Uge 22 i økosystemet: The ugly side – Davids døds-hire –Tvede & Warnøe fond – Musk & Bezos – IPO skizo – Noise-hype – CEO-løn – Alt der åbner – Mettes Liste!

 

Alle de oplevelser, events og tilbud, der venter dig i økosystemet! Dem ser jeg på i dag. For der foregår virkelig meget godt i økosystemet. Og der fart på som nok aldrig før. Men så er det måske ekstra sundt også at vende vrangen ud på ugen. Eric Lagier, racercykelentusiast og venturemand i byFounders, taler altid om  The ugly slide i et pitch – det, der fortæller den downside, vi godt kender, men helst ikke snakker om offentligt. Jeg kan så tale om The Ugly Side. Lad os til en start få den frem!

 

David Helgason: Hvad er der galt med startup miljøet

Slush – den store globale startup event i Helsinki, der må have haft det svært under pandemien – har en interessant artikel om, hvor det går galt for startups. Fokus er på de dårlige råd vi får og følger. Elina Berglund, Karma, Elina Berglund, Co-founder af Natural Cycles, Hampus Jakobsson, Sebastian Siemiatkowski, Klarna og mange andre samt altså ’vores’ David Helgason giver deres erfaringer. David kommer til at ansætte en leder i Unity alene på en varm anbefaling og beskriver fint, den skade det giver på organisationen: “In the early days of building Unity, I was told to hire an executive that someone I look up to had previously worked with. Because of the warm recommendation, I went on to ignore my intuition that said something was wrong. What happens next is the usual story of a bad leadership hire. You’re too busy to notice that things slowly go wrong for the new person and his or her team. Old team members are alienated; new team members fit poorly or are misapplied. Pressure in the organization grows, but as the recommendation for this hire was warm and so many were impressed by their CV, it takes months to react. The hire reflects badly on the founders. Damage is done, and will take a long time to fix.”

Det siger meget om organisation, et tema vi følger op på i Frederik Vinds serie People, Culture & Startups i næste uge. Og om at vi skal være et sandt meriokrati, altså tro på viden, ikke titler og status. Som Co-founder & CEO Markus Villig fra Bolt siger i samme artikel: “I’ve learned that, in many cases, you need to value motivation and intelligence over experience”.  Og vi skal frem for alt være mindre skråsikre, mere åbne om de ledelsesdilemmaer, der er på vores forretningsrejse. Neil Rimer, Co-founder af store Index Ventures, siger det på denne fine måde: “The most exciting companies are generally doing something no one has ever done before. With the best intentions of reducing uncertainty and ambiguity facing founders, many investors express their advice with too much conviction. The investor should always make it clear that it’s their opinion, not a hard truth. There isn’t a lot of humility in the boardrooms in general.“

 

Hvor meget kan en CEO få i løn – og destruere af værdi?

Hvad en CEO tjener er altid interessant avisstof, og Wall Street Journal har i ugen haft en 2020-ranking. De får jo deres kæmpe hyre for at skabe værdi. Men kan de ikke lige så vel destruere værdi? Og hvem har destrueret mest? Den rekord troede jeg, selvfede Adam Neumann fra WeWork havde. New Yorkers artikel er stadig noget af det værste, jeg nogensinde har læst om startup-scenen. Så afslørende om vores bagsider, at jeg ikke igen-igen vil referere dem. Det er svimlende, hvad han fik talt kontorfællesskabs-selskabet op i til en mislykket IPO, og hvor hurtigt han formåede at destruere værdi. Nu har han fået Softbank til at give ham en overpris på 3 mia. kr. for hans aktier.

Men nej, den værste destruktør er faktisk Microsofts Steve Balmer. Det regner professor Scott Gallway sig frem til i det seneste af hans intelligente essays. Han laver som altid en matrice, og her er den ene akse hvor meget en CEO har brændt af pr. dag ansat, og den anden akse er den kommisson (løn), de tog sig betalt for (u)dåden.

