Med den ene hånd brækker staten benene på danske iværksættere, og med den anden uddeler den støtte via Vækstfonden. Det hæmmer dansk iværksætteri, mener Lars Tvede.

Niels Christiansen; Journalist 18. maj 2020, kl. 16:17

0 kommentarer

Samfundet har en naturlig tendens til at bevæge sig imod en planøkonomisk markedsøkonomi. Dette har man historisk set i mange former, fra den klassiske franske merkantilisme til nazisternes korporatisme, Mussolinis syndikalisme og mange andre varianter. Det siger serieiværksætter og investor Lars Tvede, der deler frygten for, at statens hjælpepakker kan gøre dansk erhvervsliv afhængig af staten:

”Det siger jeg uden på nogen som helst måde at ville sidestille Danmark med de styreformer i øvrigt. Imidlertid vil jeg gerne sige, at den slags planøkonomi er ganske ineffektivt, hvilket i øvrigt også er mainstream konsensus blandt de førende økonomer i dag.”

“Men staten brækkede iværksætter-branchens ben ved en kombination af ødelæggende tiltag”

Hvis alt var godt, havde vi ikke brug for VF
Det er ikke Vækstfonden eller dens magt, som Lars Tvede ser som et problem. Tværtimod understreger han, at Danmark er bedre stillet med Vækstfonden, end landet ville være uden. Men han mener, at hvis Danmark havde et sprudlende økosystem for iværksætter, havde erhvervslivet ikke haft brug for Vækstfonden.

”I den henseende ser jeg lidt staten som manden, der brækker dit ben og så tilbyder dig nogle krykker,” forklarer Lars Tvede, der i dette eksempel ser Vækstfonden som ”krykkerne”. ”Men staten brækkede iværksætterbranchens ben ved en kombination af ødelæggende tiltag. De tiltag er årsag til, at kun ca. 7,5 procent af danskerne er selvstændige, hvilket kun er halvdelen af det europæiske niveau på 13,6 procent.”

”Hovedproblemet er efter min mening det voldsomme skattetryk”

Han peger på, at Danmark har den laveste andel af selvstændige i EU, og når nogle danske iværksættere får startet en virksomhed, der ”kan nå skyerne,” flytter de virksomheden ud af landet. Som eksempel på dette nævner han, at Selskabsstyrelsen for nyligt opgjorde, at der de sidste ca. 20 år kun er skabt én ny dansk virksomhed med over 1.000 ansatte.

”Hovedproblemet er efter min mening det voldsomme skattetryk. Danmark har en såkaldt sammensat marginalskat på 67 procent, og det rammer specielt hårdt for selvstændige, og især for iværksættere, som livet igennem ofte svinger mellem store tab og store gevinster,” fortæller Lars Tvede. ”Hvis dit startupprojekt går i vasken, og det gør det 3 ud af 4 gange, er du måske forgældet for livet, men hvis det går godt, skal du aflevere 67 procent sammensat marginalskat. Det er jo ikke særlig attraktivt.”

Problemet med beskatning af kapitalgevinst
Når vi ikke har et ”sprudlende økosystem for iværksættere” og derfor har brug for Vækstfonden, skyldes det diverse former for beskatninger, forklarer han.

Det største problem for dansk iværksætteri, som Lars Tvede ser det, er kapitalgevinstbeskatningen. I Danmark er der ingen kapitalgevinstskat på fortjenester ved boligsalg, som er passive og det, økonomer kalder rent ”rent-seeking”. I virkeligheden skummer boligejerne herved den økonomiske vækst og formuetilvækst, som egentlig skabes af iværksætterne. Iværksætterne selv har derimod Europas højeste kapitalgevinst at døje med. Og det gælder så også for folk, der investerer i deres firmaer.

”Derfor er der masser af virkelig dygtige danske iværksættere i udlandet, som aldrig vil vende tilbage til Danmark i mere end seks år”

Det er blandt andet sådan, at staten brækker branchens ben inden, den tilbyder krisehjælp fra Vækstfonden, som Lars Tvede formulerer det.

Han peger også på ”havelågeskatten” som et ødelæggende forhold for dansk iværksætteri, da det efter hans mening bidrager til, at iværksættere flytter ud af landet kort inden, deres virksomheder for alvor begynder at skalere og opnå betydelige resultater.

”Det gælder i øvrigt også, hvis man rejser ind i Danmark fra udlandet. Efter syv år underlægges deres formue havelågeskat, uanset, hvordan den er blevet beskattet i forvejen,” siger Lars Tvede. ”Derfor er der masser af virkelig dygtige danske iværksættere i udlandet, som aldrig vil vende tilbage til Danmark i mere end seks år. Og det er for bøvlet, hvilket betyder, at en stor del af den dygtigste danske talentmasse er gone for good, og derved går Danmark glip af et enormt vækstpotentiale.”

Unity, Zendesk, Just Eat, Sitecore og Tradeshift er blandt de helt store vækstiværksættersucceshistorier, der har forladt Danmark i de senere år. ”Man kunne tilføje,” siger Lars Tvede, ”at der kommer ikke nogen den anden vej. Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen stor scaleupvirksomhed, der er rejst til Danmark.”

En enorm vækstpakke
Så problemer er reelt, siger Lars Tvede, der mener, at politikerne burde have en enorm vækstpakke for iværksætterne i Danmark. Aktiegevinstskatten burde som det første afskaffes, da den rammer iværksættere, angel- og ventureinvestorer samt ansatte med medarbejderaktier hårdt, og den bidrager kun med en halv procent til det danske statsbudget:

”Derudover skulle selskabsskatten barberes ned. Den bidrager kun med cirka 5,2 procent af de offentlige budgetter, og jeg tror virkelig, at Danmark ville blive rigere, hvis man helt afskaffede den. Topskatten er også en stor væksthindring, da den kun giver ca. 1,8 procent til statskassen, men hæmmer den økonomiske vækst betydeligt.”

”Den,” siger Lars Tvede ”ville samfundet også tjene på at fjerne.”