Default Dead. Av, har du skiftet status i investor-øjne?

Health- og Medtech spacet er voldsomt interessant, især ”krydsfeltet mellem software og biologi, hvor der bare sker enormt meget lige nu,” sagde ugens investor Henriette Schultz til Bootstrapping i tirsdags. ”Vi kan leve af sundhed”, skrev Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv i Finans. Ja, måske. Han svarede selv, at det er et lokomotiv i dansk økonomi. Danmarks life science-eksport var i 2022 på 175 mia. kr., hvilket er en fremgang på 15 pct. sammenlignet med 2021 og over det dobbelte af i 2012. Brian Mikkelsen nævner ikke, at han har Novo Nordisk som medlem, men man fornemmer i tiden, at Danmark jo nærmest lever fedt af ét selskabs slankeprodukt.

Så Health Tech, MedTech og Biotek står super stærkt forskningsmæssigt i Danmark. Men vi skabte mellem 2015 og 2021 35 startups i feltet. Det lyder måske meget pænt, men er absolut og relativt set alt for få i forhold til Boston, Oxbridge, Singapore og Schweiz. Og vi får ikke skaleret de HealthTechs hurtigt nok til, at de kan dominere på et verdensmarked. Tror vi fx, at vores små danske monitorerings-startups eller Apple-Watch bliver den nye standard for let at måle, overvåge patienter? Universiteter har til nu været domineret af forskningsmeritering. Vi kan alle huske Penkowa-sagen. Om hun snød af natur, eller fordi konkurrencen var benhård, skal jeg ikke kunne sige. Sikkert begge dele. Men det sidste ville være nok, for du skal som forsker publicere og publicere. Det er først sent, at universiteterne selv for alvor er begyndt at handle på, at forskning skal blive til værdi, jf. vores serie Fra forskning til forretning. Herunder forstå, at tech transferkontorers opgave er at gøre landet, ikke universiteterne, rigere.

Men der sker gode nybrud. Sidste uge skrev vi bl.a. om KU, da deres venturefond UCHP Ventures investerer i egne udklækkede startups sammen med EIR ventures. I tråd med de nye toner på KU lancerede deres nye innovationsdirektør David Dreyer Lassen i Børsen, at i KU’s nye strategi vil ”succesfulde erhvervs- og innovationsaktiviteter komme til at give merit på samme vis som klassiske forskningsartikler i tidsskrifter”. En helt lille revolution, kan man godt kalde det, den dag det sker. Så ja, vi kan leve af sundhed, hvis vi vil. Som Brian skriver, er der ”nærmest ingen grænser for, hvor langt ind i himlen, de danske life-science-træer kan vokse”. Lad et sandt sundhedsforår springe ud!

For 15-20 år siden havde vi ikke noget dansk økosystem, der kunne løfte vores startups. Vi havde få spredte business angels. Ingen rigtige private venturefonde. Ingen banker, der ville noget. Ingen corporate ventures. Ingen familiekontorer til det. Men i dag er det totalt anderledes. Vi har et velfungerende økosystem. Vi er gode til at skabe vækstvirksomheder, og ja, 4. bedst til at skabe senere unicorns, ifølge Jasmina Pless og Dansk Erhverv. Men 1. generation med Unity, Sitecore, Zendesk osv. forsvandt til udlandet, inden de havde sagt (serie) A. Jeg diskuterede det i forgårs med gode Morten Primdahl, stifter af sidstnævnte. Og han og venner gjorde jo absolut intet forkert, ligesom det absolut kan være helt rigtigt at komme ud for at erobre markeder. Men det er jo sigende, at Zendesk nu har 7000 arbejdspladser, heraf blot 127 i Danmark. De 7 unicorns, vi har haft, der tog tidligt af sted, har 5 % af deres arbejdspladser i Danmark, mens de fire, der blev, har 50 %, ifølge FBV’s analyse gengivet her i Bootstrapping.

Og det er stadig her vi har den helt store udfordring. Det er Udvandringens Dal, som jeg kaldte den for et par år siden. Hvordan skalerer vi vores 50 scaleups frem til serie C/D her i landet, ikke bare til serie A og måske B? For fra omkring B-runden er det især udenlandske venturefonde, der dominerer. I syndikater af VC’s er det dem, der tager lead. Verdana kan fx gå ind og drive en grøn omstilling med grønne fabrikker. Det var det, vi fx så med Re-Match-casen, der bygger forrygende fabrikker ude i verden, men måtte afnoteres i et dansk klima, hvor der ikke var kapital nok på børserne. Og nu har stor risiko for at ende i udlandet. Kan 2150.vc, Climentum, Vår m.fl. first time klimafonde tage lead på det? Jeg vil tro, de i dag er glade, bare de kan følge deres startups et stykke af vejen og lære. Det er altså ikke som i Sverige, hvor svensk kapital tænker industrielt, og viden og arbejdspladser fra Northvolt, Spotify, Espresso House, Klarna osv. derfor bliver mega meget længere ’hemma’. Her kan de nemlig rejse kapital i industriel skala, bl.a. på vækstbørser.

Vi har simpelthen ikke de growth- og accelerationsfonde, der kan komme med skaleringsekspertisen og 100 -500 mio. kr. til Monta, Veo, Corti eller til nævnte Re-Match, Green Hydrogen Systems eller ovenfor omtalteSeaborg osv. Jo senere og større succes desto værre. EIFO fik ved fusionen mellem Vækstfonden og EKF ca. 6 mia. kr. til at lave en accelerationsfond, der både selv investerer og understøtter private vækstfonde. Bogstavelig talt super godt. Men se lige på tallene. Det rækker samlet set ikke engang til finansieringen af ét stk. svensk Northvolt. Bestyrelsen i EIFO skal bede om 20 gange så meget! Ikke for vores scaleups skyld, men for at udvikle dansk viden.

