”Vi mennesker har håb og nysgerrighed. Vi har indlevelse og kreativitet. Vi har evnen til at skabe og til at tænke selv. Det er det, der har bragt os vidt.” Ja, det sagde Dronning Margrethe nok så klogt nytårsaften. Noget særligt for os mennesker er, at vi kan lægge planer og konstruere avancerede værktøjer. Og det må vi ikke glemme at gøre, sagde hun på vej ud ad døren. Og i den kontekst, skal vi så være bekymrede eller begejstrede for kunstig intelligens? ”Jeg tror, at vi skal være eftertænksomme og opmærksomme”. Igen, enig med majestæten.

Men her skal vi i dag hverken være opmærksomme på tronskiftet (sammen med ellers nok så mange danskere) eller eftertænksomme med de store corporates på Davos-mødet. Vi kaster derimod både opmærksomhed og eftertænksomhed i retning af AI og meget andet godt i denne årets første opsamling af ugen i økosystemet:

• Hvordan har din burn-multipel det i 2024?
• Tech-aktiernes himmelflugt – men kommer renten ned?
• AI boom – for al tech?
• Tamme løver. Men Anne Stampe stamper. Klogt?
• Growth kapital og Podimo. Sæt i gang!
• Tue, CIP-fonden og ”insetting” i klimakampen
• Rejsningsproblemer? Sådan set ikke på vækstbørser …
• Nicolaj Højer som ”old and grumpy”
• Founders før pitch: Hvor meget kapital skal jeg bede om?
• Kongen leve. Marchall til DanBAN.

 

Håb for 2024: Rentefald – og fortsat stærkt dansk økosystem?

Hvem i tech havde det godt i 2023? Alle ”The Magnificent 7” – Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Tesla og Nvidia – havde i al fald et forrygende 2023 med et årsafkast mellem 50 og 250 %. Der er interessante forskelle, jeg her hopper over. Men klart at Microsoft med OpenAI klarede sig bedre end Google, der fra førerposition kom bagud i den AI-hype, der drev kursudviklingen. Slutspurten på året var for tech aktier ellers særligt gunstig for de mindre – for os stadig meget store – tech-selskaber. Det er navne som Shopify, Snapchat, Coinbase, Salesforce, Pinterest og Snowflake. Modne startups, der ellers har mærket nedturen efter 2021’s peak ret så hårdt. Og stadig er de under højdepunktet fra dengang. Et godt eksempel som Martin Peers fremhæver i Fortune er, at platformen Reddit på 3 måneder er rebounded fra en værdisætning på ca. 25 mia. kr. til 40 mia. kr. Det giver håb for Reddits – og andre som Klarna og Pleo – med IPO-planer.

Vigtigst er nu engang afsmitningen ned i markedet for tech. I BVP-indekset for tech er multiplerne steget lidt i året, men ligger stadig pænt under halvdelen af, hvad de var på toppen. Billedet er cirka det samme for venture-investeringer i Europa. Men som du kan se i en fin graf her på Dealroom, er korrektionen voldsom efter serie A, men meget mindre i pre-seed og seed. Og i lille Danmark havde vi – modsat England, Frankrig og Tyskland – samme niveau af funding og lidt højere værdisætninger i 2023. Så relativt kan danske startups være tilfredse. I Danmark får ventures faktisk investeringer!

Vigtigst for venturemarkedets fremtid er og bliver renten. I aktiemarkedets stigning er nu indpriset op til seks rentefald fra Fed i år, så renten i USA går fra omkring 5 % til det halve. Men her har investorerne og mikro-økonomerne nok taget forskud på en fest. Makro- eller nationaløkonomerne er i al fald markant mere skeptiske. De tror ikke meget på rentefald for en amerikansk økonomi, der allerede buldrer afsted. Så sorry to say: Hvis du synes, det er svært nu, så bliver det næppe meget lettere at rejse kapital de kommende år. Venturefondene bliver jo også på et tidspunkt pressede i forhold til at rejse deres næste runder i et marked, hvor i al fald de internationale LP’s trækker sig ud.

