Uge 18 i Økosystemet: Fem forbilleder: Helgason, Ahlers, Sahra-Josephine, Warnøe og Musk – VC smuldrer? – Simons politik – Eventyrbørsen – Gud i Metavers

 

Den 4. maj om aftenen hyldede danskere en helt for sit land, Volodymyr Zelenskyj, og vi fik, især da vi sang Det haver så nyligen regnet og Man binder os på mund og hånd reaktiveret, hvordan vi før som nu kæmper for demokratiske nationers frihed til selv at bestemme deres skæbne.

I dag skal vi se på forbilleder i tech. Især på nogle af dem, der startede med at lave digital tech og nu vil multiplicere deres vækstiværksætteri og give tilbage. Det gælder fx David Helgason og Tommy Ahlers. Altså første generation af tech vækstiværksættere fra for omkring 20-25 år siden, der nu er omkring midten af livet. Og de er nu – med/uden midtvejskrise – nået til at give tilbage. Mange for som David og Tommy at gøre kloden grøn og bedre. Og for nogle nok også for samtidig at tjene penge på nye måder, typisk ved at lave fonde. Og da det her jo ikke kun en rose- eller selvroseklub, bliver hundene med tech-stamtavler også strøget mod hårene. Men meget er sket i ugen, så vi skal i gang.

 

Forbillede (1). Don’t Look Up Ahlers

Ugen bød på et – meget langt og billedrigt for-lanceringsinterview – i Børsen Bæredygtigt med en Tommy Ahlers, der blev set op til i grøn skjorte langs Holmens kanaler. Der har længe været snakket om, hvilken fond Tommy mon ville iværksætte, nu han ikke er politisk iværksætter. Den hedder så DLUV, Don’t Look Up Ventures og skal skabe “klimamilliardærer.” For ”hvis du laver et produkt, der virkelig gør noget for klimaet i stor skala, så bliver du rig”, fortæller han. Tommy ærgrer sig lidt over det quitter-brand, han fik ved at forlade politik og et folketing (der nu ellers er med svingdør for mange), så relativt hurtigt. Gør iværksætter miljøet, det med at skabe næste succes, os mere til quitters, kunne jeg spørge?

Ahlers har i hvert fald ikke ligget på den lade side op til lanceringen. På otte måneder har han lavet seks investeringer for samlet 5 mio. kr., er kommet i bestyrelsen hos den grønne tænketank Concito, har oprettet sit eget uddannelsesforløb i grønne investeringer hos DTU og er fra tirsdag aktuel i TV2-programmet “Min idé – vores mission”. Det må jeg ikke sige, så det siger jeg: Det er “Løvens hule” med klima”. Ud over Tommy Ahlers består dommerpanelet af tv-vært Puk Elgård, madinnovator Claus Meyer, foredragsholder med fokus på klimabevidsthed Anders Morgenthaler og klimaaktivist Selma de Montgomery.

 Ud over Tommys velkendte drive er det vel også et træk. Investering og startups er nok kernen, men den garneres med thoughtleader tænketank (Concito), uddannelses-akademi med Jes Broeng på DTU og eget tv-program i konkurrence med de så åbenbart sorte Løver. Tommy & co giver tilbage. Men lyder det ikke også, som at det giver et fedt aktivt næste midterliv og karriere for en selv? Det ikke spurgt ondt – i så fald i hvert fald så også selvkritisk – men spørgende. Er det ikke også sådan du ser det?  Det er en højere mission, der driver de mange founders, der som David Helgason (Unity), Morten Primdahl (Zendesk), Heini Zachariassen (Vivino) og et dusin andre, der kommer tilbage efter at have skabt globalt succesfulde tech startups. Men selvfølgelig er det vel også næste selvrealiseringsprojekt.

Makker er Tommys tidligere nabo på Østerbro, Nicolaj Reffstrup, CEO og medejer i Ganni. Han er virkelig en fin og sympatisk fyr. Og her er klima da en udfordring, der ikke mindst skal tackles i tøjbranchen. Vores køb af tøj er med til at udlede mere CO2 end alle vores flyrejser og al shipping tilsammen. Mit bedste gæt er, at de to videreudvikler deres investeringsselskab til et ventureselskab. For Tommy taler om deep tech med ’rigtige fabrikker’, og han har allerede investeret i CO2-fangst. Hans egen kapital, ifølge Børsen lidt over hundrede millioner, rækker ikke langt på den bane. Tommy taler da også om at ’påvirke det pengestærke investormiljø’, som han kender. Don’t Look Up Ventures er med reference til Hollywood filmen, hvor DiCaprio er en fortvivlet forsker, der advarer mod en meteor, der har kurs mod jorden. Klimakatastrofen skal afværges. Det, der i hvert fald rammer DLUV, bliver et grønt dealflow. Med det brand og et nyt tv-koncept (hvor nyt får vi at se, reklamerne for det er i gang) vil det ikke skorte med tilbud ude på Holmen til det, der kan blive en grønt forbillede.