Man kan så hævde, at nu brænder Bill Gates også nok så mange penge af, men den vigtige forskel er, at det er hans egne. (Ikke bare på skilsmissen, men ifølge The Guardian på et nyt kraftværk, han sammen med Warran Buffet vil lave på natrium, der er langt mere klimavenligt.) Og det er faktisk en pointe kun at tabe egne penge set i forhold til Scott Gallways morale, her i min oversættelse: “For at blive en virkelig stor CEO eller investor er du nødt til at være lidt af en sociopat: Du skal kunne sove om natten, selv om du har tabt folks surt opsparede penge eller fyret folk i striber. At arbejde med AFP’s (dvs. Andre Folks Penge) bliver ofte beskrevet som positivt. Men virkelig luksus er at være i en position, hvor du kun kan tabe egne penge.”

 

Warnøe eller Tvede: 20 % eller 30 % afkast. Er der en flip-side?

Jeg har faktisk ret stor respekt for intellektet hos både hos Peter og Lars. Når omtalen altid får et let anstrøg af ironi, er de selv ude om denne bagside på grund af deres selvfremstilling og markedsføring.

Peter Warnøes Nordic Eye fond, med Anders Kaasgaard som ny direktør, er indtil juli åben for indskrivning af private danske investorer i Fond 2. Peters folk skriver til mig, at ”Vi forventer at sende dig 3.5x af din investering tilbage over de næste 8-10 år, svarende til ~20% gennemsnitligt årligt afkast. Vores Fond 1 har siden 2017 genereret 91 % i årlig afkast, og vi kæmper og forventer samme i vore Fond 2.” Det lyder så godt som BellaBeat. Går dog ikke ud fra de 91 % ligefrem er garanterede.

Jeg har før skrevet om Lars Tvedes julebrev og dermed hans Atlas-hedgefond, der skal spejle de fem globale makrotrends han p.t. ser. Deraf navnet Atlas Global Macro, som nu er skudt ud fra hans alpetop. Den lover faktisk kun 30 % i afkast til de foreløbig 1.100 aktionærer, der har sagt, de vil skyde 1,5 mia. kr. ind i fonden. Der indgår ellers ifølge Børsen at ”gå short og lave taktiske handler i bl.a. valuta og råvarer.” Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet, bemærker tørt om de 30 %: “Det er enten helt håbløst optimistisk salgsgas, eller også er det et udtryk for, at han vil tage skrækkeligt meget risiko på kundernes vegne.” Vurder selv. Jeg er nu som sagt tryg nok ved deres egne formuer hos både Tvede og Warnøe.

 

Skizo-børsen. First North som fiasko og succes

Vildt mange IPOs har der været i 2021. Bloomberg skriver: This year is on track to be the largest for European technology and internet IPOs in more than a decade, with companies raising more than $11 billion from listings in 2021 so far”. Den seneste, jeg bemærkede, var af hollandske WeTransfer, som jeg da har sendt utallige tunge PowerPoint plancher med. Selv om jeg har gjort det uden betaling, er den værdisat til 7 mia. kr. I mindre målestok er OrderYoYobreaket her til morgen – og den har vi ligget og varmet hos os som ugens Bootstrapping-case. Men er festen mod sin slutning?, spørger Financial Times og alle andre. Deliveroo, konkurrent til JustEat, er eksemplet alle skeptikerne hiver frem: Faldet 37 % siden sin marts-notering i London.

Og samme dobbelthed kan genfindes i Københavnstrup. Nord Investments – der vel at mærke er specialist i aktier – er lige noteret på First North med en udbudskurs på 11,3 kr. pr. aktie, men er nu nede omkring 8 kr. I procent er det et tocifret fald og Tofte&Tofte må med deres track record snart omdøbe sig til ’uncertified advisors’. Men generelt går det jo godt for Nasdaq First North. Bare ikke ifølge dagbladet Børsens dækning den seneste uge. Den meldte alarm, hvis ikke svindel, på baggrund af, at 9 ud af 13 noteringer mellem 2017 og maj 2019 havde givet negativt afkast. Omvendt tog Aktionæren så de 17 selskaber noteret derefter og til nu og konstaterede et rekordafkast – højere end C25-virksomhedernes.

