi køber pr. abonnement. Så det er en skøn model, især for sælger.

 

37,5 % cut. Har din pizza, bragt med Wolt, lidt bismag?

Jeg kan faktisk ikke svare, for her bager vi altid selv pizza, dvs. Bodil gør, som opskriften kan bevidne. Men jeg synes, mange pizza-bude ser vel usle ud på dårlige cykler med tunge tasker på ryggen her, hvor fastfood må komme til kunderne i stedet for omvendt. Og det hvad enten der står Wolt, Hungry eller andet på tasken. Jeg har længe haft rapporter liggende om fastfood-industrien og om udbringningsvirksomhederne. Men jeg bliver aldrig færdig, og smøren vil blive tyk som en dobbelt whopper.

Et meget lettere afsæt kom i ugen med Peter Nyholm, der på LinkedIn, angiveligt inspireret af DR, har lavet et regnestykke om, at Wolt ikke som antaget tager 30%, men 37,5% af prisen. Dog en slice synes han, selv om han ”elsker Wolt”. Det gør kendiskokken Umut Sakarya så ikke længere. Han vil nemlig stoppe samarbejdet med den lyseblå finske udrykningstjeneste. Personligt har jeg ikke ondt af avancen, når der er konkurrence, men jeg synes, vi ser bagsiden ved vores højt besungne forretningsmodeller i gig-økonomien.

De europæiske investorer er optaget af Deliveroo, den hurtigst voksende og store europæiske konkurrent til Just Eat. Her kan du læse Dealrooms slides om IPO for Deliveroo. Vurderingen lyder på over 80 mia. kr. godt drevet op af DoorDash’s IPO i USA, også en af årets mest hypede. Den steg 86 % efter noteringen til næsten 500 mia. kr. i værdisætning. Der er penge i udbringe pizzaer. For investorerne. Håber de. For DoorDash brændte dog over 1 mia. kr. af i 2020.

 

Biotech og startups under vaccinekrig. Hvor er Danmark?

Pandemien har da om noget fået de forskere, der render rundt på life science og biotek labs frem i lyset. En ny tids helte. Nogen mener, feltet er alt for risikabelt og kapitalintensivt for små investorer. Jeg er – ligesom Claus Hansen, DanBAN og tidligere ugens investor ikke enig. Jeg havde i ugen en god samtale med Marigold Innovation-founder Peter Horn Møller, der netop fører kandidater frem til tidlige kliniske forsøg og salg. I Danmark har vi helt enorm højde og kvalitet på bio og life science forskning. Men venture-armene hos Novo og Lundbeck er så dominante, at vi mangler et bredere økosystem, sådan som der er om fx SaaS og fintech.

Jeg skulle samtidig forberede et oplæg om spinouts fra danske universiteter og stødte på en historie i Wall Street Journal om sådan en hengemt biotech, Vaccitech Ltd. Sammen med AstraZeneca har de nu udviklet deres p.t. på flere måder meget omtalte COVID-19 vaccine. Vaccitech er nu klar til børsnotering i NYC. Der er bare lige den forhindring, at Oxford University er medejer. Hvem har hvilke rettigheder, og hvorfor ikke noteres i London? Hele vaccinesagen er et symptom på, at høj akademisk viden, helt fra grundforskning, pludselig kan være enorm værdifuld. Og på, hvor stærk konkurrencen er mellem de globale universiteter. Og hvor det at forholde sig til startup-talent og -investorer er lysår efter de amerikanske og asiatiske universiteter. Så kan I gætte, hvor mit foredrag ender. Danske universiteter er en opløftende historie. Bare ikke – i forhold til potentialet – når det gælder om at skabe startups.

 

Hvad sker der, når alt handler om at booste en startup?

How Katerra’s Facade Crumbled hedder ugens case i The Information, der gentager historien fra WeWork og andre oppustede startups, som SoftBank også finansierede. Urealistiske budgetter og en founder i en ny branche. ‘Lærer vi nogensinde?’ er det gode spørgsmål? Og mit svar med de nuværende renteniveauer er et nej. Bloomberg skrev fx i ugen om Archer Aviation, vurderet i april i en venturerunde til $16 mio., nu i en SPAC-transaktion værdisat til $3.8 mia. Det er svært at se, hvordan de fly undgår at mavelande.

 

Farvel Massage Madsen. Goddag til nye mødefora

Ekstrabladet kunne i ugen fortælle om Le & Tommy, som jeg vist har fået udnævnt til vores økosystem powerpar par excellence. De har brugt 35 mio. kr. på 360 kvadratmeter bolig i en gammel ejendom fra 1700-tallet. Med havudsigt og Operaen som nærmeste nabo.

Og Poul Madsens redaktion skriver det selvfølgelig ud fra en misundelsesvinkel, ikke som noget, founders og risikotagende investorer kan have tjent sig til. Men ok, vi er i en woke tid og founder-venlig vil snart blive suppleret med: Hvad er medarbejdervenligt?

