Kilde: Pixabay

Uge 25 i Økosystemet: Krise, ikke hér! (Men dog dér!) – Sequioa’s kriseråd – Nærdødslistens 135t fyringer – LL§8X-minister søges – Ryk til nabobørser – Medarbejdereje – Krypto-fup?

For mange går det bare godt – for få mindre godt. Det er noget med får og bukke. Vi skal rundt om krise og ikke-krise og om mange s’er: Sequoi og Spotlight, skattekredit og Zoom-fatique. Og det inden sol og sommer banker på. De næste 6 uger er det nemlig Bootstrapping Sommer, du får hver onsdag.

 

Hvorfor Søren skal vi dog snakke krise, når det går så super godt?

Aldrig haft vi haft så mange i job, og sunde danske virksomheder flest klarer sig fremragende. Modsat under finanskrisen har banker og boligejerne aldrig været så velpolstrede. Venturefonde er fyldt op, alle startups fik venturekapital intravenøst og til rekordhøjde i 2021. Ugens spændende klima- og fintech Agreena brager efter sin serie A ud over marker og markeder. CEO Simon Haldrup leder med lys og lygte efter kvalificeret arbejdskraft. Impactly pre-seed social startup med Dansk Bank-investorer, som vi også nævnte i ugen, bad om 3 mio.kr. og får nok 4,5. Ih hvor det går!

Så hvorfor dog snakke krise? Fordi Danmark ikke er en øde ø. Internationalt og først og sidst i USA er vi ikke bare tilbage til 2019 niveau for tech-aktier og for multipler. Vi er længere nede. Og krisen bliver ikke som i corona-foråret, hvor der dårligt gik et kvartal, før vi var oppe og flyve igen. Krisen tager snarere 3 år. Det er i al fald, hvad Sequoia staveplader ud til deres porteføljeselskaber, hvor nogle som Zoom og Snowflake er stærkt påvirkede. Det er bestemt ikke en given sandhed, men at den står på kapitalkrise i store dele af det internationale startup land er uomtvisteligt. Og det mærkes allerede i Danmark. Tydeligt på de noterede tech på vækstbørserne i Norden. Samt på cykliske B2C startups i e-handel og betaling. CEO Hermann Haraldsson Bootz måtte for en måned siden fyre og nedjustere. Fyringerne i Klarna skrev jeg også om midt i maj, og Wall Street Journal antager nu i ugen, at værdisætningen af Klarna er gået fra 46 mia. til 15 mia. dollars. Det kan fx ses på Klarna secondaries, der ifølge ApeVue er 40 % nede i forhold til årsskiftet. Vintervejen går også krypto og NTFs. De sidste og de dristigste skal blive de første.

Men vi vil alle nødig se det. Når jeg hører fra den yngste i familien, der er til reklamefilmfestival i Cannes, går snakken om metavers, web3 og fede, ’samfundsansvarlige’ reklamer – ingen snakker krise. Hos Digital Handel i Dansk Erhverv er nyhedsbrevene støvsuget for henvisning til krisen hos internationale platforme, der fra Amazon til Shopify lider. Og ditto med betalinger fra PayPal til Stripe.

Men vi andre må ikke lege fornægtere. Vi er nødt til at snakke om det nu. For når kapitalen allokeret til højrisikoaktiver bliver omallokeret, påvirker det alle, der skal rejse kapital til tech. Nasdaq inkl.- FANG aktierne dags dato er nede med 29 %, og BVP underindekset, der er skyggeindex for unoterede tech ventures, er nede med 49 %. Startups-modellen med at bruge meget kapital til hurtig vækst bygger trods alt på den simple sandhed, at al forretning handler om at tjene penge. Og stolene stilles nu op, så det krav flyttes tættere på. Så vi skal til at tænke på at sikre runway og fremskynde punktet for break even. Og til kollektiv at forberede, at vi måske igen mindeligt må bede staten om at træde til og agere anticyklisk. Modeller a la 3:1 matchingen bliver igen vigtige som jeg skrev i ugen Din top 3? Valgkamp for startups.

Næste vinter kan gå fra at være en venteperiode for kapitalfremskaffelse til at blive af den hårde type, hvis krisen sætter sig internationalt og dermed uundgåeligt når Danmark, med hyper inflation, høje renter, stigende arbejdsløshed og offentlige underskud i en egentlig recession.

 

Startups fyrer 10.000 om ugen

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesministeren jeg selv engang har beskæftiget, jubler over verdens bedste jobtal. Og de er værd at fejre. Men 814 internationale startups har siden 3.11.21 fyret 137.919 medarbejdere. I øjeblikket er det knap 10.000 om ugen – uden mørketal. De medarbejdere kan vinke farvel til deres warrants og forhåbninger. Men så langt skal de nok få nye jobs – i al fald hvis Peter giver dem lov til at komme ind i Danmark!