 

Håb for 2024: AI boom – for al tech?

Skal jeg løfte blikket fra den konjunkturelle til det strukturelle, er jeg frem for alt spændt på to ting i 2024. For det første, om og hvornår kunderne faktisk tager AI til sig? Kan de bruge det og få alle de lovede produktivitetsgevinster frem? Altså om AI hurtigt booster et reelt nyt niveau for den globale økonomi? For det andet om gevinsten kun tilfalder big tech eller al AI-baseret tech?

Hvis du ser AI som software, vil du som Morten Primdal formode, at AI vil blive indbygget som en slags standard i alle big techs´ ydelser, ligesom den nye AI-knap i Microsofts tastaturer. Så er rummet for de specialiserede software-anvendelser der stadig – men dog mindre. Anderledes, hvis du ser AI som en ny platform, ligesom internettet i 90’erne. Det gjorde Lars Tvede i tirsdags i Bootstrapping i hans altid spændende forudsigelser for, hvilke AI- og tech-trends der kommer til at dominere i ´24. Så er alle med. Og så bliver det, som Lars siger, en fantastisk tid for startups. Dyk selv ned i de to perspektiver, der fint afspejler de modsatrettede forudsigelser internationalt for AI i 2024. Jeg skal ikke dømme. Kun håbe, at Lars har ret og frygte, at det er Morten! Godt nytår!

 

Hvordan har din burn-multipel det i 2024?

“There will be a mass extinction event for startups, as two-thirds of startups have less than a year’s worth of runway.” Det udtalte en amerikansk VC-manager til Fortune i sidste uge. Men så galt går det nu næppe i Danmark, skrev jeg så i tirsdags i artiklen Hvordan ser runway ud for danske tech startups?

Burn-multiplen, forholdet mellem årligt burn og annual recurring revenue, er i snit på 0,92 for de større, modne abonnementsbaserede startup og scaleups med lån over 5 mio. kr. i EIFO. Og deres runway er i snit 12 måneder. ”Vi er glade for at konstatere, at burn er faldende, så hvor det var 3 mio. kr. i 2022 pr. måned, kom den i 2023 ned på 2,0 mio. kr.”, sagde senior director i EIFO, Anders Christian Andersen til Bootstrapping. De har jo lavet kreditvurdering og mener, de har en sund portefølje.

Men vi ser i 2024 ind i et mere opdelt marked mellem dem, der – med mere bøvl og besvær – dog fint kan rejse kapital til før serie A. Og så de færre, der virkelig har svært ved det. Så der vil selvfølgelig også i år være startups, der visner bort eller går ned. Fra serie A vil der stadig gå længere tid mellem runderne, og værdisætningerne vil være lavere end i hektiske 2020-2021.

Problemet er, hvis potentielt sunde startups/scaleups, der bare ikke endnu har fået fat i markedet, ikke kan rejse kapital. Vi drøfter i artiklen også om økosystemet – ligesom i marts 2020 – skal have kunstigt åndedræt? Og Gregers Kronborg kommer i Bootstrapping med et mere radikalt forslag om, at EIFO skifter fra at matche lån til at matche med egenkapital. De fleste gode founders vil nu nok betakke sig for tidligt at blive udvandet af EIFO, og skal vi have statsejede startups? Nå, nu tager vi debatten om, hvordan vi bedst kan balancere egenkapital og lån.

