Scaleup Finance team i efterårsfarver

Startup himmel & helvede – Venturefonds veje – 1 % Q-skandalen! – Løkke vs. Støjberg – Meta- og krypto-fald? – Scaleup og fine fintechs – Baryleren, Thorborg m.fl.



Vi lever i paradoksale tider.

På den ene side: Vi må altså stoppe med al den recessionssnak og krisebekymring. For det første virker det selvforstærkende. For det andet er det objektivt forkert. Beskæftigelsen er rekordhøj (i USA og i Danmark). Hjulene ruller i langt de fleste vækstvirksomheder. Tænk på CIP, førende i den globale grønne omstilling, eller på Maersk.com, verdens måske største B2B-salgsplatform, bare for at nævne to store af de selskaber, vi skal rundt om i dag, hvor det går forrygende.

Men der er også den anden side. Og hvilken anden side. Verden står i flammer. En geopolitisk krise og en energikrise har ført til en inflationskrise, der kommer oven i klimakrisen, flygtningekriser og flere andre. Bliver vi bare ved inflationen, kom det i ugen frem, at forbrugertilliden i oktober er den laveste siden 1974. Philip Engbergs gratis app Min Strøm, som viser, når strømmen er billigst, er blevet downloadet ½ mio. gange ifølge Finans.dk. En økonomisk model udviklet af Bloomberg har vist, at sandsynligheden for recession inden for det kommende år er 100 procent. Intet mindre. Det vil nok få boligpriserne ned med 20 %, og beskæftigelsen vil i nogle erhverv fra byggeri til retail dykke voldsomt. Og det, vi allerede ser, får flere startups til at gå i betalingsstandsning, når lån m.m. skal tilbagebetales.

Ligesom alle mærker energipriserne, mærker alle startups på den ene eller anden måde vendingen i markedet. Så hvordan skal man som startup og investor tage højde for og agere i disse paradoksale og mærkelige tider? Der er ingen lette svar, men masser af interessante eksempler, betragtninger og cases på de modsætninger, startups møder på markedet. Givet er, at vi på startups ser lavere værdisætninger og meget mere fokus på runway og unit economics, altså forholdet mellem udgift og indtægt per kunde. Men lad os straks komme i gang med at se nærmere på det hele.

 

Hvordan synes du selv det går? Startups mellem himmel og helvede

Det strømmer ind med rapporter om vendingen i vores marked. Værdiansættelserne er faldet, og der er mere fokus på at bygge bæredygtige virksomheder med god ‘unit economics’, som Sara Rywe udtrykker det her i tirsdags som ugens investor. Både business angels og venturefonde laver grundigere due diligence og spørger markant mere til, hvornår der er positivt cashflow. Runder skal startes i bedre tid, og der skal arbejdes endnu mere for at få kapital.

DanBANs formand Jesper Jarlbæk gjorde mig i ugen opmærksom på de her tal fra CBInsights State of Venture Q3’22 Report om de 3 største amerikanske centre for venture investeringer i 3. kvartal i år. De viser – ud over hvor dominerende Silicon Valley stadig er, og at hver by i USA har flere ventureinvesteringer end de fleste lande – unægtelig et fald, om end det jo nok er 2021, der er en outlier at sammenligne med:

  • Silicon Valley:$10.7B (-61 %)
  • New York City:$4.8B (-65 %)
  • LA:$3.4B (-41 %)

