Lulu Labs spil om tabubelagte emner bygger på input fra børn og unge i Kenya. Foto: Lulu Lab

Iværksættere står i kø med verdensmål-tech

Det bobler i det danske iværksættermiljø med bud på, hvordan vi løser de store globale udfordringer. Danske styrker inden for uddannelse, sundhed, miljø, landbrug og fødevarer bliver i hænderne på iværksætterne til tech-løsninger med potentiale til at gøre en kæmpe forskel. Her er en stribe af de startups, du bør holde skarpt øje med, og som lige nu ulmer i den danske impact-undergrund.

Denne artikel er lavet i et redaktionelt samarbejde mellem Udenrigsministeriets magasin 360 grader og Bootstrapping, og indgår i et tema af i alt tre artikler om danske iværksætteres løsninger på globale udfordringer. Læs også Trebo: ”Vores maskine kan forlænge plastens levetid” og Unge iværksættere vil forsyne Afrika med drikkevand.

I Kenya får alle piger, der har nået puberteten, udleveret menstruationsbind i skolen. På den måde sikrer man, at pigerne ikke går glip af skolegang, fordi de ikke har råd til hygiejnebind. Men det er de færreste skoler, der fortæller pigerne, hvordan de skal bruge bindene. For menstruation og seksualitet er tabuer, som kun de færreste skoler giver oplysning omkring.

Foto: Lulu Lab.

Danske Lulu Lab er derfor i fuld gang med at udvikle spil, der kan oplyse børn og unge i foreløbig Kenya om alt det, de i dag ikke får viden om, og som har en afgørende indflydelse på deres fremtid.

Foreløbig har de tre stiftere bag Lulu Lab udviklet et spil om netop brug af hygiejnebind og menstruation, som var det emne, de i researcharbejdet fandt frem til, fyldte mest hos pigerne i Kenya, når de blev spurgt om, hvad de gerne ville vide mere om inden for de tabubelagte emner.

Team Lulu Lab. Foto: Lulu Lab.

Men spillene rummer masser af potentiale for at lege sig til viden om alle mulige svære emner. Også drengene er i målgruppen. Mange af dem aner ikke, hvordan en baby bliver til, og kender dermed heller ikke det ansvar og de konsekvenser, der følger, hvis de gør en pige gravid.

Ideen til Lulu Lab er født til et hackathon i København, hvor stifterne fik så god respons på deres idé, at de valgte at gå videre med den. Planen er at lave en spilvirksomhed, hvor spil til danske og nordiske børn og unge finansierer udviklingen af spil til udviklingslande.

Lige nu er Lulu Lab i fuld gang med at co-create spil med et gymnasium i København omkring mental sundhed. Og så har startuppen netop fået en portion penge af Microsoft til at fortsætte testen af deres spil i Afrika, så teamet kan få endnu flere tal på den forskel, spillene gør. Grundige data åbner nemlig døre for at hente flere penge til vækst hos investorer.

Foto: Lulu Lab.

Danske styrker bliver til impact tech

Lulu Lab er et af de mange eksempler på danske impact tech-startups, der i øjeblikket pibler frem i det danske iværksættermiljø.

De nye danske virksomheder kommer med løsninger inden for en lang række af FN’s verdensmål. Mange af dem har deres udspring i områder, vi i Danmark traditionelt er stærke på. Som f.eks. uddannelse, der i Lulu Labs tilfælde bliver til education tech – eller slet og ret edtech.

Andre områder er landbrug, der hos techiværksætterne bliver til agrotech. Her er et eksempel SoilSense, der er født på DTU. Startuppen har udviklet en billig, trådløs sensor, der kan give landmænd i de fjerneste og fattigste egne af verden viden om fugt og temperaturer på deres marker, så de kan minimere vandingen af markerne.

Foto: SoilSense.

Inden for klima og miljø spirer nye innovative løsningsforslag også frem i form af f.eks. teknologi, der kan give flere adgang til bæredygtig strøm. M-PAYG har udviklet et pay-as-you-go-system med solenergi til familier i udviklingslande. Og KiteX har skabt et spændende bud på at give mennesker uden adgang til strøm nye prisbillige og miljøvenlige muligheder med deres mobile vindmølle, der fungerer med droneteknologi.

Crowdfunding for flygtninge

Inden for finansielle services har fintech-startups mange bud på løsninger, der kan løfte mennesker i udviklingslande. Et eksempel er Jamii Pay, der giver bankadgang til mennesker, der ikke har en bankkonto. En anden er Hiveonline, der giver mindre virksomheder mulighed for at vise, at de er til at stole på og dermed handle med. Amalipo er en e-handelsplatform, der gør det lettere for virksomheder i Europa at handle med virksomheder i Afrika. Og Sky.Garden er en dansk-kenyansk virksomhed, der har bygget en digital markedsplads, hvor afrikanske handelsvirksomheder kan nå ud til en bredere kundeskare.

REStart Refugees er en startup udviklet i Aalborg af amerikanske Alexis Rhyner. Sammen med sit team af frivillige har hun skabt en crowdfundingplatform, der giver flygtninge og andre migranter mulighed for at rejse penge nok til at starte en virksomhed – eller hvis de var iværksættere, hvor de kom fra, at starte igen. Pengene rejses i lokalmiljøet omkring den enkelte iværksætter.

