Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 24. maj 2024, kl. 09:54

0 kommentarer

I dag skal vi se på de gode, positive nyheder i økosystemet! Så vi outer lige det medieunivers, hvor algoritmer får vores urinstinkt til at klikke på click-bait overskrifter af farer og ophidselser. Vi skal i dag se på:

• Det går faktisk helt ok i vores venturemarked
• Hvad kommer Mette og Morten med i iværksætterreformen?
• Bedste AI-bud. Open AI GPT-4o eller Google Astra?
• Allerbedste Health Tech investering: Oura ring eller Bellabeat smykke?
• IN: Bæredygtig forretning. YT: Unicorn ambitioner?
• Category killers: Joe & the Juice og Wolt 
• Proppen af for proptech
• Set i ugen: BA-engle, Yermark, klimafonde, Scale mm.

Den gode nyhed. Det går faktisk helt ok for vores ventures

Lad os straks slå fast: Økonomien i den store verden (USA) kører stadig frem. Ja, big tech har buldret afsted i halvandet år, drevet af AI-ekspansion ikke mindst fra Nvidia samt Microsoft og Google. Også i lille Danmark går det generelt ganske godt for erhvervslivet, også uden for Novo-land. Og det gælder så også langt hen vores lille hjørne af ventures med mange stærke startups. Der er bare lige det aber dabei, at renten stadig er relativt høj – i al fald i forhold til årene forud. Derfor er kapital en efterspurgt vare, der koster. Vi har nemlig ikke helt fået bugt med inflationen. Vi får måske så heller ikke alle de rentenedsættelser i det tempo, vi kunne drømme om. 

Derfor bliver der næppe tale om et bonanza som i 2020-21, snarere om et pænt højt og formentlig stigende niveau hen gennem 2024 af investeringer i ventures. Men mange klarer sig nu også uden kapitaltilførsel. De tidlige founders har lært at bootstrappe og bruge grants fx fra Innovationsfonden. Og for dem i seed-fasen og videre gælder, at der “igennem de seneste 2 år er sket en markant stigning i virksomheder, som budgetterer med break even uden behov for yderligere kapitaltilførsler”, et løft fra 10 % til 36 % kunne EIFO konstatere i sin halvårlige status på Tech-porteføljevirksomheder med engagementer på mere end 5 mio. kr. Her kunne Managing Director Anders Christian Andersen konstatere, at runway allerede er gået fra 11 til 13 måneder mellem 1. og 2. halvår 2023. 

Selvom Danmark er eneste europæiske land, der havde fremgang i 2023 – til 8,8 mia. kr. i ventureinvesteringer, en stigning på 24 % i forhold til 2022 – så er alt ikke idyl! IPO-markedet er midlertidigt mere eller mindre lukket, og venture- og kapitalfonde har med de trykkede værdisætninger sværere ved lige nu at få gode exits. Og der er stadig enkelte – som ‘det skal være’ – startups, der går ned, nok også for tiden, fordi de tog for meget gæld ind i corona-årene. I ugen har jeg fx hørt om ellers dygtige founders hos Cogo, Custimy og et par andre, jeg ikke vil nævne, før det er offentligt, der må starte forfra.

Når jeg er optimist, er det mest, fordi vi har så mange gode startups på mange felter. Det giver sig selv, at AI også driver udviklingen i en del danske tech selskaber. EIFO har for starten af 2024 angivet, at 17 % af investeringerne kan henregnes til AI. Og det er logisk at alt relateret til kvante, cyber og defence får fuld attention, herunder fra nye statsfonde. Men der er mange vertikaler med vækst. Jeg kan pege på mange spændende selskaber inden for sundhedsteknologier, også ud over vores yndlingseksempel Corti. Det samme gælder biotech, hvor vi har fremragende forskere og udviklere. I ugen kunne jeg såvel i danske som engelske medier læse om co-founder & CEO i Cellugy, Isabel Martos, der kunne fortælle, at 36 mio. nytilførte kr. fra bl.a. Unconventional Ventures, PreSeed Ventures, The Footprint Firm og EIFO, gør, at de nu er tæt på at kunne kommercialisere deres fermenterings-løsning, som erstatter kemikalier i produkter til personlig pleje.