 

Mens vi venter. Beskatning af investeringer i startups skal ned

Vi venter på Morten Bødskovs iværksætterreform. Fordi Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ikke ser ens på kapital- og aktieavancebeskatningen. Moderaterne vil fx sænke den højeste sats fra 42 til 30 procent. Venstre vil bruge 500 mio. kr. om året på at sænke den. Socialdemokraterne flest vil formentlig helst ingenting. Danmark har ellers den højeste aktieavancebeskatning i OECD. Over dobbelt så høj som fx i Estland eller England. Det er jo ikke noget, der ligefrem gør det lettere at skaffe risikovillig kapital til startups og andre vækstvirksomheder. Kan vi gå ud fra, at regeringen kan blive enige? At de kan finde en ordentlig løsning på de meget åbenbare problemer med ’lagerbeskatningen fra helvede’ og medarbejderaktier? Kan vi gå ud fra, at vi for at blive verdens bedste værksætternation, letter og demokratiserer de tidlige risikoinvesteringer, fx med et iværksætterfradrag efter engelsk forbillede? Eller skal vi tænke, at ”mens græsset gror, dør horsemor”? (Horsemor hedder på dagens dansk en hoppe). Jeg lader spørgsmålene blæse i vinden …

 

Growth kapital og Podimo. Sæt i gang!

Mens vi som sagt håber, regeringen internt kan blive enige om at ikke fortsat at afholde gode danskere i middelklassen fra at investere aktivt i deres eget afkom, mangler vi stadig især vækstkapital. Sådan fra omkring Serie A og ud til kapitalfondene kan tage over. Derfra hvor selv ikke de større venturefonde som Heartcore og Seed kan være med, og hvor Augustinus fonden og Novo Holding er for alene. Vi skal nemlig have vores gode scaleup founders til at blive længere i Danmark. Ikke fordi det er så stort et problem for den enkelte. Men det er det for Danmark som velfærdsnation.

Staten kunne aktivere bare en brøkdel af de 4000 milliarder kr., lønmodtagernes pensionskasser skal forrente, ved at sænke PAL-skatten på investeringer i ventures. Staten kan også hjælpe mere direkte. Statsstøtte er jo tidens løsen fra Kina til USA til at finansiere den tunge del af den grønne omstilling. Og den danske regering har lige før jul kastet kastet én milliard efter, at EIFO nu kan give direkte investeringsstøtte til teknologi til vindmølle- og PtX-industrien. Småpenge, når man tænker på brintfabrikker – men dog en start.

EIFO har selv før som efter fusionen påpeget problemet med, at vi mangler vækstkapital til scaleups. Og det begynder at hjælpe. EIFO-fusionen blev født med 4-6 mia. kr. i vækstkapital. Og i 2024 skal en growth fond blive til noget, siger CIO Erik Balck Sørensen: ”Der er vækstvirksomheder, der skal have halve milliarder til deres globale ekspansion. Så skal en fond jo op på adskillige milliarder. Det er ikke ganske enkelt med sådanne beløb. Men vi satser på og håber på at få det på plads i år.”

I praksis er EIFO i gang. Nok så kendte Morten Strunge og Podimo har lige fået 100 mio. kr. fra EIFO til deres ekspansion på podcastmarkedet. Podimo har nu i alt rejst omkring 1,5 mia. kr. Jacob Bratting Pedersen, partner i direkte investeringer i EIFO, fortæller, at ”Vores investering i Podimo passer direkte ind vores 2024 strategi om at foretage flere growth-investeringer i de sene faser for at fastholde danske tech virksomheder længere.” Forza Erik og Jacob!

 

Boost startup-investeringer i EU. Frigiv pensionsmidler

Franske Mistral havde 6 måneder på bagen og en MVP på deres AI ude, da vi skrev, at de har rejst ca. 2,2 mia. kr. til en værdisætning på 7,5 mia. kr. Bloomberg skriver nu, at de allerede er ved at lukke en anden runde på over 3 mia. kr. med en 15 mia. kr. værdisætning. Så amerikanske AI-startups kan få konkurrence, fx fra Glean startet af Google-udviklere, der senest har rejst til cirka samme værdisætning. Eller gør de? De tunge investorer i Mistral er A16Z, Nvidia og Salesforce. Franske politikere er næppe stolte af, at deres AI-håb reelt bliver ejet af US big tech. 

