---

“Jeg har tre selskaber, som er gået konkurs eller lukket ned i år pga. fejlet kapitalrejsning eller fejlet exit og et par stykker mere, som har problemer.” Sådan starter en investor-mail, jeg fik i ugen. Og det kan man da godt kalde nye boller på suppen! Hvor det før var manglende product-market-fit, er “Run out of cash” nu topscorer på, hvorfor nogle ventures er presset. Men nedturen for ventures kan også overdrives, som det sker på forsiden af Børsen i dag. Og der er mange gode og vildt spændende danske startups, som fx ugens fintech her ARYZE.

Det uddyber vi fra Tattoodo til Twitter, og vi tager temperaturen på venturefondes pengetanke, Heinemeiers nej til cloud’en og Jeppe Rindoms fyringer. Vi skal selvfølgelig også denne fredag se på, om det nye folketing kan gøre Danmark til startup nation. Og om hvordan Torben Möger vil rejse både Vækstfonden og sikre den grønne omstilling.

 

Konkurs-grafen. Eller hvor godt/slemt har vi det i venture-land?

Jeg underviste i ugen et herligt hold på 30 investorer i Danske Bank, og dér og hos tilsvarende investor-uddannelser i DanBAN viser jeg altid de 12 vigtigste grunde til, at startups ikke lykkes. Dem har CB Insights analyseret sig frem til. Den primære grund har været, at der ikke er markedsbehov (42 %), og den kan jeg smerteligt genkende allerede fra dot.com perioden, hvor jeg bl.a. udviklede en platform for psykolog-transaktioner på nettet – men før nogen turde bruge det. Nu er den product-market fit faktor nede på 35 % og overhalet af “Run out of cash”, der er vokset op til den vigtigste med 38 %. Så det er meget sigende for situationen. Vision, produkt, marketfit, team – alt kan være ok. Alligevel går det ikke!

Fortune leverer i ugen en ret præcis og ædruelig sammenfatning af situationen: “Deals are still getting done and, apart from some very-public instances, we haven’t seen many companies report a downround. But the market has slowed down in general, there are not as many deals getting to the finish line, and startups are turning to debt for new cash.” Det er ikke sådan, at de bedste rammes, men dog sådan, at nogle er udfordret. Den trend slår selvfølgelig uensartet igennem fra sektor til sektor og selskab til selskab, som jeg gennemgik lidt sidste fredag.

Gør Børsen vækstbørsen og Happy-Helper til Unhappy-Helper

Inflationskrisen, herunder de hævede renter i ugen, sætter barren højere og gør, at runway skal strækkes. Og det hjælper aktionærerne så (oftest) med. Derfor er der også mange små lyse historier blandt de mere spektakulære fald af Simple Feast-typen. En af dem er Happy Helper, noteret på Nasdaq First North, hvor de bærende aktionærer er gået sammen og har rejst 8 mio.kr., heraf de fleste til at founder & CEO Dennis Forchhammer kan markedsføre selskabet. Det sker på baggrund af en børsværdi barberet ned til 3 mio. kr., men på den baggrund jo alligevel en god historie. Troede Dennis og bestyrelsen, da han til Børsen bl.a. udtalte ”Jeg har skåret kniven gennem organisationen og helt ind til benet. Men vi er alligevel blevet ramt så hårdt, at vi er nødt til at lave den her kapitalrejsning.”

