Aldrig har der vel stået så mange i kø efter Black Week-julepakkerne hos GLS. Største julegaver bliver dog de vacciner, udvirket af lifescience-startups på rekordtid, der nu er under udrulning. De giver løfte om et mere corona-frit forår end sidst. Det, inkl. Biden og fornuften, betyder, at meget mere godt samvær næste år venter for dette herlige økosystem.

Lidt af et julemirakel!

Nå, nu har vi glædet os over det en hel uge. Vi skal se på meget andet i endnu en begivenhedsrig uge. Vi kommer godt omkring mange personer og fra store bigtech-deals til Vækstfondens mindre julegave, fra gældsmoral til, hvordan vi finder startup-lykken. Hæng på!

Er vores hedeste juleønsker opfyldt – pakkerne forlænget?

Regeringen lancerer så mange pakker, at jeg nok snart kløjs i det. I forgårs kom en stimuli-pakke. Det er så udbetalingen af endnu flere feriemidler til endnu større påskeglæder og endnu mere eksportstøtte, hvordan den så end absorberes.

Det eneste, du nok skal bemærke nedenunder de stimuli, er aktstykke 37 bevilliget til Simon Kollerup af Finansudvalget. Det forlænger ALLE Vækstfondens COVID-19-lån til 31. januar.

31. januar er sidste dag for udbetaling, ikke for ansøgning. Så julen varer ikke – som jeg ellers bad jer alle synge med på i onsdags – helt til påske. Den stopper altså reelt ift. at nå at ansøge, når din julepynt er taget ned.

Jeg nægter at skrive gravskriften endnu, for de hjælpepakker har været tæt på geniale. De koster selvsagt noget underskudsgaranti, men ligesom kun 0,1 procent eller 19 ud af 24.000 virksomheder, der udskød moms, er mistænkt for at svindle, er det nok ret få, der ikke får betalt lånene tilbage.

• Så pakkerne har været dyre for Vækstfonden, men ret så billige for staten.
• De har langt hen været drevet af privat initiativ, private BA’ere eller ventures, der skulle sætte kapital på spil, eller for garantiernes vedkommende banker, der skulle betrygges.
• Og de har virkelig gjort, at investeringerne ikke er stoppet, måske nærmere accelereret.

Det har været win-win-win. Hjælp til selvhjælp. Alle mulige andre rammebetingelser for vækstiværksættere, som iværksætterskat, kapitalafkastbeskatning, manglende investorfradrag mm., gør alt for, at vi tidligt rykker til udlandet. Her var der endelig noget, alle i økosystemet var lykkelige for. Og syntes burde kunne fortsætte lykkeligt!

Hun spottede Too Good To Go – men gider ikke læse ejeraftaler

I Danmark har vi tillid til hinanden. Det er et kæmpe gode. Enkelte har tillid, så det nærmest grænser op til godtroenhed. “Jeg læser heller aldrig ejeraftaler igennem, og det har resul­teret i snyd færre gange, end man skulle tro. Jeg vil hellere bruge energi på dem, der er ordentlige, og så skal jeg nok få hentet det tabte.” Jeg tabte i al fald kæben, da jeg nåede dertil i et ellers lidt ulideligt langt Børsen-interview med rengøringsdronningen, nu 52-årig serieinvestor og tidligere ”Løvens Hule”-deltager, Birgit Aaby. Hun er heller ikke ”talfikseret”, som hun siger. Der er meget hjerte og meget lidt downstream due dilligence hos Birgit.

Hendes absolut bedste investering har uden tvivl været Too Good To Go. Hvor ingen af de andre løver var interesserede, kontaktede hun de syv drenge:”Jeg ville bare hjælpe dem uden at få noget for det.” Nu ejer hun 8 % af Too Good To Good, værdisat til 2 mia. kr.  I bussen til et arran­ge­ment hos Radio24syv mødte hun gravide Mette Lykke, der lige havde solgt Endomondo og fik hende ind som CEO. “Hun er så vild. Hun har drevet Too Good To Go fra 0 til 750 medarbejdere, og nu vælter hun verden,” fortæller Birgit.

Det gør hendes 20 andre investeringer, blandt andre Min Bedste Bog, Sengetid, Shaping New Tomorrow og Gaudium, næppe i samme grad. Men lad Birgit få det sidste ord:”Jeg har en mere følsom tilgang end mange andre, og det har vist sig at give pote.” Tag den drenge. Se mere på rytterne, ikke kun på hestene. Men læs nu alligevel ejeraftalen!