Det er status, her til morgen. Det har jeg fra en ret smart tjeneste: Layoff.fyi. Listen omfatter fx kendte som:

Uber: 3000

Groupon: 2800

Peloton: 2800

Airbnb: 1900

Yelp: 1000

Tripadvisor: 900

Netflix: 300

Nogle fyringsramte undrer på ingen måde. Dele af fintech fx Coinbase (1100) og Robinhood (340). Udbringning og transport, fx Getir (4480). Ejendom, fx Better.com (3000). Men det er ikke sådan, at Food Tech, Health Tech eller Ed Tech er undtaget, uagtet hvad jeg har skrevet om ikke-cykliske brancher. Runway kan blive kort for alle.

Tager vi de nordiske, der er scrabed med, anfører Layoff følgende: Voi (1200), Klarna (700) Trustly (145) Storytel (100), Kry (100) og af danske Labster (40) og Airtame (ukendt). Ja, Peter, vi har det bedre. I al fald endnu.

 

Fra Sequioa til Jimmy. De bedste råd i kapitalkrisen

Allerede nævnte Sequoia er vel den mest berømte og beundrede amerikanske venturefond. Derfor bliver der set særligt på, hvad de siger til deres portefølje af startups (fra Apple til Airbnb) om markedssituationen for funding. Og det er ikke så lidt. Fire slidedecks fra seneste seminar kan du studere her. Jeg er overrasket over, hvor banal Carl Eschenbachs præsentation er i Leading in Uncertain Times. Men Ravi Gupta har interessante pointer i Extending Your Runway og Forecasting & Scenario Planning, fx grafer omkring beregning af runway og at den ofte er kortere, end mange af os lige tror.

Situationsanalysen i sin essens er en total omlægning:

Fra: Investering i drømme og historier, vækst belønnes, marketing er godt, spis dig fed i kapital.

Til: Investering i resultater og metrics, profitabilitet belønnes, innovation er godt, spis dig fed i kunder.

Rådene på tværs er for mig de samme (selvfølgelige), vi også har kredset om på Bootstrapping, og som er in line med hvad vi fx har refereret Jimmy Fussing, Heartcore for. I sin essens er de:

  • Cash flow og vej til bundlinje er fokus
  • Forlæng din runway – reducer omkostninger
  • Tag lån eller convertibles ind fra eksisterende investorer
  • Accepter en lavere prissætning på din næste (mindre) equity runde

 

Hvor er vi så – alt i alt – henne med kapital til startups?

Nu har jeg skrevet om, at langt det meste nok skal gå godt. Men også om at vi er i en nedgangstid, i al fald for kapital. Hvor er balancen? Professor Scott Galloway har en ugens slide, baseret på CBInsight tal, jeg kan illustrere det med:

Den siger, at tilførsel af kapital til startups på verdensplan faldt med 21 % i 1. kvartal i forhold til 2021, og i 2. kvartal forventes faldet at være 19 %. Det er jo i sig selv ingen katastrofe. Især ikke da 2021 var fantastisk. Derfor er der også mange, især tidlige startups, der ingen problemer har. Men nogle har. Notering på vækstbørser er vasket væk, fordi retailinvestorer er så usikre. De meget højt værdisatte startups, især cykliske B2C, har selvsagt problemer og må acceptere down-runder. Og vigtigst. Flere kan komme dertil, HVIS usikkerheden varer ved. Og HVIS tilbageslaget sætter sig i en inflation/rente/løn-spiral, der påvirker hele samfundet i flere år. Det tror jeg stadig kun er ét muligt scenarie. Et andet scenarie er, at vi kommer op igen om 2-3 kvartaler. Men kapital til startups er bliver meget mere knap, og selv de velpolsterede og risikovillige venturefonde orienterer sig mod metrics som cashflow, P/L og runway i deres opfølgning. Så det nu nye tider i startup-land. For alle.

 

Kom nu Jeppe. Skattekreditordningen og startups

 ”Jeg har med stor interesse læst dine artikler på Bootstrapping omkring skattekreditordningen og alle de startups der er kommet i klemme. Vi er også selv ’røget i fælden”. Sådan starter Lars Peter Ilsø en mail til mig. Og så fortæller han historien om Fairytell, der udviklede en plug-in løsning for streaming af børnebøger. Men som alle her i miljøet ved, mener Skattestyrelsen at software er opfundet. Det er ligesom opfindelsen af hestevogne, cykler, biler, fly og droner svært at benægte.