Men ak, det var kun en stakket glæde. På ’erhvervsmediet’ Børsens forside her til morgen kan selskabet se sine udtalelser sat ind i en helt anden kontekst af død og ødelæggelse. Advarselslamper blinker og 26 af 57 selskaber ligger nærmest for døden, må man tro. Herunder Happy Helper, der ikke desto mindre i ”analysen” placeres i en kategori, der ikke er truet. Det lykkes altså Børsen med en forside at rebrande Happy Helper til Unhappy Helper og fremstille Dennis som en klovn i Roccamore-støvler, der er gået på en klovnebørs. Så det at 26 af 51 selskaber kan få problemer, og kan ende i rekonstruktion, kan jo blive lidt af en selvopfyldende profeti. Som Børsen selv skriver har 16 af de 26 sikret deres likviditet. Så reelt taler vi altså kun om 10 selskaber ud af 57. Der er masser af andre fejl. Så mangel på kvalitet på vækstbørserne kunne måske brede sig som krav til mediet Børsen. Igen-igen tales vækstbørsvejen med sin særlig højt risiko/gevinst relation ned. Med de aktiekurser det er lykkedes at få talt næsten alle børsernes selskaber ned i, er det klart sværere at få finansiering. Og sådan kan en dødsspiral skabes. Jonathan Spang uddeler i Tæt på sandheden hver uge en ’Omvendt Cavling’. Må den gå til Simon Kirketerp og Emil Stig Pedersen. Tillykke, I gør en forskel.

 

Kan midtens midte rykke?

“Denmark’s center-left coalition won a majority in Parliament. Mette Frederiksen, the prime minister, vowed to form a broader government than the most recent one. Analysts expect a more centrist administration but no dramatic shift in policymaking.” Sådan opgjorde New York Times tirsdagens valg, og af de mange midtsøgende danske partier vandt midtens midte. Hvad betyder det så for økosystemets mærkesager?

Venstres spaltning i gammel-formands-by-Venstre (Løkke) og gammel-næstformands-land-Venstre (Støjberg) parret med notorisk svage statsministerkandidater gør, at V og K til sammen nu kan sættes ind i én enkelt folkeskoleklasse (33 mandater). Og det gør ikke ønsket om politik hen over midten lettere. Den store usikkerhed ved den ubestemte midte af Socialdemokratiet suppleret af Moderaterne og Martin Lidegaards tropper er, om det ender med en reformmidte eller i værste fald en reel stilstandsmidte. Vi må spændt afvente regeringsgrundlag og -sammensætning. Hvis Lars Løkke vil med ind på S-borgen, kan der ske ting og sager, i hvert fald hvis man følger Moderaternes partiprogram. Efter programmets sædvanlige festtaler om vækstvirksomheder, som mange partier har, kan vi lige tage de fire reformlovende sigtelinjer, jeg før har gengivet:

• Iværksættere med succes skal have lov til at beholde en betydelig del af frugten for at tage risiko.
• Det skal være mere attraktivt for medarbejdere at blive medejere.
• Kapitalindkomstskattenpå investering i virksomheder og værdipapirer skal sænkes betydeligt.
• Grænsen for pensionsopsparingen i et unoteret selskabskal forhøjes.

 

Politikerne må da forstå tech-innovation

“There are real benefits to age, specifically experience and perspective. But that additional perspective and experience comes at a cost, as our representatives have a difficult time understanding new technologies and how society has changed. Folks who have ideas for change and the hunger to set them in motion are shut out, left with staff roles or positions in private enterprise.” Sådan indleder professor Scott Galloway sin seneste klumme, Churn, op til midtvejsvalget i USA. Og jeg nikker og tænker: Ja, det er lige sådan det bliver, uanset partisammensætning. Politik er på godt og (i forhold til tech) ondt konservativt-bevarende. Og vi kan jo selv, ligesom den i øvrigt hyperkvikke Scott Galloway, tænke: From AI and genomics to Auto-Tune and TikTok, the issues facing elected representatives are evolving … faster and faster. I try to stay up on everything happening in tech, and it’s getting harder as I get older. It’s true that age can bring wisdom. (It doesn’t always.) But wisdom can’t erase a biological truth we’re less comfortable with: Age makes us stupider.”

Men så laver gode Scott et benchmark af ti parlamenters sammensætning og voila: Det danske folketing har yngste gennemsnitsalder af alle! Og det er tal fra før tirsdagens valg, hvor bl.a. Claus Hjort Frederiksen, Bertel Haarder og Marianne Jelved gik af borde. Sådan sidst i 40’erne var danske MF’ers gennemsnitsalder før valget. Nu er mange flere kvinder og mange unge kommet ind!