Men som Jessica Mathews bemærkede i Fortune i ugen, så rammer nedgangen især de mere modne virksomheder, herunder de børsnoterede startups, og uensartet på sektorer: Many later-stage, unprofitable companies are struggling to adjust to the market’s new priorities. Macroeconomic trends are making it harder for consumer startups to keep up—especially in a market where VCs say direct-to-consumer just isn’t as appealing anymore. Even at the seed stages, founders tell me they’re struggling to pick up traction from investors they are pitching. VCs want to see a business plan that is more hashed out. They want more signs of traction. Sectors like energy and health care are offering some resiliency (woohoo!).” Energisektoren, som ugens startup Spirii, er jo en fin opskrift på skalering og på, at radikale bæredygtige innovationer kan vækste enormt. Helt præcist 14 % om måneden og på under to år ude i 12 markeder var tallene fra Tore Harritshøj. Tallene med over 60 % fald i ventureinvesteringer i Silicon Valley, New York osv. skal også ses i forhold til, at faldet for early stage er mindre. Det fremgik af seneste tal fra Crunchbase, hvor vi på early stage ventureinvesteringer er nede med omkring 40 % i Europa. Og altså stadig i forhold til 2021. Vi er tilbage i årene før corona. Og de var da egentlig ikke så tossede!

 

Hvilke startups går frem – hvilke tilbage?

Med høj inflation, dyre renter og recession-snak i hvert medie, hvad kan så klare sig? Her et par pointer om de seneste markedstrends fra forskellige artikler, bl.a. i The Information og KPMGs “Venture Pulse” rapport for 3. kvartal. Investeringerne i SaaS-startups dykkede 42 % i 3. kvartal i forhold til året før. Altså igen de 40 %. Præcis samme tal når VC’en Accel frem til gælder for europæiske SaaS-selskaber og et ARR multipel fald på SaaS fra 18,2x i 2021-toppen til 5,7x nu i oktober. Det er, hvad rentestigning og usikkerhed gør ved investorer.

Faldet er ifølge KPMG dog større, nemlig 60 %, når det gælder corporates ventureinvesteringer (Det er typisk de store tech som Microsoft, Google osv., der investerer). Men stadig er det jo sammenligninger med 2021 og dermed med unaturligt høje niveauer, vil jeg sige. Og der er da også lindring i KPMG’s rapport: “In many regions, companies in key sectors—such as energy, automotive, and financial servicesare standing at a crossroads, pressured by the need to innovate. This is helping to keep corporate VC activity moving, if more conservatively and at a slower pace than in recent quarters,” Og hvis trenden er ved at bunde ud, er det jo (snart) en god timing for M&A opkøb, hvis vi skal se det fra kapitalfonde, corporate ventures og venturefondes side. Men også for scaleups, der kan konsolidere konkurrenter.

At Just Eat, Deliveroo, GoPuff osv. i B2C-udbringning er ramt efter coronas hjemsendelser er en gammel nyhed. Der er en strøm af meddelelser om markeder, de trækker sig fra, fyringer, nye prissætninger osv. State of Retail Tech Q3’22 Report viser det. Vi må snart se en fusionsbølge, så der er færre cykelbude med færre forskellige farveladetasker på ryggen. Men meget anden B2C og e-commerce har det også svært. Som bekendt faldt værdisætningen på Klarna med 85 % allerede i juli, da de skulle rejse frisk kapital.

Der, hvor vi skal glæde os, er fx i energi og generelt i grøn omstilling, samt Life Science og HealthTech. Fortune er fx lige på banen med en rapport om VCs i Health tech, hvor det hedder “The population is continuing to age, there are still talent shortages, and health systems are still pretty outdated.” Og det ændrer recession jo ikke på. Særlig teleløsninger og løsninger til mental/psykisk sundhed forudser KPMG vil vokse.

Generelt vil jeg hævde, at vi må være nær ved bunden. For ser du på Key Cloud Index Metrics for værdisætninger og multipler på BVP-indekset, så har det været ret fladt siden maj. Det er nok mentalt kontraintuitivt. Men det er altså nu et godt vindue at træde ind i markedet på som investor. Du betaler ikke overpris, og de startups, der kan klare sig nu, klarer sig endnu bedre senere. Og egentlig vil jeg påstå, det er ret fornuftigt at lave en startup nu. I de helt tidlige faser er du ikke så afhængig af konjunkturer, da en MVP nu engang ikke skal sælges endnu. Og du er klar til opsvinget kommer. Så lad os ikke hænge unødigt meget med mulen!

