2024 er stadig frisk, og der skred i meget andet end jorden syd for Randers. Nogle har det selvfølgelig svært, men generelt går det fint fremad for startups i det nu om dage ret velfungerende danske økosystem. Ugens startup er et godt eksempel. På to år nåede HelloFlow en trecifret million-exit og Mikkel Skarnager starter nu bare en ny fintech. Det at Casper Rasmussen og Monta fik en B-runde på 600 mio. kr. er et andet godt succes eksempel fra ugen.

Jo, kapital er blevet sværere og dyrere at skaffe. Og ifølge frisk EIFO-analyse er der et fald på 6 % ned til 34.544 nye iværksættervirksomheder startet i 2023. Men da ikke en katastrofal stor tilbagegang. I Nordjylland, hvor vi altid har færrest, er der dog startet 2838 nye virksomheder. Vi gik i tirsdags i gang med at bringe Danske Iværksætteres analyse af 567 startups og vækstvirksomheder, der bl.a. viser, at især business angels er med til at sikre både de tidlige startups og mere almindelige nye virksomheder. Sådan havde de 567 ikke sagt for et tiår siden. Det er klart, at den høje rente har udfordret os, og vil udfordre både på mængde, tempo og multipler, når der skal kapital til. Omvendt hjælper ny tech som AI, kvante og grøn omstilling, som Helle Uth, Pre Seed Ventures fint fortæller i ugens Bootstrapping 2024 forudsigelser.

Gregers Kronborg, DanBAN og EIFO’s Anders Chr. Andersen har haft en er-gæld-gift-for-startups disput – for er det bedst, staten understøtter med egenkapital eller lånekapital? Begge dele skal til i afmålte og velkalibrerede mængder. Og det er også sådan, jeg ser det mest. Venture debt og nye låneformer hjælper til, og vil du kende udbydere og forstå dynamikken, så læs med, når Kim Lundberg fra EIFO ’manducerer’ os.

I dag får du så en opsamling på lyse som mere vintermørke sider af vores økosystem:

• • Er det de risikoaverse investorer, der bliver taberne?
  • Derfor skal vi vente på Morten Bødskov!
  • Men hvorfor vente på Inaktive Ejere?
  • “Fake It Till You Make It”. Men går founder-fake i længden?
  • Hvem omgås du? Jeppe Christiansen og Torben Østergaard
  • Hvem klager du over? Anne Stampes læring som løve og lam
  • Q-VC’s er bedst! Kinga, Stine og Pernille
  • Brede engleinvesteringer og Thomas Marchall
  • Danish Tech Challenge, Kong Frederik og Industriens Fond
  • Reddit, ARM og Klarna IPO’s. Og 55 % aktieskat i DK! 
  • Kan 107 startups tage fejl, når de synes, funding er dyrt?
  • Vi kan spille håndbold. Men Tyskland accelerer på startups 

 

Hvorfor skal vi vente på Bødskov – og presse hans bagland?

”Politikerne kan godt lide bløde tiltag som støtteordninger, rådgivning, puljer, ordninger og diversitetsmål. Det er bare ikke det, der er brug for. Det er signifikant, at skattefordele er det klart største ønske blandt vores medlemmer. Mere kompliceret er det faktisk ikke” sagde Peter Kofler, Danske Iværksættere til Berlingske i ugen i anledning af den analyse, vi i Bootstrapping bragte hovedkonklusionen på i tirsdags. Det har Peter ret i.

Men når lederskribenter og mange mindre organisationer er ude med riven efter Morten Bødskovs langsommelighed med iværksættereformen, er det lidt unuanceret. For tro mine ord: Det er ikke fordi, Morten Bødskov ikke vil. Han har dygtigt fået ’prisen’ op fra 300 mio. kr. til 1,5 mia. kr. frem til 2027 og derefter 1 mia. kr. om året. Men nu skal han have mørnet sine social-kammeratlige venner, der selvfølgelig er ultra-rædde for at give skattelettelser til kapital- og aktieejere, når nu så mange af deres vælgere er modtagere af overførselsindkomst. I den optik er det de fede overfor de magre. Altså med den nutidige omvending, at de første enten er lycra-løbere eller spiser-Ozempic-og-brækker sig, inden de går på arbejde, mens fedt og kalorier overlades til de andre. Det kræver altså tid at bearbejde den her sag. Og det ved DI og lobby-organisationer som Dansk Erhverv, Finans Danmark og FBV. Derfor er de i dag ude i Børsen og fortælle, hvorfor ”toppen skal skæres af aktieskatten”.