Så sig ikke, at vi ikke kan blive en ung startup nation á la Estland! Vi skal bare lige have en samlet politik for det. Hvis du har glemt Estlands målsætning, er den, at 30 % af BNP skal komme fra startups i 2030. Og alle de estiske partier stræber efter det – de har allerede flest startups pr. indbygger i Europa, som vi konstaterede her sidste fredag. Vi ved jo, der er genvalgt politikere til folketinget, der forstår startups. Jeg kan nævne Mona Juul, C; Torsten Schack, V og Ole Birk Olesen, LA. Ja, Simon Kollerup, S, selvfølgelig også, men bliver han erhvervsminister igen, har han noget at indhente. Vi må hellere inspirere alle 179, eller mere præcist alle kommende erhvervs- og skatteordførere og ditto udvalgsmedlemmer. Det er bare vigtigt, at de ’vender rigtigt’ her det første års tid efter valget, hvor vinduet for reformer er åbent. Og inspiration fra bl.a. Jasmina Pless, Dansk Erhverv og Sine Linderstrøm, DI kommer i Bootstrapping de følgende tirsdage. Så glæd dig til det!

 

Mögers grønne omstilling

Torben Möger Pedersen, direktør for og skaber af PensionDanmark, er alle steder at finde fra talerstole i FN og Davos til lille Danmark. Nu er han også bestyrelsesformand for både CBS og for VF og EKF superfonds-fusionen, EIFO, samt i spidsen for klimapartnerskabet for finanssektoren. Derfor ved jeg ikke helt, om det er pensionskasse-, investor- eller statsmanden, der taler (men nok mest de to første private), når Torben – fra Folkemødet til senest jeg hørte ham i ugen hos Innovationsfonden – forsikrer forsamlinger om, at ’pengene er der’. Altså pengene til omstilling af oliefyr til fjernvarme og benzin til brint PtX-omdannet fra energiøers elproduktion. For vi taler om 600 mia. kr. Det er altså ikke bare den sædvanlige målestok med antal Storebæltsbroer. Det er sådan cirka hele det danske statsbudget, som Torben serverer og garanterer.

Det er nu ikke, fordi jeg tvivler. Det er bred politisk opbakning. 14 klimapartnerskaber giver en solid bund. Og staten vil næppe finansiere det selv. Det er godt, at der her er en mega transition, alle ansvarlige og klimabevidste kan stå sammen om. For vi skal omstille. Skulle du få lyst til at læse, hvad en stigning på 2,5 grader i 2100 – det, vi nu reelt styrer mod – vil betyde for kloden (ikke at nogen rigtig har lyst til det), så læs oktobers rapport fra det Internationale Energiagentur. Du slipper ikke for at høre mere om det snart, for søndag starter COP 27 i Egypten.

Det meste af de 600 mia. kr. vil gå til anlæg på den store CIP, Ørsted, Vestas klinge, jeg skrev om sidste fredag. Når European Energy, Better Energy m.fl. skal rejse kæmpe solcelleparker, og Vestas, Siemens, CIP og Ørsted skal bygge deres vindmølleparker med 500 meter høje vinger, for at vi kan få tredoblet elproduktionen til brintbrændsler inden 2030, så er også scaleups for små.

Så startups er ikke lige i centrum. Men så alligevel. Alt er måske nok opfundet, men meget kan gøres smartere. Lad mig give et eksempel. Villum-fonden, en almen grundforskningsstøttende fond på basis af Velux-midler, har i mange år købt skov op. Det viser sig nu klogt for klima og biodiversitet. Men nu går 30 % af Velux-fondsmidlerne til grøn omstilling, fortæller forskningsdirektør Thomas Bjørnholm. De finansierer biobrændsel og landbrugsomstilling. Og – her kommer just det fine – til investering i AI, dataudvikling mm. bl.a. gennem Danish Data Science Academy. Thomas Bjørnholm og venner kan vel se, at grøn omstilling uden tech er sådan cirka som at bage moderne brød uden surdej.