Katastrofe eller rekord? Steen Donner, Scion DTU, skrev på LinkedIn, at man kan håbe, at ”forskellen er udtryk for, at rådgiverne er blevet dygtigere til at notere selskaberne, at noteringskurserne er blevet mere realistiske, og at der er sket en generel modning af First North.” Og han tilføjede: ”Det er vigtigt for Danmark og startupøkosystemet, at vi har en effektiv børs for de små virksomheder. Uden vil endnu flere #startups se sig nødsaget til at flytte til Sverige eller andre lande og lade sig notere der. Det ville være et tab for Danmark, så vi bør alle være interesserede i, at First North lykkes”. Ja, lad os fortsat diskutere bagsiden, kritisere de for optimistiske IPO’s, men ikke lade bagsiden overskygge forsiden.

 

Elon Musks og Jeff Bezos arbejde – og gigs

Medium er et medie, der daglig excellerer i How-to-do råd om dit og dat i miljøet. Denne uges 8 råd var en gentagelse af Elon Musks regler for Teslas medarbejdere. Som innovatør – med Tesla, SpaceX, Neuralink, Boring Company og kryptoinvesteringer – samt snart en restaurant-kæde – er Musk selvsagt ikke fan af møder, hierarkier og dobbelte systemer. Men læs hans regler, og du bliver ikke imponeret. Kort fortalt er det med at minimere og reducere mødetid, fx ved at udvandre; brug din fornuft, og undgå fagsprog og forkortelser; og tillad, at vandret kommunikation krydser det lodrette i hierarkiet. I Danmark selvfølgeligheder. Lidt mere interessant er “Elon’s rage firings” som en Wired artikel afslørende i 2018.

Jeff Bezos har som mange iværksættere vist lidt svært ved at overlade roret af Amazon helt til Jassy. Til gengæld har Bezos jo givet anledning til et konstant antal artikler og sager om bagsiden af Amazon, arbejdsforholdene i hans imperium, der unægtelig er værre end nemlig.com’s. Senest har Amazon i USA sagt, at de reducerer overvågningen af deres medarbejdere. The Guardian skriver til gengæld, at “Around the world, at least 40 legal challenges to employment conditions for riders and drivers have been raised against gig economy companies.” Men nok så sjovt skriver Guardian om eksempler fra Spanien og Berlin, om gigs, der laver alternative platforme, hvor de selv styrer arbejde og vilkår og deler overskuddet. Desuden tager de typisk 10-20 % cut af butikkerne, mens ens cut kommer over 30 % hos JustEat, Deliveroo og Wolt (der nu ifølge en pressemeddelelse vil lave udbringning på 30 minutter af dagligvarer også fra eget supermarked). De oprindelige disrupteres bagside er flippet. Gig’ere forener ender.

 

Lunar, Green Hydrogen og ventures fra for- og bagsiden

Jeg skrev i onsdags i min klumme Venture fonde kommer væltende, at Venture-kapital aldrig har haft større succes i udland som i indland end i 2021. Det kunne belægges med tal. Venture-kapitalen breder sig også ud i verden, herunder med spændende dryp til Danmark.

Trenden sættes stadig i USA, hvor Sequioa er markedsleder. Hele otte tech-virksomheder i deres portefølje blev børsnoteret i 2020 med Airbnb som mest kendte. Mange ser nok Gordon Gekko hedgefonds-kapitalister for sig, hvorfor det kan være sundt også at læse et portræt i Fortune med partner Alfred Lin i ugen: behind the scenes, he is a person who, first and foremost, genuinely cares about the entrepreneur. When I asked about the key to his success, what most of my sources pointed to was his more emotive skill set, his ability to connect with founders and colleagues at a deep level.”

Venturevirksomheders succes afhænger i høj grad af, at enkelte selskaber i deres portefølje kører ad den ”hockey-stick”, politikere nu også har fået ind i deres vokabular. Nogle har så ganske mange i stalden, fx Seed Capital, hvor jeg i ugen bemærkede Lunar, fordi jeg i Dagens Industri stødte på overskriften “Danskar utmanar Avanza och Nordnet med aktieplattform”. Det handler selvsagt om Lunars køb af Lendify, der nu bruges til at give svenskerne en billig, kurtagefri aktieplatform. Både som dansker og som Lunar-investor bliver man stolt af den omvending, for det med aktieinvesteringer ved vi jo, svenskerne er så meget bedre til!