Peter Kofler har imidlertid en pointe, når han igen og igen fremfører, at vi som fx i Spanien skal have en definition af iværksættere. ”Vi er nødt til at få defineret iværksættere, så midlerne rækker længere og hjælper dem, der har brug for det. Det er altid svært at pille ved skatten, men det bliver nemmere at argumentere for, når det er for at hjælpe nye virksomheder.” Ja, det er det samme som med lagerbeskatning på vækstbørserne. Skatteløsningerne skal målrettes det at investere i de nye højvækstvirksomheder, der ifølge Eurostat er højst 5 år gamle, er startet med mindst 5 medarbejdere og vokser med mindst 10 % om året over en treårig periode.

 

Mange investorer er nu risikoaverse. Risikerer de så ikke for alvor at tabe?

Er du til vækst eller hyper-vækst? Jeg synes, det er helt i orden, der er mange investorer, der går efter ”jyske” vækstvirksomheder (2-3 X) i stedet for udelukkende at gå efter de få eksponentielle startups (> 10X). Det sidste er venturefonde nødt til for at honorere deres LP’s. Men jeg synes, det er trist, hvis marked og tidsånd gør, at vi ender som alt for risikoaverse i miljøet og skyer den radikale innovation, der er den ultimative berettigelse for ventures.

Der er to typer adfærd, der irriterer mig. Den ene er flokmentalitet, fx at investere i startups der siger, de har AI, selv om det ofte kun er et standardprogram, de har inkluderet i deres software. Tanken er vel, at der kommer en næste runde til højere hype-værdi. Men det er jo nærmest opskriften på en boble? Den anden er altid kun at investere i startups, der er cashpositive nærmest fra start og har founders, der har prøvet det før. Det er jo ikke meget mere opfindsomt, end at bede en gammel antikvitetshandler gå fra auktioner til net-auktioner.

Hvis alle investorer tænkte sådan, ville vi aldrig få en Troels Schønfeldt-type til at udvikle Seaborg. Den slags små, mobile atomenergi-anlæg koster tid og ressourcer at udvikle – og ingen har prøvet det før. Venture-investeringer er risikable. Hvis vi kunne trække tabet fra med et iværksættefradrag som i England, var det genialt. Er det at undgå risiko i virkeligheden ikke opskrift på ikke for alvor big-time at lykkes?

 

Tyskland, EU’s syge mand, accelerer på startups 

Hvis du ikke lige har opdaget det, spiller Danmark EM semifinalekamp i herrehåndbold i aften mod Tyskland. De fleste på det danske hold spiller til daglig i Tyskland, så det skal nok blive gemütclich. Tyskland er ellers “the sick man of Europe”, i al fald ifølge The Economists lederskribent, der måske har glemt både, hvordan tyskerne overhalede dem efter 2. verdenskrig og deres egen Brexit-katastrofe. Men der brug for et nyt wirtschaftswunder. Jeg har lige været på tur med DI til München bl.a. for at se de 11 nye ”Venture Labs” på deres tekniske universitet. Og vi besøgte Max Planck Institute, hvor professor Dietmar Harhoff fortalte om det nye SPRIND-program, der udelukkende støtter radikal innovation med fokus på risikovillighed og vilde banebrydende idéer. Som han sagde, er tyskerne jo verdensmestre i de små eller inkrementelle innovationer. Det er bare ikke nok længere. Og de ved unægtelig godt selv dernede, at bilindustrien med WW, Audi, BMW er ved at blive kørt over først af Elon Musk og nu også af kineserne. Desværre for Danmark tror de en del på beskyttelse og subsidier. Og modsat USA er man helt ud i forfatningen angst for at køre med budgetunderskud og dermed investere i offentlig infrastruktur. Regeringen har derfor måttet skære ca. 100 mia. kr. af klimaomstillingen frem til 2027.