Hvad omstillingen er uden en Torben Møger, ved vi så ikke. InsideBusiness tog i ugen hul på spillet om hvem hans efterfølger i PensionsDanmark kan blive. Det vil han nu nok langt hen selv bestemme.

 

Mögers omstilling af Vækstfonden

Jeg har i året skrevet adskillige artikler om super-fusionen af Vækstfonden og EKF, så det er vel passende at følge op på. Men også lidt præmaturt, for lige nu er alles stilling til vurdering, især i stabe selvsagt, men nok også i nogle forretningsområder. Og af respekt for, at mellemledere skal give bud på, hvad de vil foreslå med eget resort, og at mange sæder dermed er varme, har jeg ikke spurgt nogen, bare gættet. Nu er det jo klart, at det er EKF, der sidder på de tunge poster fra Torben Möger Pedersen som bestyrelsesformand til Peder Lundquist i direktionen. Og så er det svært ikke at forestille sig, at sammenlægningsstrategien vil fokusere mere på kerneydelsen, mere på bank og låneforretning, og mindre på støtte og økosystem-bring-together. Jeg tror nu ikke, det vil påvirke equity-delen til ventures særlig meget, for her er der flere succesfulde fonde, som enhver regnekyndig økonom vil finde det dumt at stoppe. Men låneforretningen fra landbrug og Grønland til vækstvirksomheder kommer i spil. Her er også visse overlap til EKF og deres måde at håndtere lån på.

I alle andre organisationer er tiden jo også til fokus. Det gælder unægtelig for mange startups og til corporates. I big tech, som nedskærer massiv for tiden, fx Amazon der allerede i sommer har fyret 99.000. Så det er umuligt at være imod fokusering. Men man kan jo godt udfordre – som så mange gange over årene – hvad vi skal med Vækstfondens virke. Skal det være en statsejet bank, der forrenter skatteborgerpenge bedst muligt – eller skal fonden hjælpe ikke mindst danske tech startups, om det så giver overskud i fonden eller ej? Eller hvordan skal de to hensyn mixes? Det er den slags, man har en bestyrelse til at udstikke retning for. Jeg har før gennemgået, hvem der sidder og bestemmer her, og kort fortalt, er det altovervejende formandskabet af Torben Möger Pedersen, Bo Foged og Dorrit Vanglo. Derfor vil det ske kompetent – men også mest sandsynligt i den retning, jeg mere end antyder. Men det må altså stå for min egen regning, indtil vi bliver klogere i det nye år.

 

Hvor længe vil venturefonde vente?

Kender du det, når pengene brænder i lommen? Du ønsker dig så inderligt de støvler, og du har også pengene til det efter konfirmations-gaveregnen, men skal jeg vente til jeg passer nummeret større? Nej, ikke længe! Sådan cirka vil jeg tro, at mange af de tidlige venturefonde har det i Nordeuropa. Du er blevet fondet frem til foråret af LP’s. Og der er masser af gode startups i markedet. Multiplerne er (ifølge BVP-indekset) faldet internationalt med 2/3, dvs. fra ca. 18 for et år siden til en 6-stykker. Så hvornår slår du til? Skal det være nu eller engang efter nytår? 

Det spørgsmål stiller venturefondene på den internationale scene: “if valuations have come down a lot, and these firms have tons of cash to deploy, why not take the opportunity to snap up lots of deals at lower prices?”. Og svaret er i en nylig artikel fra TechCrunch, at: “VCs are waiting for even lower valuations.”
Venturefonde har jo 4 år, hvori de investerer, og selv om de nok får de bedste resultater ved at placere mange midler i starten, kan de også holde en del krudt tørt. I øjeblikket vil jeg også tro, at de har haft nok så travlt med at se på, hvilke startups i den eksisterende fond, de vil holde i live med ’extension rounds’ (altså med flade runder, evt. mindre downrunder eller bridgelån), og hvilke de vælger nødtvunget at stoppe ud.