 

Fra Estland til Norge. Hele Nordeuropa overhaler os på ventureinvesteringer

Vi er i Danmark grotesk bagud på vækstbørser. Det har fået Thomas Black-Petersen, direktør for FBV, til at skrive et åbent brev til politikerne (som vi bragte tirsdag, og et uddybende i dag i Altinget) hvori han spørger: Hvorfor har vi i Danmark kun 191 børsnoterede virksomheder, når de i Sverige har 1.106? Hvorfor er kun 3,7 % af den nordiske børskapital siden 2018 rejst i Danmark? Til politikernes forhåbentlige lettelse kommer han selv med svaret: Vi har en alt for høj aktiebeskatning, skattereglerne er for komplekse, reelt set asymmetriske og uigennemskuelige for menigmand, som han siger, og endelig investerer pensionsselskaberne ikke i mindre noterede virksomheder.

Men det meste kapital kommer jo i alle lande trods alt direkte til startups. Og hvordan ser det så ud? Ja, tag et kig.

Dealroom.co udgav i august en statistik over top 40 lande med mest VC funding i Europa pr. 1000 indbyggere. Øverst på listen, med mere end 1,5 gang så meget som andenpladsen Island, er Estland, der er steget fire pladser i forhold til sidste år. På 8. og 10. plads finder vi henholdsvis Sverige og Norge, begge nede i forhold til sidste års placering. Og på 14. pladsen har vi Danmark, seks pladser lavere end i 2021. Mon ikke det er tid til at grave Dannebrog frem og drage mod Tallinn igen …

 

Ny- eller gammelpolitik. Løkke eller Støjberg som parti-iværksættere?

To udbrydere af samme Venstre-parti har i høj grad formet FM 22-valget. Trods gammelkendte, er de nybruddet, de mest interessante nye iværksætterpartier. Først var det Inger Støjberg, der løb med opmærksomheden og vælgervæksten, senest har momentum – ”The Big Mo” – været hos Lars Løkke Rasmussen. Forskellen på dem er ikke bare som to udspaltede fløje af Venstre. Den er mere principiel. Jeg kan illustrere det med et begrebsparret old and new politics, lavet af Anthony Giddens’, ideolog for Tony Blair.

Gammelpolitik er den magtpolitik, der handler om forhandling og folketingsarbejde. Den bygger på ideen om, at politikere er udvalgt til at tage ansvar og tale om de store økonomiske spørgsmål. De skal interessevaretage, men også kunne sætte sig op over egne vælgergrupper i kompromis for helheden. Som sådan trives old politics bedst i lukkede forhandlingsrum, hvor resultatet er et forlig model Kanslergade.

Nypolitik, derimod, vokser ved at mobilisere en befolkningsgruppe omkring en markant oplevelse, værdi eller følelse, fx af afmagt, af trusler fra fremmede eller af den oplevede forskel mellem land og by. Den fletter det private sammen med det offentlige, de personlige værdier med det almene. Når det personlige så bliver politisk, forventes det, at politikere selv lever det de taler. Derfor blev partilederne til en af de første tv-debatter spurgt, om de derhjemme har kødløse dage. Helt irrelevant fra en gammelpolitisk synsvinkel – men ikke fra en nypolitisk!

Hvis vi afholdt OL i møgsager, så ville Lars Løkke stikke af med sejren og formentlig fejre den på skatteborgernes regning. Alligevel har han formået at lave et comeback, som selv Madonna må misunde”, skriver Sandie West på Altinget. Ja, men de 21 slips, 17 par strømper og otte boksershorts preller af her, for vælgerne ved godt, at Lars Løkke Rasmussen om nogen er velfærdsmaskinens magt- og gammelpolitiker nr. 1. Han vurderes overvejende på old politics standarder.