Er det muligt? Er der så andre i landet, der har fx 120 mia. kr. at investere? Der er i al fald, alt efter kursudsving, 3.500 mia. privates kroner bare bundet i vores pensionskasser. Så vores ’egne’ kasser skal ikke engang allokere 5 % af midlerne for at finansiere det. Så Danmarks startup problem nr. 1 kan sagtens løses. Torben Möger Pedersen er snart fri af sin rolle som CEO i PensionDanmark og kunne løfte den som formand for EIFO. Det vil nok kræve, vi letter PAL-skatten på tidlige investeringer i unoterede og på vækstbørser. Jeg ved ikke, om vi må for EU, men hvor der er vilje, er der vej. For vi har så fedt et økosystem.Med endnu federe muligheder, hvis vi tør.

Løvens Hule eller DTU/KU. Hvor kommer de bedste startups fra?

Hvad har Teisbæk, Cleve, Schönfeldt og Vindnæs tilfælles?

Casper Rasmussen lader Monta op

Man må ikke tale om en kvindes alder, hed det i min familie dengang der højst var to køn. Men runde fødselsdage er jo svære at skjule, og det så heller ikke ud som om, vores gode forperson i Væstfonden ville skjule det i ugen. Mange portrætter er lavet, og jeg kunne så pege på et af Camilla fra sidste måned i Bootstrapping.

Torben Möger Pedersen blev dog endnu mere omtalt. Tænk, at han ene mand startede PensionDanmark, der i dag forvalter 310 mia. kr. og rummer 800.000 kunder. Han kender hvert et hjørne af selskabet, han har udviklet fra passivt pensionsselskab til det, han selv kalder aktiv velfærdsfabrik. Nok så vigtigt tænker han stadig skarpere end nogen i hans branche og er internationalt kendt for sine investeringer i grøn omstilling. Nu kan jeg stoppe med at skrive, at Torben selv bestemmer, hvornår han stopper. Og så enkel er verden jo aldrig. Han er allerede vellidt bestyrelsesformand i CIP-fonden, på CBS og i tænketanken DEA. Nu kommer et par kapitalfonde til, og det er spændende, for medierne skal nok følge, om han – hvilket bliver ofte – skal uden for døren, når der behandles sager over 20 mio. kr. i EIFO-bestyrelsen. Personligt har jeg den holdning, at vi har så få med en kapacitet som Torben Möger, at det ikke at udnytte den til det sidste, vil være en stor skam. Om jeg så også kan sige det på vegne af startups, får vi se.

Christian Frigast – der har skabt den succesfulde Axcel kapitalfond – er formand for og styrer, så vidt jeg kan se, Aktive Ejere. Han fik i al fald helt alene givet ovennævnte Henriette Kinnunen silkesnoren og har nu lavet sig en lille SV(M)-regering i den daglige top, idet han har fået skatteminister Peter Christensen (V) – også kendt som PC – som meddirektør til Henrik Saas Larsen. De er begge vokset op i de politiske ungdomsbevægelser som formænd for VU og SDU og dermed med samme syn på politik – rævestreger inklusive vil nogen sige. Så de har nok let ved at finde hinanden. Man kan måske mere diskutere, hvad man skal med to høvdinge i en lille organisation for primært kapital- og venturefonde. Men det har Frigast nok også sin plan for.

”For få år siden var vi nogle af de eneste, der viste startups målrettet opmærksomhed, og især når det gjaldt startups i den tidlige fase. Sådan er det ikke mere”, udtalte Mikkel Nielsen, ny chef efter Mikkel Rørvig for Nordea Startup & Growth i ugen. Og han var dejlig ærlig om, at Nordea som bank kan være tung at manøvrere, men til gengæld har de flere services, og kan bringe startups længere end almindelige banker. I al fald er startup-founders ikke bare staffage i nyhedsbreve. De får fokus som både erhvervs- og privatkunder. 

Niels Bo Lund, business angel i DanBAN,er en af dem, der også har i sinde at vise startups målrettet opmærksomhed. Med sit nye investeringsnetværk, Norminal Venture Finance, lanceret i sidste uge i Bootstrapping, fortæller Niels, at objektet ”typisk vil være later-stage virksomheder med foundere i særklasse og som allerede har bevist sig på markedet samt overfor eksisterende investorer”. Later-stage er nok relativt, men godt at se, at der stadig er investeringssultne BA´ere, der tager skeen i den anden hånd.

Vi hører tit om de ca. 1 % investeringer i rene kvindeteams. I DanBAN-regi er der 5,9 % rene kvindelige founders – hvilket så også er en pæn stigning. Faktisk er det sådan, at ca. en tredjedel af alle DanBAN-medlemmers førstegangs-investeringer nu går til teams med mindst én kvindelig founder. Ja, man gnider lige øjnene lidt og søger en forklaring, der rækker længere end til, at vi som nogle tolkninger af middelalderens engle er hævet over køn og dermed næppe kan lide af bias. Direktør Michael Hansens bud på den positive udvikling, der forhåbentlig vil smitte af videre hos venturefonde m.m. er, at ”vores medlemmer har det store fokus på at investere i kvindelige/blandede teams, primært fordi muligheden er der i dag til vores mange pitch-events. Vi ser flere og flere startups indenfor den grønne omstilling, impact mv,. og her er kvinderne bedre repræsenteret i founderteams. Og det er gode pitches. Det har sandsynligvis også stor betydning, at antallet af kvindelige Business Angels hos DanBAN er steget med godt 20 % det seneste år, fra en andel på 10,1 % til 11,9%”. Vi får se, om DanBAN’s logo med en havfrue med englevinger så klarer en ny tids forståelse af mange køn i mange kroppe.