I mine lidt yngre rådgiverdage var jeg hyret på en strategiopgave for Politikens Hus, fordi Ekstra Bladet allerede dengang var på rutschetur. Den kolde analyse var lige dele enkel som ubehagelig. Det redaktionen kaldte ”den nødvendige”, underforstået kritisk-afslørende avis er unødvendig. Hvis der skulle være plads til en frokostavis på markedet, skulle den være på alle leder mere vildt vovet som den engelske tabloidpresse. Altså fx konsekvent kalde Poul Madsen ”Massage-Madsen”.

Det ville journalisterne nødigt høre. Og nu er Poul gået. De nødvendige spørgsmål skal nu nok blive stillet. Bare på andre digitale mødepladser.

 

Clubhouse. Sjælelindring uden skaleringsmulighed

Breakit fortæller vores svenske søstermedie, at præsten Martin Persson er gået på Clubhouse for at lave sjælelindring”: “Det er mit håb, at det kan lindre den oplevede ensomhed og skabe ny fællesskaber”. Det har været kirkens DNA i 2.000 år tilføjer han. Og mediet er relevant for det, synes jeg. Og samme indstilling udtrykker Ronjini Joshua fint på Sifted:

“Clubhouse has reminded us what the internet originally promised us: collaboration and community, not arguments and alienation. Conversations on the audio app feel intimate and curated, rather than public and open-ended.“ Hun tænker, at klubfølelsen betyder, at flere er med på, at samtaler skal have mening og går længere end andre steder. Og hun håber, Clubhouse viser de store sociale platforme, hvad vi virkelig ønsker af dem. Men så stopper festen. Hun mener ikke, Clubhouse kan skaleres. Ja faktisk mener hun, at Clubhouse er døende, fordi der kommer deltagere med sexistiske og racistiske meninger, og fordi Clubhouse bliver tvunget til at finde en betalingsmodel.

Foreløbig går det one way. Fra 5.3 mio. brugere i februar til 11 mio. her i marts. Sig til, hvis jeg skal invitere dig.

 

Det vi savner i corona-tiden: Erotik!

Ja, det siger den verdenskendte parteraeut Esther Perel, og det hun mener, er ikke det, du nok også først tænker. Hun mener det at føle os levende. Det at føle sig vital og vigtig, det nysgerrigt at spejle sig i andre mennesker, det spontant at møde sin næste. Alt det uforudsigelige og ukontrollerbare. Det der bliver skåret væk på Zoom.

Følelsen af det potentielt uendelige og åbne dage og aftener, de nye ansigter på en konference, den samtale du ikke vidste, du fik. Det er min seje gulplade-datter Anne Bach Stensgaard, der har beskrevet længslen for mig på sin blog fra hendes event-startup Rumlig: ”Der er blevet talt meget om, hvordan vi savner at kramme vores venner, at tage på arbejde og spise frokost med vores kollegaer, at tage på skiferie, Jeg er helt med, og jeg er helt enig. Men jeg har også haft en fornemmelse af, at der var en del af det, jeg savner, som jeg ikke har kunne sætte ord på. (…) Som handlede om nogle mennesker, jeg ikke kender navnene på, og nogle situationer, som jeg ikke kan kategorisere. Det giver mening, at vi prioriterer vores allernærmeste og ser de samme fem mennesker igen og igen. Men det er på bekostningen af den erotiske energi, der er ved mennesker, som vi knap nok kender.” Så mon ikke jeg, skjult for mig selv, holder min erotiske energi i gang ved at skrive med jer!

 

Hippe Tradeshift Tiger – endnu et råd

Jeg ved godt at uenigheder om genoplukningen nu sætter sprækker mellem blå og rød blok, og at de store erhvervsorganisationer bliver stadig mere kritiske over COVID 19 kursen. Men ellers har året været en fest for det samarbejdende folkestyre – eller korporative Danmark om du vil. De store erhvervsorganisationer har siddet helt inde i krisens maskinrum.

Det har også forplantet sig nedad. Især Dansk Erhverv har været hyper aktive med at nedsætte udvalg, råd osv. Man kan snart ikke gå på gaden som startup uden at blive shanghejet til ét.

I denne uge var det så et Tigerråd, der skal give guidence for det ’tigerspring’, der er krævet for at gøre Danmark digital i 2040. Vi er nu ret så digitale, ikke mindst dele af det offentlige, men det med offensiv brug af data kan vi roligt efterlyse.

Mikkel Hippe Brun,Tradeshift er formand. I sig selv en cadeau til startups. Og rådet har et fint mix af startup-founders, klassiske erhvervsfolk og politikere som Sophie Løhde, Mona Juul og Sophie Carsten Nielsen. Så der er ægte berigelse på tværs, lige hvad vi har brug for.

