Kilde: Getty Images

Uge 9 i økosystemet: Techkrigen og den moralsk kamp – 8. marts warm up – Børsen, First North og Fresh.Land – Apple dominans – Vækstkapital-tørke?

Vi oplever alle det uendeligt store, som en europæisk krig er, i det uendeligt små. Det tænkte jeg, da jeg i går snakkede med Jytte Rosenmaj, bestyrelsesformand en af vores allermest spændende bæredygtige startups, Agreena, der er i gang med at omstille landbruget i flere lande til bedre dyrkningsmetoder. Hun var på vej til sine børnebørn, hvor familien – som alle andre – havde corona, og skulle tilbage til sin gård for at gøre rent før flygtede ukrainere ankom. To verdenstrends, corona og krigen, mødtes så at sige i detaljer på en travl eftermiddag. Travl også, fordi hun skulle i TV2 News på grund af de tre farme, hendes landbrug Idavang har i Skt. Petersborg. Her skulle hun fortælle om hendes kvindelige russiske direktør, der gik med ukrainsk flag på kinden og er stærkt imod krig mod ’broderfolket’. Hun og mange medarbejdere går i moddemonstrationer og giver allerede fængslede russere mad. Det er alt andet end ufarligt i dagens Rusland at kæmpe. Men det er vigtigt, vi bliver og støtter den kamp, sagde Jytte. I sidste ende er det jo i Rusland selv, at Putin skal væltes.

Min pointe er, at vi oplever verden gennem mennesker, vi kender, og små begivenheder, vi får fortalt. Altså det uendeligt store gennem det uendeligt små. For 150 år siden var netop det i øvrigt Georg Brandes‘ krav til, hvad litteraturen skulle vise. Og selv om jeg hverken går med FN’s runde nål eller det ukrainske flags farver på kinden, forstår jeg behovet for nu at vise sin moralske stillingtagen, en fordring, der i disse dage ikke mindst ligger massivt på virksomheder og investorer.

Krigen er i høj grad også en moralsk krig. Hvad en af tidens absolut førende tech-filosoffer Yuval Harari siger om det, skal vi rundt om i dag. Vi varmer ligesom sidste fredag 4-dobbelt op til 8.marts. Og så skal vi fra dagbladet Børsens dækning af vækstbørser til Apples forretningsomfang. Inden jeg runder af med lidt tips, nogle interessante transaktioner, samt hvordan udsigten nu er for startups’ kapitalfremskaffelse. God læselyst!

 

Techkrigen og Harari

Vores billeder af krig er altid fra sidste krig, for os danskere nok især 2. verdenskrig. Krigen i Ukraine ligner og er – tilsat lidt cyberkrig – genkendeligt gammeldags på den måde, at vi ser brændende huse efter raket -og artilleriangreb, tanks og 64 km militærkøretøjer i konvoj. Og ved det, at den for angriberne handler om territorier og autokratisk magt over dem. Men krigen er også moderne, ikke så meget fordi det også er en handelskrig og en propagandakrig – hvad krige altid har været. Det nye er, at krigen i sig selv i dag ikke er legitim for os.

Det påpeger Yuval Noah Harari i The Economist. Han er historiker, tech-filosof og forfatter til bl.a. “Sapiens” (2014), “Homo Deus” (2016). Hvor vi fra vikingerne til romerske kejsere og de store fascistiske og kommunistiske tyranner i det 20. århundrede så krig som positivt, er der ikke mange i dag, er abonnerer på det syn. ”In the past few generations, however, for the first time in history the world became dominated by elites who see war as both evil and avoidable .(…) As a result of all these changes, most governments stopped seeing wars of aggression as an acceptable tool to advance their interests, and most nations stopped fantasising about conquering and annexing their neighbours. ”

Hvor fred før betød en periode af ikke-krig, betyder det i dag, at krig er uønsket og helt uordentlig at påføre andre. Det har bl.a. betydet, at hvor militæret hos kejsere, sultaner og alskens erobrere var største post på statens budget, er den største post i dag velfærd. Harari skriver: “It is arguably the greatest political and moral achievement of modern civilisation. Unfortunately, the fact that it stems from human choice also means that it is reversible.”