Men dummköpfe er de dog ikke. Den socialdemokratisk ledede regering har fx i 2023 indført skattelempelser for investering i aktier og for medarbejderaktionærer. Samt lettet adgangen for udenlandsk tech-arbejdskraft. Altså lige det vi – og Morten Bødskov – ideelt også gerne vil. Og de har fx lanceret en 7,5 mia. kr. stor ny klima- og deeptech fond kun målrettet startups. Og en growth fond af samme størrelse til at investere i VC-fonde. Deres AI-stolthed Aleph Alpha har nået en 4 mia. kr. stor serie B-runde. Men vis dem nu i aften i Køln, hvad kreativitet er i håndbold!

 

Hvem omgås du? Jeppe Christiansen og Torben Østergaards ESG-profil

Hele sidste år positionerede hele Middelfarts Torben Østergaard sin ene datter som fremtidig ESG-ansvarlig. Siden er der vist ingen, der har set hende. Østergaard er ude i den nok kraftigste mediestorm for ikke at sige hetz, jeg kan huske mod en dansk erhvervsperson. Sagen må også være lidt træls for Jeppe Christiansen, Maj Invest, dansk erhvervslivs wonder-økonom i bestyrelser fra Novo Nordisk til Topsoe ud over et antal startup investeringer. Han er nemlig i bestyrelsen for Torben Østergaard centrale USTC-selskab, der ejede konkursramte Nordic Waste. Gode Jeppe er jo tillige i bestyrelsen for et andet medieomstridt selskab, nemlig kroatiske Bellabeat. Her venter vi også på svar på spørgsmål – ”guldægget” var til en afveksling end ikke nævnt i Nordic Eyes nyhedsbrev i onsdags – herunder især grundlaget for Peter Warnøe og Nordic Eye’s værdisætning på 26 mia. kr. Jeppe må nu nok erkende, at det ikke er nok at være klog. Man skal også være klog på, hvem man omgås. Og det lige fra Middelfart til Zagreb.

 

Hvem klager du over? Anne Stampes læring som løve og lam

Anne Stampe Olesen er, helt selvforskyldt, igen hovedindslaget i ugen i Frihedsbrevet samt i Martin Thorborgs Dagbog på YouTube. Martin giver her Anne en overhaling og et lynkursus i, hvordan en direktør må tage ansvar, indrømme fejl samt betale uretmæssigt erhvervede pengene tilbage til det offentlige. Som jeg beskrev i sidste fredagsepistel, er sagen, at Anne Stampe havde fået tildelt 10,2 mio. kr. af Erhvervsfremmestyrelsen, bl.a. med reference på et tidligere forløb for 29 deltagere. Frihedsbrevet kunne bare afsløre, at langt fra alle 29 mente, de havde deltaget i noget forløb eller tilladt brugen af dem som reference. Kalle Johannes Rose, lektor på CBS udtalte i Frihedsbrevets artikel, at det formentlig var ’svigagtigt’. Det blev Anne Stampe mega ærgerlig over på LinkedIn, men undskyldte ikke fejlen eller så noget behov for at betale tilbage. I stedet, viser det sig nu, sendte hun en klage til CBS-rektor samt bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen og klagede over forskeren. Det var nok lidt af et selvmål. Forsknings- og ytringsfriheden er stor i Danmark. Og medier søger aktindsigt, hvorfor Frihedsbrevet nu kan rulle sagen videre, så den nu har bredt sig til så forskellige medier som Se&Hør og Børsen.

Det er åbenbart en særlig Anne Stampe-finte at klage bag modpartens ryg. Jeg har selv prøvet noget lignende, da vi i Bootstrapping harcelerede over det urimelige i, at Jesper Buch og Nordic Female Founder tog 40 % for 200.000 kr. af Desonic efter at have barberet founders værdisætning 83 % ned. Min kritisk var arrogant og nedladende, skrev Anne til mig, og det kan hun vel have ret i. Til gengæld var indholdet relevant og sandt. Og derfor førte det selvsagt ikke til noget, at hun klagede over mig til ledelsen i Vækstfonden, hvor jeg var i bestyrelsen. Morale: Det er tappert at kæmpe og forsvare sig som en løve. Hvis ens sag er dårlig, er det bare være klogere at lægge sig ned som et lam.

 

“Fake It Till You Make It”. Går det i længden med går den, så går den?

