Tatovør og piercer Jowan Österlund (th),sætter en mikrochip ind i hånden på en gæst på Epicenter i Stockholm, hvor brugere og ansatte bruger chippen som adgangs"kort". Foto: Jonathan Nackstrand / AFP / Ritzau Scanpix.

“Hvorfor ville nogen få opereret en chip ind i kroppen?!”

Fra Sverige til Melbourne får folk indsat mikrochips under huden. De skal gøre ID- og adgangskort overflødige. Journalist Simone Okkels blev chippet, for i fremtiden vil den lille chip kunne bruges til meget mere.

Når jeg har tiden til det, får jeg altid en tatovering med hjem fra en rejse. Denne gang fik jeg lidt mere. Man kan ikke se den. Men i min venstre håndryg mellem min lillefinger og min ringfinger sidder nu en mikrochip.

Siden 2015 har omkring 3.000 svenskere fået indsat samme slags chip i kroppen. Den er ikke større end et riskorn, men den kan erstatte ID- og adgangskort og i fremtiden også bruges som kreditkort, bitcoin-wallet, rejsekort og lignende. Det er især den svenske virksomhed Epicenter med frontfiguren biohacker Hannes Sjöblad, som har kickstartet trenden. De gav nemlig deres medarbejdere mulighed for at få indopereret en chip som adgangskort. Men også i Melbourne, Los Angeles, Wisconsin og Helsinki hopper flere med på idéen om at droppe plastikkort og komme helt tæt på teknologien. Eller nærmere, lade teknologien komme helt tæt på sig.

“Det er et statement. Den biologiske evolution avancerer meget langsommere end den teknologiske. Men jeg rider med på den teknologiske evolution ved at supplere min krop med teknologi. Det er dog stadig blot den spæde start,” fortalte Hannes Sjöblad ved SHIFT-festivalen i Turku, Finland, hvor han viste sin chip frem.

Det var også her, jeg mødtes med Lassi Sidoro, tatovør og body modification artist hos scar.fi. Han bruger mikrochips udviklet af det amerikanske firma Dangerous Things. Trods navnet er det ufarligt at få en chip skudt ind, forsikrer han mig, mens han tager sorte plastikhandsker på. Chippen er stresstestet hos MIT og har nået femårsmærket for medicinsk godkendte implantater.

Scan for mere info

Da han trækker kanylen ud af min håndryg, er det kun et lille sår, der afslører min modifikation. Om nogle få dage bliver området grønligt, som et svagt blåt mærke. Men ellers er min teknologiske opgradering usynlig.

Lassi Sidoro tager sin telefon og fører den hen over min hånd. Telefonens NFC-læser finder min chip og bipper. Jeg laver et password. Interfacet viser, hvilke muligheder jeg har. Jeg vælger at skrive mine kontaktoplysninger ind. Næste gang folk beder om mit visitkort, kan de scanne det frem. Hvad jeg ellers vælger at fylde på, er op til mig og den resterende plads. Chippen kan hverken give mere eller mindre end de informationer, som jeg udvælger.

Men med så let et password, kan jeg så hackes? Ifølge Hannes Sjöblad, så ja. Han har haft et sikkerhedsfirma til at hacke sig ind i sin chip og lægge malware på. Men der er ingen grund til at være nervøs, mener Lassi Sidoro.

Han har to chips og har haft dem i cirka tre år. En som min og så en betaversion af en meget større, flad og firkantet chip, som han tester for VivoKey. En biotech-virksomhed i Seattle, som udvikler en chip med en tilknyttet platform.

“Hvad ville du hacke? Det er alt sammen tilgængelig information, og din master boot record er beskyttet af et password. Selvfølgelig kan du også kryptere mere følsom information, hvis du bruger det som ID på arbejde. Der er kontrolsystemer ligesom med al anden teknologi,” siger Lassi Sidoro. Faktisk mener netop VivoKey, at man med mikrochips får større sikkerhed:

“Dig + VivoKey betyder, at din biologiske og dine digitale identiteter bliver kryptografisk sammenflettet, hvilket sikrer, at det kun er den sande dig – og kun dig, som kan bruge dine apparater, sende beskeder, læse e-mails, tilgå konti, åbne døre med smartlocks, tænde din bil og bruge dine penge,” skriver de på deres hjemmeside.