Men netop derfor er vores moralske protester, fx David Helgasons indsamling og de politiske og selvbesluttede sanktioner, så vigtige. For vi kan ikke have, at storebror – hvad enten det er med gamle våben eller nye cybervåben – bare kan gå ind og annektere sin svagere lillesøster. Det syn provokerer os alle, og det er Putins blinde punkt, at han ikke så det. Og det er centralt, for som Harari konkluderer: “A return to the jungle would also undermine global co-operation on problems such as preventingcatastrophic climate change or regulating disruptive technologies such as artificial intelligence and genetic engineering. It isn’t easy to work alongside countries that are preparing to eliminate you.”

 

Vi varmer op til 8. marts (1). Kvindelige vækstiværksættere efterlyses

Jasmina Pless fra Dansk Erhverv offentliggjorde i forgårs den del af deres Iværksætteranalyse, der er ”Kvindelige iværksættere 2022”. Hovedkonklusion: Kun 27 % af danske iværksættere er kvinder. Sidste fredag omtalte jeg Dun & Brandstreet‘s analyse, hvor tallet for nye iværksættere er glædeligt næsten fordoblet siden 2017 til 34.000 i 2021, hvoraf 34,8 % er kvinder. Lige meget hvad vi måler, er der for få kvinder. Og da kvindelige iværksættere er i massiv overvægt på sundheds- og omsorgsområdet, er det modsatte tilfældet i tech og til dels life science. Læser du analysen med lup kan du finde fremgange. Men ikke rigtig ud over den statistiske usikkerhed. Analysen gentager de ting, vi også har nævnt så mange gange i Bootstrapping: Kun 1-2 % af investeringer i Danmark går til startups med kun kvindelige stiftere, mens 7 % går til mixed founderteams. Kun 10 % af alle business angels er kvinder. Så der er nok at tage fat på hver dag – og 8. marts.

 

Vi varmer op til 8. marts (2). Har vi egentlig brug for Q-rollemodeller?

Onsdag eftermiddag var jeg til kick off på accelerator 2 for Intech Founders; og det er jo fedt at se 15 founderteams af og med kvinder tage gulvet og præsentere deres idé. Det gjaldt ARTXP, biites, boardplace, hopspot, Duff Beauty, Eco Island, femilog, FocalX, FuelVision, HYDROVERTIC, legalup, One Bite Better, PINKORANGE, Seek+See, SKIPIT.

Har de så, for at tage springet, haft kvindelige rollemodeller? Selv har jeg det indrømmet lidt svært ved, efter teenagealderen, at tro det. Dér kan virkelig mange have brug for det puf af en voksen, der ser ens potentiale og muligheder. Men senere er vi vel selvstændige voksne? Men der er jeg forkert på den. For Bjarke Oxlund, forsker i køn og ligebehandling på Institut for Antropologi på KU, sagde den anden dag i Berlingske at ”forbilleder er essentielle, fordi man skal kunne genkende sig selv i en mulig rolle, før man overvejer at gå i den retning. Hvis der aldrig er nogen, der lægger op til, at kvinder skal være iværksættere – og man aldrig har set en sådan, så er det svært som kvinde at kunne se sig selv i rollen.” Så jeg stikker piben ind og promoverer i stedet varmt, at du kan indstille dine kandidater ”de næste 25” i år to af Dansk Erhvervs kåring og publikation ”25 kvindelige iværksættere du bør kende”.