Andre deltagere fra startup-scenen tæller: Christiane Vejlø, Elektronista; Hong Nhi Nguyen, TechBBQ; Andreas Cleve, Corti; Simon Lajboschitz, Khora Virtual Reality; Esben Gadsbøll, BTS; Tine Willumsen, Above and Beyond; Thea Messel, Unconventional Ventures og Jesper N. Pedersen, Advice. Gå bare til den tigre!

 

Ved VC’erne egentlig nok om grønne investeringer?

Ugens grønne case var Green Mobility scale up fra 2016 med nu 100-mand, der kæmper for at få cirkulær og grøn kørsel ud i Europa.

Sidste gang gik det galt i USA. Det jeg tænker på, er første bølge af clean tech, der nu lidt bredere hedder klima- og andre grønne investeringer. Hvad forhindrer en gentagelse, spørger Technology Review i ugen mens de konstaterer, at Biden regeringen vil pumpe milliarder i de grønne teknologier.

For et tiår siden endte det i et gold-rush, hvor 90% af de nye cleantechs end ikke kunne levere den investerede kapital tilbage, ifølge MIT Energy Initiative analysis. Der var mismatch mellem startups i research fasen og VC’s, der forlagte hurtigt afkast, men intet vidste og ikke kunne bidrage til at udvikle virksomhederne.

Mon ikke udgangspunktet nu er meget bedre? Som Michael E. Mann, en af verdens mest indflydelsesrige klimaforskere, gør opmærksom på, så kan de CO2-neutrale alternativer til fossile brændstoffer efterhånden konkurrere på pris, og at de eksisterende teknologier indenfor genanvendelighed kan give os elektricitet, der er 100 pct. ‘ren’.

Internationalt er der nu specialiserede VC’er som Breakthrough Energy Ventures, Congruent Ventures, Energy Impact Partners, G2VP, Greentown Labs, Lowercarbon Capital og Powerhouse. Og flere af de klassiske VC’er danner grønne enheder.

Her følger vi udviklingen i Innovationsfondens 4 store, flotte missioner og de 25 mia. kr. afsat til Danmarks Grønne Fremtidsfond. I går hørte jeg i et kald på Katrine Krogh Andersen tidligere DTU, nu dekan på KU Science fortælle om deres grønne tværgående UCHP-initiativ. Der satses virkelig. Godt!

Hvad er vores sats på investeringsfronten? Vi fik aldrig i Danmark ventures til tech, der har kunnet modsvare EQT Ventures, Creandum, Northzone i Stockholm. Kunne vi gøre noget nu spørger BTS, vores brancheforening for tech startups. Du kan tilmelde dig en arbejdsgruppe her. Hvis du er grøn startup kan du også søge om at komme med på Green Growth pitch event 27. april med DanBAN og Danske Bank.

 

Cash is King og andre fede møder du vil med til

Må det blive lidt forår og må år 2 snart blive lidt mere åbent end en éndags udendørs skole i regnvejr. I ugen nåede jeg op på to fysiske møder. Et nærmest løssluppent bestyrelsesmøde i min første virksomhed reklame- og kommunikationsbureauet Advice (der går fremragende) og et fremmøde, hvor jeg løb rundt om Øksnehallen for at få en hurtig-test, der kun skulle lidt op i næsen (hvilket er langt!). Det er et vildt imponerende stort vaccinecenter, der er ved at blive banket op, hvor ellers TechBBQ og Vækstfonden holder årsmøder. Nu mangler vi bare vaccinerne. New York Times skriver at det næste selvsagt er hjemmetest. Nå, så er der det møde mindre.

Et af de kommende online møder jeg har bemærket, er at Mikkel Rørvig og Nordea har international VC matchmaking med sædvanligvis 50 stærke VC-virksomheder linet up 14. april og 5. maj. Et andet er Cash is King den 25. marts 14-16 hvor Dansk Erhverv, Connect Danmark, DanBAN m.fl. spørger, hvordan vi bedst hjælper vækstambitiøse startups og SMV’er på deres kapitalrejse.

Cash is King-sætningen gentog vi for hinanden i år 2000 (dot.com krisen) og i 2008 (finanskrisen). Jeg kan faktisk bedst huske den første, fordi jeg kun overlevede uden konkurs, fordi jeg stadig havde cash efter ellers at måtte dreje nøglen om på 3-4 af mine dot.com-platforme. Men som jeg skrev i starten, så har lånepakker, likviditetsudskydelser og lav rente jo denne gang udskudt regningen for os alle til senere. Mit ældste har snart termin med mit 3. barnebarn, så jeg har god samvittighed i forhold til at multiplicere til flere forhåbentlig betalingsduelige skatteborgere engang i en fjern statskasse-fremtid.

Se så, sådan endte alt mindre godt alligevel med at blive flippet positivt!
Nu glæder jeg mig bare til at møde dig – erotisk i den livgivende forstand – i al fald her, i dette herlige økosystem. Ha’ det så længe.