I Finans læste jeg om fire personer på Sjælland, der er anklaget for siden 2014 at have svindlet 400 investorer for 573 mio. kr. i et såkaldt ponzi-scheme på betting. Det er det der med, at man løbende fodrer de første investorer med de næstes penge og stikker det meste i lommen. Det første, jeg altid tænker, er: Hvem er så naive – vi har jo som 10-årige sendt 10 postkort til familie og venner uden at få bare ét igen?

Men vi er måske alle optimister og tænker, fremtidens guld og lykke let kan komme til os; og vi vil alle helst tro det bedste om alle. Ellers kan man heller ikke forklare de eksempler, der er på founders, der let snyder deres investorer. Jessica Matthew havde i Fortune en omregning af de seks seneste store startup-svindelsager i USA. Hvor vi alle kender til Elizabeth Holmes med Theranos (11 års fængsel) og Sam Bankman-Fried med FTX, der venter på en formodet hård dom. For læren fra USA’s retssale er krystalklar: Lyv ikke for dine investorer!

Men alle startups brander sig som kommende unicorns, selv om alle, ved mange går ned. Og puster metrics op: Anslår et enormt verdensmarked, laver benchmarks på de bedste parametre samt budgetestimater, der er startup-fiktion. Som Thomas Marchall siger i ugens podcast, kan man bruge Pi-reglen og dividere alle tal med 3,1. Ja, sådan er spillet. Men det retfærdiggør ikke fikumdik med faktiske konstaterbare tal. Og i en retssal hjælper det ikke som undskyldning – hverken her eller der. Jessica konkluderer med følgende gode advokat-citat:“Today’s sentence should be a warning to start-up founders and corporate executives everywhere —‘fake it till you make it’ is not an excuse for fraud, and if you mislead your investors, you will pay a stiff price.”

 

Reddit, ARM og Klarna IPO’s. Men i DK er der 55 % aktieskat på founder! 

På Reddit medieplatformen kan man læse meget, herunder alt mulig sladder. Fx afsløringen af plagiat og CV-pyntning hos influencer Kathrine Diez. Jeg har siddet bord next til hende og Adam Price på en hype restaurant op til Folkemødet og kunne dårligt lade være at kigge. For de snakkede meget intenst og højt! Dagen efter offentliggjorde de to celebs selv, at de var kærester. Gad vide, hvordan hendes intellektuelle ’sidespring’ nu virker ind i det parforhold?

Det, der dog interesserer mig mere, er, at Reddit ifølge Reuters planlægger en IPO ultimo marts. Og nu vi er vant til at tale om de sure tilstande på danske og verdens vækstbørser, er det måske godt at tænke på, at ARM handles 50 % over IPO-prisen i september. Men ok, ARM laver processorer, der effektiviserer AI. Og der er også nyligt noterede store som Instacart og Klavivo, der handles under deres noteringskurser. Det børsmarked er dog så småt ved at gøre sig klar til at starte igen.

I Danmark har vi en 42 % avanceskat på aktier. Måske verdens højeste. Den kæmper Morten Bødskov – i eget parti som allerede nævnt – for at få sat ned. Men hvis du børsnoterer din virksomhed, bliver det endnu værre for dit holdingselskab. For der skal du oven i betale 22% i aktieskat efter lagerprincippet. Så er vi oppe på 55 %. Og som Peter Mühlman, Trustpilot, Nico Blier-Silvestri, Unity og Niels Buus, Gomspace og alle andre ved, risikerer man endda, at lagerskatten kan indkræves ud fra kursværdier, der er faldet, når man skal betale. Hvis man da overhovedet kan sælge for lock-up. Så du betaler skat af penge, du ikke har tjent. Med den slags skat fra helvede, er det ikke mærkeligt, hvis founders flytter selskabet over sundet eller Nordsøen i stedet for at blive og notere virksomheden her. Mette Lykke, CEO i Too Good To Go, der lige har lanceret et butiksrettet forretningsben, hudfletter samme problem på Bootstrapping nu på tirsdag. Så hvordan får vi skabt vækstbørser i Danmark, der kan demokratisere vækst og frigøre kapital til nyinvesteringer? Politikerne straffer det – og dårlige typer har kastet umodne selskaber på vækstbørserne. Skidt dansk cocktail.