Inger Støjberg har ikke kun arvet Pia Kjærsgårds MF-medlemmer, men også hendes fornemmelse for vigtige folkestemninger. Sidst indvandring, nu med en land/by-diskurs. Læger, skoler og butikker flytter jo ikke til saloner i København. De flytter fra Brovst og Fjerritslev til Åbybro for nu at tage et nordjysk eksempel. Og alligevel vil jeg kunne høre mange af de samme foredrag og bands i Brovst-hallen, som jeg heller ikke går til på Vesterbro. Nypolitik er mindre rationel, den er utilfredshed og protest – baseret på folks oplevelser af tingene – rimelige og urimelige, som de nu må være. Begge er dele af et demokrati med almen valgret. Og det er jo ’irriterende’. Ligesom Henrik Sass Larsen, direktør for Aktive Ejere i ugen i Børsen besværede sig over, at politikere bruger tid på Instagram. Ja, det kan virke paradoksalt, at Henrik skal se på Mettes makrelmadder, når verden står i brand. Tro mig, politikere vil også i fremtiden være, hvor deres kunder er. Uanset valget på tirsdag er to ting sikre i dansk politik. Nypolitik er kommet for at blive, og Løkke og Støjberg kan ikke døje hinanden.

 

Q-founders og 1 % skandalen i Europa

Despite the demonstrated higher success rate of women led startups, these still represent around 1% of the overall capital invested. Vi har aldrig talt mere om kønsdiversitet end de sidste par år. (Muligvis er jeg her lidt biased af Bootstrapping redigeringsansvar for Return on Diversity rapport fra 2020.) Men paradokset er klart nok. Vi står bomstille, som det fremgår af citatet. Startups ledet af kvinder modtager kun 1 % af den samlede investerede kapital, mens andelen af kvindelige business angels ikke har hævet sig over 10 % det sidste årti. Citatet stammer fra EBAN’s nye Manifesto for a gender balanced angles investing ecosystem. EBAN er sammenslutningen af europæiske business angels, herunder også DanBAN, og de har netop udgivet tre initiativer for at forbedre kønsdiversiteten i startup-miljøet, som vi i DanBAN har underskrevet og forpligtet os på. Initiativerne hedder:

  1. At tredoble antallet af kvindelige business angels i Europa. I snit skal altså 30 % af network members være kvinder inden 2030.
  2. At øge antallet af kvindelige iværksættere. BA’er skal investere mindst 30 % af deres kapital i startups ledet af kvinder inden 2030. Og
  3. At øge antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

De er vildt ambitiøse mål, når man tænker på nuværende sneglefart! Så det bliver spændende at følge! Læs mere om det her på EBAN’s hjemmeside, hvor du også selv kan skrive under på initiativet.

 

Q-founders og 1 % skandalen i Norden

Nogen vil sige, at det kun er ude i Europa, at det står så dårligt til, og at det i Norden går langt bedre med kønsligestillingen. Men nej, sådan er det ikke. I det, vi vist godt kan kalde deres årlige skrækrapport, viser Thea Messel og Nora Bavey fra Unconventional Ventures i tal, at startups ledet af kvinder i Norden modtager blot 1,1 % af al investeret kapital. Ja, i Danmark er tallet helt nede på 0,1 %. Det er i stærk kontrast til startups ledet af mænd, der modtager 88,2 % af investeret kapital, og de blandede, der i gennemsnit i Norden modtager 10,7 %.

Det er ikke bare dårligt nyt for kampen for diversitet, men også for investering i al almindelighed. Rapporten viser også, at startups med mindst én kvinde som founder er mere end dobbelt så tilbøjelig som founder teams bestående kun af mænd til at drive en impact startup. Og fortjenesten ved at investere i etnisk diverse founder teams er i gennemsnit højere end i udelukkende hvide teams. Så, som de konkluderer: “We need to start seriously considering not only the missed opportunities for investors in terms of lost returns, but also the risks of not allocating proper funding to those that drive positive change”.