På basis af alt fra Novo til Carlsberg har vi en fermenteringskultur, der giver nye spændende biosolutions selskaber som fx Octarine Bio. Og dansk foodtech skal hjælpe verden med at spise mindre kød, investere i plantebaserede alternativer og gøre Too Good To Go til en tankegang. Et par af de seneste ugens startups i Bootstrapping er de to edtech scaleups Labster og Eloomi, begge med succes ude i verden. Så er der hele transformationen til el og brint fx med Green Hydrogen Systems og el-mobility siden med fx Monta og Spiiri. Fra gaming til robotter og proptech er vi godt med. Og den mere klassiske fintech branche, som Thomas Krogh Jensen senest fortalte om, er begyndt at rebounde med selskaber som Spektr og mange andre.

Selvfølgelig lever vi mennesker historisk i en verden af risiko og usikkerhed – og i al fald med voldsomme krigs- og klimaudfordringer. Jeg er nu ret enig med Claus Grove, Konsolidator, når han i ugens fine dialog her med Simon Kirketerp, aktieansvarlig på dagbladet Børsen, betoner, at vi også må se på potentialerne. Det gælder uanset om det er vækstbørs eller venturevejen. Det hele er ikke så skidt endda.

Hvad kommer Mette og Morten med i iværksætterreformen?

Det ved vi vitterligt ikke – jeg er ikke engang sikker på, at partispidser og forhandlerne fra regeringspartierne som fx Hans Andersen, Per Husted og Charlotte Bagge-Hansen ved det. Men efter 3 ½ års analyseren og debatteren er det da muligt at give nogle kvalificerede gæt.

Åbenlyse benspænd, mest kendt er det, vi har kaldt”(lager)skatten fra helvede”, skal så vidt muligt afskaffes. Jeg skriver ’så vidt muligt’, fordi embedsmænd drevet af retfærdighed, lighed for loven og EU-regulering ikke altid leverer den rene vare. Ud over lagerbeskatningen gælder det den lidt tilsvarende fantom- eller milepælsbeskatning af life science startups og de håbløse, men meget vigtige forhold omkring warrants. Og kan vi få tydeliggjort retsgrundlaget for skattekreditten, vil det betyde virkelig meget for de små tusinde startups, der udvikler software. Senest har vi her set, hvordan sejre i Landsskatteretten for Steffen Mandrup, Vuuh og Jørgen Bødker, Eikonice må bane vejen for, at vi skal definere, hvad er omfattes og have langt hurtigere og enklere procedurer i klagesagerne. Jeg venter på 5. uge på svar fra Skatteministeriet omkring skattekreditten. Mit spørgsmål gik især på, om de vil løfte forslag til bedre lovgivning på feltet ind i de politiske forhandlinger om iværksætterreformen. De har lovet at svare. Men måske ligger Jeppe (Bruus) i Baronens seng og sover?

Hvad så med det, der positivt skal gøre os til iværksætternation? Ja, det store dyr i åbenbaringen er jo kapital- og aktieavancebeskatningen på rekordhøje 42 %. På en eller anden måde skal vi rundt om, at vi får gjort disse ’vildt vovede’ tidlige investeringer mere attraktive end de sikrere sene. Vi har jo, så længe jeg kan huske, præmieret investeringer i alt fra sommer- og helårshuse til pension. Så hvad med at tilgodese dem, der skaber fremtidens aktive virksomheder? Alle meldinger hidtil fra Morten Bødskov gør mig til pessimist. Han har hellere villet nøjes med at snakke uforpligtende om diversitet end at sikre, at alle køn, aldre, geografier og racer er stærkt incentiveret til at skabe det, vi skal leve af i fremtiden. Det er så nu et spørgsmål om forhandlingsstyrke i midterregeringen. Nogle procentpoint på dele af aktieskatten kan det let ende med. Et godt skridt – eller værre end intet? Døm selv.