 

Vi varmer op til 8. marts (3). Mindst 10 danske kvinder er partnere i VC’s

Sidste fredag nævnte jeg de mange store internationale VC’er – med investeringer i Danmark – der ingen kvindelige partnere har. I dag kan jeg så, ud fra gårsdagens liste på Sifted over 252 partnere i europæiske VC’ere, nævne de 4 % danske, nemlig følgende 10, hvor Sara lige er kommet med, mens jeg ikke kan forstå Talia skulle være dansk: Christel Piron og Helle Uth, PreSeed Ventures, Mette Kirstine Agger, Lundbeckfonden Ventures, Thea Messel, Unconventional Ventures, Ulla Brockenhuus-Schack, Seed Capital, Sara Rywe, byFounders, Vittoria Casanova og Lisa Chong, The Index Project, og Talia Rafaeli, Kompas.

Det har været en mandeverden. Det er det stadig. Men dog med 252 kvindelige partnere ikke længere kun. Sifted fremhæver så de kvinder,der har startet egen VC-fond. Her vil jeg godt nævne stærke Kinga Stanislawska fra Experior Venture Partners i Polen. Hun kæmper for at få EU kommissionen til at give 3 milliarder euro til rent kvindeledede venturefonde.

Men passende kunne Sifted også som VC-fonds opstartere have nævnt i hvert fald VÅR Ventures med Anne Louise Thon-Jensen, Mette Flø, Louise Lachmann og Maria Hjorth; Nordic Female Founders med Mia Wagner og Anne Stampe Olesenog Unconventional Ventures med Thea Messel m.fl.

 

Vi varmer op til 8. marts (4). Løven vender tilbage og hjælper

Nu har jeg for nylig været stærkt kritisk over for størrelsen af den equity, løverne tillader sig at tage i Løvens Hule og overfor store dele af konceptet. Og det står jeg fuldt ved. Men man skal jo også kunne se andre sider af en sag. DR havde i sidste uge en – ja, tårepersende kan man vist godt sige – historie om Josefine Bjørn Knudsen, hendes pludselige sygdomsforløb og problem med spisevægring, glæde ved hækling og evne til at lave en startup ud af det. Hun præsenterer i Løvens Hule, får mange pæne ord og et legat fra Mia Wagner med på vejen, om end ingen investering (hun beder om 60.000 kr. for 15 %). Men så, vender Mia Wagner og hendes makker i Nordic Female Founders , Anne Stampe Olesen tilbage og siger, de har fortrudt. Og fortrydelsen gælder ikke, som Josefine tror, legatet, men at Nordic Female Founders ikke investerede. Sådan kan der også komme et lille Disney-eventyr ud af Løvens Hule, læs selv på dr.dk. Det, jeg gerne vil fremhæve, er Mia Wagner begrundelse for at ombestemme sig, for den er fin og langt fra hvad jeg forventer at kunne høre fra en af han-løverne, nemlig: ”Josefine hviler virkelig i sin sårbarhed og har brugt sine styrker til allerede at rykke forretningen til et rigtigt fint stadie. Hendes succes understreger, at der findes mange forskellige typer iværksættere, der kan få succes, og hun er et forbillede.”

 

Børsens dækning og aktiekurserne på First North. Er der sammenhæng?

Den 8. marts kl. 15.30 er der givet mange 8. marts arrangementer for kvindernes internationale kampdag på programmet. Det har Bawat måske ikke tænkt over, for CEO Marcus Hummer præsenterer samtidig sin nye børskandidat. Og med et flot prospekt. Denne maritime hard tech virkomhed skal vel så noteres i Nordens maritime hovedstad? Nej, den skal på Spotlight. Det fik mig til at tænke på en analyse, Simon Schach, KapitalPartner har skrevet forskellige versioner af, hvor han sammenligner kursudviklingen på de nordiske vækstbørser. Fx her på www.nyemission.dk. Den er sjov. For forløbet er længe ens, fra et lavpunkt selvsagt i marts 2020, da Corona kommer og så med pæn stigning frem til maj 2021 fra index 110 til 190. Derefter indtræder et fald især fra september 2021 og til nu, så index er nede omkring 130-140. Vel at mærke på de andre nordiske markeder – og i øvrigt på alle verdens vækstbørser.

