Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 24. november 2023, kl. 11:11

0 kommentarer

Hvad er op, hvad er ned? Hvad er sandt, hvad falsk? Hvad enten det gælder dansk politik eller Hamas/Israel, Rusland/Ukraine er det ikke altid let at finde ud af, hvilke påstande der er rigtige, og hvilke der er forkerte. Er det så meget bedre i vores eget gode økosystem? Det tester jeg i dag! Du kan bl.a. læse om:

• Er der lidt lys i venture-mørket?
• Kommer vi af med skatten fra helvede?
• Nej, EIFO tager ikke statslige ågerrenter
• Kan du nu få 40 % rabat på secondaries?
• Sam-AI-Altman – sagen mellem Doomers og Boomers
• PE-fonde opkøber nu nødlidende startups med hud og hår
• Hvorfor handler diversitet i Danmark kun om køn?
• Går Caroline Søborg & EIFO godt i spænd?
• Lenus, Monta og Agreena som årets EY Entrepreneur-vindere
• Mia fra Løvens Hule til Mettes bord

Rigtig/forkert?: Der er lys i venture mørket

Svaret afhænger nu engang af, hvem du spørger!

• Økonomiprofessoren vil opregne forskellige scenarier med sandsynligheder for recession/vækst, du selv kan vælge imellem. Men ikke kan bruge til meget.
• Venturefond managers vil sige til dig, at vi ikke helt har justeret værdisætningerne ned til renteniveauet. Og der bliver det de næste par år, så hvad sagde du om din burn-multipel og din runway? De vil dog meget gerne se dit deck.
• Finansøkonomer, der sælger investeringer m.m. vil betone, at inflation er hurtigere på vej ned end ventet. De vil de kalkulere med rentefald i USA i 2024. Og det vil jo hjælpe vores tech på vej.
• Nationalbanken, IMF og Det Økonomiske Råd beskæftiger sig ikke med småting som os, men er positive på væksten i den generelle økonomi i Danmark. De regner med ca. 1,5 % vækst i år og næste år, og det er jo ok for den hjemlige efterspørgsel på din service.

Men tro på dig selv i enhver henseende! Der ingen tvivl om, at investeringsaktiviteten i ventures her i 2023 er usædvanlig lav. Det viser alle data og ditto snakke og skriverier her mellem TechBBQ primo september og Slush i næste uge. Men jeg mærker også en let spirende optimisme i markedet. Vi må i gang igen. Godt nok kun med de gode cases. Ja, verden er kynisk. Ikke kun i Silicon Valley, tænkte jeg, da jeg for mit seneste nuttede barnebarn med let omskrivning sang: ”Sørens far får penge, og ko og kalv i vænge,og hø og halm i lo. Lille far har ingen ko, og han får ingen penge://:”

Rigtigt/forkert?: Vi kommer af med skatten fra helvede

”Danmark er et af de eneste lande i verden, hvis ikke det eneste land i verden, der har lagerskat på børsnoterede aktier, så det er i hvert fald en abnormitet, og vi kender også konsekvenserne af det”, siger gode Henriette Kinnunen, skattejurist og forperson for FBV i ugens Bootstrapping podcast. Ja, det er som Peter Mühlmann, founder af Trustpilot, udtrykte det ”Statssanktioneret røveri af uskyldige mennesker, der har prøvet at bidrage til samfundet.” Hvis aktier i børsnoterede vækstvirksomheder efter iværksættereformen stadig lagerbeskattes, så må jeg æde min gamle vinterhue. For det med at beskatte fiktive beløb er for meget – for alle bærende erhvervs- og skattepolitikere.

Men Henriette er jo altså ikke skattejurist for ingenting. Det er jo ikke ligegyldigt, hvordan reformen af lagerbeskatningen ender med at blive. Og hun kender sine lus på gangen. Skattesystem-folk tænker ikke nødvendigvis som os. De kan jo mene, at når pensionskasser m.fl. betaler lagerskat på hovedbørserne, må det ikke blive en fordel at notere på vækstbørser! Det er paradoksalt, for vi andre oplever jo, at vækstbørsvejen i dag stiller os dårligere end venturevejen. Venturevejen har simpelthen sejret i Danmark, fordi Vækstfonden og venturemarkedet – og godt for det – blev hjulpet i gang. Det er bare, som Henriette så fint fortæller, gået ud over vækstbørs-vejen. Ligesom vi så i Danmark har misset det med at demokratisere folkeopsparing i fremtidens virksomheder, sådan som det massivt og med succes sker i det øvrige Norden. Så det handler om, at politikerne Bødskov & Bruus samt Venstre, Moderaterne og forligspartier tør prioritere, altså tør sætte sig igennem overfor embedsværkets mulige benspænd. Nå, lyt selv med på Spotify her: https://lnkd.in/ddVaWmk4.