Organisationen France Digitale arbejder på bedre rammevilkår for startups i EU. I deres manifest op til EU parlamentsvalget i juni skriver de bl.a., at vi i EU skal mobilisere mere venture kapital. “Institutional investors – such as pension and insurance funds – should be mobilised to increase capital at all stages of company development. A minimum percentage of those funds should be allocated to VCs.” Det ønske har vi fremført længe her – fx fra Henriette Kinnunen i Bootstrapping podcast #5 Farvel lagerskat. Hvor efterlader det danske vækstbørser?. Og EU er måske en lettere vej til det, end det forsigtige danske folketing, der ikke har fået pensionssektoren ud af busken i forhold til danske fonde.

Nu skriver jeg måske indimellem som om, der absolut ingen midler går fra pensionskasser til investeringer i venturefonde. Der er vel et lille dusin personer i pensionssektoren, der full time investerer i venturefonde. Primært i ATP, Industriens Pension og PKA (IIP Danmark). I den sidste vil mange fx kende Frederik Ploug, tidligere DanBAN og Keystones. De fortjener, at en større andel hos dem forvalter mere dansk VC-kapital. For i det store og hele søger pensionskasserne maximal sikkerhed. Og det forstår de på den måde, at de udelukker danske venturefonde og investerer i store, velrenommerede udenlandske. Måske forståeligt ud fra deres snævre horisont, som Finanswatch gav et eksempel på i ugen. Uforståeligt ud fra hvad der er den sande fremtidige interesse hos de millioner af lønmodtager, de investerer for. Og vi andre fortjener at få noget af den unikke viden om best practice rundt i verden, de må kunne berige os med. Men ingen af de dele sker – i hvert fald ikke af sig selv.

 

Tandløse løver og en Anne Stampe, der stamper hårdt imod

Sæson 9 af Løvens Hule er ”en tandløs langgaber af en løvehule”, konkluderede Politikens anmelder i ugen, der ikke kan se gevinsten i de tre nye hanløver. Fx i ”Morten Larsen, der i sin præsentation går rundt og har det dynamisk i åbne kontorlandskaber, mens han tegner opadgående kurver på et whiteboard, og andre hvide skjorter ser beundrende på.” Man ser det for sig! Kun lidt formildende for anmelderen er så Anne Stampe, der kommer ”buldrende ud af starthullerne med det tætteste vi kommer en herligt barnagtigt Jesper Buch-attitude. Typer der skryder: ”Jeg håber, I fortryder”, når hun ikke får sin vilje.”

Det er måske meget godt ramt. Anne Stampe lægger sig i hvert fald ikke ned og undskylder i den sag, som Frihedsbrevet.dk lige har kørt, og som alt fra Ekstra Bladet til Se & Hør har rullet videre på. Kort fortalt har Nordic Female Founders (som Mia Wagner var ude af, også før hun var minister i en uge) søgt om 10,2 mio. kr. hos Erhvervsfremmestyrelsen. Og i ansøgningen har de som reference angivet 29 founders, der har deltaget i et udviklingsprogram. Problemet er bare, at det har alle ikke, og alle er heller ikke spurgt, om de måtte nævnes i ansøgningen til Erhvervsfremmestyrelsen. Søren Svinth Vandel, founder af Restudy skriver fx på LinkedIn til Anne: ”Jeg kan kun se en grund til at Restudy står på den liste, og det er fordi du har vurderet, at det har værdi for jeres ansøgning – og det er i mine øjne ikke i orden, da vi IKKE er en reference og ikke har været en del af et forløb eller lignende.” Ja, vi har alle hørt om værre overgreb og skandaler end denne. Og vi tror på dig, Anne, når du hele tiden betoner, det ikke var intentionen at snyde på vægten.

Det er bare altid godt at huske, at når pressen kommer til brylluppet, kommer de også til begravelsen. Er man med i et af landets mest populære programmer, langgaber eller ej, så bliver man endevendt. Uanset hvad køn man er. Og som en af Anne Stampes mange SoMe-supporters skriver på LinkedIn, er der fodfejl, man heller ikke som iværksætter/investor bør lave: ”Det er ikke i orden at tilføje referencer, man kun har haft møder og email-kommunikation med, men man ikke har spurgt om lov til at referere til som tidligere samarbejdspartner.” Men det læres måske nu på lige så hård en måde som de afslag, de tidlige iværksættere får, når de kastes for Anne og de ellers åbenbart tamme hanløver. For tror vi nu på, at Erhvervsfremmestyrelsens formand Christian Motzfeldt godkender, at de 10,2 mio.kr. kommer til udbetaling?

