Sikke en herlig uge i økosystemet! Det sneede – også med investeringer og gode meldinger fra Zendesk og Labster til Union og Dinero. Erhvervspolitikerne har været samlet i ugen, så det varer næppe heller længe, før vi hører om forlængelse, muligvis med nogle forringelser, af COVID-19 låneprodukterne i Vækstfonden. Her kan vi tage en glad tur rundt i økosystemet. Mange uden for vækstiværksætter-land jamrer. Ja, modebutiksejere må vel gå rundt i strøggaderne som zombier.

Vi har endda overskud til at spørge om startups’ livsstil. Er vi en generation hipstere eller en generation flokdyr? I al fald må du nu konstatere, at du ikke er en rigtig succesfuld founder, hvis du ikke er en del af flokken i et panel eller et advisory board. For nu har Dansk Erhverv også lavet et panel – se senere alle navnene – bl.a. med Le Gammelgaard, Mia Wagner og Stine Mølgaard Sørensen, for at gøre Danmark til ”Verdens Bedste Iværksætterland”. Praktisk oversat betyder det en møderække helt ligesom DI (Dansk Industri), der før jul dannede et advisory board på 15-20 startups og scaleups med bl.a. Pia Ella Elmegaard og Marie Lommer Bagger. Alle nævnte har før optrådt her i spalterne, som vi stadig siger. Så er der jo BTS og ITB og tusinder af netværk at være aktiv i. Foreningsdanmark slår ind i økosystemet?

I spalterne spørger vi fx også, om alt bliver woke, og ejerskabet til startups bliver demokratiseret? Om opturen kan vare ved, eller vi snart kører ad en hockeystick fra Helvede? Og om vi alle ender som en slags fintechs?

Fra Union til Zendesk og Vivino. Det sner på små som store startups

I går rejste Union Therapeutics 150 mio. kr. bl.a. fra Widex-familien til at videreudvikle deres biotech mod hudlidelser og åndedrætssygdomme. Hvis ikke lige Eva Stensgaard, min hustrus ældste, havde arbejdet på det projekt det sidste halve år, hvad jeg næppe ænset det, selv om jeg følger Life Science og MedTech tæt – fx vores spændende AI-case i ugen om Ward 24/7.

Det er et meget godt udtryk for, at det sner med venture- og familie kapitalrejsninger. Heini Zachariassen rejse 155 mio. $ til Vivino og tilføjede i går, at han øjner børsnotering på Nasdaq NYC. Fra AirbnB til Doordash er det gået fantastisk. Ja, selv Uber har kursstigning på 40 % over IPO, selv om selskabet brænder flere penge end benzin af. Lille Nasdaq First North har noteret BactiQuant A/S, og nu er det homerun for Valuer, ”Tinder” for corporates og 1 mio. startups.

Tilsvarende med industrielle salg som Kasper Hultins, der sælger Peakon for 4,3 mia., eller bare gode resultater som når Mikkel Svanes Zendesk når 1 mia. $ i omsætning. Eller Jeppe Rindum forudser Pleo som næste unicorn. Kapitalen flyder, og ventures som Seed Capital og PreSeedVentures kan samle ind til deres fonde. Christel Pirons og Helle Uths Tech01 fond kom fx i ugen op over target på 350 mio. kr. ifølge interview i Børsen med dens LP-investorer.

Jo, og så lægger jeg mærke til, at det går godt for Dinero med 26 mio. i overskud, for Martin Thorborg er altid evigung darling såvel i Finans, Børsen som i Berlingske. Og ifølge sidste er Thorborg hjemme. Vurder selv hans forklaringer på kæresteferie på Zanzibar, der jo slet ikke er tæt på sydafrikanske mutationer. Eller læs om SaaS-investeringerne hos ugens investor i Bootstrapping – Torben Frigaard Rasmussen, der skabte et endnu større økonomisystem E-conomic.

Budskabet om, at det går godt, er stort set unisont om det er Swipe eller Swiipe, Spiro eller Spiiro, jeg læser om på TechCrunch og andre platforme. Det kører one way.

Derfor skrev jeg i onsdags, at vi nu må erkende, at vi skal styrke økosystemet. Ikke fordi vi er i dyb krise, men fordi vi kan give Danmark så meget. Danmark skal være en grøn startup nation fra Grenen til Gedser. For krisen har om noget vist, at vores radikale digitale teknologier og forretningsmodeller er løsningen!

En hockey stick fra Helvede…. er de brølende 20’ere allerede aflyst?