 

Q-VC’s er bedst! Kinga, Stine og Pernille

”In case you still had doubts, women-led portfolio managers outperformed male peers in 2023”. Det konstaterer den dejligt aktive europæiske VC-manager Kinga Stanislawska i sit VC-nyhedsbrev på basis af 23-rapporten om diversitet i venturefonde i EU. Vi er nu i Danmark blevet to personer op. Dels med Stine Mølgaard Sørensen, tidlige co-founder af Radiobotics og nu partner i Alliance VC. Og dels med Pernille Ollendorf Hede, founder af Healthy Corp og nu partner i Nominal Ventures, der senere præsenterer sig her i Bootstrapping. Samtidig besværer Kinga sig over en liste publiceret i New York Times over de 12 vigtigste personer, der former AI-udviklingen i 2024. Der er ingen kvinder med! Så Kinga skriver: Ignoring tech women leaders without addressing it will just keep sending the wrong message that women’s contributions are less important in the field, which is far from true.” Hvorefter hun henviser til denne top-12 liste fra Medium på 12 kvinder i AI. Ja, også de bedste må kæmpe.

 

De Store Tals Lov, brede engleinvesteringer og Thomas Marchall

Nu skrev jeg til en start, at det går ret fint med investeringer fra business angels. Men nogen helt nem periode for alle er det jo ikke. Der er ganske mange forretningsengle, der trækker sig fra højrentemarkedet og slikker sår efter skuffende investeringer. Det er ærgerligt og skyldes også ofte, at man har for lidt spredning. Min gamle partner Timme Munk har på LinkedIn gjort opmærksom på Simeon Simeonovs slideserie, Patterns of Successful Angel Investing. Essensen er, at man sagtens kan få et IRR på 25 til 30 procent, hvis man altså følger The Law of Large Numbers: “Several studies and mathematical simulations have shown that it takes investing the same amount of money consistently in at least 20 to 25 companies before your returns begin to approach the typical return of over 20 percent for professional, active angel investors.”

En anden faktor, der påvirker dealflow for engle, er, at de mange nye venturefonde går ind tidligere i dag. Det gælder store som små, specialiserede som agnostiske venture- og mikrofonde herunder 1. generations succes-founders i alle afskygninger. De har stærke brands og kan indsætte professionelle fuldtids-ressourcer til at source dealflow. Situationen tegnes tydeligt i ugens podcast med Thomas Marchall, investor, foredragsholder og forfatter om engelinvesteringer. Thomas tiltræder som direktør for det stærkeste engle-netværk DanBAN nu 1. februar. Og Thomas’ svar er dels at tydeliggøre de tunge BA-kompetencer, en startup kan få med gode syndikater og 3-5 mio. kr. i egenkapital. Dels at business engle, ikke som venturefonde der investerer LP’s penge, kun behøver at gå efter de eksponentielle startups, men også vækstvirksomheder, alternativer, secondaries mm. Kort sagt se bredere på investeringspaletten. Lyt selv.

 

Kapital eller lån? Og kan 107 startups tage fejl når de synes funding er dyrt?

Gregers Kronborg har skrevet et indlæg til os om at Gæld er gift for startups. Og det er jo desværre sandt for enkelte ud af 200-300 startup-founders og investorer, der brugte – eller måske rettere misbrugte – adgangen til 3:1 BA-matching-lån under corona. For nogle af dem kunne det nok være godt nu at konvertere noget af gælden til egenkapital. Men omvendt kan EIFO’s Anders Christian Andersen i sit modindlæg fremføre mange gode argumenter for, at lånefinansiering er godt for startups. Det er ’billigere’ end egenkapital, og det udvander ikke founders i captable. Er man fx en lovende deep-tech startup, hvor det handler om produktudvikling, modning og R&D, kan det være en fordel at udskyde skalerings-presset fra VC´s og starte med et EIFO-lån. Det fortæller en af vores meget succesfulde founders om i Bootstrapping i næste uge. Så i de ”afmålte enheder”, EIFO selv doserer lån, er jeg fremover heller ikke nervøs. Ja, det er sådan min mening. Og meget nyt og spændende sker i øvrigt i hele feltet mellem klassisk kapital og lån, som Kim Lundberg, også EIFO, redegør for i vores nye serie om Lån til startups.