Mange politikere har forstået, at vores allerstørste problem måske er manglen på både stærke vækstbørser og Growth Capital fonde til at skalere vores startups med dansk kapital efter serie A. De billetter i store to- eller mindre tre-cifrede millliontal leverer i dag primært EIFO og Augustinus Fonden, men vi skal have flere institutionelle, primært pensionskasser, motiveret. Skal vi genindføre en lavere PAL-skat eller at staten som i Dansk Vækstkapital I tager noget af risikoen ud for pensionsselskaberne, der aldrig har elsket danske ventures? Det bør i al fald stå midt på forhandlingsbordet. 

I Erhvervsministeriet ved lidt-endnu-departementschef Michael Dithmer godt, at det her er et nok så vigtigt problem som antallet af erhvervshus-kloner i 98 kommuner. Mindst på linje med de nye fonde for forsvar, kvante, AI m.m. Den sidste har vi endnu kun det ny spændende Gefion AI-center for, (som vi vender tilbage til i næste uge), men det er vel et spørgsmål om tid. Det liberale, globale marked bliver suppleret med national, strategisk statsstøtte. Overalt i EU startes der statsstøttede fonde til kritisk infrastruktur. Regeringer, fx den engelske, gør meget for at få pensionskapital frem til ventures – og et regeringsskift vil kun accelerere det. Endelig står den Europæiske Investeringsbank og dens EIF-arm med milliardlån, herunder til venture debt. 

Det kan også være, politikerne vælger at kaste midler efter at afskaffe (resterne af) iværksætterskatten. Den betyder i dag kun noget for founders og småinvestorer med ejerandel under 10 % ved et salg. Men kostede dog – sidst Radikale Venstre foreslog at afskaffe den – 350 mio. kr. Som du kan høre: Ballet er ret åbent, og der har været danset uendelig længe om den samme årlige milliard, som Sine Linderstrøm, DI, drøftede med mig i Bootstrapping podcast #1. 

Nu burde balsalen dog lukke inden sommerferien. Ellers dalrer vi over i efteråret, og så kan alt risikere at starte forfra. For så er statsminister Mette måske væk – og erhvervsminister Morten eller hans efterfølger skal reboote. Det vil man roligt kunne kalde en skidt exit for fire års reformbestræbelser!

Bedste AI-bud. Open AI GPT-4o eller Google Astra?

13. maj lancerede Open AI med Microsoft i ryggen sin nye AI-model GPT-4o. Googles lancering af Project Astra med funktioner, der vil komme ind i deres Gemini, blev så overhalet med en dag. Den kamp om AI-model-herredømmet vil fortsætte længe. Da Bootstrapping ikke er for tekniknørder, skal intet mesterskab afgøres her. Og i øvrigt var publikum af avantgarde-brugere begejstrede – i begge tilfælde. 

Fælles er, at konkurrencen presser innovation frem og AI-priserne ned. Vi er kommet langt fra dengang, vi i irritation slukkede for Siri på iPhones. Nu skulle man kunne føre en fornuftig samtale med sin agent og forlange alt muligt på tværs af tekst og billede i realtid og fx oversætte alle mulige sprog simultant. I OpenAI i øvrigt med noget der ligner Scarlett Johanssons stemme, hvorfor hun har fået sat udrulningen på pause. Vi har meget at se frem til. Og tolke og Duolingo er nok det mindste af, hvad der bliver substitueret i de kommende år. 