 

Forbillede (2). Helgason og tech livsstilen

Jeg modtog i ugen en pressemeddelelse, designet som fra David Helgason, founder af Unity, med invitation til Iceland Innovation Week’s climate summit“. David er født på Island, opvokset i København og skabte med Joachim Ante Unity i 2003. Børsnoteringen i 2020 gjorde stifterne til tocifrede milliardærer. David Helgason har så bl.a. geninvesteret dem i næste generations startups direkte, både gennem Nordic Makers (der også er første generation startup folk) og senest gennem internationale purpose-drevne Giant Ventures, som også Vækstfonden investerer i. Som jeg nævnte forrige fredag har David og Giant udsat en præmie på 5 mio. kr. til bedste klima startup. Bemærk beløbsstørrelsen. Her gås ikke i små sko. Bemærk også, at første generations kammerater som lige omtalte Tommy & Nicolaj, DLUV’er, også er med her i dommerkomiteen. Small world.

Nu står David (eller Davíð, som han hedder i Island), og hans team som cornerstone altså bag Ok bye, Iceland Innovation Week’s climate summit. Ok, bye is an event meant to draw attention to Iceland as a focal point in the climate debate. We’ll look at the changes ahead from a hopeful and constructive perspective.“ Det foregår nu inde i Reykjavik omkring den 18. maj, men i long days of full sunlight, mild temperatures, and some epic nature, der skal connecte “entrepreneurs, investors and artists scientists, politicians, investors“ fra hele verden. Eventet er ikke “your normal startup conference but rather a performance, where talks and discussions will be intertwined with artistic happenings, music and visual approaches.“

Undskyld, men for mig lyder det som som Heartland på vulkaner, taler fra afslappet ævlende mennesker i lænestole på scener, mixet med kunst fra Teitur til Hildur. Alt er fedt og rigtigt på den fede og rigtige måde. Og yngre som nok især vi midaldrende+ kan midnatssole os. David er ude i en højere mission for kloden med mange hundrede investeringer. Men er han ikke også her spændt for en turist- og festivalbranding af Island? De gange jeg har mødt David, fremstår han som en både beskeden og ordentlig person. Så det er næppe, fordi han selv vil stå på nogen orange scene. Men når det nu i ord handler om innovation, vil jeg sige, at det ikke lyder mere innovativt end en krydsning af TechBBQ og Roskilde festival på jeg ved ikke hvilket år. Det er helt ok altsammen, jeg synes nok bare at hele livsstilen er blevet vel meget selvspejlende. Hvem vil være med til at forny den?

 

Forbilleder (3). Thoughtleaders som @elonmusk

Har du været serieiværksætter, er det ikke mærkeligt, at du en dag stopper den leg og bliver serieinvestor, laver dit eget investeringsselskab eller en venturefond. Og i dag er det oplagt at se den som verdensmålsrelateret som fx VÅR ventures, Climentum og på et tidspunkt altså også DLUV.

Mange fortsætter selvfølgelig iværksætteriet selv. Fx Elon Musk. Du kan høre ham for nylig tale på YouTube om, hvad vi skal løse med real world AI for at Tesla’er i praksis kan slippes løs som selvkørende. Ugens startup Peter Harzbech iMotions, ligesom i øvrig Søren Halskov Nielsen i Yaak, arbejder også med problemstilling om bilisters adfærd, og hvordan vi kan afkoder den og indbygger den. Det er sådan noget med biomarkører, eyetracking og adfærdsdesign, som er eksempel på innovation på topuniversitets- og praksisniveau. Rigtige forbilleder for innovation er Peter og Søren. Ikke kun som serieentreprenører.