Hvilken startup er det, der ikke har et produkt på markedet, men er 360 mia. kr. værd?

Let spørgsmål i en nytårsquiz i økosystemet. For det er selvfølgelig Moderna. Aktien er inden ugens handelsstart på Nasdaq i New York steget 620 pct. i år, og selskabet har nu en markedsværdi på 360 mia. kr. Der er ikke så langt op til Novo Nordisk og Ørsted. Goldman Sachs forudsér, at Modernas COVID-19-vaccine vil omsætte for 83 mia. kr. næste år. Et fantastisk eksempel på, hvor hurtigt en startup kan gribe et tema i foråret og føre det til en megasucces inden jul.

Den vaccine, der nu rulles ud i England, kommer fra Pfizer, der har færdigudviklet vaccinen fra det tyrkiske invandrerpar Uğur Şahin & Özlem Türeci og deres BioNTech, en lifesciencestartup i Mainz. Den case er så samtidig et eksempel på, hvordan en startup og verdens største medicinalfirma i samspil kan acccelerere time to market og i det hele berige hinanden. Vores ugens investor, Hans-Ole Jochumsen, tidligere i topledelsen af netop Nasdaq i New York, investerer nu i startups og er dermed et omvandrende eksempel på samme pointe om værdiskabelse mellem lille & agil og stor & stærk.

Slack eller Teams? Hvad spiser big tech til morgenmad?

Ugens store internationale tech-nyhed landede tirsdag med Stewart Butterfields endelige salg af Slack til co-founder & CEO Marc Benioff, Salesforce. Butterfield har fået $28 mia. eller 170 mia. danske gysser. Det er ikke mere end fem år siden, han drømte højt i Fortune om bare at få $1 mia, altså blive unicorn: “Yes, it’s arbitrary because it’s a big round number,” says Butterfield, 41. “It does make a difference psychologically. One billion is better than $800 million because it’s the psychological threshold for potential customers, employees, and the press.” Måske er han endnu gladere for $28 mia. I ens personlige liv gør det nu næppe nogen forskel. Det store er nok at have skabt både Slack og Flickr. Butterfield startede i øvrigt begge som spil-startups, men pivoterede dem så til hhv. work-app og billedtjeneste. Moralen er vel, at “once you are lucky, twice you are good”, og at startup-erfaring ikke ligefrem skader.

Men lad mig bekende min dobbeltmoral: Jeg har altid formået at bringe mig i en position, så jeg var fri for at taste ind i et CRM-system; jeg har kun været med til at påtvinge andre Salesforce. Slack er til gengæld med sin konversationslignende brugerflade og kollektivistiske townhall-attitude redskab for startup-dialog og team-arbejde. Men intet andet end lommeuld varer som bekendt evigt. Slack erstattede e-mailen (nej, ikke hos os alle!), men nu erstatter video langt hen ad vejen tekstudveksling. Hvorfor skrive replikker, når man kan snakke på video? Zoom, årets mega-Nasdaq-IPO-succes, vokser hurtigere end Slack. Især under COVID-19 med udstrakt remote work er det Zoom eller Teams, Hangouts, Meet eller andre, vi er på.

Du kan læse om handlen overalt, fx fint om økonomi og produkt på TechCrunch. Men mest tankevækkende for mig er BBC’s fortælling om, hvordan Microsoft for bare fire år siden prøvede at købe Slack, men så udviklede de selv Teams. I 2016 indrykkede Slack en annonce, der sagde velkommen til MS Teams, så selvsikker var Steward Butterfield. Ren hybris.

Teams ligger i Microsoft-pakken, som næsten alle corporates bruger. Så foretrækker du, som jeg  fx til undervisning Zoom, slipper du alligevel ikke for at blive inviteret ind på Microsoft Teams. Så hvem vinder? Microsoft Teams bruges allerede ti gange så meget som Slack, vores økosystems gamle helt.

Salesforce er nu bedre stillet til at konkurrere i skyen med MS. Jo, men jeg tror ikke Benioff og Butterfield igen indrykker juleannoncer, hvor sjov en konkurrent Microsoft er. Slack selv har været et symbol på, at mindre techs kunne klare sig i konkurencen med the big tech, ja, været brugt i antitrust-rapporter som eksempel. Har du set rovdyr jage ved solopgang på Serengeti, så har du set konkurrencens og tech-giganternes sande væsen.