Men i Danmark falder kurven fra maj 2021 markant mere brat mod afgrunden og lander helt nede i udgangspunktet på index 100. Simon kunne have tegnet en tilsvarende linje for dagbladet Børsens cirka ti såkaldte ’analyser’ siden maj 2021. Jeg sætter analyser i gåseøjne, da det er citater fra to valueaktieanalytikere, om de forskellige vækstaktier introduceret på Nasdaq First North siden maj 2021. Parallel-løbet på kurvene vil være slående.

 


Kilde: nyemission

 

Nu er det jo ikke dagbladets Børsens skyld. Det vil være at give dem for stor en ære. Selv om de da efter dansk standard er dygtige og har haft et godt år, hele 10 % bonus har Bjarne chefredaktør uddelt til alle. Men man kan jo starte i egen barm, som Claus Finderup Grove fint gjorde i ugen i ITWatch. Han er CEO i First North-noterede Konsolidator, der er blandt de selskaber, der har prøvet det med uindfriede løfter. Men Claus konstaterer også, at den langvarige kritik af selskaberne på First North kan få den konsekvens, at nogle børsnoterede selskaber vil fravælge vækstbørsen og søge mod venturekapital i stedet. Eller altså mod udenlandske vækstbørser. Og tilsvarende hørte jeg, at Penneo, der har afspejlet cirka samme kurve, i går har rejst 60 mio. kr. via private placement. Altså ikke via sin First North eksistens! Det skulle ikke undre mig, hvis vi en dag så ser Penneo på hovedbørsen. Hvorfor dog associeres med den sure omtale af Nasdaq First North, når den internationale dækning er af en helt anden kaliber?

For det er dog en tanke, om vi er SÅ meget dårligere end vores nordiske broderfolk, at danske vækstaktier skal dykke helt ned til index 100, når andre stopper ved 140, sådan som Simon Schachs graf viser. Det mere sure danske marked udtrykker måske, at vi er mere provinsielle, måske ikke i skolen nåede til eksponentialfunktioner, og ikke nåede fra value- til vækstaktier sent ud på aftenen på HD. Derfor forstår vi ikke, at de bedste startups faktisk kan vokse, som havde de opfundet covid-vaccinen. Det er trist – især for Danmark. Og for så vidt mediedækningen har sin del af æren: Hvad skal man sige, når den danske lønmodtagerhorisont rækker til en 10 % bonus på Børsen efter et godt år. Hvordan skal man så forlange, at journalister kan have en højere horisont? At de kæmper for dansk vækst, når de hedder Børsen? Glem det.

 

Er det Børsen, der rydder bulen?

Det er heller ikke dagbladet Børsens skyld, at Fresh.Land efter nu 7 kritiske artikler i Børsen med konsekvent benævnelse ”stormombruste startup” har drejet nøglen om og flytter til Portugal. Det er primært first founders læring af ledelse, relationer osv., de selv angiver som årsagen. Men stormombrust kunne have været erstattet med succesfuld, epokegørende og meget andet, og have været mindst lige så rigtigt. Impact-investorer stod i kø, indtil de ikke turde associeres med Fresh.Land, når de tre graverjournalister på Børsen nu over måneder har forsøgt at problematisere selskabet. Jeg har før skildret mediernes bidrag i sagen her og senest her.

Hvis vi sammenligner Børsens kampagne mod Mathilde Jakobsen og Fresh.Land med Ekstra Bladets mod Sahra-Josephine Hjorth og CanopyLAB, er metoderne fra de to gange tre ’graver’-journalisthold ret ens. Vinklingen er konsekvent negativ, og muldvarpenes intimidering af nuværende og især tidligere kunder og medarbejdere er den samme. Den metode vil altid i ethvert hjem og enhver forretning sikre, at man kan finde en eller anden detalje eller mindre selvmodsigelse, man som ’graver’-journalist kan puste op.