Men man kan jo også som innovative Musk gøre andet. Fx ønske ikke bare at påvirke samfundet direkte og gennem sin teknologivirksomhed, men bredere. Musk skulle i al fald have sin egen medieplatform – og det optager stadig i denne uge debatten i USA. Det er ikke nyt, at medier er ejet af entreprenante, rige enkeltpersoner, plutokrater fra Hearst til Murdoch (sylespidst omsat til den fremragende HBO-serie Succession). Hvis jeg en dag skulle møde Elon Musk – det ikke så sandsynligt, han igen kommer til USA’s ambassade for at lobby for bedre elbilsregulering – kan jeg jo spørge ham, om han også nyder at have sit eget medie. Twitter taber efterhånden kun 200 mio. $ om året. Til gengæld har Twitter, som anden tech, et skaleringspotentiale, aviser og tv ikke udviser. 230 mio. bruger Twitter, 3 mia. Facebook. Den største amerikanske tv-station, Fox News, har under 100 mio. New York Times har en artikel i dag om, hvordan Elons opvækst med apartheid og misinformation i Sydafrika har formet hans syn på verden. Det er mindre som forretning, mere som moderne mediemogul med ønsket om at præge samfundet – og eksponere egne holdninger – at Musk har købt Twitter.

De rige amerikanere, der vil påvirke samfundet, har også lavet tænketanke. Mest berømt eller berygtet er nok Koch brødrene på grund af deres mange milliarder til klimafornægtelse. Jeg har besøgt, i øvrigt sat op af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, deres intellektuelle libertære tænketank Cato Institute. Det var superdygtige folk, hvor meget de så end ville have nedlagt staten.

Fritz Schur, (Venstre-mæcen og meget andet) tvang, så vidt jeg ved, Anders Eldrup (den nu nok dygtigste bestyrelsesformand, jeg har kendt) til at smide Jakob Baruël Poulsen og Baryler-teamet ud af DONG. Og det er de nok glade for i dag. De er nu milliardærer qua Copenhagen Infrastructure Partners, CIP på at etablere infrastruktur for renewables globalt. De har nu lige lavet en CIP tænketank, hvor ledende partner Charlotte Jepsen skal skabe grundlag for PtX-øerne og den grønne omstilling af landbruget. Et felt hvor Concito også ligger med faglighed, høj aktivitet samt Conni Hedegaard og mange virksomheder bag. Christian Frigast startede sin egen tænketank, Axcelfuture som finansfolkenes, hvor Joachim Sperling også har tunge folk. Så nu har vi en midtbane med mindst 3 grønne tænketanke. Godt for omstilling og klima.

Kunne der ikke også være en tænketank for tech og digitalisering af samfundet? Andre Rogaczewski kunne da have en sådan i stedet for et medie. Han og alle andre skal jo rende til tusinde skiftende råd og udvalg med ditto spredt fægtning. I går kom dog regeringens udspil så fra Finansministeriet med en digitaliseringstrategi med 9 visioner og 61 gode initiativer samt et par milliarder over de næste fem år. I den forlængelse nedsættes et digitaliseringsråd med Nana Bule, Microsoft som formand. Fint nok. Men det er ikke engang en ond spådom så, at næste udvalg er nedsat, før det første af de nu anbefalede 61 initiativer er omsat i praksis.

 

Q-forbilleder (4). Seje Sahra-Josephine og de 25 % kvindelige startup-investorer

Min nok bedste oplevelse i ugen var, at der var over 25% kvinder, 6 ud af 22, på det hold kommende business angels, jeg underviste for Danske Bank. Det dobbelte af gennemsnit. Og de var super gode og allerede aktive. Dette sagt, fordi kvinder ikke ligefrem i praksis bydes velkommen overalt. En af dem, Mathilde K. Jakobsen co-founder af Freshland, talte på holdet. Hendes historie gjorde stort indtryk.