Anne Sraders gæt i Fortune i ugen er, at: “things probably won’t get much more frothy anytime soon — but, these firms can’t wait forever to start spending their LPs’ money.” Nej, lommeuld er konstant, men cash brænder altid i bukselommen. Derfor ser vi nok heller ikke helt samme negative effekt på det tidlige marked for ventures som for børsmarkedet og for M&A-transaktioner.

 

Jeppe, savnes medarbejdere?

Skidt med den danske model, fagbevægelsens (og arbejdsgiverorganisationernes) DNA. Sidst i valgkampen kunne næsten alle offentligt ansatte få mere i løn. Og samtidig skattelettelser. Miraklernes tid har indfundet sig. Imidlertid sagde valgkampen ikke meget om et langt større problem, ikke kun for startups, men hele samfundet: Manglen på arbejdskraft, der er strukturel og mærkes uanset økonomisk afmatning i visse sektorer.

Ingen har skarpere og hyppigere end Jeppe Rindom, Founder og CEO for Pleo, kæmpet for lettere og bedre adgang for udenlandsk arbejdskraft til startups. Og Pleo har om nogen vokset hurtigt og ansat mange, op til 100 om måneden. Nu kommer så det store paradoks og dobbelttydigheden i overskriften. Jeppe skrev i går på LinkedIn om, hvor svært det er, og hvor ondt det gør, at han nu må skære 150 medarbejdere fra eller 15 % af arbejdsstyrken på 16 markeder. Begrundelsen, fokusering, kender vi allerede alt for godt: “the world has changed and our next chapter will look different. We’re no longer operating under a ‘growth first’ mandate but rather a reality of ‘growth through focus and efficiency”. Er du blandt dem der hyrer, kan du række ud på alumni@pleo.io.

Det er vigtigt at fastholde, at uagtet vendingen i markedet, kommer vi stadig til strukturelt at mangle højtkvalificeret arbejdskraft inden for digital omstilling og life science. Joachim Sperling og Axcelfuture har lavet et forslagskatalog til international rekruttering, som de ny- og genvalgte politikerne passende kan kigge på.

 

Musk’s tidlige julegave

Elon Musk har købt sig selv en tidlig julegave i år, og den kostede kun 44 mia. dollars. Twitter er, i hvert fald herhjemme, en niche platform for politiske nørder, journalister og celebs samt folk, der føler sig for fine til TikTok og Facebook. Som tech stack er appen ikke noget specielt, og den kan aldrig blive mere værd end brugerne, der anvender den. Det er altså relationer mellem mennesker samt annoncør-adgang til de samme, som Musk har købt sig. Og efter at have ryddet chefgangen er det, hvad han har gjort sig selv til reel CEO for. Medarbejderne arbejder allerede døgnet rundt og sover på kontoret, fortæller Entrepreneur onsdag. Den forhindrer ikke at cirka halvdelen af dem i dag fyres – pr. e-mail! Udover at e-mail åbenbart kan noget Twitter ikke kan, vidner det også om en tilgang til relationer.

Det er også spændende, hvordan han som ultraliberal med ønske om total ytringsfrihed for Trump og alle andre, vil håndtere platformen. Der ses en række udfordringer:

• For det første: Hvorfor skulle de eksisterende Twitter-glade brugere blive, når alle mulige andre ’tossehoveder’, der udfordrer de ydre grænser af appens ytringsfrihed, strømmer ind i deres diskussioner? Allerede få timer efter overtagelsen blev annonceret, steg antallet af racistiske tweets voldsomt.
• For det andet: Twitter er, som alle andre sociale medier, afhængig af reklamer for at overleve finansielt. Og enhver, der kender de amerikanske annoncører, fx Salesforce i toppen af det her nyhedsbrev, ved, at der er en stribe af ting, de absolut ikke vil associeres med: kønsdiskrimination, racisme, vold, sex – emner, som flere steder nok er lovlige at udtrykke, men som bestemt ikke er annoncøraccepterede ingredienser i SoMe-retten. Løsningen er moderation, som fjerner ømtålelige opslag. Men med kravet om 0 censur fører 0 moderation – og med det fører nok også 0 reklamer.
• Og det sidste problem: Ikke alene vil annoncører sky det, men EU, ja såmænd også amerikanske politikere, vil regulere for hadtalen.