 

Vi udviklede – Musk høster gevinsten

I næste uge skal jeg til München. Nej, ikke for at se håndbold. Men med DI’s forsknings- og innovationsudvalg og de otte universitetsrektorer bl.a. besøge Fraunhofer, der er en pendant til DTU. (DTU er med sin talentfabrik i øvrigt lige kåret som det bedste tekniske universitet i EU.) På Fraunhofer havde fire ingeniører for nogle år siden gået og nørdet med at lave trådløs strømløsning til robotter. Laurits Bach-Sørensen, Nordic Alpha Partners opdagede Wiferion-teamet allerede på det stadie, hvor de kun omsatte for 3 mio. kr. til robotkunder. Så tog Nordic Alpha dem på en treårig kommercialiserings- og skaleringsrejse, så de i dag står som klar markedsleder inden for industriel wireless charging i 33 lande og med en omsætning, der blev vokset med 2500 %. 

Wiferion har potentiale til at forny hele den måde, vi tænker elforsyning af transport. Hvorfor have ladestationer, når du kan lade trådløst, fx i en skinne nede i vejnettet? Hvem kunne tænkes at forløse sådan en innovation? Ikke nogen i Europa. Elon Musk og Tesla så her før jul muligheden og havde kapitalen. Så end of story: Europæiske universiteter er lab for rigdomsproduktion i USA. Igen et eksempel på, at vi mangler vækstkapital og kompetence til at skalere den grønne transformation. Mon ikke Wiferions trådløse net så nu en dag kommer i en udgave, hvor vi Tesla-ejere lader op ved at køre hen over en ladeplade, der står et X på.

 

Tue Mantoni, CIP-fonden og ”insetting” i klimakampen

Ingen kan påstå, at 2023 var et let år for kapitalrejsning. Det mærkede alle, også selskaberne på vækstbørserne. Ligesom på de ordinære børser. De negative historier huskes altid bedst. Fx Brd. Hartmann afnoteringen, der for altid vil stemple Stadil-familiens overhoved som toparrogant, uagtet hvad sønnen Christian stadig måtte have af karma. Modsat med de positive, fx Jesper Søgaards succes med at tage sportsmediet Better Collective fra Small Cap til Nasdaq Large Cap. Men, også på vækstbørserne First North og Spotlight overlevede selskaberne jo flest, selv om den gruppe, der aldrig burde have været noteret, selvsagt lider stort. Nogle kunne lave rettede emissioner til markedskursen. Mange dog – a la ventures i downrunder – ved at udstede nye aktier under markedskursen. Heraf nogle til institutionelle. Investor Communities har lavet en slags oversigt ved årsskiftet, jeg lige gengiver:

• BactiQuant A/S har hentet 13,7 mio. i en overtegnet fortegningsemission.
• Brain+ har hentet 4,2 mio. gennem warrants og en mindre rettet emission.
• DecideAct har sikret 12 mio. i en fortegningsemission,
• Donkey Republic har hentet 18,6 mio. i en rettet emission (private placement).
• FOM Technologies har sikret 43,6 mio. i en rettet emission til bl.a. ATP og BankInvest.
• Hydract har hentet 6,8 mio. i en rettet emission, der udvandede aktionærer ca. 48 %.
• Impero har sikret 10 mio. i en rettet emission med deltagelse fra bl.a. BankInvest.
• LED iBond har hentet 4,5 mio. i en rettet emission til tre eksisterende aktionærer samt tre nye aktionærer.
• MapsPeople har hentet 8,5 mio. i en rettet emission med bl.a. BankInvest
• Nexcom A/S har hentet 5,4 mio. i en rettet emission til Strategic Investments,
• Odico A/S har hentet 8 mio. i en fortegningsemission, der blev tegnet 58 %.
• Risk Intelligence A/S har hentet 13,8 mio. i en fortegningsemission, der blev tegnet 75,2 %.
• Scape Technologies A/S har hentet12 mio. i en rettet emission.
  