En anden, der er blevet forbillede for mig ved sin stamina, er Sahra-Josephine Hjort. Ikke fordi jeg ved meget om, hvad Sahra Josephine har udviklet af edtech, endsige om CanopyLAB forretningen. Men fordi det i mine øjne er helt vildt sejt, som hun har taget den hetz, tre journalister i måneder har udsat hende for. Den intimidering af hende og alle i hendes omgivelser, der fremgår af hendes interview i Bootstrapping, er vild. En veteran i vores økosystem sms’ede i går til mig: Når Ekstra Bladet gør det der med ’Tech dronning’ er det så ikke fordi deres primært ældre, mandlige læsere ikke vinder noget på tech og fremskridt. Og at de er gammeldags-konservative og nostalgiske. Go’e gamle dage, dengang sådan nogen som hende ikke var der. Er det ikke?” Jeg sendte en smiley, men vil da tilføje, at i tabloidbladets selvforståelse udfører de en heltegerning, der afslører ”en diskrepans mellem det, hun siger offentligt, og det, der foregår i hendes firma”. Deres håb er en dansk Elizabeth Holmes sag. Realiteten er, at de ikke har gravet dybt nok til at forstå en forretningsmodel, hvor man snakker om sin unicorn-vision samtidig med, at man har underskud. Gårsdagens forside med Sahra-Josephine Hjort var så et ifølge CanopyLabs EB-story på hjemmesiden et opkog helt fra februar af allerede en dengang misforstået ikke-sag. Som jeg læser det, har CanopyLab haft en kontrakt i Sverige, hvor køber har bedt om lov til at kunne bruge deres software til op til 1 mio. brugere. Ekstra Bladet har så ringet til svenske kommuner, der ikke kender til CanopyLAb. Men vi ved jo end ikke, om det er en kommune, CanopyLAB har solgt til! Og hvad enten det er 1, 10 eller 1 mio. svenskere, der faktisk er uddannet via den software, er det jo irrelevant. Alene på den ubekræftede baggrund konkluderer Ekstra Bladet, at det hele er fup og løgn, og hun har ”Snablen i statskassen”, fordi Innovationsfonden har været med på en del af udviklingen. Jeg ved ikke, om man skal grine eller græde, skal mene en anmeldelse skal sendes på Bremen Teater eller anklagemyndigheden. Jeg har ringet til CanopyLAB i formiddags og de to stiftede fortæller, at de har valgt det sidste, altså anmelde Ekstra Bladet til politiet for bagvaskelse. Det er jo grotesk at en startup er nødt til at komme derud for at få fred til forretningen. Og trist. For hvordan skal kvinder få lyst til at stille sig frem, hvis de oplever at mænd åndeligt overfalder dem?

Men det er slående, om end ikke overraskende, at der sjældnere er kvinder, der har behov for egne tænketanke, platforme osv. Men unægtelig nok for netværk og acceleratorer for kvinder som fx KvindeKompagniet, InTechFounders m.fl. netop for at overvinde både åbenlys bias som den fra Ekstra Bladet og den mere omfattende skjulte. Og det er til at forstå, hvis man ikke har travlt med at stå frem som enkeltperson. Mathilde K. Jakobsen har unægtelig, som jeg før har beskrevet, prøvet det i Børsen Bæredygtig, og nu har AgriWatch sørme også fået en såkaldt ”graver” som redaktør, som så vil køre helt samme mølle igen-igen. Så hvis du er kvinde og vil sige noget, så regn med at du er oppe mod gravere, der hellere vil bruge deres status som den højere 4. statsmagt til at tjekke dig end de egentlige statslige magthavere. Hvem de end er? For de ministre, herunder med stats- foran, jeg har siddet over for i mit liv, har – uanset politisk ståsted – mere fremstået som ildsjæle for landets bedste end som stålsatte manipulatorer. Og i al fald ligger magten næppe hos små tech startups, der godt nok ofte er gode til at fortælle, at de vil forbedre verden og gerne vil udbrede det globalt, men altså foreløbig kører med forventet underskud og op mod fordomme, modstand og ringe tech- og forretningsforståelse.

 

Forbilleder (5) Warnøe. Smuldrer Venturefondes 21-resultat snart?

Er du i dårligt humør en dag, så bliv opmuntret af at læse venturefondenes ’21-regnskaber. Ok, knaldromaner er de ikke. Men de sorte tal bliver aldrig bedre, tænker jeg med et kættersk tanke om at få corona tilbage. I ugen kunne Tommy Andersen, byFounders glæde sig over ’21-resultatet for sin førstegangsfond, selv om det jo først er sidst i fondes liv, der rigtig kommer fart i værdistigninger og -realiseringer. Og selv om Tommy Andersen godt kunne varsle lidt mere modvind på cykelstien i ’22, har han i ugen investeret i den danske krypto-gateway Januar, der har rejst hele 45 mio. i sin seed runde. Kroner ikke bitcoins, formoder jeg.