Så hele den ’frisættelse’ af Twitter, Elon Musk har drømt om, er oppe mod stærke kræfter. Og jeg er bange for, at Elon ikke har fået byttemærke på sin tidlige julegave.

 

Tips, Tricks & Transaktioner

 

Er du unicorn og profitabel, er du vel et særsyn, eller…

Ud af Europas 20 mest værdifulde unicorns har kun tre sorte tal på bundlinjen, konstaterede Sifted i ugen. Det drejer sig alle om fintechs, nemlig Zepz, Lendable og Revolut. Men det sjove eller måske karakteristiske ved tidsånden er jo, at spørgsmålet overhovedet stilles. For sidste år havde det nærmest været en fejl, et udtryk for uambitiøs mangel på vækstfokus, hvis en scaleup genererede overskud!

 

Sara og terms, der (måske) ikke ændrer sig

Jeg læste også i Sifted i ugen, at “After the founder-friendly days of 2021, term sheets are beginning to skew back in the favour of investors.” Og simpel logik tilsiger, at ikke bare værdisætning, men også terms vil blive påvirket af, at det er sværere for founders at rejse næste kapitalrunde. Det er jo, hvis ikke en magtbalance, så et forhandlingsspil. Men nej, ikke hvis jeg spørger byFounders Sara Rwye, forrige uges investor her. De beholder deres founder-friendly tilgang, fx uden likvidationspræferencer. Det er nok meget godt at tænke langsigtet, selvom jeg personligt finder det fair nok, hvis en business angel vil have 1x som forhåndssikring, når founders løber fra en fest, der fiser ud. Hvad vi end gør i det danske miljø, er de internationale venture-investorer beviseligt hårdere i filten, ifølge CB Insights i tirsdags: “Venture capitalists continue to take fewer risks on the term sheet, negotiating stronger downside protection. Of the deals that closed this quarter, 13% of late-stage deals had capped or partial participation, meaning investors negotiated the right to not only get their investment back in the case of liquidation but also a cut of the remaining proceeds. That’s twice the number of deals in which investors negotiated those terms last calendar year.”

 

SPACs er so last year

I slutningen af 2021 oplevede jeg, at de danske vækstbørser på et møde begyndte at snakke om, at børsnotering med SPACs nu ville komme til Norden. Det troede jeg simpelthen ikke på, for som jeg før har vendt med bl.a. Jesper Jarlbæk, bestyrelsesformand i DanBan, er vores oplevelse, at SPACs altovervejende er en usund mekanisme i et overophedet marked. Mekanismen går som bekendt ud på smart og hurtigt at få børsnoteret et tomt selskab, som du så bagefter kan købe en vækstvirksomhed ind i. Bølgen af SPACs er da også blevet til en dråbe i havet, konstaterer Cameron Stanfill fra Pitchbook, som netop har udgivet en ny rapport om SPACs tilstand i markedet. I verden er 700 SPACs noteret uden at have købt et selskab, og mange vil sikkert returnere kapitalen og lukke. Cameron Stanfills konklusion er, at “Hindsight always makes many things clearer, but it seems that this recent SPAC boom had a lot more to do with an attractive bull market in growth businesses rather than a fundamental improvement of the public listing process.” Hvordan det går de selskaber, der faktisk blev købt ind i en SPAC som hurtige blankochecks genvej til børsen, får vi at se. Pt. har de det nok svært!