Jeg kunne selv godt have lyst til at udfordre terms for kapital fra EIFO (der er meget investor-beskyttende) og vilkår for lån (fx EIFO’s bonus, der kan give besvær ved senere runder). Det fremførte jeg i al fald, da jeg sad i bestyrelsen for Vækstfonden. Og gentager det gerne. I det hele kunne hele markedet i EU for finansiering af ventures måske tåle et kritisk blik. I en Sifted-analyse af 107 startups i Europa besværer founders sig i al fald over, hvad de må afgive af procenter og betale i kapital- og låneomkostninger lige fra acceleratorforløb til Due Dilligence og juridiske aftaler. Når det går super godt for en startup, betyder vilkår og renter nærmest intet. Men nu går det jo bare ikke super!

Eller gør det? Sifted spurgte også til, hvor lang tid founders bruger til at rejse kapital i seed og pre seed. 39 % havde brugt under 3 måneder, og 35 % under 6 måneder på at lukke seneste runde. Og 57 % til en højere værdisætning. Alle founders oplever, de bruger uendelig for meget tid på at rejse kapital. Men det vigtigste er dog, at det store flertal ikke bare vaskes væk, men får den!

 

Danish Tech Challenge, Kong Frederik og Industriens Fond

Der var meget at være begejstret for ved Danish Tech Challenge Awards’ 10 års jubilæum, som sidste fredags arrangement hos The Plant markerede. Lars-Peter Søbye, bestyrelsesformand i Industriens Fond, stod for dagens nyheder til de ca. 200 personer, der havde indfundet sig i salen. Kronprinsen var konge og kunne (som havde vi og enhver kunne gætte 😊) ikke overrække prisen. Og Steen Donner og DTU Science Park må ud og finde en ny sponsor. Fonde støtter nye projekter, ikke drift. Steen & co. skal nu nok lykkes med den opgave, når man kigger på, hvad de startups, der i et tiår har deltaget, har præsteret. 20 % af dem er i dag over hundrede mio. kr. værd. Og 83 % af deres løsninger findes stadig efter det 3. år. Tilsammen har de skabt +1.500 arbejdspladser og fået 2,8 mia. kr. i funding. Det er da konge!

Foruden de 500.000 kr. i præmiepenge giver det en blåstempling som super dygtig forskningsbaserede deep tech-startups, der løser store problemer fx i hospitalssektoren. Det gjaldt fx nominerede NeoCare Nordic, der har udviklet et middel til nemt og sikkert at løfte sårbare, nyfødte børn på intensivafdelingen, eller Mixtery, der reducerer chancen for medicineringsfejl gennem et system, som adskiller og blander et opløsningsmiddel med et lægemiddel. Årets vinder, Clair Scientific, har udviklet et automatiseret mikroskop, der leverer optisk ydeevne takket være en fokus-korrigerende teknologi. En “demokratisering” af teleskopet – som det lød fra juryen, da teleskopet koster en brøkdel af normalt.

---

 

Tips & Tricks, Personer & Transaktioner

 

Gode transaktioner i et nyt år

Her er noget af det, jeg særligt har bemærket i januar:

• Monta’s logo i rød neon lyser ud over B93′ fodboldbaner ved Svanemøllen S-station, og jeg syntes, den lyste ekstra i ugen efter Casper & co’s 600 mio. kr. B-runde. byFoudners er stadig lige med, og ellers er det vel en fem udenlandske fonde, der fester. EIFO er nu gået med, forklarer Sara Sande, så ”Monta bevarer sin relation til Danmark og at det danske økosystem får gavn af den teknologiske knowhow i et af verdens førende EV-hotspots.” 
• Morten Felsvang og Keepit har rejst en refinansieringspakke til deres platform for databeskyttelse på 265 mio kr. fra HSBC og EIFO.
• Kaffe Bueno, der bruger biovidenskab til at udnytte biprodukter fra kaffe, har rejst 46 mio. kr. med Borregaard i spidsen.
• Tidligere ugens startup Avallone, der digitaliseret alle de processer, der findes i KYC-dokumentation for at bekæmpe hvidvask, rejste i går 27,5 mio. kr. fra PreSeed Ventures, familiekontorer plus nye BA´ere.
• Norske We Are Learning(godt navn!) har rejst 25 mio. kr. med Dreamcraft Ventures i spidsen.
• Jakob Vang Glud og founderteam med Safty har landet en tocifret millioninvestering bl.a. fra Upfin. De trævler data for at fortælle banker om ændringer i kundernes livssituation – også fremadrettet. Så regn med din bank går fra at vide intet til at vide alt om dig.