Claus Hansen, life science investor i DanBAN og årets business angel havde 2021 forudsigelser her i ugen, og han så genkomst af de brølende 20’ere. Det er der, som nævnt, unægtelig mange gode indikationer af. Men virus muterer som en hockey stick fra Helvede.

Så det modsatte scenarie, der udraderer det recovery, er her også. Den onde grund er, at jo flere der får virus, desto flere mutationer, fortalte Sir Jeremy Farrar, COVID-19-rådgiver for den engelske regering, denne uge i Financial Times: “The more people infected, the more virus there is,” Farrar said, adding that Sars-Cov-2 was now mutating in different ways in response to growing levels of immunity in the population owing to vaccination or prior infection. “We’ve had biological evolution and now we’ve got immunological evolution.”

Pointen er, at virus bliver stærkere af modstand, den er antifragile, som monstret Hydra i den græske mytologi: 2 nye dragehoveder vokser ud hver gang man skærer ét bort. Så spørgsmålet som Financial Times tankevækkende stiller er ikke, hvor hurtigt, vi kommer tilbage til normalitet, men hvad det er for en normalitet, vi kommer tilbage til?

Men Pfizer reddede os da? Den græsk-tyrkiske opskrift

Da jeg i november skrev første gang om Life Science BioNTech, som først og sidst en triumf for startups’ måde at innovere agilt på og om de to ydmyge tyrkere founders Dr. Ugur Sahin og Dr. Özlem Türec, så skrev jeg, at deres deal-modpart hos Pfizer var græker. Og grækere og tyrkere har det som hund og kat. ”We shot at the Turks”, som en græker på en øde ø fortalte mig i min ungdom, mens han vinkede med sin riffel. Men det gør de virologer så ikke. I et flot interview i ugen fortæller grækeren Albert Bourla, CEO for verdens største pharmavirksomhed, sin version om, hvorfor de kom først. “We were able to move faster than biotech companies, faster than companies that are founder-based or backed by venture capital — all of which are known to be able to move very quickly. That’s what makes me prouder than anything else”. Men læs selv opskriften

De bedste iværksætterne i ”Verdens Bedste Iværksætterland”

DI’s advisory board har haft sit andet møde og bl.a. efterlyst mere smidighed med fast tracks i Innovations- og Vækstfonden samt selvsagt fortsættelse af matching-ordningerne. Om Dansk Erhverv har tænkt at ’so ein Ding’, skal jeg ikke sige … Men Jasmina Pless har i al fald også samlet et panel af seje iværksættere med Le Gammeltoft i spidsen. Panelet skal komme med anbefalinger til, hvordan vi gør ”Danmark til Verdens Bedste Iværksætterland” herunder diskuterer kvindelige iværksættere og det 14. klimapartnerskab. Det med ’verdens bedste’ har Brian Mikkelsen dyrket længe. Medlemmer ud over Le, er følgende:

Jakob Neua Nørgaard, CEO, Estaldo  – Stine Mølgaard Sørensen co-founder, Radiobotics– Jesper Theil Thomsen, co-founder & CEO, SOUNDBOKS – Mia Wagner, co-founder, Nordic Female Founders – Rasmus Schmiegelow, founder & CEO, Goodiebox – Suzanne Lauritzen, CEO, raffle.ai – Michael Stadi, CEO, FOM Technologies – Birgitte Wuth, ejer, WUTH – Jakob Bech Benediktson, CEO, Lasso X – Jan Ståhlberg, CEO, SiliconHagen – Jarl Vindnæs, founder, Stykka – Sophie Bohr Grønbæk, CEO, Undo – Huram Konjen, CEO, Dianox – Kenneth Herschel, CEO, Viggo.

At Viggo ikke var en hund, men en skoleapp, var godt nok nyt for mig. Men hvis du følger de mange links kan du se, at langt de fleste er fra portrætter eller cases i Bootstrapping.. Og det er skønt, som miljøet engageres og politiseres, som det mærkes i deres tiltrædelses-statements. Vi har snart mange startup fora som BST, ITB, DI, DE m.fl. og oceaner af gode netværk. Lad tusind blomster blomstre.

I min levetid er vi gået fra 155 brancheorganisationer ned til et dusin af den simple grund, at gennemslagskraft kræver samling og professionalisme. Herunder dyb analytisk viden for at lave skarpe politiske forslag inkl. budget for nationaløkonomisk påvirkning – altså ud over alt det røvkedelige organisatoriske arbejde. Så en dag skal vi samles igen! Men rejsen fra spredt bootstrapping til en stærk serie D er også lang. Vi marcherer.

Væk med hipsterskægget! Vil startups gå fra hipsteridentitet til en generation af woke-flokdyr?

