Ved Naser Khaders kampklare bare bryst: Hvis han er en af de politikere, vi kan regne med støtte fra efter Tommy Ahlers exit, så bliver det da hverken på kønsdiversitet eller sexisme i økosystemet. Så er vi i gang med sidste solbeskinnede sommerudgave af Bootstrapping.

 

Lad os få de kvindelige founders frem

Nu er flammen slukket efter et OL i Tokyo, der ud over mange andre oplevelser, er en fysisk og emotionel opvisning i diversitet i lande, racer, køn og alder (det sidste dog mest via dommere, trænerne og officials, der oftest er ældre mænd).

Så har vi en fin parallel til egen verden. Startup founders er altovervejende unge mænd mellem 20 og 35 år. Og investorerne, de vidende trænere, er ældre mænd. I al fald i investornetværk som fx DanBAN, Keystones og de fleste VC’er, hvor vi på en god dag har lidt over 10 % kvinder og vel en gennemsnitsalder omkring de 50 år.

Vi skal have gjort noget ved det, det må være en hoveddisciplin i økosystemet. Til en start kan du læse eller repetere det vigtigste i dagens 6 artikler om Return on Diversity – og især hvad du kan gøre, før hele startup-garagen er fyldt op af unge drenge. Et andet element er jo at fremhæve de mange dygtige kvindelige founders, vi rent faktisk har. Så glæd dig til at lære nogle af dem at kende. Den serie kommer vi til at køre på Bootstrapping her fra august. Et tredje element bliver at følge op på det løfte eller Diversity Commitment, en pæn del af vores branche har givet om initiativer.

 

Nu må du drikke kaffe med andre politikere end Ahlers

Langt de fleste har beklaget, men forstået Tommy Ahlers’ afsked med Borgen. De fleste unge mener jo også, det er mere effektivt at kæmpe for klimaet udenfor end indenfor murene. Men nogle kritikere er der – som Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup, der i søndags skrev: ”I stedet for så at tage kampen op giver disse erhvervslivets rockstjerner op, når det bliver svært. Typisk med en jeremiade om, hvor forfærdeligt det politiske system er. Og hvor store fjolser de mere traditionelt tænkende politikere i virkeligheden er. (…) Men det hjælper ikke noget at ville revolutionere systemet uden respekt for, hvad der er det grundlæggende vilkår i politik: Nemlig at der skal være et flertal. Fænomenet kendes også under betegnelsen demokrati. Det er tungt og usmidigt at have med at gøre. Men ingen har endnu påvist et brugbart endsige acceptabelt alternativ.”

Qvortrup har en pointe, politik er cirka samme kompromisfyldte arbejdsslid, som jeg ser ham selv udøve i vores lokale fitness center. Men pointen passer bare ikke på Tommy. Han gik om nogen efter løsninger og kompromisser, og stillede i øvrigt, som jeg skrev i sidste uge, op til alt muligt og umuligt. Så der var ingen rockstjerne-attitude overhovedet. Det var den megen positionering i stedet for søgen efter fælles bedste løsning, der sled.

Nok så vigtigt. Tommy Ahlers var store dele af økosystemets indgang til politik. De professionelle erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv har kontakter til alle væsentlige ordførere i alle partier. Men for de mange små netværk og mindre organisationer på (vækst)iværksætterscenen var Tommy en hovedindgang. Ja, for mange den eneste. Naturligt nok, da han jo brandede sig selv som ”politisk iværksætter”. Så nu skal der drikkes kaffe med andre. Erhvervsminister Simon Kollerup har jo en iværksætterpolitisk udspil på bedding, så regeringen og partierne skal nurses.

Og kaffen skal ikke drikkes for kaffens skyld, men for at få nogle handlinger, der trækker i den rigtige retning. Vi har selv i foråret givet de 5 fede forslag efter corona-perioden, og Sine Linderstrøm fra DI har fremlagt deres vigtigste forslag i juni her. Kom endelig frem med dit netværks!

 

De tre reformveje: Et blåt, grønt eller rødt 2030

Alle forventer, at når de sidste restriktioner – forhåbentlig – er afviklet, så skal vi frem mod et mere normalt Danmark. Og hvad det så kan byde på af reformer, ud over altså en tiltrængt iværksætterpolitik. Den må godt indeholde mere end lokale arbejdspladser i Udkantsdanmark, for al evidens siger at høj skalerbar vækst skabes på høj viden, som nu engang altovervejende starter omkring de store (universitets)byer. Helt basalt tegner der sig tre scenarier for den plan for Danmark 2030, alle forventer det politiske slagsmål grundlæggende vil handle om.