I ugen bemærkede jeg også en anden venturefond, med Ulrik Jørring, vokset ud af Vækstfonden. Det var Nordic Alpha Partners og deres Green Hydrogen System, der med deres elektrolyse-anlæg tegner til at blive en PtX-darling for Danmarks grønne omstilling. Alpha har – sammen med medejerne A.P. Møller Holding og Norlys og sikkert støttet af deres board med Christian Clausen og Jim Hagemann Snabe – rejst tilsagn på over 500 mio kr. fra ATP, Vækstfonden, BankInvest, Nordea og Spar Nord. Den størrelse vækstkapital kan være svær at rejse i Danmark – det er i al fald hvad jeg har hævdet med betegnelsen Udvandringens Dal. Så godt, at en start hos Nordic Alpha Partners kan føre dertil. Fonden betegner sig også som hybrid mellem venturefond og kapitalfond. Næste step er en notering på hovedbørsen. 1 mia. kr. skal Green Hydrogen hente til sin ambitiøse skalering. Lunar og Green Hydrogen er vækstvirksomheder, alle gerne vil have i deres porteføljer.

 

Tips & Tricks fra bagsiden

Nyttig viden set fra bagsiden af ugen.

PR for dummies. Din næste funding-runde

“I’ve heard from a lot of journalists that they’re tired of just announcing funding rounds. It’s like ‘there’s a lot of money, we get the point.’ Raising funding doesn’t mean you’ve done anything yet, you just have the means to do it now.” Det siger Roxanne Varza, CEO for Station F, nok verdens største startup campus, i Paris til en artikel fra Slush. Lad os få nogle friske narrativer i stedet for at sidde fast i et loop om næste runde-nyheder, siger hun. Jeg er så enig. Så for at statuere et eksempel: I dag springer jeg over Ugens Transaktioner. Der er nok andet at snakke om fra økosystemets for- som bagside!

 

TikToks nye spil. Dummere bliver det næppe

Vi ved ikke, om COVID-19 blev lukket ud fra et kinesisk laboratorie. Men vi ved, at den kinesiske TikTok app med seksualiserede videoer for mini-teenagers kan være noget af en prøvelse at blive lukket ind i. Danske teenagepiger har ladet sig inspirere af de amerikanske og spiller nu til melodien ”Hot Girl Summer” et spil ud fra et pointsystem, de selv har skabt. Nogle lister giver 150 point for en mistet mødom. 30 point for at stjæle. 20 point for at drikke en flaske vodka på én dag. Eva Fogh, ekspert i børn og teknologi, kalder det i Berlingske ”decideret åndssvagt, sundhedsskadeligt og personfarligt.”

 

Din guide til vittigheden Dogecoin

Okay, den er startet som en vittighed. Mange vil sikkert også mene, den er et eksempel på greater fool-teorien, altså at man køber et aktiv, fordi man forventer at kunne sælge det endnu dyrere til et endnu større fjols. Men alligevel kan man jo godt vælge at tage kryptovaluta’en Dogecoin seriøst. Den er over 500 mia. værd, og verdens måske mest seriøse avis, The Washington Post, har skrevet en intro til ’memet’

Apropos hunde. Du kan også investere i de Barkbox månedskasser, amerikanske hunde kan få. Platformen er lige blevet børsnoteret, og kursen går den rette vej. Danske Henrik Werdelin er co-founder, såmænd opvokset i Aalborg og oprindelig journalist.

 

Noise – din næste hypede businessbog?  

Nu du igen begynder at flyve og skal gennem afgangshaller, vil du utvivlsomt falde over stakke af ”Noise”  i lufthavnens bogstabler. Bogen er skrevet af et superteam af Daniel Kahnemann (Ham med Thinking, Fast and Slow), Olivier Sibony (professor og tidligere McKinsey partner) og Cass Sunstein (bl.a. tidligere Obama-rådgiver).