Founders og medarbejdere i startups er cool hipstertyper. Mænd i slut-20’erne/start-30’erne klædt i T-shirts eller forvaskede skovmandsskjorter, slidte jeans, udtrådte vandrestøvler. Og med langt skæg, en let lakeret lillefinger og en IPA i hånden. Selvsagt på weekendbesøg i Williamsburg, Kreuzkölln eller Jægersborggade. En person, der sætter en ære i ikke at være som alle andre. Vil skubbe grænserne og skabe det nye sort. Det er i al fald fordommen.

Men så blev hipsteren så populær og cool, at fænomenet blev kvalt i dets eget skæg, den individuelle skilte sig ikke ud, også selv om de ældre som CEO Jack Dorsey fra Twitter med ZZ Top-skægget vist ikke har opdaget det endnu. Nu er hipsteren så afløst af sin forfinede forlængelse hypebæstet, der køber de dyre, men afslappet udseende mærker. Det har jeg læst på Kforum, og det skal nok passe, for sådan gik det også med flower-power i 60’erne og punken i 70’erne.

Men den sande afløser – skriver Ijoma Mangold i Vagant – er, at woke-generationen nu tager over. Den går i flok og demo med bevidsthed om de patriarkalske strukturer og hvides privilegier. Den afskyr æstetik og vælter gerne statuer; den skaber safe spaces, hvor minoriteter kan udvikle sig. Fra hipsterens mislykkede forsøg på at skille sig ud går vi til inkludering i alternative fællesskaber, der skal overleve økokatastrofen. Den ironiske leg og æstetikken fra hipsteren er afløst af tung moral i Greta-generationen. Læs selv videre her.

Det kan være, jeg er blind som en Kyklop, men jeg har lidt svært ved at forene den nye woke-livsstil i sin dogmatiske udgave med det individuelle initiativ i startup-miljøet. Men alle bevægelser sætter sig spor. Nu har vi på Bootstrapping diskuteret founder-friendliness og byFounders terms. Og vi diskuterer sexisme og diversitet i 2020 som aldrig før i miljøet. Godt. Og følger vi woke-trenden, kommer vi fx til at diskutere demokratisering og medejerskab, herunder medarbejder-buy-outs ud fra medarbejdervenlige terms.

Folket sejrer! Alt bliver demokratiseret efter Robinhood og Gamestop

Woke eller ikke woke. Hvad jeg kan sige med sikkerhed er: Alle markeder, inkl. det på Wall Street, vil blive demokratiseret. Robinhood og Gamestop var bare forsmagen. Den radikale digitalisering med fintechs forretningsmodeller bringer transaktionsomkostningerne ned på alle typer af markeder og på alle asset typer. Economist, og det er pænt engelsk konservativt, har pointen i ugen udfoldet her. Vi bliver alle investorer og alle ejere. Proletarer i alle lande: foren jer – og bliv medejere!

Meme-investorer fra Mars. Musk, Bezos og bitcoin

Den type proletarer, der stormede Kongressen og var tæt på Pelosi og Pence, kan man kun flygte fra. Fx helt ud i rummet. Jeff Bezos er gået på deltidspension for at koncentrere sig mere om at smide sine mange penge ud på sit rumprojekt Blue Origin. Det er ”dyrt nok til, at jeg kan bruge hele min formue”, som han har sagt. Et de facto Amazon-monopol på jordens vestlige halvkugle er jo indenfor sigte.

Elon Musk skal også ud i rummet, men gør det til en folke- – hvis ikke woke- –sag og har nu en hel kult om sig i sin kamp mod shortsellers på Wall Street. Han tiltrak sig i ugen mest opmærksomhed ved med sine memes at sende bitcoinkursen i raketfart mod himlen. Bl.a. fik han promoveret Dogecoin, i memes mellem ham, Snoop Dog og millioner andre, så Dogecoin som ”folkets valuta” nu er milliarder værd. Som John Coffee, professor ved Columbia Law School sagde tirsdag til Financial Times: “Given that he also runs a corporation seeking to explore or colonise Mars, an investment in cryptocurrency seems almost mundane.” Who knows, maybe Martians will accept bitcoin?”

Synes du, det hele er lidt på månen? Så tænk internettet som en symbolsk udveksling af memes. Og at vi, der er rigtige truede mænd, jo så må stive os af med fallossymboler, som freudianere sagde i min studentertid. Så sørme om ikke Erdogan i ugen skulle have sig nogle tyrkiske måneraketter. Donald Trump har mange små afløsere.

Hør Jeppe Kofoed: Skal vi leve af tech eller bare være bange for tech?