Berlingske havde et laaaaangt interview i ugen med Peter Warnøe. Penge er drivkraft for de bedste startup founders, mente han meget lidt overraskende. Nok så vigtigt har han bidraget med mange af dem til sine 375 investorer i kraft af BellaBeat, Blue Ocean Robotics og andre gode startups, der gør Nordic Eye god for 4 mia. kr. Det hele lyder som et godt rygstød til at sætte næste fond i gang. Så selv om Warnøe og andre gør det suverænt, er det ikke samme, som at det at rejse næste fonde for alle kan blive en udfordring i en overgangstid fra bull til bear marked, hvor usikkerheden er pænt stor. Vi kan jo se på kurserne på aktiebørserne, at LP’er får sværere ved at finansiere næste venturefonde. Formuer hos familiefonde, institutionelle m.m. reallokeres, og så vil der blive mindre til det yderste, herunder investeringer i ventures. Men derfra og så til rubrikken i ugen i Økonomisk Ugebrev, Sidste års papiropskrivninger i venturefonde smuldrer” er der et stykke. Det må næsten være en af de stramninger, vi alle laver for at få klik og læsere.

Fagredaktør Carsten Steno skriver her, at ”Danske kapital- og venturefonde præsterede sidste år generelt fremragende resultater, men de skyldes langt hen ad vejen regnskabsmæssige opskrivninger af værdierne i kølvandet på stigende aktiemarkeder. Turbulensen på de finansielle markeder i år kan meget vel viske sidste års værdiopskrivninger væk igen.” Jo, vi har jo set, at multiplerne i USA på nye børsnoterede tech-virksomheder er slået 4-5 år tilbage. Men når Steno nævner opskrivningerne, er de hos de to regnskabseksempler han nævner, Seed Capital og Vækstfonden, afgjort forsigtige. Og der er jo ikke kun krig og krise, men også en underliggende trend i de high tech selskaber, der gør, at en pæn slat i porteføljen kan blive endnu meget mere værd til glæde for investorerne. Vores scaleups er dygtige. Superdygtige. Så som jeg længe har skrevet: ’22 bliver slet ikke som ’21. Men et gennemsnitsår behøver jo ikke være et dårligt år. Og det er i al fald først efter exits, vi kan se, hvad der har dobbeltstreg under på papiret.

 

Politikere som forbilleder?

Vi er også forbilleder, eller bør være det. Som politiker skal du udvikle visioner og politikker – og har du magten for tiden, skal du også sikre, de leveres.

Det var en optakt til at skrive, at vi venter på, at regeringen går forrest på vores felt. Vi venter på et udspil til en iværksætterpolitik fra erhvervsminister Simon Kollerup, der i al fald under corona-krisen var hurtig og dygtig. Men nu har det stået lidt stille et års tid på vores felt, og det har sikkert gode grunde. Men jo længere vi venter, desto større bliver forventningerne. Trods alle hyldesttaler om iværksættere er det samlede politiske fokus på at afbøde prisstigningerne, der rammer store samfundsgrupper. Foreløbig med en varmecheck til 420.000 husstande og et forslag om at udvidelse af ældrechecken til knap 300.000 pensionister. Det er så i sig selv brænde til bålet af nye prisstigninger! Det betyder så også, at der er færre midler til at forbedre rammevilkårene for vækstiværksættere. Og det er en fod på bremsen for fremtidens konkurrencedygtige virksomheder. Ja, det er trælse cirkler.

Venstre ved vi nu, hvad lægger på bordet. Jeg skrev en sammenfatning af det i onsdags Tjek eller ommer. 23 forslag til den iværksætterpolitik vi venter på. Og både Sine Linderstrøm, DI og Thomas Black-Petersen, FBV & DanBAN, synes langt hen, at Venstre diskede op med 23 gode retter. Fx matching af investeringer, ensartet, lavere erhvervsskat, flere talenter lettere til landet mm. Nogle i den billige, andre i den dyrere ende. Vi ved også, hvad folketingets skatteudvalg med socialdemokraten Anne Paulin som formand har lagt på bordet for at forbedre iværksætteres skattevilkår. Og det er faktisk overraskende godt og indsigtsfuldt. Så det burde Jeppe skatteminister og Simon erhvervsminister sætte sig sammen og se på.