Alle, der vil være kloge, læser den, og den får god omtalte overalt, fx Wall Street Journal, New York Times, Financial Times. Pointen er igen, at vi ser verden ud mellem vores egne skyklapper. Vi er biased, og derfor tager vi forkerte beslutninger. I en helt anden sammenhæng læste jeg et citat af Kaarel Kotkas, founder af Veriff, der fint fortæller, hvad det går ud på: “As a CEO, the final decision always lies with me. So even though I talk to many people and am open to advise, in the end, I always make my own decisions and can’t blame anyone for giving bad advice. However, one principle that I bear in mind is ‘advice always favors the giver’. That means people have conscious or unconscious reasons or agendas behind their words. It’s important to be aware of the possible implications.” Vi taler og beslutter ud fra egen næsetip. Men vi ignorer det.

 

Zombie-fonde. Findes de i Danmark?

Zombie-startups har jeg omtalt før. Det er startups, der holdes flydende under pandemien i kraft af kapitalrigelighed, uden at det egentlig bliver til forretning. Zombie-fonde er så modstykket: ”Walking dead”-fonde, der lever i årevis uden de forventede exits, uden at LPs får deres kaptal tilbage og uden at blive fulgt op af de nye fonde, der ellers i venture søsættes cirka hvert 4. år. Jeg læste i et nyhedsbrev fra Preqin’s Funds, at de i 2013 havde estimeret, ”that there are around 1,200 funds that can be described as zombie funds”. Det lyder voldsomt, og Fortune mener da heller ikke, at de alle er helt så døde. Men det kunne da være et interessant blik på den danske scene, hvor det i al fald aldrig har været rejst mere kapital og aldrig har gået bedre med ventureaktiviteten end nu.

 

Er det sandt, at Deeptech og Medtech er tungt?

Utrolig mange af mine investorkolleger holder sig langt væk fra hardware og apparater for slet ikke at snakke om Life Science. Det er for tungt, kræver for store investeringer i for mange år med for lidt profit. Det kan være rigtigt målt i forhold til en 100X SaaS-investering. Men hvor mange er der lige af dem? Og er det rigtigt, at man ikke kan få exit efter 3-4 år? Vi kan tage den en anden gang, men Octupus Ventures har i al fald skrevet en slags guide til skalering af deeptechs.

 

Bagsiden af festen. Hvorfor løber vi tør for alt fra chips til ketchup?

Det gode spørgsmål stiller New York Times. Og ud over at pandemien selvsagt har givet amokløb i supply chain er en anden vigtig årsag at finde i det, der var 80’ernes mantra: Just In Time produktion med Toyota som forbillede. Dengang lærte vi ellers, at lageropbygning var gammeldags, bandt kapital og gjorde, at alt fra biler til modetøj var forældet allerede i katalogerne. Nu vender bøtten, ifølge New York Times. Så fortæl din cykelpusher, at det skilt med, at han importerer direkte – det må han godt tage ned.

 

 

Tips & tricks fra forsiden

 

Verden åbner. Hvad skal du opleve, hvad skal du med til?

Sæt i gang. Vækstfondens podcast til iværksættere

Vækstfonden har lige lanceret en podcastserie ”Sæt i gang” bygget op om fem temaer og ditto cases. Vi lægger selvfølgelig de podcasts ud her på Bootstrapping. De fem spørgsmål er dem, en startup møder fra forretningsplan og det at skaffe kapital til at sammensætte en bestyrelse. I første episode fortæller Erik Balck, Managing Partner i Vækstfonden, om egne erfaringer som iværksætter, hvor Erik bl.a. startede Billetto og Bloggers Delight. I anden episode er det Stine fra Learning Bank, der beretter om, hvordan hun har finansieret sin edtech.

 

Vind årets Guldæg

Er du eller kender du en særligt talentfuld startup i det danske iværksættermiljø, som vi kan skubbe ud på den internationale scene? Så meld den ind senest 13. juni til årets Guldæg. Jeg har æren af at agere jury sammen med Anette Nørgaard, Vækstfonden, Marika Reis, Maersk Drilling, Sussi Bianco, Venture Villaga, Tommy Andersen, byFounders og Jan Rosenbom, Keystones. Tidligere vindere er fx Gaest, Donckey Republic og Emplate. Pitch-eventet er 12. august, og præmien er ophold i verdens relativt stærkeste startup-økosystem i Tel Aviv.