• Det røde scenarie. Regeringen vil komme med de såkaldte 2. generationsreformer på basis af Nina Smiths rapport. De vil sigte mod på at øge beskæftigelsen, især gennem (efter)uddannelse, herunder af indvandrere og skabe større lighed. Tiltrængte velfærdsreformer som fx SU-omlægning, frisættelse af skoler og institutioner bliver derimod næppe politisk acceptable. Det vil mere handle om blandede skoler og boligområder, børnefattigdom mm.

 

• Det blå scenarie. Afgørende for velfærd er vækst, og afgørende for væksten er antallet af personer, der er i arbejde, og hvor længe de er det. De Radikale har her en nøglerolle og vil holde regeringen op på 10.000 flere i arbejdsstyrken, og har lige foreslået en stærk tiltrængt omlægning af kapitalbeskatningen. Ny Borgerlige vil sænke topskatten og skære dybt i den offentlige sektor med 100.000 jobs. Jakob Ellemann-Jensen fremlagde i nat på Facebook de 10 punkter, en borgerlig-liberal regering skal samles om. De er mega generelle, hvilket fint afspejler, hvor fragmenteret og svært oppositionen har det for tiden, hvor fx V og K ikke engang er enige i egne rækker.

 

• Det grønne scenarie. Det scenarie er med udmeldingen fra FN’s klimapanel IPPC accelereret i urgency kort efter, at Ahlers tog sit gode tøj og sprang ud som klima-tech investor. Men det er klart, at der skal handles på 2030-målet for landbrug, transport og bygninger – og generelt med en CO2-afgift. Regeringen ved vi ikke rigtig, hvor vi har, for den tør ikke noget, der koster for den almindelige dansker. Så Konservative og Venstre vil her med fordel kunne overhale regeringen og sætte det grønne over det røde. Alle ansvarlige er forpligtede på det blå, også fordi klimaomstillingen kun kan finansieres gennem vækst, allerbedst ved at gøre den til en stor forretning for Danmark.

 

Hvor ender det her så? Jo, i Danmark ender det altid med et kompromis mellem alle farverne. Det gør det også denne gang. Men djævelen ligger selvsagt i tonerne i den brunlige farvesovs. Og ja, sådan er dansk politik.

 

Tre tricks. Hvordan frasorterer internationale VC’er dig?

I Medium læste jeg, da det stadig var strandvejr, en opskriftsartikel, der beskrev de tre tricks, venture-virksomheder bruger til at finde det, de tror på, er succesfulde startups. For typisk ser de på 60-100 cases pr. måned. Så der skal skæres til benet, du skal som startup-founder vurderes hurtigt.

Essensen i det er let gengivet, for i virkeligheden er der – som hos headhuntere – kun ét trick, der så forfines over 3 gange: Put folk ind i dine kasser, og smid alle dem væk, der ikke passer på en prik. Det gode spørgsmål er så, om det virkelig giver det ypperste resultat? Men det kan vi tage til sidst. Først de 3 sorteringer:

 

1. Matcher du på investeringsstrategien?

Hver VC har selvsagt sin model, sin særlige vinkel på feltet. Den vil være en kombination af typen af virksomhed (fx B2B, B2C), Stadie (pre-seed, seed, growth), Marked/sektor (fx Medtech), Founder-potentiale (fx serieiværksættere) og Geografi (fx Norden). Passer du ikke ind i deres kombination, er du ude – også selv om de nok vil hyggesnakke med dig.

2. Er du for produkt-fokuseret?

Det kan måske overraske dig, hvis du har haft en intens og begejstrende snak om din MVP eller teknologi, at du så fravælges. Men sagen er bare, at en VC egentlig ikke ser på teknologien, heller ikke når de foretrækker SaaS-løsninger, men på forretningspotentialet. Glem aldrig, at det er return on investment, de investerer i. Så bliver en VC ved at snakke om dit produkt, er det af høflighed. De har frasorteret dig!

3. Har du en skalerbar model for kunde-akkvisition?

VC’en skal kunne udregne et vækstpotentiale. Og det sker bedst ved, at du har en model for at skabe vækst i kunder, så der kan regnes på, at x investeret giver y afkast. Den kan indeholde mange typer marketing og salgsindsatser, men de skal kunne beregnes, ikke som fx PR håbe har en effekt.

 

Det er vejen til at komme ned på de 15-30 startups, VC’en reelt går ind hvert år, evaluerer og følger. Når det er refereret, vil jeg for egen regning tilføje, at jeg hverken håber, tror eller har erfaring for, at det kun er sådan. I al fald i Norden. For hvordan skal vi så få det frem samfundsmæssigt, som venture-kapital egentlig skulle fremme: Investeringer i det vilde, det tværgående, det endnu aldrig sete, men med kæmpe potentiale. 60 % af alle investeringer skalerer alligevel ikke, så hvorfor kun tænke i kasser? Det er som med mennesker, jf. min headhunter-sammenligning, de allerbedste passer aldrig helt ind i det firkantede.

