”Det er bare så vigtigt, at vi ikke bare sidder individuelt og kigger ind i en skærm og bliver pacificeret af teknologierne, men derimod, at vi faktisk kan lave nogle af fremtidens gode teknologier i stedet for bare at konsumere og modtage det, de har fundet på i USA," siger Aviaja Borup.

Programmering på skoleskemaet: ”Vi kan komme til at skabe nogle vilde ting i fremtiden”

Det danskproducerede, interaktive læringsmiddel Hopspots vil lære børn at programmere gennem leg. Nu har virksomheden bag fået et økonomisk boost fra Innovationsfonden på 600.000 kr. til at realisere ambitionen.

Børn har godt af at lege, af at lære og af at bruge fantasien. I den forbindelse bliver teknologien ofte kritiseret. Det siges, at den hæmmer børnenes nysgerrighed, videbegær, og at de mange timer, som børnene bruger på computerspil og YouTube, lægger låg på kreativiteten.

Men selvom rigtig leg og frisk luft til lungerne er sundt for småfolk, er teknologien ikke så stor en synder for børnenes dannelsesproces, som den tit bliver gjort til. Tværtimod kan teknologien være med til at styrke leg og læring på én og samme tid, hvis den bruges rigtigt. Det er her, Hopspots kommer ind i billedet.

”Der er både læringselementet i det, og så er der jo programmeringen. Dét at kunne være skabende,” forklarer Aviaja Lynggaard, som står bag virksomheden Child Experience Design, som producerer Hopspots, og tilføjer:

”Det er bare så vigtigt, at vi ikke bare sidder individuelt og kigger ind i en skærm og bliver pacificeret af teknologierne, men derimod, at vi faktisk kan lave nogle af fremtidens gode teknologier i stedet for bare at konsumere og modtage det, de har fundet på i USA.”

Hopspots til læring
Helt konkret er Hopspots en række runde brikker i forskellige farver med en antenne indbygget i sig. Når man hopper på brikken, lyser den. Som noget nyt vil Hopspots koble sig op til BBC’s mikro computer -micro:bit, og ved hjælp af den kan skolebørn programmere deres helt egne spil. Produktet lover at kunne forbedre børns koncentration og indlæring, og det gælder for alle aldersgrupper. Således kan Hopspots hjælpe helt små børn med at huske dyrelyde, lidt ældre børn med at lære alfabetet, mens udskolingen kan bruge dem i undervisningens diskussioner og samarbejde.

Den nye kapitalindsprøjtning fra Innovationsfonden skal bruges på at få endnu flere børn til at programmere med Hopspots. Micro:bit koblingen er i øvrigt blot én del af fire i det projekt fra Child Experience Design, som Innovationsfonden har valgt at støtte. Hvad de tre andre dele af projektet indeholder, kan Aviaja Lynggaard ikke afsløre helt endnu – men det handler naturligvis om børn og programmering.

”Hvis man får dén tro på, at man kan skabe noget nyt, så kan vi også komme til at skabe nogle vilde ting i fremtiden”

”Det er noget, som også gør det muligt for endnu yngre børn,” siger hun. ”Det her [micro:bit’en til Hopspots, red.] kan sagtens gå til de ældste i folkeskolen. Her efter sommerferien skal børn i 7.-8. klasse over hele landet i gang med at programmere med micro:bit. Men den næste kommer til at rette sig mod endnu yngre børn.”

”Så kommer vi til at udvikle en masse læringsopgaver, og derfor skal vi have en lærer ind i virksomheden. Vi må på udkig efter en, der er tech-kyndig,” tilføjer hun.

Ud i verden
Det er godt seks år siden, at Aviaja Lynggaard startede virksomheden Child Experience Design. Siden da har hun arbejdet målrettet med at udvikle og producere Hopspots. Men nu er det nu. Hendes opfindelse skal ud til skolerne. Ikke bare her i Danmark, men også ude i den store verden. Hopspots er allerede lanceret i Holland og Litauen foruden de nordiske lande, og lige nu er Mellemøsten virksomhedens største marked.

”Vi er jo stadig små, så det [Hopspots, red.] skal formidles rigtig meget ud. Vi skal have nogle gode succeshistorier,” påpeger Aviaja Lynggaard, som alligevel er overbevist om, at produktet bliver et vigtigt læringsværktøj – for såvel børns bevægelse som leg og skabertrang.

”Jeg kan se på mine egne børn, at de hurtigt kan sætte sig op ved computeren, gå i gang og skabe noget nyt,” forklarer hun. ”Hvis man får dén tro på, at man kan skabe noget nyt, så kan vi også komme til at skabe nogle vilde ting i fremtiden.”

Hopspots fra 2014 til nu
Aviaja Lynggaard fik ideen til Hopspots tilbage i 2014, hvorefter hun brugte de følgende år på at udvikle og producere sin idé. Siden da har virksomheden lagt al energi i at udbrede kendskabet til Hopspots i de danske folkeskoler. I dag, seks år senere, findes Hopspots på adskillige skoler og i dagtilbud landet over. Senest har Innovationsfonden støttet udviklingen og udbredelsen af Hopspots med 600.000 kroner.