Det er også ens, at begge kvinder fremhæves og afbildes monomant. Deres to mandlige co-founders nævnes dårligt, og der tværes ud i detaljer om kvinderne, man næppe ville have gjort med mænd. I Ekstra Bladet selvsagt over 10 artikler særligt tilsat sexistisk nedladenhed overfor Sahra-Josephine som ”Obamas darling” og ”Tech dronningen”.

Ekstra Bladet dog særlig ekstremt, fordi den ene graverjournalist Andreas L. Munk ikke kan stoppe, men under diverse påskud og identiteter jager alt og alle dag og nat og søger aktindsigt og udtalelser fra alle universiteter, styrelser og bestyrelser, der kunne have berøring med noget. Fordi jeg har skrevet afbalanceret om CanopyLAB sagen her som en ikke-sag, har han fx også søgt at få kritiske udtalelser på mig i nogle af de bestyrelser i miljøet, jeg er aktiv i. Det er faktisk lidt synd for ham, at han slet ikke kan slippe sit Watergate-moment.

Og mere principielt er det udtryk for et bemærkelsesværdigt skred i graverjournalistik. Fra afsløring af Watergate over ’boligsspekulanter’ til ’skattely-ål’ er danske graverhold endt i at finde fnidder og småfejl hos små nye founders. Det er svært at forstå den proportionsforvridning.

For mig er det samtidig opsigtsvækkende, at de i alt seks vel trods alt uddannede journalister efter måneder på ikke-sagerne ikke på noget tidspunkt vurderer teknologier og forretningsmodeller og dermed samfundsperspektiver i de her startups. Ikke engang i Børsen, der kalder sig en erhvervsavis. Det hele handler om huller i osten. Små huller fundet af små gravere og gnavere. Alt i småtingsafdelingen. Kort sagt: Små mennesker.

 

Apple’s markedsherredømme

Mange og ikke mindst amerikanere kan godt lide tal. Så når Scott Galloway på sin blog drøfter, hvilken virksomhed der kan nå op over en bundlinje på 1 billion dollars, så fanger det min interesse. Der er adskillige tech-virksomheder, der er over 1 billion i markedsværdi, men ikke i årligt resultat. Galloways pointe er, at en bundlinje på en billlion dollars ikke kan nås i én kategori med den markedsdominans og monopolsituation, det vil kræve. Vi kan bare se de problemer, Facebook har i annoncemarkedet. Så det er bedre at have 20 % markedslederskab i fx 5 markeder, hævder Scott Galloway og fortsætter: A trillion in revenue will require stealing markets from incumbents. It’s already happening in Big Tech: Amazon flew head-on into the cloud, Microsoft is eating gaming, and in the next decade we will see The Great Heist: $1 Trillion Edition. One company is best poised to ascend to the Iron Throne of theft.” Derefter har han en længere og ret overbevisende gennemgang af, at Apple er bedst positioneret til at nå billionen i kraft af iPhone (integrator), Apple Pay (bank), Apple TV+ (underholdning), Apple Home og Apple Car m.m. Så selv om Walmart og Amazon har bedre bundlinje i 2021, er Apple en mere sandsynlig nummer 1. Og i USA drejer det sig som bekendt om at være no. 1.

 

RO40. Tørrer vækstkapitalen ud?

Det spørger jeg om hver fredag, vil du måske sige. Og jeg vil svare: Ja, men jo ret vigtigt for startups, hvis drivmiddel nu engang er kapitaltilførsel. Det startede med, at de internationale venturefonde ville ud af de vildest prissatte SPAC’s og scaleup børsnoteringer. Og nu er forsigtigheden nået danske LP’s. I går sagde Lise Kaae fra Heartland og Lars Marcher, LS-investor – sidste uges investor her på Bootstrapping – til Finans, at det er ikke længere er nok for investorerne, at virksomheder har høj vækst. Der skal indtjening til.