 

Tid til handling i Mr. Startup-land med kun 10 % kvinder

Er du founder eller investor eller bare alment interesseret, indigneret eller impliceret, så læs med her, og bliv klogere på kønsbalancen i økosystemet – eller rettere manglen på samme. Du kan også finde svar på, hvorfor vi skal gøre noget ved det – og bud på, hvordan vi kan gøre det. Artikelrækken, som vi kørte for et halvt år siden, er baseret på vores rapport ’Return on Diversity’, sponsoret af Danske Bank og ITB, og støttet af Vækstfonden og Danish Business Angels. Rapporten er en kombineret analyse og guide til handling hen mod et mere kønsbalanceret økosystem. Artiklerne er på engelsk.

 

Diversity is Good Business – But Denmark is Falling Behind!

I første artikel kigger vi på tallene i metermål og konstaterer, at det ikke ser for godt ud med kønsbalancen i vores ellers elskede økosystem i Danmark. Og det er en skam, for der ser ud til at være god forretning i mere diverse teams. Rolf Kjærgaard CEO i Vækstfonden og Klavs Hjort SVP fra Danske Bank Growth & Impact perspektiverer og opfordrer til handling.
Læs hele artiklen her.

 

Funding & Angel Investing in Denmark: A Tilted Playing Field?

Spiller mandlige og kvindelige founders overhovedet på den samme spilleplade? Meget tyder på, at nej, det gør de faktisk ikke – og hældningen er ikke til kvindernes fordel. De mulige forklaringer er mange – og de fleste bunder ikke i ond vilje. Men når du som kvinde – som Le Gammeltoft levende fortæller – skal turde banke på døren til 45 mænd, der sidder i jakkesæt og drikker Barolo, så er tilgængeligheden måske ikke lige fordelt. Louise Ferslev, CEO og founder af MyMonii perspektiverer yderligere i artiklen.
Læs hele artiklen her. 

 

Calling all investors: Are you missing 50% of the product-market fit?

Artiklen er målrette investorer. Misser du ud på halvdelen af potentialet i dine investeringer? Det spørger vi om i artiklen, hvor vi kommer omkring gruppetænkning, kjolekøb og meget andet. Gulnaz Khusainova, founder og CEO af Easysize spørger, om FemTech får nok opmærksomhed ,og Tommy Andersen, managing director i byFounders fortæller, hvad de selv har gjort for at gøre deres perspektiv bredere.
Læs hele artiklen her.

 

Calling all investors: Do you know your own biases in your early Due Diligence?

Artiklen er målrettet investorer. I denne artikel kan du blive klogere på dine egne ”biases”. Biases dækker over de ubevidste tilbøjeligheder, vi mennesker har alle sammen – og som derfor er svære at lægge fra sig. Forskning tyder på, at investorer i nogle sammenhænge – fx til pitch events – er tilbøjelige til forudindtaget beslutningstagning, og det kan igen føre til dårlige investeringsbeslutninger. I artiklen ser vi på fem af de mest centrale biases, der kan påvirke din beslutningstagning – og samtidig kan holde kønsbalancen i økosystemet tilbage.
Læs hele artiklen her.

 

Calling all startups: Are you hiring the best candidate?

Artiklen er målrettet founders. Hvordan tiltrækker og fastholder du de bedste talenter? Teamsammensætning er afgørende for startups, og ved at rekruttere mere diverst kan du øge din sandsynlighed for at finde og holde fast på det allerbedste talent. Og husk: At ansætte diverst betyder ikke, at du er nødt til at gå på kompromis med talenter på vegne af mangfoldighed. Det betyder omvendt, at du muligvis skal se på din rekrutteringsindsats på nye måder for at finde mere mangfoldighed og flere talenter. Perspektiver fra Søren Kofoed-Sørensen, Head of Danske Bank Business og Natasha Friis Saxberg, CEO, IT-Branchen.
Læs hele artiklen her.

 

Calling all startups: Culture & Employee Engagement are Drivers for Performance

Artiklen er målrettet founders. Medarbejderengagement og kultur er afgørende for at fastholde talentfulde medarbejdere og motivere sit team til at yde maksimalt og skabe de bedste resultater. Efterhånden som en startup vokser, ændres kulturen. Arbejdet med aktivt at udvikle en kultur, der passer til startuppens skaleringsrejse, er et af de vigtigste job for founders. Perspektiver fra Camilla Ley Valentin, tidligere co-founder og CCO i Queue-it og Frederik Lysgaard Vind, Head of People & Culture i Nøie i artiklen.
Læs hele artiklen her. 

 

Tak for en herlig sommer – hvem vi så kan takke for den. Det var i al fald sidste sommerudgave af Bootstrapping. I næste uge kommer vi i din indbakke både onsdag for medlemmer og fredag. Og vi starter med et brag, tør vi godt love. Ha’ det så længe ude i økosystemet.