 

Fonde kommer væltende….

Ja, de kommer som sne fra himlen. Flere og flere især specialiserede venturefonde dukker frem. Og flere og flere er startet af tidlige succesfulde founders. Se bare her: 

Kasper og Kost. Kasper Hulthin er kendt co-founder af Podio (solgt for 260 mio. kr. til Citrix) og Peakon (solgt til Workday for 4,3 mia. kr.) Kasper er også investor med FutureFive. Navnet har en sød historie: “In 1907 our great grand dad started his entrepreneurial journey and our family business by inventing a plow. He boldly named the company ‘The Future’. Generations later, we continue the journey with Future Five. For the fifth and next generation of the future.” Kasper er tillige amatørkok, og det er måske noget af baggrunden for, at han sammen med Christian Tang-Jespersen, Mark Emil Hermansen og Jacob Lee Ørnstrand har stiftet en ny venturefond med det simple navn Kost Capital. ”Vi skal sørge for bedre mad til flere mennesker, det er derfor, vi startede Kost Capital,”, hedder det i pressemeddelelsen fra general partner Bodil Sidén. Fonden er på knap 200 mio. kr. bl.a. med EIFO ombord. Utrumami, der producerer mad til babyer, Äio, der erstatter palmeolie og Numi, der erstatter modermælk, er de første investeringer. Med et testkøkken og tæt samarbejde med fødevareudviklingsstudiet, Kost Studio, sigter den nye fond mod på at bygge bro mellem universiteter og marked. Nu vi er ved fødevarer. Rockstart har lukket sin anden fond på knap 400 mio. kr. Den har også EIFO som investor, da landbrug og fødevarer er en af EIFO’s topprioriteter.

Realdania, DanBAN og proptech. Med Realdania som medstifter og medinvestor på omkring 25 af fondens ca. 50 mio. kr. har DanBAN lanceret Proptechfonden. Så omkring 20-25 tech startups inden for bygge- og ejendomsbranchen har nu en specialiseret fond at gå til. Ifølge Proptech Danmarks Michael Ambjørn blev der investeret 354 mio. kr. i branchen i 2021, hvilket var vokset til 1,3 mia. kr. i 2022. Tidligere PWC-partner Per Andersen står i spidsen for fonden sammen med Christian Carlsen fra venturekapitalfonden volvér.vc, der er bestyrelsesformand.

Morten Strunge m.fl. og ventures på abonnement. Serieiværksætterne Mikael Friis (bl.a. Winefamly, Mofibo og Onfone) og Thomas Heltborg Juul (bl.a. GreenMobility) startede før jul Monday Venture. Det skete med støtte fra Rasmus Hjorth Sindberg (bl.a. Storm Group og Elektron) og Morten Strunge (Podimo m.fl., jf. ovenfor) Og de vil selv være operative. I pressemeddelelsen står, at de kun investerer egne midler, så det er først når de åbner op i år, at det vel egentlig er en venturefond. Anyway er fokus på early-stage abonnementsforretninger, og det har de har de jo så god erfaring med.

Claus T. Hansens drømmehus. Dream House Venture hedder en nyere fond fra Claus T. Hansen, ex-founder af det mobile bilværksted Omnicar. Den er nu i gang med første investering i Usado. Fonden ligger på Nomad, kontorfællesskabet i det tidligere fængsel på Blegdamsvej. Måske et drømmehus? I al fald er Dream House Venture’s præsentationsfilm den mest amerikaniserede film, jeg endnu har set for en investor med et team på én person.

 

Tips & Tricks, Transaktioner & Personer

 

 

Founders før pitch: Hvor meget kapital skal jeg bede om?