Ny AI har så også begrænsninger. Hvis du fx håber, at AI overflødiggør, at du tænker dig om, når du investerer – så desværre. AI founder Siddhant Jayakumar advarede således i Sifted i ugen mod at tro, at AI kan give aktie-tips: “If you, as an AI company, claim that you are a reliable stock picker, then why are you selling your tech and why are you not a hedge fund?”. Investeringer i AI-selskaber har til nu til gengæld været sublime. NVIDIA-aktien er steget 500 % på et år og de tal, NVIDIA offentliggjorde i går, er stadig vilde! Men alt i AI-feltet er lyserødt med lyserødt påmalet. Google kom fx med en rapport “The Economic Opportunity of AI in Denmark”, der lover, at generativ AI vil kunne øge Danmarks BNP med 8 % eller 200-250 milliarder kroner om et tiår! Hvem tør sige nej til det? 

Ud over utallige bud på AI-modeller – herunder mange AI-rappers med høj fejlrate – ser vi allerede mange AI-anvendelser tilpasset vertikaler. Ja, vi får endda værktøjer, så vi selv og vores virksomheder let kan programmere vores egne. Danske Savery er et af de bud, der er på sådan et AI-værktøj, der gør os alle til kodere. Så når vi taber hjerneceller med alderen (dvs. fra vores 13. år!), så er det da godt at have lidt kunstig intelligens i reserve!

Allerbedste Health Tech investering: Oura ring eller Bellabeat smykke?

Er der noget, der kun går én vej og er relativt let at investere i, er det health tech. Jeg skrev lidt om det i sidste uge i ”Yes, invester i sundheds-tech!”. I denne skrev den finske verdenssucces Oura Ring, der tracker sundhed, søvn, kvinders cyklus m.m., til mig, at den nu kan købes i 100 Elgiganter i Norden. Jeg kender en del, herunder amerikanere, der går med den ring, og Oura har da også rigtige kontorer i San Diego og San Francisco. Men jeg kender desværre ikke nogen brugere af de for +350 danske investorer nok så vigtige Bellabeat smykker og apps/webapps til kvinder. 

Begge selskabers health tech hjemmesider starter med at oplyse, at de har +1 mio. solgte devices. Bellabeat opgiver så, de har 10 mio. brugere af platformen (og 4,5 mio betalende abonnenter på indhold). Bellabeat er da også 4 gange større: Hvor Ouras omsætning estimeres til omkring 1 mia. kr. i 2022, opgiver Bellabeats 2022-Delaware regnskab et beløb på 4,2 mia. kr. 

Nu kommer så bare én af de mange oplysninger om Bellabeat, en god del af 350 danske investorer nok også har svært ved at forklare: Hvordan kan man håndtere fysiske produkter, abonnementer og millioner af kunder med bare ca. 40 Bellabeat-medarbejdere (med freelancere op mod 150 ifølge Bellabeats hjemmeside), når det ifølge det fire gange mindre Oura (i mail til mig i går) er nødvendigt med +500 Oura-medarbejdere, herunder 20 Ph.d.’er? Af mange mærkværdigheder omkring Bellebeat fra startup-investeringer til pop-up butikker, fra 80 % rabatter på secondaries til enorm, men usynlig marketing, er det down-to-earth spørgsmålet, der oftest kværner i mit hoved: Hvad er den hemmelige forretningsmodel, der kan gøre, at Bellabeat har mindre end en fjerdedel medarbejdere til en over 4 gange større omsætning?

I øvrigt: Finnernes Oura har rejst 2,5 mia. kr. til en værdisætning omkring 16 mia. kr.. Hvordan er det nu med Bellabeat: Har founders egentlig rejst over 500 mio. kr.? Til gengæld var værdisætningen længe i den eksklusive Peter Warnøe-klasse: Fantastiske 26 mia. kr. Der er meget, jeg ikke forstår. Men jeg fornemmer, at finnerne har lavet en nok så god guldring!

IN: Bæredygtig forretning. YT: Unicorn ambitioner?