Inaktive ejere?

Steen Parsholt, busines angel i DanBAN forslog på LinkedIn – på baggrund af min ”Efterlysning” af hvad Aktive Ejere har præsteret i forhold til iværksættereformen – at Aktive Ejere skulle omdøbes til Inaktive Ejere. For man bør ikke ”pynte sig med lånte fjer”. I virkeligheden er miseren jo ikke en kritik af en sandsynligvis ikke helt rask direktør, men af formand Christian Frigast og bestyrelsen for kapital- og venturefondene. De har i tre år accepteret en tingenes tilstand, der også får mange gode medarbejdere til at forlade skuden. DanBAN har så meldt sig ud. For DanBAN har nu en størrelse, hvor foreningen godt kan stå på egne politiske ben. Og ellers er der nok af mere aktive organisationer, der arbejder for at styrke bæredygtig vækst og tech innovation!

 

Lunar Bank: Væk med bureaukrati. Og alle nye startups ska’ ku’ ha’ en konto.

Fremover skal al erhvervsrettet lovgivning igennem et iværksætter- og innovationstjek, før loven kan fremsættes, fortæller Erhvervsstyrelsen. Super godt. DI havde forslaget med i deres Iværksætterudspil i 2021. Vi kan jo bare tage lagerskatten fra helvede som eksempel på, hvordan gode viljer kan blokere for innovation og vækst.

Bureaukrati og bøvl er i det hele en torn i øjet på iværksættere. Anne Marie Kindberg, kommerciel chef i Lunar Bank fortæller i en pressemeddelelse, at de lavet en analyse af over 600 startup- og virksomhedskunder. For 40 % er det største ønske til iværksætterstrategien at få færre regler! 42 % svarer i øvrigt, at de har haft udfordringer med noget så enkelt som at få adgang til en basal erhvervskonto. Erhvervsministeriet har oplyst til Børsen, at der vil komme lovgivning på det med retten til en erhvervskonto til næste efterår. Men ellers kan de jo nok få en konto hos Lunar…

 

Nye metrics. Skal Rule of 40 smides på møddingen?

Procenten af årlig toplinjevækst lagt sammen med afkastprocent på bunden skal være over 40. Så balancerer vækst og profit i en våd drøm for investorer. Bard Feld og Fred Wilson gjorde Rule of 40 kendt fra 2015, hvor den blev udviklet på klassisk tech. I det nuværende marked angribes ’reglen’ så fra forskellig side. I Tech Crunch skriver to Bessemer Venture partnere, at toplinje vækst skal tælle 2 gange bunden, hvis du i dagens marked vil op på højeste værdisætning. Og Tessa Clarke, founder af Olio, gør mere radikalt op med flere metrics. Fx argumenterer hun for at erstatte CAC/LTV med “payback period” og peger korrekt på burn-multiplen som helt central. Du kan læse mere i Sifted-artiklen Startups need new metrics for a tough new era.

 

Health Tech i vælten – Ward 24/7 og Teton.ai

Vi er gode til Health- og Medtech. Dygtige softwareudviklere kombineret med ditto forskere og læger/sygeplejersker samt god adgang til test på hospitaler er ingredienser i opskriften. Vi har haft portrætter af både Ward 24/7 og af Teton.ia, der nu begge har fundraiset. Mikkel Wad Thorsen og Teton.ai har rejst over 36 mio. kr. og Betina Langemark og Ward 24/7 har rejst 25 mio. kr. bl.a. med business angels fra Danske Bank og med EIFO som hjørneinvestor.

 

AI og Innovationsfondens bløde funding på 1,9 mia. kr.

