"Hvordan skaber man så et innovationscentrum i verdensklasse? Lad mig starte med, at det bestemt ikke er nok at afsætte et udkantskvarter i en by til en ”videnspark” eller lignende." Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix.

Hvordan bliver en nation hyperinnovativ?

Danmark er nok innovativt, men ikke hyperinnovativt. Det er til gengæld Schweiz, mener investor, debattør og Schweiz-bosatte Lars Tvede, der i sin klumme komparativt ser på de to lande, og hvad der generelt gør et land innovativt.

De sidste 23 år har jeg boet i den schweiziske by Zug, som jeg elsker. Her spiser jeg ude stort set hver dag, hvilket i øvrigt er en del af schweizisk kultur; de bruger tre gange så meget på hoteller og restauranter som danskerne.

Kosmopolitisk samfund

Under disse måltider har jeg ofte hæftet mig ved, hvor totalt internationalt stedet er. I går spiste jeg eksempelvis frokost på Brasserie Löwen ved søbredden i centrum. Fra bordet bag mig hørte jeg nogle amerikanere diskutere blockchain og kryptovalutaer.

Ved siden af mig sad tre yngre råvarehandlere, hvoraf den ene var dansk – tidligere Mærsk-mand, og de andre mere sydlandske. Ved bordet modsat mig sad en schweizisk kvinde fordybet i arbejdspapirer. Og foran mig en blandet, international gruppe.

Den schweiziske by Zug. Foto: Udo Bernhart / Scanpix

Det er helt typisk, for ca. 45 % af indbyggerne i Schweiz er 1.- eller 2.-generations indvandrere. Til sammenligning siger en prognose, at Danmark i 2050, dvs. om 32 år, vil have ca. 20 % ”indvandrere eller efterkommere”, dvs. under det halve af, hvad Schweiz allerede har allerede i dag. Over halvdelen af unge schweizere gifter sig i dag med en udlænding – blandt de lidt ældre er det godt 30 %.

Forstå mig ret, Schweiz er ikke multikulturelt, for kulturen er udpræget vestlig, men det er i meget høj grad kosmopolitisk, for befolkningen er særdeles international, og det har faktisk verdens 4. mest internationale befolkning.

Desuden gælder, at Schweiz har næsten dobbelt så stor en andel af udlændinge i topledelser som Danmark og den højeste andel blandt 16 lande, undersøgt af SpencerStuart. Faktisk er 62 % af ledergruppemedlemmer i firmaerne i børsindekset SMI udlændinge. Til sammenligning er tallet 35 % i OMX Copenhagen Index.

Verdens mest innovative land

Denne internationale orientering, der i øvrigt også udmønter sig i tre gange så stor udenrigshandel som Danmark, mener jeg, er en af mange årsager til, at Schweiz er verdens mest innovative samfund ifølge Global Innovation Index.

Det er tillige ifølge Global Competitiveness Report verdens mest konkurrencedygtige samfund. Og globalt er det nummer 2 på nobelpriser per indbygger (blandt lande med over 1 mio. indbyggere), ligesom schweizere er det folkeslag i verden, der udtager flest patenter per indbygger – tre gange så mange som danskerne.

Det private erhvervsliv og i øvrigt, herunder industriproduktionen i Schweiz, er af disse årsager nu ca. dobbelt så stort per indbygger som i Danmark.

Derfor tænker jeg, at enhver nation med iværksætteraspirationer kan lære af Schweiz.

Fem hjørnestene

Hvordan skaber man så et innovationscentrum i verdensklasse? Lad mig starte med, at det bestemt ikke er nok at afsætte et udkantskvarter i en by til en ”videnspark” eller lignende.

Det er der et utal af byer verden over, der har gjort, og mange af dem er bestemt ikke blevet nævneværdige innovationscentre af den grund. Nej, for at skabe the real thing mener jeg, man skal have en kombination af følgende faktorer:

  • Gode erhvervsuddannelser – herunder teknisk orienterede eliteuniversiteter. Derudover højt prioriterede, ikke-akademiske tekniske skoler.
  • God infrastruktur – primært effektiv landtransport samt let adgang til lufthavn med mange internationale forbindelser.
  • Gode offentlige rammebetingelser – gode institutioner med lav korruption. Mulighed for at kommunikere på engelsk. Lave skatter og ukompliceret lovgivning (ikke mindst arbejdsmarkedsregler om at hyre og fyre) med hurtig sagsbehandling.
  • Internationale virksomheders forskningscentre – fordi der erfaringsmæssigt er stor synergi mellem dem og startups i form af M&A, spinoffs og mere. Og fordi deres forskning ofte er mere erhvervsrelevant end den, der sker på universiteter.
  • God livsstil – som forskeren Richard Florida har påpeget, vælger mange kreative mennesker i stigende grad, hvor de skal bo, før de vælger deres arbejde. Her tæller faktorer såsom et spændende folk med blandet baggrund, autentisk kultur, sociale begivenheder og let adgang til naturoplevelser.

Danmark ligger ret højt på visse af disse kriterier – eksempelvis har Danmark 1) ret fin livsstil, hvor København eksempelvis scorer meget højt, 2) en rimelig god lufthavn i Kastrup, 3) korruptionsfri og forholdsvist effektive institutioner samt ikke mindst 4) en meget fleksibel arbejdsmarkedslovgivning, hvilket man først lærer at sætte pris på, hvis man har lavet virksomhed i eksempelvis Frankrig eller Spanien.

Men er Danmark en magnet for internationale virksomheders forskningscentre? Nej, ikke rigtig. Har landet topuniversiteter? Heller ikke. Udklækker Danmark nok dygtige mellemteknikere og håndværkere? Nope. Er transport let og billigt? Nix. Er skatterne lave? Are you joking?

