Skattestyrelsen er tirsdags den 25. januar kommet på banen med en pressemeddelelse om Skattekreditordningen LL 8 og LL 8X. Det selskabsskattedirektør Kenneth Joensen udtaler her, er meget interessant for, hvad startups kan forvente sig af ordningen.

I sig selv er det jo godt, at de er på bolden med en tværgående arbejdsgruppe, og at selskabsskattedirektør Kenneth Joensen åbner lidt op for, hvad de tænker. Ok åbner og åbner, det er lidt som at tolke statements fra Kreml eller Beijing. I min undersættelse er der tre perspektiver i deres meddelelse, du selv kan læse her.

 

Hvad vi ved

Siden 2015 har startups og andre, der egenudvikler software, fremført underskud for 5,3 mia. kr., der er udbetalt; heraf 1779 ansøgninger med 1.2 mia. kr. udbetalt i 2020. I 2020 og 2021 er Skattestyrelsen så – pludselig for founders selvsagt – gået i gang med at kontrollere. Fra min aktindsigt ved jeg, at 110 i 2020 og 123 i 2021 er sendt til kontrol efter LL 8X. Hvordan den er foregået, har vi malende og artige personlige beskrivelser af, fx fra Hans og Søren, og flere er på bedding. Alle vi har hørt om, har været mødt af tilbagebetalingskrav. Skattestyrelsen oplyser nu i deres pressemeddelelse, at det i 2020 samlet er 40 mio. kr., de har reguleret, altså enten underkendt eller krævet betalt tilbage. Men 2021 kan jo været meget højere. Det er i al fald rigtigt alvorligt for de berørte, heraf er mange givet konkurstruede. Men samlet selvsagt ikke mere, end at det afgørende for vores virksomheder er styrelsens videre og fremtidige færd. Det er jo et spørgsmål, om man som founder nu tør ansøge?

 

Myter gendrives

Kenneth Joensen skriver: ”Der er opstået visse myter om vores administration af reglerne, fx at softwareudvikling ikke vil blive anset som forsøg og udvikling. Men det er ikke korrekt.” Jeg synes, det er glædeligt, at skattedirektøren skriver, det er en ”myte”, for så anerkender styrelsen jo, at softwareudvikling kan være udvikling. Nu er det bare ikke en ”myte”, økosystemet har fundet på. Det er hans egne kontrolmedarbejdere, der – jeg mener endda, der er rådgivere, der har det på bånd – siger, at ’software er jo allerede opfundet’ og ’at software til at digitalisere en forretningsproces er ikke udvikling’! Så nu stadfæster direktøren det for os andre indlysende, at softwareudvikling kan frembringe nyt og ikke bare pr. definition er vedligehold. Alt andet er man da også – udenfor Andeby – helt til grin ved at påstå. Jeg synes nu, at gode Kenneth skal fortælle alle sine mange tusinde medarbejdere, at softwareudvikling er en af de mest innovative og værdiskabende udviklinger, verden har set. Så fantastisk, at vi må håbe, at SKAT i alle enheder også får udviklet deres egen software til nye højder.

 

Mens græsset gror, dør horsemor

Det til gengæld stærkt bekymrende, i det Kenneth Joensen skriver, er især følgende: ”Lige nu verserer sager ved både Landsskatteretten og domstolene, der forhåbentlig kan skabe klarere rammer for virksomhederne om, hvordan området administreres”. Kort gengivet står der, at Skattestyrelsen har tabt en sag i Landsskatteretten, som de har anket videre, og den sidder de så og venter på. Det kan højtbetalte jurister jo sagtens leve med. Også i tre år eller mere. Vi andre driver en forretning med underskud, fordi vi har vores investorer til at finansiere udviklingen. Vi kan ikke. Mens græsset gror, dør horsemor. Hestens mor dør, så der kommer ingen nye generationer. Stridens kerne er, hvornår egenudviklet software resulterer i ”væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, samt produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.” René Lønne Ventzel, har bl.a. i Revision & Regnskabsvæsen oktober 2021, gennemgået de tolkninger (som jeg resumerede i Bootstrapping i december), og hvor hans konklusion er, at ”det kan næppe være formålet med reglerne at alene den første virksomhed, der fremkommer med ny teknologi, er omfattet af superfradraget.” Det er bestemt muligt at lave retningslinjer, der hverken lader alt standard indkøbt passere eller nægter godkendelse til de mange, der vitterlig videreudvikler, uden at det nødvendigvis er radikalt nyt. Og det er vel muligt i tvivlstilfælde at indkalde eksperter. Eller endnu lettere at stadfæste, at hvis fx andre statslige styrelser som Innovationsfonden har vurderet den softwareudvikling til statslig støtteværdig, så skal staten nok ikke på Molbo-vis med den anden hånd bagefter kræve støtten tilbage. Der er kort sagt masser af muligheder for Kenneth Joensen, der på sin profil skriver: ”Jeg mener, at jeg sammen med mine medarbejdere kan være med til at øge tilliden til skattevæsnet.” Tør du øge tilliden hos store som små softwareudviklende danske virksomheder, Kenneth? Eller vil du hellere lade de små føl og deres mødre på de danske marker dø?