I Danmark er alle jyder for Vorherre og kigger – stort set – ned på egne skosnuder og på den sikre bundlinje eller i al fald på bundlinje-potentiale, hvor amerikanere hellere først kigger op mod The Sky, toplinjen på Uber, Tesla og Airbnb. Men regn altså med, at det bundlinjefokus er skærpet, hvis du vil rejse dansk kapital. Og ud over mentalitetsforskellen er det en naturlig psykologisk reaktion: I en tid med usikkerhed søger du tryghed for indtjening. I en tid med voldsom vækst, vil du ikke gå glip af toplinjen. Det bedste er selvsagt at kunne følge The Rule of 40 for SaaS-virksomheder (“RO40”), altså fx 20 på toppen, 20 på bunden, der giver mindst 40 langt sammen. Men det allerbedste for en startup kan jo være det godes fjende for andre. Stadig vil jeg fastholde, indtil I siger mig imod, at værdisætningerne generelt stadig er rimelige og ikke har droppet. Endnu. Der er heldigvis stadig kapital nok til de fleste startups og scaleups.

 

TIPS & TRICKS

 

Young Boy’s Network? CVX pivoterer

”I dag bringer Børsen mit syn på, hvad der skal til for at stifte endnu flere danske successer som PleoTrustpilot og Skype.” Sådan lidt rørende, når friske, unge Anton G. Herborg, CEO for CVX på LinkedIn skal forklare startup succeser, han næppe har været bare i nærheden af. Men det er godt at stive sig af, for nu skal CVX vist igen pivotere lidt. Først var det fra netværk for wannabe business angels til en slags tidlig venturefond, og så nu også til et bestyrelsesforum. Det er min tolkning af Antons beskrivelse her: ”I lang tid har vi brugt vores tid og fokus i CVX Ventures på kapital til virksomheder, men med tiden har vi erfaret, at kompetencerne i bestyrelsen og i advisory boardet spiller en væsentlig rolle – og en så væsentlig rolle, at vi har etableret et internt team til at hjælpe virksomheder med at stifte den helt rigtige bestyrelse og advisory board baseret på, hvor de er i deres vækstrejse.” Anton tilføjer så, at ”bestyrelsesmedlemmer er ikke kun for højtprofilerede erhvervsprofiler som Malou Aamund – næsten tværtimod.” Hvordan det skal forstås, ved jeg ikke, men et bud kunne være et young boys network.

 

Kald en krig for en krig, en invasion for en invasion

Jeg fatter ikke, hvor Nordeas allerøverste direktør, dygtige Frank Vang-Jensen vil hen, når hans allerøverste kommunikationschef Ulrika Romantschuk pålægger alle i banken ikke at kalde Ruslands krig for krig men fx ”situationen i Ukraine”. Instruktionen var ”ikke tiltænkt analytikere, talspersoner og eksperter”, hed det dagen efter ifølge Børsen. Men alle sådanne i Nordea Danmark har ikke desto mindre rettet ind efter den. Jeg har undret mig over, hvorfor gode folk er holdt op i Nordea Danmark uden nye jobs, men nu tror jeg, jeg forstår. Risiko-aversion og compliance-vanvid hærger her som der, men når det så suppleres med den slags idiotisk misforståede instrukser ud af kontrolfreak-tilbøjeligheder….

Fintechs behøver dårligt nok disrupte teknologisk. De kan bare gøre det menneskeligt.

 

Du må hellere møde op i fredagsbaren!

Under coronakrisen er antallet af medarbejdere, der arbejder hjemmefra, steget fra skønsmæssigt 70.000 ansatte på en given arbejdsdag til næsten en halv million. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Dansk Industris virksomhedspanel. André Rogaczewski kommenterede i Berlingske med, at han mener, en succesfuld medarbejder nu nok skal til at møde op. ”Vi skal sende et signal om, hvad der kendetegner en succesfuld medarbejder med gode karrieremuligheder, og der er det helt klart min holdning, at der er brug for, at man fysisk er til stede.” Det er sjovt, som pendulet er svunget fra de startups og virksomheder, hvor man bare sad og for nogle stadig sidder, remote, til en André, der vil have sat enden i sæde på alle. Et sted midt imellem er vel det, vi skal frem mod med 80 % belægning. Fx er det ekstremt nyttigt for mig at sidde hjemme i ro og mag her til formiddag og skrive disse linjer. Det, der undrer mig lidt, når det nu er Netcompany, er, at det jo er supernemt og praktisk at mødes om alt operationelt via de smarte nye digitale værktøjer, i al fald med kolleger man kender. Men måske er det chefens behov for at være chef for nogen. Så hvis du vil gøre karriere, må du nok hellere af sted til fredagsbaren og møde dine André-typer.