Gode erhvervsuddannelser

Verdens 10 bedste tekniske universiteter har ifølge QS Technical University Ranking alle hjemme steder, hvor der er forrygende innovation.

  • MIT, Stanford og Berkeley i USA
  • Nanyang og NUS i Singapore
  • ETH i Schweiz
  • Cambridge, Imperial og Oxford i UK
  • Tsinghua i Kina

Bemærk altså, at ETH i Zürich var på listen: Faktisk er det rangeret som nr. 5 globalt og nr. 2 i Europa efter Cambridge. Men derudover havde Schweiz seks universiteter placeret på QS University Ranking over verdens 200 bedste universiteter i 2015 med pladserne nr. 9, 14, 85, 99, 139 og 166.

Det tekniske universitet ETH i Zürich er anset som et af de bedste i verden. Foto: Westend61 / Scanpix

Danmark havde derimod kun halvt så mange institutioner på denne liste med væsentligt lavere pladser, hhv. nr. 64, 102 og 112.

Resten af det schweiziske uddannelsessystem er ligeledes fremragende, hvor børnene eksempelvis, jf. PISA-undersøgelser, slår danske skolebørn på alle kriterier.

Yderligere har alpelandet vel nok verdens bedste erhvervsuddannelsessystem, som kun er delvist sammenligneligt med dem i Australien, Tyskland, Holland, Norge og Østrig. Kun 6 % af unge schweizere får ikke en uddannelse. I Danmark er det 20 %.

God infrastruktur

Schweiz har to internationale lufthavne (Genève og Zürich), hvoraf specielt Zürich har ekstremt gode internationale forbindelser. Men dertil kommer, at landtransport i Schweiz er let, fordi biler er skattefri, fordi togene kører til tiden og er lækre, og fordi bl.a. Uber er lovligt og populært.

På disse områder halter Danmark, hvor biler er brandbeskattede, toge upålidelige og Uber forbudt langt bagefter.

Gode offentlige rammebetingelser

Både Schweiz og Danmark har gode institutioner med lav korruption. Men hvor Danmark kun har ét officielt sprog, har Schweiz fire, hvortil kommer, at schweizere meget ofte taler engelsk indbyrdes på eksempelvis deres konferencer.

Og så er der skatterne, som jeg allerede har skrevet en del om, men for lige at sætte det i perspektiv gælder følgende, hvor jeg bor:

  • Marginalskat: 20 %
  • Moms: 2,4 – 7,7 %
  • Bilskat: Ingen
  • Ejendomsskat: Ingen
  • Aktiegevinstskat: Ingen
  • Selskabsskat: 12-15 %

Omvendt, skal det siges, er der i modsætning til i Danmark en kapitalgevinstskat på ejendomssalg samt en lille formueskat. Men overordnet er den schweiziske skattepolitik overordentlig vækstfremmende.

Internationale virksomheders forskningscentre

Det er velkendt, at tilstedeværelsen af multinationale selskaber og især deres researchcentre er et væsentligt led i at skabe førende, internationale Clusters Of Innovation (COI’s), som det hedder på engelsk. Her er Schweiz i verdensklasse.

Landet har således – udover en meget stor mittelstand af ofte familieejede virksomheder, bl.a. følgende: verdens største råvarehandels-/mineselskab, rekrutteringsfirma, ingeniørfirma, medicinalfirma og urfabrikant (Glencore, Adecco, ABB, Novartis og Swatch) samt verdens næststørste forsikringsselskab, reassurancefirma og luksusproducent (Zurich Insurance, Swiss Re og Richemont), plus en række andre kæmper såsom verdens 3. største medicinalfirma, nemlig Hoffmann la Roche (danske Novo er nr. 18 på denne liste).

Dertil kommer, at en lang række ikke-schweiziske virksomheder såsom Google, IBM og Amgen, har lavet store researchcentre i netop Schweiz. Danmark kan slet ikke matche denne enorme koncentration af forskningstunge giganter.

Derudover står landets erhvervsliv for ca. 1/3 af den globale råvarehandel gennem bl.a. Glencore, som blev startet af to personer i Zug, men som nu har knapt 150.000 ansatte og en omsætning på ca. 200 milliarder dollars.

God livsstil

Schweiz og specifikke schweiziske byer rangeres ofte blandt de bedste steder i verden at bo, og udover skøn natur mm. har landet trods sin beskedne størrelse verdens 5. største kunstmarked og verdens 3. største udenrigshandel med kunst, verdens største kunstmesse (Art Basel) og verdens næststørste jazzfestival (Montreux Jazz Festival).

Desuden har man eksempelvis verdens største toplederforum (World Economic Forum) og verdens 4. største automobilmesse (Geneva International Motor Show) samt bl.a. Lugano Film Festival, Verbier Festival Academy, Verbier High Five, White Turf St. Moritz, OpenAir St. Gallen, L’Escalade Geneva, Hublot Gold Cup Gstaad, Hot Air Balloon Week Château-d’Oex, Lucerne Festival, Zurich Gay Pride, Zurich Techno, osv.

Der er simpelthen meget gang i det lille land.

Hvad Danmark kan lære

Som nævnt har jeg boet længe i Schweiz, og skal jeg nævne en enkelt virkelig slående forskel mellem innovationsmiljøet i Danmark og i Schweiz, er det, at i Danmark forbliver rigtig mange startups ret små eller rykker ud. I Schweiz vokser mange af dem sig derimod gigantiske.

Hvis Danmark skal opnå det samme fremover, kræver det efter min opfattelse en meget bred palet af tiltag, som ikke kun støtter iværksættere meget direkte, men som også løfter alle elementer af det, der skal til for at skabe en tigerøkonomi til de næste generationer.