 

Fra transport til tech. Snabe og verdens måske største salgsplatform

Maersk, som de fleste nok stadig tænker som et rederi i en rederiforening, meldte sig i ugen ind i DI. Hvor var det klogt af Jim Hagemann Snabe at insistere på nødvendigheden af digitalisering gennem de seneste små ti år fra sin daværende bestyrelsesformandsposition i Maersk. Det var med garanti ikke populært internt at ville omdanne hr. Møllers stolte rederi til en techvirksomhed, men nødvendigheden var krystalklar. Digitalisering binder værdikæderne sammen, og Maersk skulle være med i hele logistikkæden, især fordi containersejladsen var den mindst værdiskabende del af turen.

Projektet med at gå fra transport til tech ser ud til at være lykkedes. I al fald hvis vi skal tro en lang artikel i ugen i Berlingske Business. Den fortæller, at omsætningen på Maersks hjemmeside steg fra 150 milliarder kr. til 286 milliarder mellem 2020 og 2021 – og en rekordindtjening for en dansk virksomhed, som de står til at slå igen i år. Hele 60 % af virksomhedens indtjening kom fra webshoppen, og med sine 114.000 unikke kunder gør det Maersk.com til en af de absolut største hjemmesider for handel mellem virksomheder. Om det hører med til paradokserne, må læseren selv vurdere, men gamle hr. Møllers rederi er måske ved at blive morgendagens techgigant. Jim Hagemann Snabekommer ud med et minus i sit private selskab, hvor han har investeret i startups”, hed det i øvrigt i Finans og i Computerworld i ugen. Ja, nu er de 8 mio. kr. rene kursværdier, og alt andet end et minus for en startup portefølje er vel et mirakel af de større her i 2022.

 

Grøn omstilling. Baryleren kører fra alle

Vi er midt i en energikrise. Der er akut behov for grøn energiomstilling. Og der er et bredt politisk flertal bag den, og klimapartnerskaber til at skubbe på. Bare i Danmark skal vi ifølge planen næsten tredoble den vedvarende energiproduktion inden 2030. Ørsted og CIP gik i ugen sammen om at ville fordoble havvind-delen med to mølleprojekter i hhv. Nordsøen og Østersøen. Men hvem kan levere svarene globalt? Det kan CIP (Copenhagen Infrastructure Partners). Ude på Amerika Plads er de verdens største grønne fond. Hverken mere eller mindre. Og nu søsætter de en ny gigafond på omkring 150 mia. kr., som slår den rekord, de selv satte for få år tilbage. Selv har jeg kun været sammen med Jakob Baruël Poulsen, Christian Skakkebæk m.fl. til Deloitte triatlon (og i det amatørselskab var det unægtelig kun Eskild Ebbesen og Torbjørn Sindballe, der kunne kalde sig verdensmestre), men CIP er nok kun i starten af deres formkurve. I en artikel i Berlingske siger Jakob, at de regner med at vende tilbage med endnu større fonde de kommende år. Det er en supersjov del af den nyere erhvervshistorie, at de så at sige blev tvunget ud i at lave deres globale vækstvirksomhed. Venstres (og nu vel LA’s) grå eminence Fritz Schur tog offentligt afstand fra “Baryleren”, “guldfuglene” og Anders Eldrups vindeventyr (som Maersk i øvrigt forsømte at købe). Torben Möger Petersen, den nye formand for fusionen af Vækstfonden og EKF, gav CIP’erne husly og finansierede deres første projekter. Det har vist sig at være en god, profitabel ide for at sige det mildt. Berlingske vil over hele 7 artikler og podcast skildrer forløbet, der jo nok ender i en bog.

 

Martin Thorborg sætter 4-dages ugen på plads?