Rigtig/forkert?: EIFO tager statslige ågerrenter på hele 15 %

Forkert, EIFO yder ikke rockerlån. Men forskellige tidlige founders brokker sig til mig og spørger, hvorfor ”staten tager ågerrenter på 13-15 % på deres tilbud om startlån og BA-matchinglån”. Mit rigtige onkel-agtige-svar ville være: ”Unge m/k: Du har nok ikke opdaget markedsvendingen. Klem ballerne og bootstrap, til du er tæt på produkt-market fit og kan skimte, at du bliver cash positiv. I min ungdom var renten selv på sikre realkreditlån 20 %. EIFO tager typisk markedsrenten på plus et par procent, dvs. 9 % plus cibor, selv om risikoen på dig er mega høj. Så høj at staten reelt – i snit – taber på dig.”

Av for en onkel! Så jeg bad i stedet Anders Christian Andersen, senior director i EIFO, svare jer founders ordentligt: ”Ja, vores renter på vores tidlig-fase produkter til innovative virksomheder er højere end lånene til de mere modne. Renten i samfundet er som helhed steget, men vi mener stadigvæk, at disse lån er attraktive og tålmodige lån, som er et alternativ til egenkapital. Dermed kan founderne, i kombination med egenkapital, geare deres virksomhed lidt mere, uden at afgive for meget ejerskab. Vi tager reelt risici, som markedet ikke kan og vil tage. Og vi drøfter meget med virksomhederne, at de ikke skal tage for meget gæld ind fra starten, men afmåle den med muligheden for at afvikle på sigt. Og så skal virksomheden først begynde at betale rente og afdrag efter 3 år, hvor de meget gerne skulle have fået et kommercielt gennembrud. Renten på vores matchlån sammen med Business Angels har vi hele tiden holdt længere nede, og med en lidt større bonusmodel, for de virksomheder, som bliver solgt med en høj gevinst. Og renten på vores Startlån, har vi nedsat med op til 3 procent efter sommerferien”.

Som det fremgår, er EIFO blevet meget påpasselige med, at startups ikke belaster sig selv med et bjerg af gæld. Det skete for nogle ved 3:1 matching ved de særlige covid-19 lån i 2020-21, og det skal aldrig gentages! Dagene, hvor lån var gratis og alt handlede om rapid vækst, virker langt væk. Nu handler det om at balancere skalering med runway. Burn-multiplen er en af de vigtige metrics her, altså forholdet mellem årligt burn og annual recurring revenue. Den brøk skal selvsagt ned under 1.

Rigtig/forkert?: Al diversitet handler i Danmark om køn

Hvorfor snakker vi kun om køn? Jeg havde nogle investorer på uddannelse, der synes vi snakker for meget om kønsdiversitet i økosystemet. For som en – der havde rejst mange år ude i verden – fremførte, var der så mange andre skel, der var vigtige – sociale, racemæssige, aldersmæssige osv. Jeg synes på den ene side, han havde ret. På den anden side: I Danmark er kvinder nu engang det hav af talent, der især er under-udnyttet. Det er her, der er størst return on diversity. Det handler om alt fra uddannelse, karriere, ansvar i familier og til kultur – fx perfekthedskultur, hvor man holder hinanden i skak og dermed nede. Men vi skal videre fra de mere principielle kønsdebatter, vi har haft i økosystemet, og til at hjælpe hinanden med, hvordan vi arbejder med at sætte mål og modgå (ens egen – lad os altid starte der) bias fra rekruttering til investering. Sådan oplevede jeg også debatten i onsdags til Tech Nordic Advocates og DI’s velbesøgte Women Entrepreneurship Day. Jeanette Carlsson, Tech Nordic Advocates gik her – og i et debatindlæg på Altinget – til biddet med, hvad iværksætterreformen skal kunne. Selv havde jeg i ugen en rigtig fin snak med Stine Colding Alstrup fra Intentional og Diversity Commitment om samme emne. Glæd dig til vi lægger den podcast op!