Jeg kunne vældig godt lide Danmarks første, i diplomatiet epokegørende, tech-ambassadør Casper Klynge, nu Microsoft. Og jeg tror, efter call i forgårs, at afløseren tech-ambassadør Anne Marie Engtoft Larsen, også bliver super. Udenrigsministeren præsenterede den nye Strategi for Danmarks Teknologiske Diplomati 2021-2023. Men med en framing, jeg var lige ved at kaste op over. Det var noget med at vi skal beskytte danske velfærdsbørn mod Facebook.

For det første: Jeppe, Mette og regeringens ministre kommunikerer helst selv på fornavn direkte og massivt gennem Facebook og Twitter, så de undgår kritiske spørgsmål. For det andet: Skal det hele altid handle om angstfuldt at værne, indhegne og beskytte?

Selvfølgelig skal big tech reguleres. Meget skarpere. Men en tech-ambassadør skal vel først og fremmest udnytte og bære vores egne tech-løsninger frem? Hvad med at få Google og Uber til at afprøve deres førerløse el-biler i en øde egn af Danmark som testområde, som Esben Gadsbøll, BST har foreslået. Hvad med at få vores tech-klynger fra food til robot, fra fintech til proptech ind i samarbejder om AI, robotudvikling osv.?

I en helt anden forbindelse udtrykte Joachim Sperling, Axcelfuture samme pointe til Finans i ugen: “Hvis vi gerne vil bane vej for nye erhvervseventyr som Vestas eller Ørsted, så kommer det altså ikke til at ske ved at investere i at få en million elbiler til Danmark. Hvis man ikke målretter støttekronerne til nogle områder, hvor vi har nogle danske erhvervskompetencer, så spilder vi muligheden for at skabe nye danske job,” Men næ nej, selv tech handler nu om at sætte læhegn om Guds eget velfærdssamfund, kun sekundært om at bygge de vindmøller, som selvsamme velfærd og arbejdspladser skal betales fra.

Clubhouse, Klarna, hvidvask og anden god moral

Sidste fredag omtalte jeg Clubhouse som det nye sort, som socialt audiomedie, hvor man – by invitation – kan komme rundt i rum og lytte og snakke. Det har vores svenske søstermedie Breakit så i mellemtiden afprøvet. Konklusionen var skidt. Clubhouse er et pyramidespil – bare for dummies, lød dommen i tirsdags.

Nu er svenskerne et meget moralsk folkefærd. Sådan da. Klarna – som jeg også indirekte har rost, i al fald i onsdagens nyhedsbrev fremhævet for deres værdisætning på 250 milliarder ganske vist svenske kroner – render hele tiden ind i kviklåns-sager. Intet mindre end The Times i London var i ugen efter Klarna, fordi de opfordrer arbejdsløse unge til at blive ved med at købe, uanset om de har råd.

Hvis du er investor, kender du situationen. Du har sat ja til en investering, og nu melder der sig AML/KYC og hvad fanden ellers har skabt af complience. Jeg har de sidste aftener siddet med en investering på 1 mio. euro i en international proptech-fond, der så ligger i Luxembourg. Og så må man jo leve med advokaters 100 halvuforståelige sider. Men alt er i orden, og det er ikke skattely. Men det er der så andet, der er i fyrstedømmet. Under kodenavnet OpenLux har journalister fra blandt andet Le Monde, Le Soir og Süddeutsche Zeitung afsløret omfattende skatteunddragelser. Le Monde skrev i ugen om afsløringerne (på engelsk). Berømtheder fra Ronaldo til mafiaen er involveret. Det gør det lidt mere udholdeligt at udfylde alle de hvidvask-papirer.

Alle virksomheder bliver fintechs

Bankers 5 nye forretningsmodeller var noget af det sjoveste, jeg har skrevet på, da jeg arbejdede med bogen ”Langt fra Silicon Valley” forrige år. Finanssektoren er jo presset af fintechs, som der bliver 2000 nye af hvert år, bare i USA. Jeg så et foredrag af Angela Strange i ugen, hos Andreassen Horowitz, den store venturevirksomhed, der dags dato, ifølge TechCrunch, har ledet en 360 mio. kr. C-runde mod VR-startup Labster, vores Matrikel 1 naboer.

Angela Stranges pointe er, at ”Every Company Will Be a Fintech Company”. Hvad enten vi er Labster eller Uber, vil indtægterne komme fra de indbyggede finansielle services, vi tidligere skulle i banken efter. ”Every company, even those that have nothing to do with financial services, will have the opportunity to benefit from fintech for the first time.” Jeg kan kun være enig. Og banker i USA, der er anderledes forpligtede af regulering og kapitalopbygning, håber nu på Joe Biden til at forsvare deres fort, altså lobby imod. Men de skulle nu hellere forny sig – og her er 5 slides med nye forretningsmodeller næppe nok!