 

Danmarks digitale styrkepositioner

På mandag kl. 15-17 kan du deltage online i DI Digitals årsdag HER. Programmet spænder vidt fra Enhjørningernes Hule, hvor et dommerpanel giver lovende startups gode råd til, hvordan de hurtigere og bedre kan indløse deres vækstpotentiale – til at finansminister Nicolai Wammen skal løfte sløret for regeringens kommende tiltag på det digitale område.

 

Impact StartUp DemoDay

Den Sociale Kapitalfond har bl.a. inviteret Manigrip, PRECUR, MoreMemo, InnoSocial og Syncsense til at pitche deres bæredygtige og socialt bæredygtige løsninger for investorer, der vil være med til at skalere dem. Det sker 24. juni fra kl 9-11, og her er tilmelding.

 

Green Gold og en live investeringsevent

Det er ikke hver dag, man oplever CEO og bestyrelsesformand for en af Danmarks allerstørste corporates begive sig ind i startup investerings-spacet. Jeg havde den nye sympatiske koncerndirektør i Coop, ex McKinsey, Kræn Østergaard med på et DanBAN-hold og Lasse Bolander, bestyrelsesformanden er også nyt medlem. De har på forskellige planer innoveret Coop ikke kun inkrementelt, men også mere transformativt. Deres COOP crowdfunding-arm har efterhånden rejst 40 mio. kr. til mere end 500 danske producenter. Nu kan alle live investere i grøn mad.

Nicolai Jæpelt, chef for Coop Crowdfunding, havde i onsdags inviteret syv startups, udvalgt fra en grøn accelerator, til at pitche grønne projekter, som man kunne investere (småpenge) i direkte hjemme fra stuerne: ”Den grønne omstilling kræver, at både forbrugere og producenter forstår hinanden og samarbejder. Ved at streame pitchene live giver vi virksomhederne mulighed for ikke bare at nå en masse mennesker samtidig, men de kommer også helt tæt på forbrugerne og fortæller, hvorfor lige præcis deres projekt fortjener en investering.” De syv pitches kan nu ses på Facebook.

 

Eller spis grønt i Kødbyen fra torsdag til søndag

Det lyder som en selvmodsigelse med grøn maduge i Kødbyen i København, men jo bare et udtryk for tiden. Jeg havde i forrige uge besøg af en jysk kaffeinvestor, der som 16-årig slagterlæring havde været på ekskursion til Kødbyen, da der var kød i Slagtehusgade. Efter endt dag blev de slæbt over på Halmtorvet for at snakke med en luder. Det kød synes deres lærer også de skulle kende eksistensen af. Ifølge ham selv forstod han ikke helt, hvad det handlede om … Men nu er det i al fald madiværksættere som Veatery, Grim og SaitoCPH, der udklækkes af acceleratorprogrammet Greater Copenhagen Food Startup. Livemusik, streetfood og landet bedste fadøl er også på programmet. Det lyder som let at forstå.

 

Karina og din lyse tech idé

Karina Bergstrøm Larsen er Ugens investor her på Bootstrapping som den måske mest successfulde kvindelige tech-iværksætter til nu. Hun var med til at skabe satellitvirksomheden Satcom1, der gjorde, at vi kunne kommunikere fra fly. Og så giver hun en hel masse tilbage til sine startups og det DTU, hun kom fra – og til økosystemet. Bl.a. har hun været meget aktiv i juryen til Den Lyse Idé – kan jeg sige ud fra egen deltagelse – med at vælge Otto Mønsted prismodtagere. Ph.d.-studerende Yong Liu vandt for en banebrydende chip, der kan forbedre anvendelsen af LIDAR-sensorer i robot,- drone- og bilindustrierne. Og late stage ideen blev vundet af Textile Change. Emma Hostrup, samt Simon Hundahl Rossen og Ditte Højland fra AU løser problemet med, at størstedelen af verdens tekstilproduktion hidtil har været umuligt at genanvende og downcycle. Du læse om den lyse ide her.