Hvor meget kapital kan vi realistisk set bede investorerne om? Det er et godt spørgsmål i pitches, især i første runde, hvor vi så tit møder automat-standarden: Jeg skal bruge 2 mio. kr. og er 20 mio. kr. værd. Er du til det mere granulære, så læs Antler-partner Alan Poensgens meget fine matricer, og undersæt dem til danske forhold. Du finder dem her.

 

Hvad med om din bestyrelse rummer kvinder?

Gør det en positiv forskel i bestyrelser, at der er kvinder? Ja, selvfølgelig, det kan enhver da mærke. Nogen gange gider jeg dårligt læse artikler med synspunkter, jeg kender. Men jeg fik et tip om at formidle “How Women Improve Decision-Making on Boards” fra Harvard Business Review. Margarethe Wiersema og Marie Louise Mors har interviewet 200 bestyrelsesmedlemmer og giver så forklaringen. De medlemmer, der er kvinder, er alt andet lige:

• Mere velforberedte og arbejdsparate og kommer med spørgsmål på læben
• Er ikke bange for at ‘rock the boat’ og spørge ’dumt’ til ting, de ikke ved
• Skaber en mindre kompetitiv og mere åben atmosfære
• Og er fokuserede på, at der tages gode beslutninger, hvor tingene er kommet på bordet

Hvor svært kan det være?

 

Dårlige undskyldninger fra founders – Nicolaj Højer som ”old and grumpy”

I et dejligt selvironisk indlæg på LinkedIn fortalte investor, iværksætter, forfatter m.m. Nicolaj Højer Nielsen, at han brokker sig over mange founders. Og det er præcis over det, han heller ikke selv leverede som founder – nemlig månedsrapportering til investorerne. Nicolaj opregner de tre mest almindelige founder-undskyldninger:

• jeg vidste ikke, det var vigtigt
• jeg har for travlt til at nå det
• jeg kan ikke lide at levere dårlige nyheder (igen)

Så den gode vane er selvfølgelig bare at sende dem fra bogholderen med et par forklaringer (eller undskyldninger!). Fra velkørende tidlige startups gider jeg dårligt selv forholde mig til månedsrapporteringer. Kvartalet, der kan passe med faste bestyrelsesmøder, siger mig nok så meget. Det er i al fald, hvad jeg selv har gjort også fra egne virksomheder. Men det er en detalje. Nicolaj & co skal have deres updates – og det fik Penneo investorer nu nok også dengang, Højer Nielsen var vikarierende CEO!

 

 

Synthesia Victors AI – og kun 7 unicorns i 2023

Syv unicorns er ikke meget, når der i 2021-22 var 150 i alt i Europa. En af dem er danske Synthesia, omend nu mere engelsk. Victor Riparbelli, Steffen Tjerrild og co-founders rejste 650 mio. kr. i en serie C-runde. De bruger generativ AI til at skabe video-avatarer. Sifted skriver ”It might not be the sexiest use case for the shiniest technology in town at the moment, but it’s a perfect case study in how you can work towards a big idea in deeptech while building a solid business.” Ja, AI skinner. Mange får investeringer fx Proemial, en platform for at demokratisere forskning. Den har rejst 15 mio. kr. fra BA’er samt People Ventures og Dreamcraft Ventures. Tilsvarende demokratiserer Magic Feedback brugertilbagemeldinger, og har fået 10 mio. kr. bl.a. fra finske Maki VC

 

Kongen Leve!

Kronprinsen plejer at komme til årets store Danish Tech Award og uddele de 500.000 kr. til vinderen. Mit sikre gæt er, at det ikke lykkes Steen Donner som DTU-ansvarlig at få den nyslåede konge med. Men nok så vigtigt: Kongegode tech-pitcher givet på scenen på næste fredag på The Plant. Inden må du med eller uden kongerøgelse overleve en søndag, indtil vi ses i næste uge med udfordrende historier. Bl.a. fra Famly og Labster samt debat om kapital overfor lån til startups. Vi ses her og der.