Danske investorer af pligt – Christian Kjær og Gregers Kronborg

Og skal vi tænke nationalt? Det gør mange allermest, når de sidder i Schweiz som Lars & Lars (Tvede & Seier) og nu Christian Kjær. Jeg har en afdød svoger, øjenlæge Michael Bay, der opfandt den bløde kontaktlise og senere solgte sin startup industrielt til Johnson & Johnson. Og han var mere nationaldansk, end jeg nogensinde bliver – selv om bopælen var i Schweiz. Christian Kjær er nok så langt, man kan komme fra iværksættere, hipster som woke. Man han er opdraget med pligt, ære og nationalfølelse som centrale værdier. Ugens mange omtaler af Christian Kjær – farvel og tak, DR-dokumentaren med FLS milliardærarvingen, siger noget om skæbnen, når det ramler, og man har tabt dronningens venskab og ordener, to af tre hustruer (kaldet K1, K2 og K3!) og helbred for at lade Jaguaren strejfe en trafikofficial. Det nationale fylder allermest, når man sidder ensom på sin alpetop.

Det kan jeg illustrere med et citat fra ugens Børsen, der må have set, at Bootstrappings idé med en ugens investor er godt stof. Citatet er fra min gode London-baserede DanBAN kollega Gregers Kronborg, Rulebreaker Ventures: ”Mit mål er at give tilbage til det danske samfund. Alle de ting, jeg har opnået, er på baggrund af et uddannelsessystem og alle værdierne og mulighederne i det danske samfund. Jeg vil gerne hjælpe med at skabe virksomheder og indtjening til Danmark.”

I 25 år fra Berlinmurens fald i 1989 har globaliseringen og liberaliseringen raset. Fordelene er enorme. Men som mentalitet er det nationale og det at give tilbage til samfundet steget voldsomt i værdi.

Flødebolle eller fastelavnsbolle? …nu skal du sætte kaffemøde-rekord

Når 90 % af økosystemet er mænd, kommer jeg til at skrive meget om os. ”Har du glemt Valentines day” spørger Apple mig i en e-mail. Det har jeg – og det bliver jeg troligt ved med. Men jeg burde vel give min hustru en grøn flyverdragt eller en hjemmestrikket balaclava (elefanthue i min barndom). For det er dresscode for alle de godt samtalende kvinder på min ’ensrettede straffefange-løbe-rute’ rundt om søerne i København, inden de og jeg skal hen og vælge fastelavnsboller hos bageren. Der er 45.000 opslag om fastelavnsboller på Instagram netop nu. ”Bollerne er blevet til en pandemisk trøstespise, som ruster os til den snarlige genåbning. Den lille mikroluksus, som alle har råd til,” skriver Joachim Sperling fra Axcelfuture i en sjov anmeldelse på Kforum.

Flødeboller var det, vi uddelte til fødselsdag i klassen i min barndom. Herbert Nathan, en anden DanBan-kollega, skrev til mig i ugen, at ”Jeg er født ind i et ”flødebolle-dynasti”. I de første 20 år af mit liv handlede alt om flødeboller. Min far var i små 40 år Danmarks ukronede flødebolle-konge. Han industrialiserede flødebollen og producerede 90 % af flødebollerne i Danmark.” Da Herbert ville have en uddannelse, solgte faderen virksomheden. ”Så da SweetNorth pitchede på et DanBAN event, så vidste jeg, at den rejse skulle jeg med på.” Så nu er Herbert investor i Ærli flødebollen. Og Herbert er i sin livscyklus nået til en økologisk, laktose- og glutenfri gourmetbolle med Valrohna osv., der nu eksporteres til 4 lande. Arven, forpligtelsen og æren holdes i hævd. Det er så smukt, at vi en dag må dykke mere end i denne mageløse startup-historie,

Fastelavns- eller flødeboller? Tradition og fornyelse. Kaffe skal der til i en kold tid. I næste uge er der jo vinterferie for mindst det halve herlige økosystem, så vi går på lavt blus. Men vi vender tilbage og indbyder til nye indsigter fra innovationens frontlinje – og til Danmarks store digitale kaffemøde. Det finder sted om formiddagen den 26. februar. Henrik Hahn-Nissen sigter på 15.000 kaffesnakke og dermed en Guinnessrekord. Vi glæder os allerede.