Et vift med hånden åbner døre

Jeg rejser hjem som cyborg. Og nej, den sætter ikke alarmerne i gang i lufthavnen. Jeg kan ikke lade være med at skubbe til chippen. Den er der rigtigt nok. Fordi de ligger lige under huden, kan de godt finde på at flytte sig. Helt op til håndleddet. Min bliver dog, hvor den er.

Ude hos Symbion spørger jeg i receptionen, om jeg kan bruge min chip. Jeg peger på min hånd. De kigger undrende på mig. “Ja altså, jeg har fået sådan en chip i hånden, så jeg ikke behøver adgangskort for eksempel,” siger jeg og bipper mit visitkort frem på min telefon.

Jeg taster min kode ind og lægger min hånd på det apparat, som de helt almindelige chips til nøglebundtet bliver aktiveret på. “Nu skal du bare opdateres,” siger receptionisten. Jeg holder min hånd over en scanner. Der sker ikke rigtig noget. Jeg skubber chippen lidt frem. Det virker. Nu er jeg koblet på systemet. Jeg farer ud til døren og holder min hånd op til den digitale lås. Med et bip og et grønt lys bliver jeg lukket ind. Jeg gør det igen. Og igen.

Nogle religiøse grupper har udvist stærk modstand mod chippen. Jehovas Vidner ser det som “dyrets mærke”, fortalte Lassi Sidoro, som er blevet kimet ned flere gange. Andre stemmer i debatten har sat spørgsmålstegn ved de etiske aspekter, såsom overvågning. Men der befinder sig ingen GPS-sensorer eller noget batteri i mikrochippen. Den er offline. Ikke meget mere sofistikeret, end hvad vi chipper vores kæledyr med.

“Mange misforstår, hvad chippen kan bruges til. At den kan bruges til at kontrollere eller overvåge andre. Men den kan kun læses, hvis du er helt tæt på. Fakta er, at vi allerede har betalingskort, smartphones og adgangskort, som man meget nemmere kan få adgang til og følge folk den vej. Eller tjekke dine sociale medier,” siger Lassi Sidoro.

En dag vil du måske også få en chip

Når teknologien, lovgivningen og de store virksomheder når til det punkt, hvor vi ikke bare kan bruge chippen til at åbne døre og dele links til vores hjemmeside eller sociale medier, men faktisk betale med den, så vil det tage fart.

“Historisk set vil folk altid gå efter effektivitet og alt-i-en-løsninger, når det kommer til enheder. Det er højst sandsynligt, at alle overflødige enheder, som kun reducerer effektiviteten, helt vil blive elimineret, når det teknologisk og medicinsk er muligt at implementere teknologien direkte i vores kroppe og gøre menneskekroppen til en hybridenhed i sig selv. RFID-chips er første skridt,” siger Alexander Törnroth, CEO for SHIFT-festivalen, som netop udforsker samspillet mellem menneske og teknologi.

Efter få dage har jeg vænnet mig til min mikrochip. Nogle gange skubber jeg lige til den med en fingerspids for at tjekke, at den ikke er vandret. Man skal jo have styr på, hvor man har sine nøgler. Den virker endnu ikke lige godt til alting.

Kaffeautomaten nægter eksempelvis at genkende mig, selvom den burde være tilknyttet sammen med adgangen til kontoret. Mest af alt er det et skægt partytrick, indtil store virksomheder som Rejsekort åbner op for det. Det eksperimenterede SJ AB med i 2017 i Sverige.

Når sikkerheden er til det – teknologisk som medicinsk – vil jeg også klart bruge den til mere i fremtiden eller få en separat chip til mere følsomme oplysninger. De fleste reagerer positivt på det. Eller synes det er tosset. Men de kan godt se mulighederne. Og de går altid med til at scanne mig.