 

Iværksætterskibet på #FM 2021

Dansk Industri, Vækstfonden, Væksthusene og Erhvervsstyrelsen m.fl. har sikret, at Dansk Crowdfunding Forening med deres lille, gode iværksætterskib også i år ankrer op i Allinge havn under Folkemødet 16.-19. juni. På dæk har de Søren Stenderup og Michael Eis – så kig forbi, selvom COVID-19 selvsagt har gjort det sværere at mingle i år.

 

Profounders – ny venture builder for klimaløsninger

Richard Engstrøm er her der og alle vegne. Ud over at han gentager sit Nordic Impact Business Summit igen den 8.-9. december med støtte fra Erhvervsstyrelsen, Vækstfonden m.fl., arbejder han med en ”venture builder” for erfarne erhvervsfolk, der nu har ambition om som 2. karriere at springe ud som iværksættere – vel at mærke med bæredygtige løsninger. Det lyder lidt som at blive vinterbader. Dette vel at mærke sagt af egen positiv erfaring med det kolde gys, der varmer! Deadline for ansøgninger er allerede 21. juni på profounders.co

 

 

Mettes liste. Hvad skal med i Mor Mettes 10 års-reformer?

 

Alt har en for- og en bagside. De nationalkonservative knuselsker vores statsminister, fordi hun tør tage hårde politiske beslutninger som at lukke landet. Andre som førende fridykker Stig Sverinsen hader hende for samme og kalder hende ”Nazi-Mette” på Facebook. Og det har fået Rudersdal-firmaet Airofit, der laver en åndedrætstræner, til at afbryde sit samarbejde med fridykker Stig. Og nu ender de ifølge den lokale avis i retten om den aftale.

Mette Frederiksen er nok ret ligeglad med, om hun er helt eller skurk i de kredse. Det handler om at fastholde velfærdsvælgerne. Og her til afslutningsdebatten annoncerede hun så, at der kommer et 10 års reformprogram. Statsministeren sagde, hun ville ”Gøre Danmark til et både rigere og grønnere samfund og først og fremmest dygtigere. Vi vil sætte reformarbejdet i gang med et 10-årigt perspektiv. Reformer, innovation, uddannelse, jobskabelse og vækst” lyder jo lovende som overskrifter.  Men alt har en bagside. Uddannelsesreformen bestod i forrige uge i udflytning. Er næste reform at forskning og high tech innovation skal flyttes fra Odense og Aarhus til Aabenraa? Det har været prøvet og i Akkrediteringsrådets bestyrelse måtte vi se på fagligt håbløse og dyre lokale uddannelsesmiljøer, der aldrig burde have været oprettet. Nu skal der bare være endnu flere.

Frederik Ploug, Keystones, har spurgt mig, hvad jeg tror der kommer. Om det mest er til for- eller bagsiden. Frederik skrev bl.a. Kan vi tillade os at have store forventninger på Iværksætter Danmarks vegne, eller ender det i embedsværkets eksperimenteren (a la Innovationsmiljøerne) om igen? Hvis regeringen tør reformere vores skattesystem til fordel for private investeringer i startups, flere børsnoteringer mv. så svømmer jeg til Hven og råber 1-0 til Danmark!” Kunne vi sætte en konkurrence på højkant? Eller bingo banko. Hvor mange af vores anbefalinger forventer vi, at kunne råbe banko ved?

Det med at svømme til Hven eller Lindholm vil jeg nu advare imod, og måske skal vi starte med at ønske-pitche, hvad hun bør indlemme i sit 10-års program. Så vi starter med at åbne spalterne. Send et indlæg med emnet ”Mettes Liste” til jesper@bootstrapping.dk. Alle founders som investorer, og også jer med færdige politiske programmer fra BTS til DI/DE/ITB/IDA osv., fra Aktive Ejere til KvindeKompagniet. Hvad er det allervigtigste at få med på Mettes 10-års liste?

Det kan du jo tænke lidt over i denne smukke og herlige juni-weekend. Hvadenten du skal ud i byen eller til stranden, så tag et reform-bad i Vesterhavet eller Kattegat, i åen eller Øresund. Dyk efter Mettes hemmelige skatte. Og mærk, hvor godt det kan gøre dig – og vores herlige økosystem.