Jeg har flere gange her i fredags-epistlen udfordret unicorn-ambitionen. I al fald når den er udtalt lysår fra virkeligheden og uden hensyn til, at kun et dusin danske founders ud af tusinder, dengang software endnu var sprødt, har nået dertil de sidste 25 år! Claus Johansen, founder af Eloomi gav mig som ugens startup her en endnu bedre grund til skepsis, da han relativerede en egen medieudtalelse fra 2020: ”Det er muligt, at en journalist har fortolket dette, men jeg har aldrig haft ambitioner om at blive en unicorn, som jo ofte blot er baseret på en værdisætning, der har baggrund i konstante kapitalindsprøjtninger og ikke reel forretning.” 

Ja, og er det ikke også sådan, at unicorn/zebra-begrebet føles mere outdated som mål i sig selv efter 2020-21 bonanzaen er ovre? Hvad enten du er på en vækstrejse eller en venturerejse: Det handler nu engang om at skabe en sund, skalerbar forretning. Med streg under forretning. Hvor langt man så når i værdisætning – ja, men det er jo højst en behagelig følgevirkning. 

Category killers: Joe & the Juice og Wolt 

Jeg har kun været over 10 sekunder i en Joe & the Juice i det fantastiske nye hovedsæde for Danske Bank; høj musik sender mig ellers ud igen uden juice. Selskabet har vist været på en lidt bumpy ride i al fald under corona, men regnskabet, der lige kom for 2023, viser en omsætning på 600 mio. kr. og et resultat på 178 mio. kr. Så det giver unægtelig mod på videre ekspansion. Med adm. direktørs Thomas Nørøxes ord til Berlingske i ugen: ”Planen er, at vi skal åbne tusindvis af butikker over de kommende år, og vores ejere tror på, at vi kan blive the category killer inden for juice”. 

Endnu mere boomer er jeg nok i forhold til, at budtjenester på under 10 minutter kan bringe præfabrikeret fast food ud til mig. Hvad er den digitale innovation i gig-økonomien og dens forretningsmodel med presse leverandører og cykle rundt med tunge tasker på ryggen, når jeg selv kan gå lige ned og købe friske råvarer? Men jeg kan da med egne øjne se, at Wolt i al fald i Danmark er kategoridræberen. Founder og CEO Kağan Sümer af konkurrenten Gorillas, i 2021 opkøbt af tyrkiske Getir, udtalte dengang de nu knap så vise ord: “If you go to the fucking moon, you shouldn’t go to the supermarket. We have the technology to go to space and we’re still going to the supermarket? This is counterintuitive.” Nu er Gorillas/Getir ude af USA og EU, og er kun tilbage på Getirs oprindelige tyrkiske hjemmemarked. Næsten 10 mia. kroner har VC-giganter som Tiger Global, Sequoia, Accel, SoftBank, Tencent m.fl. brændt af på gadebudene, hvor tusinder af medarbejdere er stået af cykler og varehuse. Den gode nyhed? Der er masser af ledige jobs, bare spørg på nærmeste café, restaurant eller hotel.

Proppen af for proptech

Det samlede ejendomsmarked har selvfølgelig lidt under rentestigningerne. Men proptech relativt mindre. Hvordan kan det forklares? Rasmus Juul-Nyholm, home.earth og formand for PropTech Denmark forklarede det på årets store nordiske møde sidste uge med tre forhold: Startups – vi har vel en 50 i Danmark i vertikalen – er blevet mere modne. Det samme gælder deres investorer fra Proptechfonden til 2150.vc. Der er en stærk konsolidering i branchen og derfor behov for bedre tech til at styre. 

Det giver så mere krævende kunder for startups, der vil have mere fleksibel og bæredygtig tech. Stadig er det vel sådan – og Rasmus er i al fald ikke uenig – at der er et enormt proptech potentiale her: Materialet mursten har dårligt ændret sig i årtusinder. Produktionsprocesserne fra arkitekt til håndværker er først lige ved at blive reelt industriel. Styringen og optimering af bygninger er oftest håbløs. Budha Bhattacharya fra Lombard Odier i London kunne bl.a. fortælle, at energiforbruget i bygninger skal 5x ned for at møde fremtidens standarder. Det er bare med at “embrace” det nye, der kommer, som Rasmus konkluderede. Det gør PropTech Denmark så i en meget flot 2024 rapport .