 

David Heinemeier Hansson som stjerne – men ikke i skyen

Børsens Susanne Tholstrup har det med helte-lederportrætter. Og det er jo fint, når det er en Le Mans racerkører, stjerne-iværksætter og startup-investor som David Heinemeier Hansson. Udover det fine i, at han er tilbage som investor i fem danske startups, har han holdninger til tingene. Ikke i Børsen, men i hans podcast Leaving the Cloud, der også er refereret til i ugen i Computerworld, fortæller han fx, at supporten i Amazons cloud er elendig og prisen udenfor vores solsystem. Så hvorfor har vi så travlt med som Ikaros at søge derop?

 

Hvorfor elsker vi ikke længere tech så intenst?

Filosof og forsker ved University of Edinburgh i AI og data, Shannon Vallor, reflekterer i artiklen We used to get excited about technology. What happened? over, hvilken vej det går med vores samfunds begejstring for tech. Selv mærker hun nemlig glæden forsvinde hurtigere og hurtigere. Borte er dagene, hvor en Commodore computer kunne springe rammerne for ens forstand og fantasi – i dag efterlader Amazon og Metas nye overvågende, pseudoinnovative produkter hende mere kold. De er alle bare grå og sjælløse. Hun beskriver oplevelsen af at scrolle gennem sit twitter-tech-feed: “I recognized the feeling and I knew its name. It was resignation—that feeling of being stuck in a place you don’t want to be but can’t leave. I was struck by the irony that I studied technology my whole life in order to avoid this kind of feeling. Tech used to be my happy place.” Senere delte Shannon sine oplevelser på SoMe, og mange kunne nikke genkendende til dem. Forklaringen på denne begejstrings-burnout finder hun i, at de nyeste tech-produkter ikke søger at være innovative og problemløsende, men i stedet søger at presse hver en dråbe data ud af forbrugeren, som kan sælges videre af producenten. Vi forbrugere er blevet produktet og objekter for mersalg. En robotstøvsuger fjerner i dag ikke bare kattehår, den laver et kort over dit hjem og sender det til Amazon. Og når det er motivationen bag det meste nye tech, er det ikke overraskende, at de fleste forholder sig afkølet til det. Shannon kommer med flere perspektiver i den læseværdige artikel, hvor konklusionen er klar: Hvis ikke tech-virksomhederne ændrer kurs, vil det kvæle den begejstring for teknologi og udvikling, som har domineret de sidste mange år, og som er “one of the most fundamental ways we care for the world and one another.” Det er ikke mindst sandt i en tid, hvor den brede tillid til ny, grøn teknologi er nødvendig.

 

Metaverset deles ud som en kagekone

Det vælter altid frem med nye rapporter om tech, der kommer ind i Gartners hypecyklus og skal vurderes for sit potentiale. Hvor stor bliver kagen, og hvem får mest flødeskum på deres stykke? Uagtet at vi sidste fredag kunne konstatere, at investorerne er skuffede over Facebook/Metas resultater, investerer Zuckerberg stadig over 100 mia. kr. om året i udvikling af metaverset. CB Insights seneste rapport spørger: “What do Microsoft, Meta, and Qualcomm all have in common?” Og det fælles er, at de alle vil: “grab the largest slice of the potential $1T metaverse pie”. Hvis du nu ikke ønsker at læse hele rapporten, kan du se, at hvert big tech firma selvfølgelig griber efter den del, de selv er bedst positioneret til: Meta undersøger de sociale netværk og muligheden for reklamering i metaverset, Microsoft fokuserer på at designe videospil til teknologien og Qualcomm udvikler processorer til AR/VR-headsets.