 

TRANSAKTIONER

 

Kforum og market fit

Mellem os kan jeg jo roligt være helt ærlig og sige, at min exit af søsterorganet Kommunikationsforum til JP/Politikens Hus i ugen har fyldt det meste af, hvad jeg har set på af transaktioner. I onsdag dyrkede jeg dog også andre sjove exits som HelloFlow og Krizo. Det er efter over tyve år specielt at afhænde sit ”barn”, men også godt at give stafetten videre. Rforum (for rekrutteriung), epsyk (psykologiske konsultationer på nettet) og andre kunne jeg dreje nøglen om på i 90’erne. At ’market fit’ er vigtigere end gode ideer lærte jeg på den hårde måde.

 

N2F gør det på 3 måneder

Exit med Kforum tog mig 23 år; Frank Lyhne og Peter Sandberg har gennemført deres seneste på 3 måneder! Opskriften på en sikker M&A er at lave noget fintech, som store Visma gerne vil opkøbe. Som jeg tit har skrevet, køber Visma mindst en virksomhed om måneden. Og i forgårs, ifølge Dagens Industri, købte Visma svenske Bokio, en app til bogføring, for 1,2 mia. svenske kroner. 3 måneder før det salg har Peter & Frank så købt secondaries for 5,5 % af Bokio med rabat. Så nu kan de og deres mange investorer, herunder 100 fra DanBAN i første fond, glæde sig til en pæn udbetaling. Frank & Peter er godt i gang med deres 2. fond, hvor de har rejst over 500 mio. kr. i private midler. Bokio-casen fortæller alt om, hvorfor de har let ved at sælge deres fonde.

 

SaaS-fusion

En såre dansk fusion og konsolidering bemærkede jeg i ugen mellem de to Saas-virksomheder Timelog og Autopilot. Nok fordi jeg engang var TimeLog-bruger og dengang fandt, at man mindst skulle være diplomingeniør for at finde glæde ved systemet. Men ok, tidsregistrering, projektplanlægning og fakturering har aldrig appelleret meget dybt og intenst til mig.

 

Klarna og Lunar. Fantastiske fintech

Nu citerede jeg ovenfor Lars Marcher for, at bundelinjefokus vil vokse for investorer. Jeg tror nu ikke, nogen investorer er rigtig afskrækket af svenske Klarna og danske Lunar Bank, der begge lige er kommet med regnskaber. Klarna, Europa højest ratede, har et tab på 3,6 mia. kr. i 2021. Lunar har ditto en bundlinje på minus 515 mio. kr.

 

 

Tak Putin – og farvel

Vi er ét folk, sagde Putin på TV, og det har han for så vidt ret i. Men et broder- og søsterfolk behøver man jo ikke annektere. Slet ikke når det med kæmpe flertal både i 2004 og 2013 har rejst sig for at forsvare sin nyvundne frihed og få demokrati efter hundreder af års russisk autokratisk undertrykkelse. I Ukraine er demokratiet nyt og skrøbeligt. Men de kæmper for det, og selv om krigen synes tæt på håbløs at vinde, vil de en dag vinde demokratiet tilbage.

Putin har boosted bevidstheden om, at vi har et demokrati at forsvare med afsavn, og boosted vores vilje til med åbne arme at tage mod politiske flygtninge og boosted vores grønne omstilling. Vi, det danske folk, har på en meget bagvendt måde meget at takke dig for, Vladimir Putin. Så nu kan du godt gå af.