Tip: Hvis du bliver lidt nostalgisk efter gamle dage, så gå til Podio.com. Kasper Hulthin m.fl.s (inkl. andre prominente, som Tommy Ahlers og Thomas Madsen-Mygdahl) værktøj eksisterer stadig efter Citrix-opkøbet i 2012. Men du kan nok få Podio ret for dig selv. Og det er næppe pointen med samarbejdsværktøjer.

Klimagæld: Forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere

Hvor mange til konfirmationsforberedelsen forstår denne del af fadervor, der kommer efter ’Giv os i dag vort daglige brød’: ”..og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.” Jeg forstod kun det med, at jeg – på trods – skulle være taknemmelig for min mors rugbrødshumpler. Mens det med at forlade skyldnere var mere tåget. Det at stå i gæld materielt og psykologisk er nu mildest talt ikke nyt, men indgår i alle verdensreligioner, for det har store moralske implikationer. David Graeber beskriver det i bogen Debt: The First 5000 Years. Det er måske godt at minde om efter et år, hvor der er taget ekstra gæld ind i alle virksomheder, og allermest i startups.

Gæld hænger over vores hoveder og motiverer, måske tvinger, os til at arbejde. Gæld skal til, for at bankerne kan eksistere. Men den er også eksistentiel; den stiller os til ansvar.

Sidste fredag måtte Politiken stort opsat konstatere, at et flertal af danskerne ikke ønsker at betale klimagælden. 77 pct. ønsker ikke en klimaafgift på to kr. på en liter mælk, 67 pct. ikke, at et halvt kilo hakket oksekød må være 13 kr. dyrere. Regeringen har opbakning i folket til fortsat at afvise disse to og andre konsekvenser af Klimarådets forslag. Ved klimavalget ville vi gøre det, vi har gjort ved klimaet, bedre igen. Når vores ophobede klimagæld skal betales, vil vi den ikke.

Joachim Sperling fra Axcelfuture  konstaterede i Børsen, at regeringens længe ventede udspil til en grøn skattereform”blev en fuser, der ikke bidrager til grøn omstilling. Regeringen er med rette blevet kritiseret for ikke at hæve CO2-afgiften, men hævder, at det ikke kan lade sig gøre.”  Hvis de kan hæve den svenske afgift, kan vi vel hæve den danske, mente kapitalfondsspidserne og spørger, hvorfor Aalborg Portland dog skal motiveres til at investere grønt, hvis energiafgiften på alternativer er den samme som på kul.

Kan være vi skal bede fadervor, for at regeringen fra kapitalfonde, erhvervsliv og begge sider af folketingssalen tvinges til en CO2-afgift. Folket gør det ikke.

Mmhmm. Sequoias nye baby-darling og Lucianas vision

Sequoia, innovationsfabrikken i Bay Area, er VC’en over alle VC’er med en fed start med Apple, efterfulgt af Google, PayPal, Airbnb og you name it. På listen er en ny darling, jeg også skrev om forrige fredag; tjenesten med det sjove navn, der skal lyde, som når du spiser en juleklejne: mmhmm.

Sequoia-partner Roelof Botha udtaler, at mødet med mmhmm var som første gang, han mødte YouTube og Instagram. “It was one of those things that somebody shows to you, and you just say, I want that,” Altså som en lille dreng foran Julemandens værksted.

Mmhmm blev ifølge founder Phil Libin startet i maj ”as a kind of joke” – altså dette år; og så rejste de lidt vennepenge inden Sequioa, Silicon Valley Bank og lignende kiggede med.

Det mmhmm gør, er at kaste tryllestøv over dine – indrøm det bare – ellers søvnige Teams- og Zoom-møder.

Alle vil gerne have, Sequioa kigger ind, som de faktisk gjorde på Nordeas SLUSH-event i november. Den første Sequioa-partner i det nye London-kontor (og 3. kvindelige partner i Sequioa) er rumænskfødte Luciana Lixandru. Hun fortæller i et Sifted-interview i ugen, at Sequioa skal kickstartes med flere europæiske investeringer end de hidtidige 20 (ud af over 1000+). Og at hun vil gå tidligere ind, dvs. omkring serie A, men i øvrigt følge startups – som alle andre VC’ere i disse år – fra meget tidligere stadier. Men du kan godt glemme funding, hvis du ikke er B2B og fx gerne fintech. Luciana udtaler nemlig: ”I love consumer, but I do think it’s harder in Europe. Scaling…is not just about translating the app.” Intet forbruger-julegavefokus her.