 

SF’s Lisbeth er “ret pissed”. Kollerup og Bruus nr. 2

Simon Kollerup fik et fint valg oppe i Thy med næsten 10.000 stemmer og Jeppe Bruus ca. det halve ude i Gladsaxe. Det øger sandsynligheden for, at de kan fortsætte som hhv. erhvervs- og skatteministre. Selvsagt især, hvis vi igen efter lange forgæves forhandlinger ender med en smal S-regering. I så fald skal begge nok oppe sig lidt i anden ombæring. Torsten Schack-Pedersen og Mona Juul var naturligt nok meget barske i deres vurdering af de to ministres indsats her på Bootstrapping før valget. Men når Lisbeth Bech Nielsen, folketingsmedlem for regeringens mest underdanigt følgeagtige støtteparti til Altinget udtalte, at hun “er ret pissed” og kunne “dumpe Simon Kollerups ministertid” for mod slutningen at være “syltekrukke for erhvervslivets grønne omstilling og ikke have fokus på iværksætteri”, ja, så taler det jo lidt for sig selv. Og Jeppe Bruus har nok andre end jeg nok oplevet snakke helt sort, fx når det gælder skattekreditordningen (LL §8X). Vi fik god forståelse og hurtig handling under den korte corona-krise, men vi har aldrig fået den samlede aktive, ambitiøse vækstiværksætterpolitik, alt kalder på. Så kom nu op på reformhesten!

 

Tattoodo og de nye regler for rekonstruktion

Vi er lige nu naturligt optaget af de startups, der faktisk går i rekonstruktion. Intenst dækket fra BT til Ekstra Bladet i ugen er stadig Tattoodo, hvor 120 mio. kr. er tabt for investorerne (bortset fra at en god del kan fremføres som underskud i det rekonstruerede selskab). Og her fik vi så den gode nyhed, at det er lykkedes at få aktuelle og forhenværende fodboldlandsholdsspillere som Simon Kjær og Daniel Agger m.fl. til at skyde friske penge ind. Captable er renset op for mange andre investorer inklusive kendisser fra Stadil til Coster-Waldau, som har kastet håndklædet og tabt alt eller det meste. Men de mange millioner følgere på Facebook og Instagram har jo nok intet opdaget, så der er en potentiel værdi. Det smarte er, som jeg forstår det, at de ajourførte regler for rekonstruktion gør, at selskabsskallen kan bevares. Så det nye Tattoodo skal ikke starte forfra med alle aftaler, rettigheder osv. Det hørte jeg fra Elan Schapiro, Christensen Kjærulff, der sammen med Henrik Selchau, Bruun & Hjejle, har stået for rekonstruktionen.

 

Hvordan er du bestyrelse for startups i (begyndende) problemer?

Det minder mig om, at jeg fra Frederik Hasling, Manzanti-Andersen, fik en invitation til åbent møde 30. november kl. 16-18 for venture funds med emnet: “How do you as board member navigate and support portfolio companies in the best possible way during the current market conditions? How do you operate and what are your obligations in order to avoid liability?” Du kan tilmelde dig her. Jeg tror, der er masser af bestyrelsesarbejde, ansvar og governance, vi skal have pudset af. Jeg skal i al fald. I DanBAN er jeg sikker på, at vi også vil pivotere fra de mange gode pitchevents til også at have møder, der tackler portefølje management og håndtering af krisens problemstillinger.

 

Neglebidende uge

Det var en vild uge for politikere og vælgere, der kulminerede med få stemmers forskel sent tirsdag. Men selv om det var et stort opbrud, var det trods alt ind mod midten og mod prøvede politikere – ikke som i andre lande ud mod de alleryderste yderfløje. I venture-land er der også ting, der rykker hurtigt rundt og som vi skal finde fornuftige løsninger på. Vi kan jo passende slutte med dagens startcitat: “Jeg har tre selskaber, som er gået konkurs eller lukket ned i år pga. fejlet kapitalrejsning eller fejlet exit og et par stykker mere, som har problemer.” Det kan godt være, det heldigvis er et mindretal af ventures, der er i de problemer. Men det fylder – og det skal også tackles! Nu må du have en herlig weekend oven på en hæsblæsende uge. Og skriv til jesper@bootstrapping.dk, hvis du synes, vi har glemt noget vigtigt!