At software kan videreudvikles og derved skaber enorm værdi, er måske også uden for fantasiens grænser, hvis man kun kender Skattestyrelsen egne systemer, der betyder, at de nu får lov at gå fra 3000 til 6000 mand. Softwareudvikling følger måske en sådan omvendt innovativt kurve hos SKAT? Lang case kort: Bundlinjen er, at Lars Peter Ilsø er pålagt at betale 444.000 kr. for 2020 og 164.000 for 2019 retur til skattefar. ”Det overlever vi, men det da mega irriterende at skulle sende godt og vel kr. 600.000 ekstra tilbage.”

Det er godt at høre, for ikke alle overlever denne særegne type statsstøtte til tech-udvikling, selvom det er de virksomheder, ministre mener vi skal leve af. Hvorfor skriver jeg ministre. Jo, for den over 100 dage i stillingen gamle skatteminister Jeppe Bruus er central nu. Forløbet og støjen omkring LL§ 8 fra både store R&D som små softwareudviklende virksomheder har faktisk har gjort indtryk. Skattedirektør Kenneth Joensen i Skattestyrelsen er klar til at rykke sig.

Mit indtryk er, at det er ministeriet, der nu er proppen i flasken. Og der har vi kun én påvirkningsmulighed: At sætte tryk på ministeren. Alle, der har set og hørt Jeppe Bruus, ja jeg har endda engang rejst til valg i USA med ham, ved, at han som politisk ordfører kunne snakke udenom hvad som helst. Derfor venner: Jeppe skal nu inden for under ét år genvælges i Gladsaxe i Søndre Storkreds. Han skal spørges igen og igen til LL§ 8X.

Imens er det med at hjælpe hinanden mod overmagten. Som Lars Peter skriver: ”Det kunne være interessant, hvis der er så mange sager derude, som det lyder til, og hvis man kunne hjælpe hinanden.”

 

Audientes og vækstbørser i rødt – og i blåt

Dagbladet Børsen behøver ikke længere skrive kritisk om aktiefald på 10, 30, 50 % eller mere på Nasdaq First North. Det er jo fælles for alle verdens vækstbørser. Desuden har den gentagne tese om First North som ren skandalebørs jo ryddet al retail interesse. Hvad er konsekvensen? Ja, selv FN-noterede rejser kapital ved bridgelån m.m. hos institutionelle. Eller flytter til hovedbørsen (Penneo). Eller går på Spotlight (Audientes).

Jeg stod faktisk med Steen Thygesen CEO i Audientes på Langelinie onsdag aften, og selv efter sidste drink havde han ikke noget dårligt at sige om First North, hvor Audientes har performet bedre en gennemsnit. Likviditeten er bare dobbelt så stor på Spotlight Denmark, hvor både danske og svenske kan investere med egne kroner. Så hvorfor ikke? Hvis Steen skulle nynoteres, ville det måske også spille ind, at de op mod 10 % omkostninger bliver mindre, når der ikke på Spotlight er krav om certified advisors. Nogle siger til mig, de alligevel skal lave prospektarbejdet selv. Som gammel rådgiver er jeg lidt immun over for den snak, men fatter pointen. Det er godt med reel konkurrence på det danske marked, og Anders Kumlin har tidligere fortalt mig, at han håber på 25 noteringer af danske virksomheder de næste tre år. Altså ud over de 20 danske selskaber, der allerede er noteret. Det er selskaber som Freetrailer, Synact og CuraSight.

Audientes kommer ud af den stolte danske høreapparatindustri med et smart og billigt alternativ. Lad det være et forbillede. Lad os skrue lyttebøfferne på og opfange behovet for vækstbørser i Danmark. Fra første debatter for to somre siden til senest omkring Søren Hougaards analyse har debatten været intens her på sitet. Godt. Vi skal have kompetitive danske vækstbørser med selskaber af god kvalitet.

 

Breaking news om Vækstfondens haste-fusion!

Sidste nyt med gule båndsløjfer er, at der stadig – et lille år efter annoncering af fusionen mellem Vækstfonden og EKF til Danmarks Eksport- og Investeringsfondabsolut ikke er noget nyt! Jeg skriver det på den måde, for at drille Michael Dithmer – Slotsholmens absolut mest erfarne og skarpe departementschef. For i et interview i Altinget under Folkemødet udtaler Michael, at det, der har ændret sig de sidste 27 år, er at ”arbejdstempoet har fået et helt andet gear”. Det må så mest være i erhvervsministeriets omverden!