”Alene i Europa er der titusindvis af entreprenante mennesker, som er ekskluderede fra traditionelle kapitalkilder, fordi de er migranter. Og derfor kan de ikke starte eller genstarte virksomheder. På den anden side har vi en overflod af talent, ideer, iværksætterdrive, efterspørgsel og også kapital. Med REStart demokratiserer vi mulighederne og øger den finansielle inklusion,” fortæller Alexis Rhyner, der er stifter af og adm. direktør i REStart Refugees.

Team REstart Refugees. Foto: REstart Refugees.

Køderstatning og IoT-sundhed

Også inden for sundhed og fødevarer – healthtech og foodtech – myldrer nye techløsninger frem.

Verdensmålene har virkelig fået momentum på startupniveau.

Fra erstatninger for ressourcetung produktion af kød til nye fremstillingsmetoder, der forbruger mindre vand, og sensorer, der gør det lettere og billigere at udvikle nye lægemidler.

”Verdensmålene har virkelig fået momentum på startupniveau. Målene giver en ramme, som iværksætterne kan bruge i deres fortælling,” siger Kristoffer Buch, der er startup coach på DTU’s iværksætterhub Skylab.

Han møder iværksætterne i deres første levetid som innovatører. Og han ser flere tendenser gå igen hos de startups, han møder. Målet om at gøre en forskel – at have impact – rangerer højt på iværksætternes motivationsliste.

”Vi ser løsninger inden for genbrug og materialer, sortering, behandling og opgradering af affald og ressourcer. Løsninger som kan indgå i cirkulære systemer. Vi ser også rigtig meget IoT – Internet of Things, hvor sensorer giver adgang til en masse data, som f.eks. optimerer landbrug, sundhed og biotech. Og så boomer hele foodtech-feltet lige nu med alt fra mindre madspild til bæredygtige produktionsmetoder og nye fødevarer,” fortæller Kristoffer Buch.

Born SDG-bevægelse

På tværs opstår en masse nye hybrider, der skaber nyt på tværs af de traditionelle sektoropdelinger. Som Ingemann Climatica, der er nyeste skud på stammen hos Ingemann Group, der i ti år har arbejdet med kakao og honning fra Nicaragua. Climatica har udviklet et early warning-system – et kredit- og prognosesystem, hvor banker i Nicaragua kan få information om den matrikel, hvorfra en landmand søger lån til høst.

De startups, der arbejder med verdensmålene og gerne vil tjene penge, er født med et bæredygtigt mindset.

Også blandt mere etablerede virksomheder er flere lige nu i gang med at udvikle forretning på ryggen af FN’s verdensmål, bl.a. gennem UNDP og Industriens Fonds SDG Accelerator. Her er Aller-Aqua eksempelvis i gang med en app, der hjælper fiskeopdrættere i Nigeria til et bæredygtigt opdræt gennem læringsspil.

”De startups, der arbejder med verdensmålene og gerne vil tjene penge, er født med et bæredygtigt mindset. Vi kalder dem Born SDGs. De er startet med at se på de store globale udfordringer og de udækkede behov, der er, og målretter deres forretning efter problemet,” fortæller Stine Kirstein Junge, der er Private Sector Advisor and SDG Accelerator Lead hos UNDP, der står bag SDG Accelerator.

Ok at tjene penge på impact

Hun oplever, at impact-bevægelsen har gennemgået et vigtigt skifte, så det i dag er helt legitimt at tjene penge på indfri FN’s verdensmål.  Men hun oplever også, at de fleste impact-startups stadig mangler det store gennembrud, for det er stadig en kæmpe udfordring at tjene penge på at gøre godt.

”Men det vil komme. For det betyder mere fremover for både kommende medarbejdere, partnere og investorer at tjene penge på at gøre godt,” siger hun.

En anden stor udfordring for, at de danske impact tech-startups for alvor kan gøre en forskel, er dog også, at hele fødekæden – økosystemet – omkring impact stadig er umodent herhjemme.

Mange af de danske finansierings- og projektmuligheder, der findes til at hjælpe forretning i udviklingslande, er typisk rettet mod de store virksomheder. Det påpeger Christine Rich, der er chefkonsulent i Afdeling for Innovation og Sektorudvikling på DTU.

”Det giver selvfølgelig god mening, at mange programmer er målrettede de store selskaber, da de har kapital og forsknings- og udviklingskapacitet til at gå ind i den slags projekter. Men for at få skabt et stærkt og større økosystem omkring impact-startups bør det også være et fokuspunkt at få flere startups med i projekterne,” siger Christine Rich.

Unik mulighed for startups

Impact-iværksætterne selv oplever en række barrierer, som både ligner dem, andre iværksættere møder, men som ofte fylder mere, når økonomisk bundlinje skal skabes ved at gøre en forskel for verdens fattigste mennesker. For hvordan når man ud med sine løsninger til de mest isolerede egne af verden, og hvem skal betale for ydelserne? Samtidig er selve forretningsmodellen også svær for mange, og det gør det svært at tiltrække investorer.

For Alexis Rhyner fra REStart Refugees har netop det at rejse kapital været den største udfordring for at skalere crowdfundingplatformen. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at det er innovation og nytænkning, der skal løse verdens største udfordringer frem for eksempelvis at stramme lovgivningen.

Udfordringerne er eksponentielle, så det må vores løsninger også være.

”Mit råd til impact-iværksættere er at blive ved. Udfordringerne er eksponentielle, så det må vores løsninger også være. Som iværksætter har du en unik mulighed for at skabe produkter og services, der kan engagere forbrugere i en enorm skala. Det kommer f.eks. ikke til at løse klimaforandringerne, at vi forbyder sugerør. Vi må tænke større, og her er impact-startups i en unik position for at gør en forskel,” siger hun.