Det er ikke småpenge, Innovationsfonden spreder ud over landet. I 2023 hele 1,9 mia. kr. til forskere, iværksættere mm. 2500 ansøgninger har medarbejdere og de seks fagudvalg modtaget. Lige nu er der 1938 aktive bevillinger i de forskellige programmer, hvor Innobooster er det mest brugte af startups. Helt konkret har en tredjedel af fondens tech-investeringer siden 2020 været AI-projekter eller projekter relateret til AI. I 2024 vil der være yderligere 100 mio. kr. til AI. Bare de nu ikke alle skriver ”AI” i ansøgninger og tror, det er et Sesam-luk-dig-op. Men også forsvar (Ukraine), kvanteteknologi og ikke mindst fondens 4 grønne missioner vil præge 2024, skriver fonden i sin status for året.

 

Camilla og EU-kapital til AI-startups

Vi har hørt meget om EU’s AI-Act, der skal regulere brugen af kunstig intelligens. Nogle er imod, andre vil skærpe reguleringen. Jeg synes, det tegner til en acceptabel balance. Men nok så vigtigt er det at udvikle – ikke kun at snakke. ”Det er altså også på høje tid, at EU kommer op i gear. Der er gået rigtig meget tid og mange kræfter med at snakke om kompleks og krævende regulering af AI. Vi er håbløst bagefter USA og Kina på det her punkt, så det gælder bare om at komme i gang”, som Camilla Ley Valentin, DI udtalte i går. EU vil nu putte 30 mia. kr. i startups, der udvikler AI og bl.a. stille supercomputere og datacentre til rådighed for iværksætterne.

 

Og der er også EU-kapital på vej til scaleups

Allerede i starten af ´23 lancerede Den Europæiske Investeringsfond (EIF) en fond på 3,75 mia. euro til at støtte venturefonde. Men der er ikke sket noget. Erkendelsen er dog klar for EIF’s chef for tech-investeringer Bjørn Tremmerie: “We’re basically becoming the incubator of the world, [we’re] not keeping our champions here.” Det siger han med henvisning til, at mere end 280 europæiske tech-virksomheder fra starten af 2021 til maj 2022 rejste 100 mio. euro eller mere, men dengang kom hele 67 % af den rejste kapital fra ikke-europæiske investorer. EIF vil nu støtte europæiske “tech champions” i serie B-runder og opefter. Sifted skriver, at nogle venturefonde i det europæiske økosystem dog er bekymrede for, at det valgte minimum på 1 mia. euro til hver investering gør, at kun de største VC’er, som fx Atomico, kan lege med på det niveau.

 

VC’s impact rapporter

Jeg har før omtalt byFounders impact awareness rapport og senest deres meget fine oversigt over nordiske eller nynordiske startups. Store Antler er også udkommet med deres tredje ESG- og impact- rapport: Shaping Sustainability in VC. 41 % af Antlers portefølje spredt på 142 lande er impact. Og 30 % af founders i porteføljen er kvinder.

 

Hyme, Octarine og gode råd til startup-corporates partnerskab

På seneste DI Topmødet pitchede startups Nethaji Gallage, Octarine og Ask Emil Løvschall-Jensen, Hyme deres bæredygtige forretningskoncepter. DI, der jo har medlemmer af alle størrelser fra startups og op til Novo Nordisk, kan passende lave en guide til, hvordan man laver partnerskaber mellem corporates og startups. Og du kan finde de overskuelige råd på denne side. DI anbefaler også denne podcast med Linda Yates, der er forfatter til ”The Unicorns Within”. Den handler, som titlen indikerer, om hvad de store virksomheder kan lære af iværksætterne.

 

Frys Nordpolen ned igen

Helle Uth, Pres Seed Ventures skrev som nævnt her i tirsdags om det tech, hun ser komme mere af i 2024, bl.a. atomenergi. Ja, der skal tænkes ud af boxen, hvis klimaproblemerne virkelig skal løses. Jeg læste et sted om walisiske startup Real Ice, der ville gen-nedfryse Arktis, bl.a. ved hjælp af ”water pumps, hydrogen fuel cells and autonomous underwater vehicles”. Der er tre år til storskalaforsøg. Jeg synes, det er en herlig tanke.

Her fryser vi ikke helt så meget som i starten af det nye år. Er det ’Kongeord’ om naturbesvarelse i Arktis eller møget i Randers, der luner? Hold dig i al fald varm i weekenden, og kom godt ind i din næste uge, til vi ses på tirsdag.