Så giv jer bare lidt mere tid. Men ikke meget. For der kommer EU-valgkamp (den er allerede ulidelig at høre på) og måske folketingsvalg omkring Finansloven til efteråret. Så lad der ikke gå valgkamp i noget, jeg vil tro kunne landes af gode folk. Hertil vil høre Torsten (Schack, V), Mona (Juul, C), Katrine (Robsøe, R) og måske endda Rasmus (Nordqvist, SF), selv om SF’ere siger børneinstitution lige så tit, som vi andre siger startup. Jeg er her på kollektivt fornavn for at markere den gode stemning, der skal til. Den skal vi da hjælpe Simon med at skabe. I politikere kan gøre jer til forbilleder ved, at vi får et endnu mere fantastisk land, der bare triller nye avancerede virksomheder ud af.

 

Skat som modbillede

”Det skader ikke, at advokaten in charge, Arne Riis, er dybt hæderlig og at inkompetencen hos SKAT er ufattelig, mailede en gammel advokatven til mig sidste uge om sagen anlagt af Skattestyrelsen mod Bech-Bruun med krav om 1.25 mia. kr. i erstatning. Inkompetence er mange startups faste vending, når de har oprullet deres cases på Bootstrapping om LL§8X, hvor Skattestyrelsen vil have de udbetalte beløb tilbage med renter med geniale begrundelser, som at ”software jo er opfundet”. Så intet nyt her. Nu har Skattestyrelsens topjurister – og de er så ikke alle juridisk inkompetente skal jeg understrege – forhåbentlig bedre tid til at finde deres ben i forhold til den for dem åbenbart vanskelige softwareudvikling som innovation, der er anerkendt anderswo i EU. Og hvor man i Holland klogeligt har overladt vurderingen af softwarens originalitet til mere indsigtsfulde. Vi skal helst ikke i medierne have udbasuneret mere inkompetence hos SKAT.

 

Tips, Tricks & Tryllerier

 

Lad os løfte Eventyrbørsen mod happy ending

Intet har vi her i Bootstapping diskuteret så intenst de sidste to år som kvalitet og værdisætning af selskaberne noteret på den lille Nasdaq First North vækstbørs. Nu har ventureinvestor Søren Hougaard lavet en seriøs analyse af det, Søren kalder ”Eventyrbørsen”. Han ser på de 42 noteringer fra genkomsten i 2017 til enden af 2021. Det fine er, at han konsekvent vurderer selskaberne ud fra en vækstforståelse, ikke en value-forståelse. Alt andet giver heller ikke mening, men er ikke desto mindre hvad dagbladet Børsen har kunnet præsentere deres læsere for frem til nu. Han hovedtese er, at de fleste selskaber er blevet skildret i prospekt-salget som i en skaleringsfase, men faktisk ikke alle har været det.

Analysen blev livligt diskuteret på møde i går mellem Daniel Patterson, SEB, Tue Østergaard, H.C. Capital, Jesper Vestergaard, Grant Thornton, Peter Legind-Hansen, Nasdaq. Det hele var arrangeret af Finansforeningen og FBV, Foreningen af børsnoterede vækstvirksomheder. Dermed blev diskussionen af virksomheder på vækstbørser ikke lukket. Nej, den blev taget til nyt og højere niveau; og det endda på den dårligste dag for Nasdaq i USA, hvor de tunge FANG-aktier faldt med 5,8 % på grund af rentefrygt. Lige inden havde jeg på en konference for tænketanken DEA hørt Kim Fupz Åkeson fortælle, at børn vil have, at eventyr flest skal ende godt. Det skal det også for et flertal af højrisiko selskaberne på Nasdaq First North!

P.S. Da Søren Hougaards analyse ikke er så tilgængelig, skal jeg nok lave et resume, du kan finde på Bootstrapping på onsdag.

 

Tak Gud for metaverset

Der er pastor Pete fra Living Room Church’s, der takker, for hans gudstjenester foregår nu i metaverset.  Det er ligeså “valid, beautiful, and real as a physical church”. Religion er jo i sig selv et imaginært bevidsthedsprodukt, så der er noget oplagt dér. Og så giver det selvsagt nogle muligheder for lettere adgang og deltagelse end kl. 10 søndag morgen. Fx under corona og for ensomme, handicappede ja måske alle med ekstra gevinst i at deltage som avatar.  Det har jeg læst hos Term Sheet i ugen.
Bradley Tusk fra Tusk Venture Partners siger, det måske er verdens største TAM, altså Total Addressable Market. 6 milliader har en eller anden organiseret tro. Stik den i dit næste pitch. Så de store venturefonde som Andreessen Horowitz, der ellers mener, det er software, ikke Gud, der spiser verden, er med her. Bl.a. er de og Softbank sammen i Glorify, en kristen app med bøn, gudstjeneste, meditation, musik osv. Glorify kan nok messe halleluja, for de har lige rejst 300 mio. kr. i en serie B runde. Jeg kan se det for mig. På en dansk kirkebænk er det nogle gange begrænset, hvor mange fællesskabs-endorfiner man lige mærker i krop og ånd, selv om den fælles salmesang hjælper. I metaverset kan vi måske – in a way – komme tættere. Mammon i metaverset er ikke så usselt endda.