»Så er der flæsk til folket og sjovt, at det kommer lige nu«. Det skrev Martin Thorborg den anden dag på Facebook om statsministerens løngave-løfte til nogle offentligt ansatte. Og Martin er rig ikke bare i kraft af sit Dinero m.m. iværksætteri, men på velformulerede meninger. Og ikke kun om lønmodtagernes løn, også deres arbejdstid, hvor Martin er efter 4-dages arbejdsugen. Flere ’moderne’ virksomheder er ellers gået over til modellen, som tilsyneladende løfter medarbejdernes trivsel uden at sænke produktiviteten. Alligevel går Martin Thorborg til angreb på konceptet, som er “oldnordisk” og “tenderer et mareridt”. Beskyldningen om det oldnordiske kan virke paradoksal, for er ideen med 4-dages ugen netop ikke ganske ny? Aldeles ikke, mener Thorborg, den er så gammel som samlebåndet. For begge dele baserer sig på, at medarbejderen skal leve i faste rammer uden indflydelse på sin egen dag. Han plæderer i stedet for en arbejdsuge uden “one size fits all”-modeller, hvor den enkelte kan vælge præcis, hvor og hvornår de ønsker at arbejde afhængigt af egne behov – om det så er fire dage om ugen eller hver nat kl. 2.

Jeg tror nu nok, de fleste, der indfører 4-dages uge, gør det fleksibelt. Og selv om jeg også synes, det er super fantastisk at kunne tilrettelægge sin egen arbejdsdag, ved jeg også, at det ikke gælder alle. Når arbejdet kan ligge på lur rundt om hvert hjørne i ens hjem, parat til at springe frem fra mobilen, kan det for mange være svært at holde fri. Så Martin, kan dit “eget valgs-model” ikke også siges at være en “one size fits all”?

 

Tips, Tricks & Transaktioner

 

Meta’s værdi faldt igen

Det var en hård uge for størstedelen af big tech. Annonceomsætninger er selvsagt faldet for Google, Facebook, Instagram osv. Og aktiekurserne for Alphabet og Meta m.fl. tager derfor samme vej. I starten af året kostede en aktie i Meta $336 – i går kom den under 100$. Trods investorernes modstand fastholder Mark Zuckerberg – hvis ikke intensiverer – sine metavers investering på over hundrede mia. kr. om året. Som Martin Peers bemærker i The Information: “Mark Zuckerberg has a message to all his metaverse critics out there: He doesn’t care what you think. Not only is he not cutting back on augmented and virtual reality investments to take account of the economic slump, he plans to spend even more money!” På en måde er det jo frisk nok ikke at ville spille efter Wall Streets pibe, men efter sin egen. Men har Zuckerberg en god sag? Lækkede interne Meta-dokumenter til Wall Street Journal og The Verge viser at også dem der skaber metaverset, som VP of Metaverse, Vishal Shah, synes det er en trist, tom og uelskelig verden! Timme Munk giver på Kforum i ugen en intro til den kritik.

 

Storytel i metaverset

Skal vi trøste Zuckerberg lidt? I tirsdags skrev Patrick Theander fra The Adventures i #3 af vores serie om web3 om, hvordan ID og svindel med foldboldbilletter og greenwashing i en supply chain vil kunne elimineres. Det lader sig gøre gennem Web3 teknologier (blockchain, VR, AR og NFT’er), som er helt fundamentale for metaverset. Og en undersøgelse i ugen fra CMS-virksomheden Storyblok viser, at hver femte ud af 208 spurgte danske webshops allerede har eller er i gang med at udvide deres CMS til at vise indhold i metaverset. Og vi snakker næppe bare om, at jeg derigennem vil kunne se mine nye, længeventede “gammeldags læderfodboldstøvler” fra alle vinkler i Metaverse. Nej, med dem vil jeg med VR-briller kunne opleve mig selv score med dem. Det kan jeg se en pointe i, for IRL sker det bare for sjældent.