Er lykken et frit valg? Mia Wagner i Brinkmanns jul

Sidste fredag fremhævede jeg en anden kvinde, Mia Wagner, for hendes gearskift og initiativ med det nye kvindenetværk, i samarbejde med Josefine Volqvartz, KvindeKompagniet, Dansk Erhverv og Nordic Female Founders. På Bootstrapping følger vi nøje med, og du kan selv få dit overblik over det nye netværk her.

Vores alles overpsykolog Svend Brinkmann faldt i onsdags i sin FB-julekalender #2 med titlen ”Er lykken et valg?” over Mias tatovering ”Definitionsmagten”. Den skal minde Mia om, at hun alene har retten til at definere sin egen sandhed og dermed selv kan vælge at udfordre sin skæbne og selv vælge sin lykke, ifølge interview i ugen med Mia i Jyllands-Posten.

Svend Brinkmann mener, det er en illusion, at vi kan vælge lykken, for vi ”fødes ind i en verden, der eksisterer på forhånd (…) de fleste har ikke de muligheder, og selv for de mest privilegerede ligger meget fast: Vi har en menneskelig natur, vi fødes, lever, bliver syge og dør og skal undervejs forholde os til etiske spørgsmål (…) vi ikke selv definerer.” 

Og konsekvensen, hvis lykken er ens eget projekt, er jo, at man er en fiasko, hvis man ikke er lykkelig alligevel: ”Man kunne jo bare have valgt at være lykkelig? Eller skabt en anden virkelighed? Og hvorfor skal jeg hjælpe andre, hvis de selv har valgt at være ulykkelige?

Brinkmann fortsætter:“Mange af de vigtigste ting i livet er slet ikke et spørgsmål om valg: Vi vælger ikke at blive forelsket, at lykkes med en vanskelig opgave eller overhovedet at blive født. Men man kan selvfølgelig forsøge at åbne sig for muligheden af at blive forelsket eller vælge at øve sig på det, der er vanskeligt. På samme måde kan man åbne sig for lykkens mulighed, og så kan den komme som en uventet gave. Men vi vælger den ikke selv.”

Filosofisk har Brinkmann ret. Men jeg vælger bare at tro, at Mia vil åbne sig for andre muligheder end mændene i familieforetagendet FreeWays og for andet end Viborg. Hvis det er et sent oprør for at finde sin egen vej, er det velkomment. Når (glimt af) lykken endelig banker på som et uventet tilbud større end FreeWays dating mm.-sites, skal man da gribe den. Og kan andre trækkes med og op, er det endnu bedre.

Doing og Undoing

Sidste afsnit i Susanne Biers elegante The Undoing blev i mandags frigivet på Netflix. Den sejt tænkende kvindelig hovedperson, spillet af Nicole Kidman, ser til sidst ind bag den smukke, charmerende børnecancer-læge Hugh Grant. Der er handlinger, fx investeringer, i året, man kan ønske sig ugjort, og der er ting, der ser anderledes ud under overfladen, også i startups.

Her på Bootstrapping ser vi både på forsiden og bagsiden, over og under motorrummet og på alle køn.

I denne uge så vi fx på mulighederne i ejendomsmarkdet – udenfor Fifth Avenue – for tre spændende startups og for investorer. Og vi hjalp med om ikke hamre så værktøjer til at sikre den diversitet, du ikke må gå glip af i en mandedomineret startupverden (du kan læse guiden i dens helhed her).

Seneste indlæg fra i dag handler om funding – som ofte er om ikke en mordgåde så en gåde for mange startups. Stine Mølgaard Sørensen fra Radiobotics behandler i dagens podcastepisode #3 af MEET ups and downs i kapitalrejsning set fra startups. Du kan også nu høre Techtopia #171, om hvordan vi designer teknologi til mennesker og ikke bare til processer.

Når vi ved, at der er så meget at glæde sig til og se frem til mellem os mennesker i økosystemet, kommer vi lettere gennem endnu nogle urovækkende vintermåneder. Du kan fx glæde både dig selv og andre og lave forretning med en social impactstartup. Den Sociale Kapitalfonds accelerator Impact StartUp Danmark lyder da som et godt nytårsforsæt.

Ha’ nu en dejlig adventsweekend, til vi ses i næste uge.