Der er givet mange hensyn til kompetencer, investeringserfaring, diversitet osv., når en ny organisation skal dannes. Personlister kører sikkert rundt, juraen skal på plads, regeringens k-udvalg skal godkende. 30. juni, dagen hvor mink sagen er på alles læber, udløber de nuværende bestyrelsers perioder. Men bestyrelser kommer og går. Vi kan blive erstattet eller forlænget lidt. Det er ledelse og medarbejdere, der må arbejde i det uvisse. Det banale er at sige, at sådan er det ikke i det private erhvervsliv. Men en ting er i al fald fin. Ministeren, altså Simon Kollerup, har ifølge de 112 sider nu vedtagne lovforslag om fusionen fuldstændig hånds- og halsret over direktion og bestyrelser i den ny SODV-konstruktionen med en fond og to fortsættende underfonde i en ny statslig model. Har du brug for at repetere det korthus, så læs min udlægning her.

Men for nu at komme Dithmers arbejdstempo lidt i møde, er det givet, at mange flere love skal igennem og implementeres hurtigere. For eksempel kan jeg nævne den nye lovpakke som følge af et EU-direktiv, der betyder, at vi kan indlede en rekonstruktion af en virksomhed allerede, når en insolvens kan anes i horisonten. Den kan blive relevant for startups! En anden er den automatiske erhvervsrapportering, der netop er vedtaget af Folketinget. Det er godt for vores mange fintech i feltet – for de små SMV’er, der leverer bilag i plasticposer til deres bogholder, er stemningen nok mere sur a la når Inger Støjberg taler om København.

 

Demokratiser ejerskabet til vækstvirksomheder

I forgårs kom der sandelig en anden ting ud af Dithmers Erhvervsministerie, nemlig anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder. Der er 9 anbefalinger bl.a. at åbne op for crowdfunding i amba/fmba selskaber og om at få medarbejderovertagelse prioriteret i Vækstfonden. Og om et kompetence- og vidensløft i erhvervsfremmesystemet, så medarbejdereje fx lettere kan komme på bordet i de mange kommende generationsskifter. Afgørende her er nok udvalgets anbefaling af, at et medarbejderejet selskab kan overdrages på samme skattemæssige vilkår som i dag gælder for familieoverdragelse/overdragelse til nære medarbejdere. Jeg har ikke læst det hele, og der er jo mange meget forskellige former for demokratiske virksomheder, som forbrugerejede Coop, producentejede Arla, foreningsejede Nykredit.

Set fra en startup-vinkel er det mest spændende, når man har fuldt eller delvis medarbejdereje. Altså helt som Monta, hvor alle er medejere, eller delvis som de fleste startups med warrants til nøglemedarbejdere. Og reglerne er på alle måder for dårlige; især ved børsnotering med lagerbeskatning straffes medarbejdere med under 10 % ejerandel. I England har man Employee Ownership Trust (EOT) – en ordning, der virkelig har skabt produktive og overlevelsesdygtige virksomheder ifølge rapportens side 25-27. Med den ansvarstagen og den høje kompetence, mange medarbejdere har i dag, håber jeg, vi vil se en stærk bevægelse mod mere demokratisk ejede selskaber.

 

Universiteterne om startups: Langt fra sandheden?

I forskning tæller kun sandheden. Formidling er noget andet. Fem af otte universiteter har i ugen formidlet en nye undersøgelse til Finans Når forskning og uddannelse bliver til nye virksomheder’. Den siger det, alle ved: ’Iværksættere, der er kandidater fra universiteter, skaber hurtigere vækstende virksomheder, der når større omsætning og skaber flere jobs end sammenlignelige virksomheder.’ Rektorerne mener så, det skyldes deres fine initiativer, fx de centre for innovation, de alle efter over 20 års venten har nosset sig sammen til. Det, de ikke fortæller med deres 2000 universitetsbaserede iværksættervirksomheder, er, at de fleste af kandidaterne kommer ud i erhvervslivet og først dér får deres idé og inspiration.

9 ud af 10 eller måske 99 af 100 bliver aldrig i deres studieforløb sat over for en case med en startup. I deres studieordning er der ikke indarbejdet erhvervsrelatering, så de – semester for semester – kan se, hvad teorien kan bruges til af fantastiske ting i praksis. De bliver aldrig undervist af en founder som ekstern lektor. Ja, på et enkelt CBS-institut har jeg oplevet eksempler på, at det direkte blev straffet til eksamen at tænke i praktisk løsning af et problem!