 

Kryptomarkedets relative fald og a16z

Ligesom brands har flagship stores, har den store Sand Hill Road venturefond Andreessen Horowitz (a16z) sin 50 mia. kr. krypto fond. Den har ifølge Wall Street Journal tabt 40 % i værdi i årets første halvdel. Nådigt sluppet, tænker jeg. Pitchbook fortæller, at her i 3. kvartal har a16z foretaget syv krypto- og blockchain investeringer. Ok, det er mindre end de 26 i det vilde 4. kvartal 2021, men dog stadig en del. Igen, vi er tilbage på niveauet før 2021. Sisyfos (eller er det Superman) må bare rulle krypto(nit) op ad bjerget igen!

 

Sunak som krypto premierminister?

Har vi en dansk statsministerkandidat, der har tænkt i startups og fx ved, hvad krypto og blockchain er? Uanset hvem der efter november måneds formentlig lange forhandlinger ender i ministerbiler, kan de spørge Emmanuel Macron og nu også den nye engelske Prime Minister Rishi Sunak. Tech eksperter på den anden side af Nordsøen forventer sig nemlig også meget af ham. Som finansminister – med tilnavnet “Dishy Rishy” – har han talt om at gøre England til ”a technology superpower”, og han lancerede i juni Englands nye digitale strategi, der blandt meget andet skal skubbe på for at udnytte AI, quantum computing, og IOT. Martin Hiesboeck, ekspert i blockchain og krypto, fortæller til Verdict, at Rishi Sunak is good for crypto. If his leadership continues like his track record shows, he has always been on the side of innovation. One would expect the path to regulatory clarity to be significantly shorter with him at the helm.”

 

De 50 mest lovende startups

Sidste fredag gengav jeg, hvilke danske startups Tine Marie Kjærgaard Lindgreen, SEED Capital, Fiona Pathiraja, Crista Galli Ventures, Søren Møller, Novo Seeds samt Casper Bjarnason, byFounders i Sifted anså som særligt lovende i forhold til vækst og forretningsmodel. The Information har gravet dybt og set på hvilke 50 startups med under to år på bagen, der globalt ser mest lovende ud. Eksempler er data science og blockchain platformen Hex, der har rejst 500 mio. kr. fra Andreessen Horowitz og Redpoint Ventures og Turing, der hurtigt finder freelance softwareudviklere.

 

29 gode governance regler for vækstvirksomheder

Jeg havde i går en snak med en del North Star scaleup founders om bestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejde. Det foregår unægtelig meget forskelligt. Og ofte for meget som de store aktionærers kontrol i stedet for fælles strategisk udvikling. Så hvad er best practice? Jeg har før skrevet, at de 29 anbefalinger Steffen Heegaard-udvalget i FBV har udviklet, er gode på mange felter, herunder på bestyrelses-governance. Også for det store flertal af startups, der ikke er noteret på Nasdaq First North eller Spotlight. Det er jo just en fordel ved IPO-perspektivet: Du bliver skarpere på dit penalhus og på din governance. Og hånden på hjertet kan det godt nogle gange være tiltrængt (hos alle andre, selvfølgelig). Men læs selv, og kom med dine supplerende forslag inden 31. oktober her. Så bliver de i det nye år officielle, og der kommer en guide til at virkeliggøre dem.

 

Proptech fra Realdania til DanBAN

På en eller anden måde er ejendomsmarkedet altid konservativt og bagud. Jeg ser stadig for mig lange excelark til lejeopkrævninger og data, der indsamles manuelt, ikke via IOT. Men der sker noget. Internationalt investerer venturefonden 2150 i tech til bæredygtig udvikling af verdens storbyer. DanBAN lancerer snart en proptech fond, og Realdania, den altoverskyggende driver i bedre byudvikling og byggeri, investerer også i tech. Logisk nok, for hvordan indløse alle klimamål og klimapartnerskabsdrømmene uden tech? Det er umuligt. Investeringsdirektør Kenneth Lillelund Winther, Realdania forudser derfor i EjendomsWatch ”store vækstrater”, og Michael Ambjørn, Proptech Danmark ser den risikovillige venturekapital som ”helt afgørende”.