 

E-handels festen er forbi

At festen er forbi, har vi konstateret for længst og deri indbefattet mobil udbringning af pizzaer og andet, der levede særlig højt af corona-krisen. Og nu kan Dansk Erhverv så konstatere det i morgenens statistik og melde om at ”vigende salg og tårnhøje priser på alt fra varer til levering og energi presser de danske netbutikker.” Anja Lytzen, stifter af den digitale legetøjsbutik LirumLarumLeg måtte ansætte flere og leje nye lokaler for at kunne følge med i 2020. Nu har piben fået en anden lyd: ”Allerede op til julen 2021 begyndte vi at se et faldende salg, og det er så fortsat ind i 2022. Samtidig er vi ramt af tårnhøje priser på alt fra fragt til varer og energi, og det presser os.” Halvdelen af e-handels virksomhederne har oplevet et fald i første kvartal. Henrik Rossing, milliardær på Fitness World, vil gøre det lettere med e-handel. Vi kan få store My Home Box kasser stillet ud ved villaen, så pakkerne kan droppes dér, mens vi er på arbejde. Men sorry Henrik, de grimme bokse vil jeg undgå hvor jeg bor – og helst forbyde i lokalplanen på mine udstykninger.

 

8 af 10 startups fejler. Hvorfor?

Det spørgsmål stiller J.P. Popham i sin blog på Medium. Og først tænker jeg: 8 af 10 er mange. Der blev ikke krummet så meget som et hår på en skaldet frisørs hoved i Danmark under corona. Mon ikke snart vi ser konkurser, nu skat og moms er noget, vi igen skal betale (udenfor Nordjylland, hvor det kun er delvis indført). Enkelte startups, især e-business, har måttet tage konkursvejen, fordi skiftet fra brat underfinansieret vækst til stilstand har været noget af en kold tyrker. Hvis vi kommer tilbage til, at omkring halvdelen af alle startups overlever efter 3-5 år, er det fint. Ofte er det bare manglende salg, lidt finere og mere præcist udtrykt, manglende produkt-market fit, der gør udslaget. Men den her blog går altså ud fra, at 8 ud af 10 startups fejler. Det skærper godt nok down side due dilligence blikket hos investorer. Popham foreslår 22 common sense spørgsmål, du som business angel skal stille. Ingen af dem er i sig selv så overraskende. Men i sin tidlige dating- eller investor-forelskelse i en startup-founder glemmer man dem nu let.

 

Startup Ordbog. Fra LP til VC

Sifted har lanceret en dictionary, en ordbog, så MVP og TAM er lingo, der er lige til at slå op. Det er jo fint. Vi burde måske på Bootstrapping linke vores brug af mange insider-ord til den. Om det så hjælper på, at min familie siger, at jeg håbløst krøllet og indforstået …

 

Ole er ikke en helt

Fra Elon til Ole. Der er ikke langt fra helt til anti-helt. Jeg har kendt Ole Madsen og diskuteret alt fra bankers forretningsmodeller til litteratur og hjulpet ham lidt i hans lodrette karriere i 15 år fra han var medarbejder til direktør i Spar Nord. Og han fik understøttet fintech lab’et i København og lavet en egen mini fintech venture i Spar Nord. Alt var tilsyneladende godt. Indtil Finans i går aftes – og TV2 i sløjfer jeg måbende så på skærme på Molslinjen – bragte hans svindelnummer over 15 år. Ole er bipolar og arbejdede så manisk, at han selv mente, han kunne sende fakturaer, der fordoblede lønnen og forsødede livet. Der er meget, man ikke ved om hinanden, ligesom grænsen mellem genial og gal næppe er knivskarp. Men der er grænser, der ikke må overtrædes.

Nu er grænsen for længden af fredagens nyhedsbrev nået. Du må have en forbilledlig weekend.