Rigtig/forkert?: Skattestyrelsen skal nu rebrandes som Arrogancestyrelsen

En af mine kolleger i DanBAN skrev følgende beretning i ugen til bestyrelsen. “Mine porteføljeselskaber forventer i lighed med tidligere år at få udbetalt skattekreditten 20. november. Men pengene kom ikke. De kom heller ikke den 21. november, så vi ringer til revisor, som ikke har et svar. Man kan ikke ringe til Skat og spørge, man kommer ikke igennem. ”Heldigvis” skulle revisor senere på dagen til et møde, hvor også repræsentanter for Skat ville være til stede. Her oplyser de, at de har givet sig selv op til 5 dage mere til at gennemføre udbetalingerne. Det betyder, at udbetalingen flyttes fra 20. november til 25. (eller 27.) for 25. november er en lørdag. Denne forsinkelse betød, at banken stoppede selskabets kassekredit, fordi de følte sig misinformerede. Det betyder, at konsulenterne i Ukraine ikke har fået løn. Og det bliver på et hængende hår, at der er løn til danskerne på mandag. Vi er ved at køre en stille og rolig bridge-runde på plads i selskabet, og der var ikke noget stress, før Skat får den her idé. Det er helt vildt, hvad de tillader sig.”

Det burde hedde Arrogancestyrelsen, skriver en anden kollega til mig. Dette er ikke to år siden Berlingske spalte op og ned med fotos af direktør Merete Agergaard udbredte sig om Skats fantastiske service-tilgang til erhvervslivet. Men service er ikke smil og smiger. Service handler om i sin kerne at opføre sig ordentligt. Og om at have et ordentlig produkt. Det første er fraværende. Det sidste har Skat slet ikke. For værre endnu med skattekreditten end langsom udbetaling er den usikkerhed, Skattestyrelsen lader vores fremtidige innovative 1200 software-udviklende virksomheder leve i. Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt, om vi ikke kan få kredit, fordi software er opfundet en gang for alle. Eller om vi tør søge, fordi vi som ved al forskning og udvikling, også af generativ AI, står på og videreudvikler ud fra en fundamentet fra en gammel eller ny tradition. Al innovation er videreudvikling, al softwareudvikling er i proces. Jeg er lige ved med Heraklit at sige at alt flyder. Men det sidste gælder nu allermest i Arrogancestyrelsen.

Rigtig/forkert?: Sam-AI-Altman sagen handler om Doomers vs. Boomers

Det er den vildeste tech historie i et vildt år, der fylder alle medier i vores felt i ugen. Jeg blev i al fald helt rundtosset i kampen omkring den uafhængige OpenAI bestyrelse og om, hvordan Sam Altman og Greg Brockman placerede sig i feltet mellem OpenAI og cornerstone aktionær Microsoft. Skal de uafhængige AI-eksperter i bestyrelsen – især OpenAI co-founder Ilya Sutskever, der fastholder fokus på teknologiens bagsider i forhold til at sikre og beskytte individers rettigheder og demokrati – for en gangs skyld vinde? Eller skal de mere profit- og teknologipositive Big Tech ’voksne’ give AI-udviklingen mere gas? Givet er, at sagen i fodboldsprog ville hedde en ny-klassiker, en kamp mellem Boomers og Doomers, der har kørt i varianter fra internettets spæde start. P.t. står det vist nærmest uafgjort. Vil du læse om sagen fra Doomer- og udviklersiden, så se Greg Shove i Section, er du mere til Boomer- og investorsiden, siden så læs fx Financial Times’ opsummering.

I Europa tager vi det – alt andet lige – mere pragmatisk. Jeg var moderator på parallel international geopolitisk debat om tech og demokrati i ugen, som vi i Danske Tech Startups havde ansvar for sammen med DI, KU og Institut for Menneskerettigheder. Alle forskere og founders var her enige om, at AI-innovationen skal ske indenfor en fornuftig regulering – for vi lever jo i samfund, hvor stort set alt er reguleret. Vi skal finde ud af hvordan – og EU’s bud i AI Act er faktisk ganske fin. Men derfor kan vi jo godt være stærkt bekymret for, hvordan verdens mange autokratier kan udnytte og fastholde deres undertrykkelse med hjælp fra AI. Tradeshift founder Mikkel Hippe, der har oplevet ansigtskendelsen i Asien, er meget stærk til at formulere den bekymring på demokratiets vegne.