 

Fin fintech: Scaleup Finance. Flatpay. ZTLment. Factofly. Pensure

Scaleup Finance har lige hentet 58 mio. kr. fra de amerikanske venturekapitalfonde Clocktower Technology Ventures og Fin VC samt de britiske CircleRock Capital og PROfounders Capital. De laver så at sige outsourced økonomihåndtering inklusive tilkøbt rådgivning for SMV’er. Det er under ét år siden, jeg sad med engle, der ikke ville investere i Alexander Sonne Wulffs projekt. Men andre er så glade.

Flatpay leverer no nonsense betalingsløsninger med gratis terminal og flad, lav rate på kort. Efter bare et halvt år i markedet kan Sander Janca-Jensen på LinkedIn skrive, at han har hentet en investering fra Seed Capital på 26 mio. kr. Målet er at nå 10 milliarder kroner i årlig omsætning og 5.000 kunder alene i Danmark ved udgangen af 2023. Dejligt at komme ud af Nets og vide, hvordan man kan slå dem.

ZTLment laver smarte betalingsflow baseret på offentlig godkendt blockchain. Det skriver Finanstilsynet selv på deres hjemmeside. Som de første, tilføjer Mads Stolberg-LarsenLinkedIn, hvor det også fremgår, at de har fået små 10 mio. kr. tilført fra nye Upfin.vc og lidt ældre Giant Ventures.

Factofly hjælper freelancere med at fakturere, og Jannik Flor Borg har fået en millioninvestering fra Anders og Martin i Bjergegaard & Co. Factofly har på kort tid rundet 20 millioner kroner i omsætning.

Pensure stiller sin white-label platform til rådighed for udenlandske rådgivere og på den måde vil Frederik Dannevang og Jon Reitz ekspandere til udlandet.

 

Paralenz dykkede og druknede

Det er ikke meget mere end ét år siden, at vi havde hardtech undervandskameraet Paralenz som ugens start-up. Virksomheden bag havde fået 25 mio. kr. i frisk kapital fra Ulrik Jørring i Nordic Alpha Partners og Quantica CEO Claus Moseholm. Men nu er Michael Trøst og CEO Lise Engelbrecht officielt kommet under konkursbehandling – så hurtigt kan det gå. Kameraerne kan ellers indsamle data om havenes tilstand, som kan bruges i globale forskningssamarbejder, så det er ikke, fordi den gode idé ikke er der. Der burde vel være en chance for at videreføre de avancerede danske kameraer, selvom jeg godt kan forestille mig, at optisk industri allerede er flyttet til Asien.

 

En fredagstatovering og kampen om din opmærksomhed

“Kendisfirma på randen af konkurs“. Denne vaskeægte clickbaitoverskrift fandt jeg i Berlingske i den forgange uge. Den handlede om danske tatoveringsmedie Tattoodo, der nu skal behandles i skifteretten. Der skal nye penge til, efter at over 100 mio. kr. allerede er brændt af de seneste 5 år. Tattoodo er med sine 16 mio. Facebook-følgere ganske vist populær, men hvad er følgere værd, når kistebunden er tom? Ekstra Bladet vil selvfølgelig fortælle dig alt om Tattoodo, men det skyldes kun, at deres startup dækning er 110 % celebrity-orienteret og kulørt clickbait domineret. Så fokus er på største investor og fodboldikon Daniel Agger, der her overhaler Warnøe og Stadil i media attention. Jeg undrer mig mere over, hvorfor Daniel Agger forhøjede sin ejerandel til over 20 % sent i forløbet og nu måske igen-igen bliver ved med at kaste sin Liverpool-opsparing ned i tatoveringsuniversets tilsyneladende bundløse hul. Men det kan jo være Agger vil lave en Elon – ”Chief Twit” – Musk, hvor han fyrer fra top til bund og indsætter sig selv som CEO. Han har i al fald tatoveringerne til det.

Men verden er fuld af større og vigtigere paradokser. Nu må du have en rigtig god weekend, mens politikerne kappes om din stemme og medierne om din opmærksomhed.