Set senest: Jarlbæk, BA-engle, klimafonde og Yermark

6 BA-vindere: I Odense havde DanBAN, Keystones m.fl. landsdækkende event for business angels. Ud over gode pitches og taler var der præmiering, som ses på foto ovenfor fra venstre: Best Cross-Border Angel of the Year: Phaedria Marie St. Hilaire, Most Active Angel of the Year: Nicolaj Højer Nielsen, Inspiring Angel of the Year: Kristian Lautrup-Nielsen, Lead Angel of the Year: Claus Hansen, Business Angel of the Year: Jesper Højberg Christensen, Rising Star of the Year: Peter Troensegaard.

EBAN og årets BA: Formanden for Danish Business Angels, Jesper Jarlbæk har været til nok så stor og velbesøgt kongres for alle europæiske BA’er med 650 deltagere i Tallinn. I dag har Sifted en artikel derfra om udviklingen af BA-økosystemet i Europa. Jesper blev dels udnævnt til årets BA i hele Europa, dels fik han næste års kongres til København 3.-5.juni. Godt gået må man sige!

Artikel 9 fonde. Der rejses mange klimafonde, herunder nogle der lever op til artikel 9 rapporteringskrav bagud i værdikæden. Senest var jeg til møde med Qblue, startet af tidligere dygtige investeringsdirektør i ATP, Bjarne Graven Larsen. Han ser konsekvent på klimatransitionen – investerer altså i selskaber, der ikke nødvendigvis er, men vil være klimaneutrale og måler på 200 ESG-faktorer. En anden pioner i impact investering er Norrsken VC. Jeg har været på en helt dansk delegationstur for at besøge dem og deres portefølje som Northvolt og Einride. De har lige har lukket deres fond 2 på over 2,5 mia. kr., og det vender vi tilbage til snarest med interview Norrskens Anna Lundin.

Flere AI-formål: Scale Capital og partner Lars Jensen investerer i let USA-skalerbar tech. Med fingeren på pulsen i USA har de nu investeret i norske 7Analytics, der har rejst 4 mio. dollars for at hjælpe forsikringsselskaber med bedre at håndtere oversvømmelsesrisici. Forbes har dækket nyheden om, hvordan man med avanceret AI-analyse gør det muligt for forsikringsselskaber at vurdere risici for oversvømmelser mere præcist – og dermed priser. Da jeg har valgt et par beboelser ud til vand, syntes jeg det var en god ting. Altså bortset fra at præmien nok stiger med havet

Yermark: Vi må væk fra for lidt og for sen støtte til Ukraine. Den anden dag sad jeg til pressekonference hos Copenhagen Democracy Summit 2024 lige foran kæmpe kraftfulde Andriy Yermak, højre hånd for præsident Zelensky. Han understøttede i egen person det budskab, som Mette Frederiksen og Ursula von der Leyen samt Anders Fogh Rasmussen inden unisont havde givet fra scenen i Det Kongelige Teater. Jens Kr. Damsgaard, Science Ventures er så sammen med Esben Gadsbøll, Danske Tech Startups, virkelig aktive for at støtte ukrainske startups i de nødvendige innovationer af droner, cyber og meget andet der skal til. Al krig booster innovationer – hvis man altså tænker i det. Og meget mere tech end man lige tror, kan tjene gode defence formål.

Sol-bias og lidt vindskæve nyheder

Ja, sørme om vi ikke handler og investerer mere optimistisk, når solen skinner. Det er i dag sådan kendt adfærdsvisdom á la Daniel Kahneman. Måske derfor dagens positive forsommer nyheder, kun med lidt stænk af blæst og regn fra i går. Lad det fortsætte ind i denne herlige maj-weekend, til vi ses i næste uge.