Rigtig/forkert?: Du får 40 % rabat på secondaries

Nikolaj Højer Nielsen, Penneo m.m. postede følgende på sin LinkedIn ud fra en artikel og graf fra Peter Walker: ”Traditionally (pre-2020), secondaries traded at a 20-25% discount relative to the latest funding round, making them an attractive option for new investors. However, recent Carta data shows a shift in dynamics during 2021-2022, reflecting challenging times for many startup investors. The discount has surged from zero (because primary funding rounds were oversubscribed) to a significant 40%, fueled by a growing need for investor liquidity.”

Nikolaj har selvsagt læst indlægget om, at markedsvendingen har ændret discount på secondaries på unicorns i USA fra cirka 0 % til 40 % rigtigt, og Peter Hede, secondaries ekspert fra Nordic Eye, var enig i den store værdi af secondaries for tiden.

Rigtig/forkert?: PE-fonde opkøber og udvikler startups som en tredje vej

Jo, den er god nok. 24 % af det totale antal exits ender med at blive helt opkøbt af kapitalfonde. I al fald ifølge finanshuset Clipperton. Det læste jeg i ugen i en artikel om denne tredje vej i Financial Times. Og det er selvfølgelig startups, der hverken er flameouts eller unicorns, men hvor founders sammen med deres VC’s ikke selv kan indløse potentialet og få skaleringen i gang: ”In the years running up to 2022, VCs took minority stakes in new businesses with growth potential even if they lacked a quick path to profitability. Steep rises in interest rates over the past year have changed that, hammering private valuations, forcing VCs to pull back and leaving a swath of start-ups at risk of collapse. New investment groups are raising tens of millions of dollars in funding with the intention of acquiring majority ownership and operational control of start-ups in order to turn the businesses around.”

Det er vel på en gang trist og godt, at startups som er startet med en intention om at disrupte en industri, selv bliver udsat for en blive opkøbt, for at der laves en økonomisk turn around på founders! Som en af kapitalfonds opkøberne siger til FT, er det dog en ny mulighed for founders som en alternativ vej, når man står i dilemmaet: Should I sell this company for scrap, should I shut down?”

Rigtig/forkert?: Caroline & EIFO klæder hinanden

Det ser ud til at være svært at rekruttere kvinder til EIFO-delen for direkte ventureinvesteringer, skrev jeg sidste fredag. Den æder jeg i mig igen. For nu er det faktuelt forkert! Af alle stjerner er Caroline Søborg Ahlefeldt ansat som Investment Director. Om hun har headhuntet sig selv, ved jeg ikke! Hun er i al fald efter 9 måneder ude som partner af headhunter-virksomheden Amrop. Som hun venligt takker for ”dedikation”, hvad nu ellers plejer at være det sidste, jeg oplever hos Amrop og andre på det felt. Det skulle lige være til at skrive store regninger for ikke så meget.

Vi er nogen, der kan huske Caroline som purung pioner, da hun stiftede Mousehouse og Space Invaders, som helt tidligt internetbureau og ditto uddannelse. Men der er ikke det, som hun ikke har været med til at banke op, fx Heartland. Forsøget med at overføre sidste fra Egeskov til Valby-parken gik dog mindre godt. ”Mit hjerte banker for at være med til at udvikle de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af” skriver hun på LinkedIn med den klassiske EIFO-metafor. Jeg er lidt spændt på, om EIFO går glip af noget af Carolines kreativitet og innovationstrang, der får energi ind i hvert et rum. Altså set i forhold til dele af EIFO’s lidt mere tilknappede bank- og policy-del. Men det er da super. I al fald for EIFO.

Tips & Tricks, Transaktioner & Personer

Lenus, Monta og Agreena som vindere i EY Entrepreneur of the Year

Lenus.io blev Tech of the Year, Monta Startup/Scaleup of the Year, og Agreena vandt i Future Impact. Lokomotivværkstedet så sørme ret så meget flottere ud i går aftes for os 800 inviterede til EY Entrepreneur of the Year end til TechBBQ. Der er mange kategorier, og festen er trods den fantastiske iscenesættelse en fire timer lang øvelse i Oscar-fest stillesidden. Det, der skal siges, er dels hvor meget startup- og vækstiværksætter-mentalitet nu fylder for hele erhvervslivet, fra Lars Fløe byder velkommen til sidste m/k lukker festen. Det er reelt det, der hyldes. Dels skal de gode tech-vindere fremhæves:

• Direkte i årets nye kategori ”Tech” som Bertram Thorslund og Lenus.io fint vandt. Lenus-platformen for sundhedscoaches står til at skulle ind i USA. En udfordring, vi vender tilbage til med Bertram.
• Impact-prisen gik efter min ringe mening fortjent til Agreena, hvor Julie Koch Fahler, Simon Haldrup m.fl. nu har omlagt arealer til regenerativt landbrug i 17 lande på en samlet størrelse med Slovenia. Eller som 2,8 mio. foldboldbaner for nu at blive i sproget hos aftenen gæstetaler Kasper Hjulmand.
• Startup/Scaleup kategorien vandt Casper Rasmussen og Anders Pedersen fra Monta. På 3 år er de nået fra ingenting og til 200 mio. ladestandere. Det havde i øvrigt været sjovt, hvis juryen havde sammenlignet med den anden globale hurtigløber i feltet, nemlig Spirii med en platform as a service strategi.

EY, Danske Bank, DI og andre sponsorer, der dominerer scenen, vælger festvejen. Og fadøllen var også god. Så tak for lille fredagsfesten!

Fyrtårne, klynger, spydspidser, teknologifelter … you name it

Vi venter og venter på iværksætterreformen. Imens er selv tunge Tyskland fx ved at fjerne den regulering, der også i Danmark forpester feltet for warrants og medarbejderaktier.

Når iværksættereformen kommer, er der med garanti særlige penge til særlige områder og teknologier. Mit bedste gæt er life science og kvantecomputing. I det hele taget har vi ingen mangel på hel- og halvoffentlige enheder, der skal udpege, hvad Danmark skal satse på! Det er super let at påpege faren i ikke bare at lade markedet bestemme. Omvendt er det også fint i en økonomi mindre end Hamborgs, at vi ikke bare spreder viden på alt fra energiomstilling til robotter tyndt ud over hver en vækstkommune. Eller har samme institutter på samme felt på alle otte universiteter. Men der er altså mange, der mener, de skal lave rapporter om det.

Min gode rejsefælle Carsten Toft Boesen, Niras fra tænketanken Akademiet for De Tekniske Videnskaber pegede i ugen på 12 teknologi-felter, der er kritiske for Danmarks fremtid: Vedvarende energi, energilagring og -konvertering, landbrugsteknologi, grøn transport, biomedicinske teknologier, nye ingredienser og proteinkilder, bioteknologisk produktion, bioenergi og bæredygtige brændstoffer, robotteknologi, kvanteteknologi, data science og smart infrastruktur. Skal det koges mere ned, kunne man jo som EIFO gør, sige, vi satser især på Agri&Food, Energy og Digital Platforms (hvor det sidste dækker medtech, robot, software). Men skal vi ikke allermest have én samlet vision om sætte fut i at gøre Danmark til det innovative hub for alle startups og scaleups, vi kan skabe og kan tiltrække talent til….

Humane som dit nye og kvikkere menneske

Airhelp behøver ikke mere hjælp

UBS, der opslugte Silicon Valley Bank tidligere på året, har ifølge Børsen fra ”en broget ejerkreds” fået opdraget at sælge Airhelp . Til de ”brogede” – fra gode Jesper Søgaard i Better Collective til Berlousconi’s arvinger – hører jeg også selv! Dog med noget, der nok cirka er 0,02%. Så det med at ”score jackpot” må andre om. Her især største aktionær Peter Warnøe, Nordic Eye, der senest værdisatte Airhelp til 2,2 mia. kr. Men tak dog til Henrik Zillmer, der for 10 år siden fik ideen med at automatisere det at tvinge flyselskaber til at betale erstatninger for forsinkede og aflyste afgange.

Kan man skrive om startups, man har investeret i?

Det er et presseetisk spørgsmål om kasketter, der i hvert fald optager journalister. Og p.t. Berlingske, der langer ud efter Økonomisk Ugebrev, fordi de ikke mener, at redaktionen deklarer deres aktieinvesteringer. Hvilket Morten W. Langer synes er ”det rene vås”.I altid mere professionelle Sverige kan du, som Thomas Black-Petersen har tippet mig, i Affärsvärlden se, hvem de 16 analytikere har noterede aktier i. Jeg prøver at huske at disclaime, hvis jeg har interesser som ovenfor i Airhelp. For det at mine venture-investeringer skal deklareres som medlem i DanBAN, kan alle jo ikke sådan se.