Så selv om forældre, offentlighed og rektorer gerne ser startups fremmet, er der intet, hverken kulturelt eller inticamentsmæssigt, der får lektorer og professorer til andet end at skrive artikler til hinanden. Det er forhåbentlig ikke helt sandt. Men i al fald mere sandt end at universiteterne systematisk i hele studieforløbet sikrer overgangen fra (grund)forskning til innovation og kommercialisering af indsigterne. Når vi har så mange dygtige startups, er det fordi de unge kandidater selv har set lyset. Og tak til dem for det.

 

Krypto-vinter fup eller krypto trend forår. Bill Gates vs. A16Z

“I’m Oliver from WikiJob. Nice to e-meet you! I hope you are well. I was just reading one of your pages here: I think our guide How to trade cryptocurrence would make a great addition to your Bootstrapping and provide immense value to you and your readers if you could add a link to our guide.” Det er så hermed gjort Oliver! Olivers mail den anden dag fik mig til at tænke, at krypto fantastisk illustrerer vores halv-skizofrene situation.

På den ene side: Microsoft-stifter Bill Gates – der er kommet med mange gode forudsigelser – mener, at kryptovalutaer og NTF’er (non-fungible token) for fup, ifølge CNN. På en TechCrunch-konference har han sagt, at de 100 procent bygger på pyramidespillets ‘the greater fool theory’. Jeg får tørret min investering af på en (anden) idiot. Warren Buffett vil ikke engang give en 100 kr. seddel for alle verdens bitcoins. Nationalbanker kan siger det samme, bare meget pænere. Og lige nu har modstanden gode kår, for bitcoin er faldet 75 % de sidste 9 måneder.

På den anden side: Førende VC’er som Sequioa og Andreessen Horrowitz (a16z) har krypto-enheder. Så sent som i maj skød a16z 30 mia. kr. i deres kryptofond! De ser bare, at nybrydende teknologier har deres livscyklus. Som Marc Andreessen, ifølge The Information, udtalte: “The critics make a long list of all the problems, but you’re getting these genius engineers and entrepreneurs who flood into the space. They look at that list of problems as a list of opportunities.”

Imens du overvejer, om du skal forblive væk eller investere, kan du kan jo starte med Olivers krypto-guide. Den ser faktisk helt ok og seriøs ud!

 

Hvad skal du være på i sommer?

Og jeg tænker ikke mest på hvilken strand, du frekventerer. Men på, om du nu skal overgive dig og make your day på TikTok – selvfølgelig af erhvervsgrunde! I øvrigt ligger TikTok nu, formentlig takket være Donald Trumps kamp mod tjenesten, i USA i skyen via Oracle. På den anden side har Instagram lavet Instagram Reels og YouTube YouTube Shorts, som direkte konkurrenter, der måske kan friste dig.

Når du skal snakke med venner, eller klare arbejdet fra ferieboligen en uge ekstra i sommer, er det herhjemme Teams, der er vinder. Efter jeg blev smidt af Google Meet sidst, kan jeg godt lidt følge, at det er erhvervslivets vinder, mens Zoom, Skype og Meet får det sværere.

Nå, det er nu med platforme lidt som med strande. Nogle år den ene, andre år en anden. Jeg når Rågeleje, Porto Colon og Slettestrand denne sommer. Og skruer ned for det digitale. Verden er rig – ikke kun på platforme!

 

Vi skal sørme ikke gå grædende på sommerferie

Rigtig mange startups klarer sig mega godt. I krisen vinder de dygtigste frem. For så efterspørges kvalitet. Og de svage i markedet falder fra. Det er i al fald min erfaring. Og vigtigt: Nye – eller gamle startups der pivoterer – kan finde nye forretningsmodeller og nye markeder.

Vores underfinansierede forsvar mangler ammunition – og resten er sendt til fronten i Donbas. D for Defense i ESG-D kalder fx på et hyper-voksende marked for cyberkrig, droner og data. Milliarder vælter snart ud fra forsvarsfonde. Det samme gælder energiomstilling med 10.000 vindmøller, der ikke bare skal opstilles, men serviceres. Landbrugets omstilling kalder på software præcisionsværktøjer og novel food. Food Tech, Med Tech og Ed Tech vil altid blive godt offentlig og anticyklisk efterspurgt – for alt skal gøres af færre hænder.

I det lange løb vinder innovation og tech. På den korte bane er der nok lidt at tænke over i sommer! Det er der også for vores samlede økosystem. Hvilke krav skal vi samles omj i en usikker situation – herunder i den kommende valgkamp? Nu har du en hel sommer til at samle ammunition og lade op! Nyd det, når det bliver din tur til at ligge på stranden eller fx cykle over himmelbjerge og andre Tour-tinder. Ha’ en herlig sommer!